Læsetid: 3 min.

Grønne magtdrømme i Tyskland

Opstillingen af en kandidat i den tyske hovedstad vidner om en ny stærk udgave af Tysklands Grønne. Men den folkelige opbakning dækker over en splittet vælgerskare, der kan give problemer for partiets mål om en energipolitisk revolution
13. november 2010

BERLIN - Et grønt spøgelse går gennem Tyskland. Opbakningen til Tysklands Grønne boomer som aldrig før i partiets 30-årige historie. Godt 22 pct. af de tyske vælgere er klar til at sætte deres kryds ved det tidligere protestparti, som dermed endegyldigt er ankommet til samfundets midte. Og med den slags tal i ryggen mener ledende grønne politikere, at tiden er moden til at sige farvel til rollen som kompromisvillig juniorpartner, der kendetegnede partiet under Joschka Fischers lederskab i 1980'ere og 90'erne. De Grønne vil til fadet.

En åben krigserklæring

Det første håndgribelige vidnesbyrd om de voksende grønne ambitioner er opstillingen af den tidligere minister for forbrugeranliggender, fødevarer og landbrug og nuværende gruppeformand, Renate Künast, som kandidat til borgmestervalget i Berlin september 2011. Som verdens første grønne borgmester i en metropol vil Künast gøre den tyske hovedstad til en foregangsby blandt klimavenlige storbyer. Det skal ske ved skabelsen af 100.000 grønne job, klimavenligt byggeri og en udbygning af den kollektive trafik. Og noget tyder på, at berlinerne synes godt om budskabet fra Künast, der indtil videre har meningsmålinger på 30 procent i ryggen.

Berlins rådhus er traditionelt en socialdemokratisk højborg, og Künast's offensive udmelding er således en åben krigserklæring til bykongen Klaus Wowereit, der siden 2002 har regeret Berlin i samarbejde med socialisterne i Die Linke. Wovereit har igennem årene specialiseret sig i at markedsføre Berlin på mottoet »arm, aber sexy« (fattig, men sexet, red.) i et forsøg på at gøre blandingen af lave indkomster og høj kreativitet til byens særlige tiltrækning. Men ifølge en bidsk Künast er det berømte slogan imidlertid en unødig eufemisme for uacceptable arbejdsløshedstal.

»For dem, der er ramt af fattigdom og arbejdsløshed, er det det modsatte af sexet,« siger den nyslåede borgmesterkandidat.

Offer for egne mål

Künast' borgmesterdrømme er således den foreløbige kulmination på en ekstraordinær fremgangsperiode for de Grønne. Både unge og gamle, midtervælgere og randeksistenser identificerer sig i øjeblikket med grønne værdier. Eksempelvis har den massive folkevilje mod et omstridt banegårdsbyggeri i Stuttgart mobiliseret nye grønne vælgere fra alle samfundslag i en grad, der gør det sandsynligt med en grøn ministerpræsident i den konservative delstat Baden-Württenberg .

Alligevel er det tvivlsomt, om de De Grønnes aktuelle popularitet reflekterer en radikal vilje til forandring i tyskernes politiske bevidsthed. Ifølge den tyske sociolog Claus Leggewie risikerer partiets ambitiøse mål om energipolitiske omvæltninger i stor skala at blive offer for den protestkultur, som har ført mange vælgere i armene på De Grønne:

»På trods af glimrende meningsmålinger bliver det tiltagende mørkt omkring De Grønne, for de forstår modsætningen i de forventninger, som ligger hos dem - og deres konsekvenser. Gadeprotester, klager og folkeafstemninger kan forsinke og hæmme den energirevolution, som står under et mægtigt tidspres, så selv en bæredygtighedsstrategi, der har flertallet med sig, i sidste ende ikke er politisk gangbar«, skriver Leggewie i tidsskriftet Blätter für deutsche und internationale Politik.

Flere kommentatorer mener, at det tidligere protestparti, som har høvlet de mest skurrende knaster af partiprogrammet, er blevet et samlingspunkt for borgerlige middelklassevælgere, hvis vilje til vidtgående reformer er begrænset. Den kendte historiker Götz Aly langer i en klumme i Berliner Zeitung ud efter den manglende ideologiske substans blandt de Grønnes nye vælgere:

»De Grønne, der engang trådte frem som et ungt protestparti, som forbundsrepublikken skylder tak for vigtige politiske impulser og forandringer, er håbløst forældet. De nærer et gammeldags begreb om det politiske, og netop derfor fandt den pragmatisk orienterede yngre generation ingen plads i deres rækker. De Grønne finder deres vælgere i en politisk desorienteret middelklasse, som vil det gode uden at gøre andre ondt - frem for alt vil disse grønne vælgere ikke gøre sig selv ondt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

”arm, aber sexy”
Borgmester Wowereit har i weekenden taget til genmæle mod Frau Künast. Han holdt på et partimøde i næsten halvanden time lang tale, hvor han dog ikke nævnte Künast ved navn, men talte om ’et forbundsdagsmedlem’ og ’en kvinde’.

Han fremhævede, at der var skabt 100.000 nye jobs siden 2006 – ”vi lover ikke nye arbejdspladser, vi skaber dem”. Og: ” Berlin ist reicher geworden, und sexy bleiben wir sowieso“, sagde han til de delegeredes store jubel.
http://www.neues-deutschland.de/artikel/184143.rotes-rathaus-soll-rot-bl...