Læsetid: 6 min.

Og hvordan er det så lige med klimaet?

Et år efter COP15 er internationale og danske mediers omtale af selve klimaproblemet og dets konsekvenser rykket helt i baggrunden. Men det skyldes ikke, at den globale opvarmning er på retur - tværtimod
Langvarig tørke i Amazonas er blot ét eksempel på, at konsekvenserne af den globale opvarmning bliver mere og mere alvorlige. Rio Negro-floden her nåede den 22. oktober den laveste vandstand siden 1963.

Langvarig tørke i Amazonas er blot ét eksempel på, at konsekvenserne af den globale opvarmning bliver mere og mere alvorlige. Rio Negro-floden her nåede den 22. oktober den laveste vandstand siden 1963.

EUZIVALDO QUEIROZ

30. november 2010

Det er ikke sådan at bevare udsynet, når horisonten er begravet i sne. Så her er lige et overblik over klimaets tilstand - dét som verdens lande nu angiveligt og endnu engang har sat sig sammen for at redde, og dét som verdens medier næsten er holdt op at skrive om.

Midt i november registrerede Google Trends således kun en syvendedel af det antal internationale nyhedsartikler om 'global warming' og 'climate change', som blev registreret på samme tid sidste år.

En undersøgelse af 11 britiske dagblade foretaget af Oxford University viste i september i år mindre end halvt så mange artikler om emnet som for et år siden og det laveste antal siden 2005. Og ifølge Infomedia har danske dagblade i november i år bragt ca. en tredjedel af det antal artikler om global opvarmning og klimaændringer, som man bragte i november 2009.

Status for klimaet er ikke desto mindre følgende: Efter et 2009, hvor de globale CO2-udledninger for første gang i 10 år faldt en smule - med 1,3 pct. - på grund af den økonomiske krise, forventes i år ny vækst og ny rekord i udledningerne.

»Vi forudser en udledningsvækst på mindst tre pct. i 2010,« skriver det videnskabelige netværk Global Carbon Project i en ny statusredegørelse.

Væksten kommer især fra udviklingslande med høj økonomisk vækst og især fra afbrændingen af fossil energi, der er ansvarlig for næsten 90 pct. af de globale CO2-udledninger. Et enkelt lyspunkt er, at CO2-udledningerne fra skovfældning er faldende, fordi der passes bedre på skovene både i troperne og i tempererede egne.

Methanen bobler

Det svage fald i 2009-udledningerne har ikke betydet, at koncentrationen af CO2 i Jordens atmosfære også er faldet.

»Koncentrationen af drivhusgasser har nået rekordniveauer trods den økonomiske nedtur,« siger Michel Jarraud, generalsekretær for FN's World Meteorological Organization (WMO), der netop har offentliggjort data for 2009.

CO2-koncentrationen i atmosfæren er nu ca. 387 ppm (parts per million, CO2-molekyler pr. mio. luftmolekyler), hvilket er 38 pct. over det førindustrielle niveau på 280 ppm.

WMO udtrykker bekymring over, at også koncentrationen af den kraftige drivhusgas methan er begyndt at stige.

»Efter næsten et årti uden vækst er atmosfærens methan-indhold steget gennem de seneste tre år,« noterer WMO og anfører, at årsagen kan være tiltagende udsivning fra de enorme methan-depoter i de permafrosne arktiske landområder, der i Alaska, Canada og Sibirien er begyndt at tø.

Der er bundet dobbelt så meget kulstof i permafrosten, som der findes i atmosfæren, og hvis optønings- og udsivingsprocessen tager fart, kan det bringe systemet over et 'tipping point', hvor udviklingen bliver selvforstærkende og ikke til at standse.

Mindst lige så foruroligende er tegnene på, at også enorme methan-depoter i den arktiske havbund destabiliseres. Den permafrosne havbund er blevet anset for en ugennemtrængelig barriere for den kraftige drivhusgas, men er det ifølge forskerne ikke længere. Alene fra den arktiske havbund ud for det østlige Sibirien strømmer nu næsten otte mio. ton methan årligt, lige så meget som fra resten af verdenshavet.

»Frigørelse af blot en brøkdel af den methan, der er lagret i havbunden (ved det østlige Sibirien, red.) kan udløse en pludselig opvarmning af klimaet,« skrev det amerikanske videnskabsakademi, NAS, tidligere i år.

Varmeste år hidtil?

I tråd med stigende udledninger og koncentrationer af drivhusgasser er klodens temperatur steget.

»De første 10 måneder af 2010 falder sammen med samme periode i 1998 som den varmeste nogensinde registreret, hvad angår den kombinerede land og havoverfladetemperatur,« skriver NOAA, USA's National Oceanic and Atmospheric Administration.

2010 kan dermed - måske sammen med 1998 - blive det varmeste år i temperaturmålingernes historie.

Set over tid er den gobale temperatur nu 0,8 grader over det førindustrielle niveau, og en hel del mere opvarmning er allerede indbygget i systemet i kraft af de drivhusgasser, der findes i eller er på vej op i atmosfæren. Dermed er kloden faretruende tæt på forskernes 'smertetærskel' på to graders opvarmning.

Dødsspiralen

Opvarmningen går hurtigere i de nordlige arktiske egne end på kloden som helhed, og i år har bl.a. udviklingen i Grønland været dramatisk.

»Det grønlandske klima er i 2010 karakteriseret ved rekorder i høje temperaturer, issmeltning og tab af gletsjer-areal,« skriver den arktiske klimaforsker Jason Box, Byrd Polar Research Center i Ohio, i en videnskabelig statusartikel forfattet sammen med bl.a. den danske kollega, seniorklimatolog Jon Cappelen, DMI.

Artiklen taler om »rekordsættende tab af overflademasse i 2010 som følge af den højeste afsmeltningshastighed registreret siden starten i 1958.«

Den danske klimaforsker Sebastian Mernild, Los Alamos National Laboratory, har tilsvarende rapporteret om et massetab fra indlandsisen i år, der er 25-50 pct. større end i et gennemsnitligt år.

Den arktiske havis, der flyder på havet omkring Nordpolen, har også været udsat for rekordafsmeltning. Den anerkendte klimaforsker og chef for US National Snow and Ice Data Center (NSIDC), Mark Serreze, taler om, at havisen er inde i en »dødsspiral«, hvor det alene er et spørgsmål om tid, hvornår de arktisk farvande bliver isfri i sommerperioden.

»Rumfanget af den tilbageværende is i Arktis nåede formentlig den laveste værdi nogensinde i denne måned,« sagde Serezze i september, da dette års sommerafsmeltning kulminerede.

Mod syd synes de enorme ismasser på den Vestantarktiske Halvø underlagt samme tiltagende opvarmnings- og afsmeltningsproces som Grønlands indlandsis. 90 pct. af halvøens getschere har trukket sig tilbage siden 1940, og enorme istunger - som den berømte Larsen B-istunge - er brækket af det seneste tiår.

»Vi er allerede dér, hvor ændringerne i denne del af Antarktis er uden fortilfælde i hele den menneskelige civilisations historie,« siger Ted Scambos, kollega til Serezze ved NSIDC.

Fortsætter temperaturstigningerne, fortsætter også den forcerede afsmeltning af indlandsis i Grønland og fra Antarktis samt fra mindre gletsjere rundt om i verden, og det kan ifølge bl.a. professor Stefan Rahmstorf, klimaforsker ved Potsdam Institute for Climate Impact Research og fremtrædende medlem af FN's klimapanel, lede til stigninger i havenes vandstand inden år 2100 på 75-190 cm - betydeligt mere end klimapanelet forudså i sin seneste statusrapport fra 2007.

Amazonas ved at tippe

Med opvarmningen bliver Jordens atmosfære mere energirig, og det har også i år givet sig udslag i ekstreme vejrfænomener de fleste steder på kloden. Tørken og hedebølgen med efterfølgende brande i Rusland har skabt opmærksomhed på samme måde som den ekstreme nedbør og de ledsagende oversvømmelser i Pakistan, men også i Amazonas har forholdene været ekstreme med en tørke indtil for nylig, der måske overgår den tørke i 2005, som ellers blev kaldt en 'én gang pr. 100 år-begivenhed'.

Forskere frygter, at hede og tørke kan presse den enorme regnskov hinsides et 'tipping point', hvor massiv bortdøen af træer vender CO2-balancen og ændrer skoven fra CO2-optager til CO2-forurener i kraft af det døde plantemateriale.

»Bekymringen er, at dele af Amazonas nu nærmer sig denne tærskel. Ofte kan man ikke registrere, at man har passeret et 'tipping point', før man faktisk har gjort det,« siger tropeøkologen Oliver Philips, University of Leeds, til Global Post.

Philips har i tidsskriftet Science analyseret Amazonas' 2005-tørke, der angiveligt førte til en ekstra CO2-udledning på fem mia. ton - 100 gange Danmarks årlige udledning.

Sådan males af videnskaben et billede i stadig mere dystre farver af ændringerne i det globale klima. I 2010 rummede billedet blandt meget andet også forskerrapporter om hastig forsuring af verdenshavene og stærk tilbagegang i havenes vigtige planteplankton som konsekvens af CO2-udledningerne.

Alt sammen spiller det en stadig mere tilbagetrukken rolle i mediebilledet, hvor nyopdukkende dramaer og konflikter synes at være bedre stof end gentagen omtale af kroniske problemer, der har mistet nyhedens interesse og bare bliver ved at plage os uden løsning i sigte.

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

I en verden regeret ikke af fornuft, men af følelser - ikke af logos, men af patos - kan videnskaben øjensynligt diske op med nok så mange facts uden, at det synderligt påvirker flertallets personlige dispositioner.

Der hviler noget fatalt skizofrent over det moderne menneske:

Det omgiver sig narkomant veltilfreds med avancerede elektroniske apparater, der ikke ville eksistere uden naturvidenskabens landvindinger i forståelsen af de matematiske lovmæssigheder for materien.

Men så snart selvsamme videnskab beretter om store farer, der kræver omfattende forandringer af det moderne menneskes forbrugsmønster, så undsiges den, for følelserne - angsten for at gå glip af noget, angsten for at stoppe op og for alvor mærke, hvad der rører sig dybt inde i én selv - vinder over fornuften.

Folk har en forestilling om at penge nok skal løse det problem, men hvis vi ikke selv afvikler kapitalismen, så falder hammeren.

Er lidt deprimerende med det forbrugssamfund, vi lever i... på den anden side kan vi jo kun håbe på og sætte vores lid til at med den vilde teknologiske udvikling, der har været over årene - kan der komme geniale løsninger på problemerne :o)

Tillid eller mistillid - hvad skal man snart vælge?!...

Angstprovokerende synes jeg det (nærmest) er, uanset...

PS: savner dog "endegyldige svar" på "rigets/verdens tilstand" - synes der er argumenter for det ene og det andet. Ikke lige til at gennemskue, men det er jo naturligvis også RET komplekst.

Er dog stadig enig i, at det er en god artikel.

John Fredsted

Det er jo netop ikke følelser der regere, tvætimod er det matrialismens fornuft. Den overfladiske tankegang lever i bedste velgående og starter allerede i den kollektivistiske tankegang som vores religioner og institutioner i bedste stil holder i live til fordel for de elitære psykopater som folk hver eneste dag forguder... Vågn op!

Tobias Haahr Lorenzen

"Goddag Stamcelleforskning"

"Åh, goddag Religiøsitet, Overtro og Tradition, vi har lige fundet ud af hvordan vi kan producere mad nok til hele verden for så godt som ingenting - og så kræver det ikke engang rigtig noget energi!"

"Nørj, hva? Hvordan det?"

"Vi gror kødet kunstigt fx, bare ved hjælp af nogle stamceller fra grisen dér fx, men vi mangler penge for at kunne gøre forskningen færdig og sætte produktion igang, vil i være med til at sponsorere lidt?"

"GUD! NEJ! Mennesket skal ikke lege Gud på den måde"

Veganerne: "... Vi vil gerne, men der er kun 2 af os i hele verden"

Den Franske dykker chak Gosto, sagde inden sin død! De ændrinder han havde set i sin levetid/dykninger mange stæder på denne klode!
AT FORTSATTE DEN TRUENDE FORURENING AF VERDENSHAVENE,VILLE VLRDENSHAVENE,INDENFOR DE NEDSTE 50 ÅR BLIVE PLASMATISKE!

Da den største produktion af ilt sker i verdenshavene,vil det betyde en katastrofe som aldrig er set før! NUTIDEN MENNESKER PÅ DENNE KLODE BURDE SPØRGE SIG SELV ! Er vi så ugudelige,at vi sætter fremtidige genarationers over styr?
I nyere tid er der så mange beviser på at vi er i tolvte time,og burde forholde os til det! Penge er ikkengang på skalaen,da man ikke kan æde dem,eller indånde dem! Kun ilt en natur der fungere,kan rede verdens befolkninger.

@Vivi M.: "... på den anden side kan vi jo kun håbe på og sætte vores lid til at med den vilde teknologiske udvikling, der har været over årene - kan der komme geniale løsninger på problemerne".

Jeg er ked af at skulle sige det, men det kan vi lige præcis ikke, af to væsentlige årsager:

1.) Den psykologiske: En sådan tilgang til problemerne, får folk til at udsætte det nødvendige, nemlig det at indse, at alle velstillede mennesker på denne planet skal finde modet til at turde afstå fra hele tiden at tage, fra hele tiden at ville have mere.

2.) Den videnskabelige: Ingen teknologi, uanset hvor magtfuld den end måtte være, kan ophæve naturlovene. I det moderne menneskes indbildte magtfuldkommenhed, tror det, at dets teknologiske snilde potentielt er omnipotent; det er den ikke.

@Per Iversen: "Det er jo netop ikke følelser der regere, tvætimod er det matrialismens fornuft."

Mener du dermed, at grådighed ikke er en følelse; at angsten for at gå glip af noget her i livet ikke er en følelse; at angsten for social eksklusion, fordi man ikke lige ejer de rette ting, ikke er en følelse; at frygten for sygdom, alderdom og død, som man forsøger at gardere sig imod ved at samle ejendele, ikke er en følelse?

John Fredsted: Følelser kan jo også have en rationel årsag
Ser man evolutionærvidenskabeligt på det, er de menneskelige følelser jo skabt gennem evolutionen fordi de har tjent et formål. Grådigheden har den 'rationelle' baggrund i en verden med mangel på ressourcer. Der har den grådige - der kan tilrane sig mest - haft bedre chancer for overlevelse end den der hurtigere stiller sig tilfreds. De sidste uddøde ved næste hungerperiode
Egoismen er på den måde rationel - ikke i ubegrænset udgave - for et socialt dyr som mennesket er afhængig af det sociale tilhørtsforhold ikke brydes ved for egoistisk adfærd.
Men den rene altruisme har aldrig haft en chance.
Jeg lægger ikke noget moralsk værdidom i dette
det er blot sådan evolutionen fungerer.
Den har skabt os med de drifter som har tjent et formål i en sammenhæng - men nu er vores virkelige en anden
Grådigheden er blevet farlig for os selv

John Fredsted skriver:
"2.) Den videnskabelige: Ingen teknologi, uanset hvor magtfuld den end måtte være, kan ophæve naturlovene. I det moderne menneskes indbildte magtfuldkommenhed, tror det, at dets teknologiske snilde potentielt er omnipotent; det er den ikke."

Og må jeg tilføje, at teknologi har en tendens til at gøre os BEDRE til at forbruge. Forbruget har en tendens til at eksplodere med nye teknologiske landvindinger.

Det er en løsning uden at det gør ondt, vi ønsker, og vi er villige til at stikke os selv blår i øjnene for at finde noget at tro på, som kan gøre dette. Her har teknologitanken vist sig god, fordi vi elsker den, og fordi den ligger fint på linje med den altdominerende fremskridtstanke, som leder os.
Den sande løsning ligger direkte på tværs af alt, og derfor har vi valgt at kigge mod løgnen for håb.

@ John Fredsted: Hmm suk ja, måske du har ret... men håbet er nu rart at holde fast i - ellers ser det jo godt nok sort ud... :-(

@ Ole Falstoft: Sikke filosofisk skrevet - grådighed er ikke rart - og gid det ikke var såvel. Men magt, penge mv. får jo nærmest folk til hvad som helst... :-(

Mister I ikke helt modet hvis/når/såfremt det ser så skidt ud?

Vivi M.; Om jeg mister modet? Nej trods alt ikke helt selvom ods er dårlige. Vi er jo ikke kun grådige og egoistiske væsner - de sociale adfærdsnormer spiller også ind og er også en del af vores biologiske arv: evnen til empati, medfølelse, loyalitetfølelse etc. de er modvægt mod vores egoisme og grådighed

Og endelig: Med sund egoisme må vi kunne indse at det vil tjene os bedst at få gjort noget ved problemet - det er helt rationelt

Vivi, jeg tendendere mod at miste håbet, men jeg håber, at vi, når vi når ud på kanten af afgrunden, endelig vil gøre det rette.
Men min største frygt er, at vi ikke kan se kanten af afgrunden før vi er gået for langt, og hvis det viser sig sandt, så har vi ikke en chance.

Jeg har ingen illusioner (mere) om, at vi vil gøre det mindste før vi er på kanten, og derfor nytter det heller ikke at ændre vaner som enkeltpersoner, mens nye oliekilder konstant bores, og nye kulkraftværker stadig bygges massivt rundt omkring.

Jeg gemmer min energi til verden er parat til at slås, og det er den ikke endnu. Langt fra.

Med lidt held kommer der letbaner til København og Århus. Det er potentiale til at flytte 150.000 pendlere fra CO2 blæsende biler til de meget renere togsystemer hver dag.

Så med henvisning til Jørgen Steen Nielsens bøger om overlevelse må vi kæmpe videre allerede nu. Mange embedsfolk og politikere har kæmpet længe allerede. Den VestKøbenhavnske letbane har været i støbeskeen i 10 år nu. Nu ser det ud til, at der kan blive poilitisk koncensus.

@ Rune: Ja, det er skisme lettere interessant om, vi går det inden kanten, hvis det står så skidt til... Jeg føler også et behov for at revurdere værdierne, men fornemmer en "mur"... :-D Har vi ikke bare FOR travlt til at gøre noget? Eller har for meget tillid til at politikkerne gør noget - de er folkevalgte og så længe befolkningen hjuler derudaf - og næste valg er i sigte bliver det bare ikke prioriteret...

@ Jeppe: Hvis bare det var så vel... hvorfor ikke "bare" gøre benzinen og biler dyrere? Er vi ikke bare ude i endu en forbrugs-forøgende konstuktion?

Vivi M.: "Mister I ikke helt modet hvis/når/såfremt det ser så skidt ud?"

Jo, såmænd. Grundlæggende har jeg taget afsked med forestillingen om, at menneskeheden formår at finde en fornuftig, og det vil frem for alt sige solidarisk, løsning på de omfattende problemer, det står overfor: tiltagende ressourcemangel og tiltagende klimatisk destabilisering. Jeg er således ganske enig med Rune, når han skriver "Jeg har ingen illusioner (mere) om, at vi vil gøre det mindste før vi er på kanten ...".

Vivi, befolkningen bliver sparket frem. Stop op et sekund, og du bliver hurtigt sparket tilbage i rækkerne. Af sociale normer, af et krav om, at dedikere halvdelen af dit liv til en unødvendig produktion, og det vel at mærke den bedste halvdel, forstået som de mest produktive timer. Læg dertil andre småsysler, som får livet til at gå rundt, såsom indkøb, rengøring, motion, arbejde på huset/lejligheden. Læg dertil lidt social aktivitet. Læg dertil børn, for de mange, som dét berører.

Hvad er der tilbage? Er det i denne resttid, hvor folk er som tomme skaller, suget tør for energi, at de skal sætte sig ind i et samfund, hvis komplexitet er eksploderet? Nej, der er ikke energi til mere end et par timer foran tossekassen, hvor man kan blive manipuleret af reklamer til at shoppe mere, så man kan blive lykkeligere, og suge mere propaganda fra magthaverne, om hvor vigtigt det er at arbejde hårdt, at vi har gang i hjulene, og at vi holder væksten oppe.
Det er ikke en tilfældighed, at samfundet er skruet sådan sammen. Det er måden man kan styre "frie" folk i et demokrati på: Gør dem så travle, at de ikke har tid til at for et overblik over, hvad der virkelig foregår.

Ja man skulle tro at vi med velfærd og en materiel tryg tilværelse ville have overskud til at tænke på andet end at blive endnu rigere - at vi måske ville have overskud itl at tænke på andet end os selv - men desværre ser det ud til at jo rigere mennesker bliver jo mere selvcentrerede bliver de også og de ophører aldrig med at drømme om at blive endnu rigere. Ideen med velfærdssamfundet var vel oprindeligt at når mennesker var blevet befriet for at bekymre sig om dagen og vejen ville de få tid til at udvikle sig åndeligt blive mere åbne og solidariske etc. I stedet forskanser de sig med deres materielle goder i deres store huse og ser ondt til naboens nye bil. De fattige og de fremmede bliver trusler mod deres tilværelse og skal holdes på afstand.
Det er velfærdsideens fallit. Vi må hellere blive fattigere materielt og genvinde lidt at den venlighedog menenskelighed som engang var mere udbredt i samfundet end den er i dag

@Rune Hjelm: Din udlægning forekommer mig en kende for konspiratorisk. Jeg tror såmænd folk til en stor grad frivilligt, uden måske at være sig det bevidst, deltager som nyttige idioter i vores farce af en kultur: for ønsker man, tør man, selv hvis man havde tiden hertil, sådan virkelig at tænke tingene, herunder værdigrundlaget for ens eget liv, igennem?

John, jeg ved, at det blev politisk besluttet at lave et forbrugersamfund, så folk ikke fik for megen tid til at "blive radikaliseret".

Hvor dybt og hvor bevidst konspirationen er, ved jeg ikke, men den er der på et eller andet niveau. Den er forudsætningen for det samfund vi har idag, og som er ved at køre os i graven.

Jeg har linket adskillige gange til artiklen her, og jeg gør det igen. Nogle har svinet mig til efter at have linket den, men ingen har argumenteret imod den endnu. Jeg lytter gerne til modargumenter, da jeg ikke er hverken økonom eller historisk interesseret i økonomi, og ikke kan verificere alt indholdet.

http://www.zcommunications.org/we-can-produce-less-and-consume-more-by-d...

"But between WWI and WWII, something happened that could only be considered a problem within the capitalist mode of production: Industry had the ability to produce enough to satisfy everyone’s basic needs. The first capitalists to realize this were aghast.

Jeffrey Kaplan chronicles their dismay at the discovery “that the industrial capacity for turning out goods seemed to be increasing at a pace greater than people’s sense that they needed them.” [3] Though a tiny handful of business leaders thought that America should switch to a four hour workday, most concluded that such leisure could breed radicalism and that a failure to increase production would threaten profits.

In 1929 President Herbert Hoover’s Committee on Recent Economic Changes announced the growing corporate consensus that capitalism could best survive by creating artificial needs. The Committee gleefully announced that “Economically we have a boundless field before us; that there are new wants which will make way endlessly for newer wants, as fast as they are satisfied.”"

Ud over tidsfængslet, som vi er låst i gennem arbejdsmarkedet, så er vi også i et økonomisk fængsel. Hvorfor ejer ingen mennesker der hus? Hvorfor pukler generation efter generation på kæmpe boliglån? Hvorfor bliver det aldrig nogensinde betalt ud, så boligsituationen er sikker?

Hvis man får en løn, som gør, at man mere eller mindre lige nøjagtigt kan sidde i et hus og have et komfortabelt liv med et tidsfængslende fuldtidsjob, så er man en god fodsoldat i maskinen. Hvis man ønsker at stå af, går man bankerot og mister hele sit livsgrundlag.

Gør folk afhængige af gæld (og det ser ud til at være så latterligt nemt), og de er bundet for livet i trædemøllen.
Det ser ud til, at ideen med samfundet er, at få os til at traske rundt i generation efter generation, med gældsankeret om halsen, der tynger os lige så tungt, at vi ikke kan nå den dinglende gulerod foran snuden på os. En gulerod skabt af Hollywood, og reklamer. Selv hvis vi når den ene gulerod, så hænger der en ny og dingler, og så godt som ingen får fat i dem alle.

Hvis mennesket ikke er mere end dette, og ikke magter at være mere, så fortjener vi måske heller ikke at overleve.

@ Rune: Det er skisme en interessant diskussion - jeg spørger mig selv om det samme gang på gang - men det er som om, at når jeg spørger folk i nærheden kigger de på mig og tænker - hvorfor spørger du om det - som om de aldrig har tænkt såvel... eller måske fordi de ved at de ikke kommer langt med at sætte spørgsmål - og i stedet bare har valgt at nyde nuet og de muligheder der er liiige der for næsen af en. Velkommen til myresamfundet - du har dine opgaver her og skal gøre ligesom alle andre... but what if... I'm meant to do something else? Do I dare?

@Rune: Indrømmet, det citat har godt nok konspiratoriske toner over sig. Det ser ikke godt ud.

Men plottet fungerer jo langt hen ad vejen kun, fordi folk åbenbart lader sig tage ved næsen. Og hvilke kræfter (inde i dem selv) gør det muligt?

John, så sandt. Det er vores natur vi skal overvinde, og det er derfor kampen er så hård.

Men det er ikke ligefrem fordrende, at vi så samtidig sidder i et system og med en kultur (kapitalistiske), som appellerer til vores laveste og værste værdier.

Der er ingen grund til at stole på de folkevalgte. Stol hellere på poppulismen.

@Vivi. Benzinprisens stigning vil garanteret virke. I stemmeboksen, hvor politikerne vil blive beordret i krig for at skaffe "vores stof". Men ideen kan måske bruges andre steder.

I stedet for at privilligere biltransport med nye veje og bedre fremkommelighed og lukke busruter efter noder, kunne man gå den anden vej.

Bedre fremkommelighed burde afløses af ringere fremkommelighed for biler. Ringere busser burde afløses af bedre busser.

@Rune: "Men det er ikke ligefrem fordrende, at vi så samtidig sidder i et system og med en kultur (kapitalistiske), som appellerer til vores laveste og værste værdier."

Helt enig. Det kapitalistiske system synes som skræddersyet til vores laveste værdier. Dét i forening med demokrati er i mine øjne katastrofalt i den forstand, at et flertal, der tilsyneladende ikke kan finde modet til at disciplinere sig til materiel mådehold, ved stemmeboksene kan sende os alle - ikke bare dem selv - stadig længere ud over afgrunden.