Læsetid: 4 min.

Italien gør sig klar til det store opgør

Om en måned er det knald eller fald for Berlusconi, når det italienske parlament skal stemme om en mistillidsdagsorden mod regeringen
Den tidligere nyfascist, Gianfranco Fini, har brudt med Berlusconi og kan nu bringe den italienske regering til fald med en mistillidsdagsorden. Den 14. december afgør det italienske parlament Berlusconis politiske skæbne.

Den tidligere nyfascist, Gianfranco Fini, har brudt med Berlusconi og kan nu bringe den italienske regering til fald med en mistillidsdagsorden. Den 14. december afgør det italienske parlament Berlusconis politiske skæbne.

Andreas Solaro

18. november 2010

Rygtet om Silvio Berlusconis snarlige fald har cirkuleret i månedsvis. Nu er dommens dag blevet fastsat til den 14. december, hvor det italienske parlament skal stemme om en mistillidsdagsorden mod regeringen. Hensynet til økonomien har fået republikkens præsident, Giorgio Napolitano, til at opfordre partierne til udskyde det store opgør til efter finanslovens vedtagelse: »Italien har den største statsgæld i hele Europa. Hvis investorerne mister tilliden til de italienske statsobligationer eller begynder at spekulere i et sammenbrud, kan det udløse en økonomisk katastrofe,« siger Curzio Maltese, politisk kommentator ved dagbladet La Repubblica, og påpeger, at forskellen i kursværdi mellem italienske og tyske statsobligationer aldrig har været større.

På nuværende tidspunkt ser det ud til, at regeringen, som består af Berlusconis parti og Umberto Bossis Lega Nord, er i mindretal i Deputeretkammeret, men bevarer et spinkelt flertal i Senatet. Der er dog fuld gang i overløberiet, og oppositionen frygter, at Berlusconi ved hjælp af sine økonomiske overtalelsesevner formår at generobre et spinkelt flertal. Et mistillidsvotum i det ene af parlamentets to kamre vil være nok til at fælde regeringen. Ifølge Furio Colombo, medlem af Deputeretkammeret for oppositionspartiet Partito Democratico, lever regeringen på lånt tid: »Udviklingen er ikke til at stoppe. Spørgsmålet er blot, hvor hurtigt eller langsomt regeringskrisen vil udvikle sig,« siger Furio Colombo til Information. Lederen af Partito Democratico, Pier Luigi Bersani, kritiserer regeringen for at trække pinen ud: »Regeringen er i åbenlys krise, men nægter at give op og følge forfatningens forskrifter. Det er fuldstændig uacceptabelt.«

Mubaraks niece

Krisen har rod i en konflikt mellem Berlusconi og Gianfranco Fini, der i 2008 sammen stiftede partiet Popolo della Libertà (Frihedens Folk). Men for tre måneder siden blev Fini ekskluderet på grund af uenighed om regeringens retspolitik, som især handler om at sikre Berlusconi juridisk immunitet. 45 parlamentsmedlemmer forlod regeringspartiet i solidaritet med Fini, som nu har dannet et nyt parti: Futuro e Libertà (Fremtid og Frihed). Ved den stiftende kongres i forrige uge stillede Fini krav om Berlusconis afgnag på grund af de seneste afsløringer om magtmisbrug. I maj ringede Berlusconi til politiet i Milano, der havde arresteret en mindreårig pige fra Marokko, som var anklaget for tyveri og skulle anbringes på et forsorgshjem. Men pigen, som har deltaget i fester hos Berlusconi, blev løsladt, fordi ministerpræsidenten bildte den vagthavende betjent ind, at hun var den egyptiske præsident Hosni Mubaraks niece: »Det moralske forfald i Italien skyldes ikke mindst, at offentlige personer, som burde være et godt eksempel, ikke lever op til deres forpligtelser,« sagde Fini, der mandag trak sit nye partis fire ministre ud af regeringen.

Ny valglov

Samme dag som afstemningen i parlamentet skal Forfatningsdomstolen vurdere, om det dekret, der giver ministerpræsidenten ret til at udeblive fra retsmøder med henvisning til officielle forpligtelser, er i strid med forfatningen. I 2009 blev en lignende immunitetslov kendt forfatningsstridig, og de fleste iagttagere vurderer, at det vil gentage sig. Berlusconi er for øjeblikket sigtet i tre retssager, bl.a. for skattesvig og korruption. Desuden er efterforskningen af mafiaens attentater i 1992-93 blevet genåbnet som følge af nye beviser og vidneudsagn, der peger på Berlusconi og en af hans nærmeste medarbejdere som mulige opdragsgivere. Det er ikke ministerpræsidenten, men republikkens præsident, der har beføjelse til at opløse parlamentet og udskrive valg. Præsident Napolitano kan vælge at udpege en regeringsleder. Nationalbankdirektør Mario Draghi nævnes som favorit til at stå i spidsen for en teknisk overgangsregering med bred støtte i parlamentet, som i givet fald vil få til at opgave at vedtage en ny valglov. Den gældende lov blev i sin tid betegnet som »en svinestreg« af den ansvarlige minister. 46 procent af de afgivne stemmer ved valget i 2008 var nok til at skaffe den nuværende regering flertal i parlamentet. Det er ikke længere muligt at afgive personlige stemmer, hvilket har givet partilederne nærmest uindskrænket magt. I partier uden internt demokrati, betyder det, at parlamentsmedlemmer i praksis er udnævnt af partiets ledelse. Borgernes manglende indflydelse på parlamentets sammensætning har medført faldende valgdeltagelse ved de seneste folkeafstemninger. Endvidere har den gældende valglov, som den forrige Berlusconi-regering vedtog i 2005 for at minimere et truende nederlag året efter, endnu ikke frembragt et levedygtigt regeringsflertal.

Privatiseret politik

Trods den økonomiske krise insisterer Berlusconi og hans alliancepartnere i Lega Nord dog på at gå til valg under de gældende regler: »Enten fortsætter vi arbejdet, eller også går vi til valg,« siger Silvio Berlusconi.

Lederen af landets største industrivirksomhed, Fiat-koncernen, kritiserer politikerne for at spille hasard med landets fremtid: »Det er manglen på klarhed, der gør hele verden nervøs. Sådan opfører seriøse personer sig ikke. Vi har brug for stabilitet for at kunne udrette noget,« udtaler Sergio Marchionne.

Mange nærer forhåbninger om, at en eventuel overgangsregering vil implementere en lov fra 1958, som forbyder indehavere af offentlige koncessioner at stille op til valg. Det ville tvinge Berlusconi til at trække sig eller skille sig af med sine tre tv-kanaler, der sender på den italienske stats frekvenser: »Berlusconi har erobret og fastholdt magten ikke på trods af, men takket være sin interessekonflikt. Denne konflikt er ikke sand i gearkassen, men tværtimod olie i maskineriet,« skriver Barbara Spinelli i La Repubblica og tilføjer: »Det er den egentlige, men tabuiserede svinestreg. Privatiseringen af den politiske magt og dens symboler er blevet Italiens kendetegn.«

Ifølge politologen Nadia Urbinati venter der et større oprydningsarbejde efter Berlusconi: »Afviklingen af Berlusconis medieregime bliver efter min mening lang og kompliceret, Når Berlusconi-regeringen er et overstået kapitel, kommer det til at handle om at tage afsked med berlusconismens æra. Det vil under alle omstændigheder være positivt, hvis han forsvinder fra regeringskontorerne, hvorefter vores demokrati igen kan blive bragt inden for forfatningens og lovens rammer.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu