Læsetid: 7 min.

Kina sætter grøn verdensorden i ly af lammet klimaaftale

På 10 år har kineserne bevæget sig fra næsten ingenting til nu at være globalt dominerende på markedet for vedvarende energi. I USA og EU er politikerne paralyserede af krise og indre konflikter
På 10 år har kineserne bevæget sig fra næsten ingenting til nu at være globalt dominerende på markedet for vedvarende energi. I USA og EU er politikerne paralyserede af krise og indre konflikter
8. november 2010

EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, siger det hver gang, hun i en offentlig sammenhæng kan komme til det:

»Jeg tror, mange vil få sig en overraskelse, når Kina lancerer sin næste femårsplan.«

Når planen kommer til foråret, vil den ifølge Hedegaards kilder gøre det krystalklart for dem, der endnu ikke har fattet det, at Kina mener det med grøn økonomi og klimavenlig energi dødsens alvorligt. Og at Kina har langt, langt mere fart på, end noget land i Vesten.

Connie Hedegaard har også en anden observation:

»Der er et besynderligt paradoks i, at Kina ikke bevæger sig hastigt ved klimaforhandlingsbordet – så har jeg sagt det pænt – mens de bevæger sig uhyre hurtigt i virkeligheden.«

Det sidste sagde klimakommissæren ved et møde i EU-Kommissionens danske repræsentation for nylig. Hedegaard mener, at Kina siden februar har signaleret tve­tydigt, hvad angår sin tilslutning til Copenhagen Accord, slutdokumentet fra COP15 i København. Under den seneste forhandlingsrunde i den kinesiske by Tianjin i oktober talte Kina om at genåbne Copenhagen Accord, hvad der set fra EU og USA vil være et alvorligt skridt baglæns i forhandlingerne. Todd Stern, USA’s chefforhandler, sagde efter Tianjin, at Kina agerer, som om Copenhagen Accord »aldrig var blevet indgået.«

På sin side lagde den kinesiske klimaforhandler Su Wei ansvaret på i-landene.

»I-landene prøver med alle tænkelige midler at undgå diskussion om det afgørende emne: reduktion af udledningerne. Efter fem års forhandlinger har vi kun set langsomme eller ingen fremskridt,« sagde Su Wei.

For iagttagere er forhandlingsspillet frustrerende.

»Til tider har det været som at observere børnehavebørn,« sagde Greenpeaces klimarådgiver, Wendel Trio, efter Tianjin-mødet.

Grøn økonomi

Spørgsmålet er imidlertid, om ikke det indgår i kalkulen hos begge supermagter at holde hinanden i skak og situationen flydende? I givet fald er næste spørgsmål, hvem af dem der så er klogest? Hvem trækker det længste strå ved at trække forhandlingsprocessen ud? Som parterne agerer i øjeblikket, er Thomas Friedman, den respekterede New York Times-kommentator, ikke i tvivl: Kina er ved at løbe med det hele.

»Alt for mange medlemmer af vor meningsmålingsstyrede, giftigt partibundne, kabel-tv-afhængige, økonomisk korrumperede politiske klasse er mere interesserede i, hvad der kan holde dem ved magten, end hvad der på ny kan gøre USA kraftfuld, mere interesserede i at slå hinanden end i at redde nationen,« noterer Friedman om de amerikanske beslutningstagere.

Plaget som USA er af krise tror mange kongrespolitikere, at det er en fordel at afvise national klimalovgivning og globale klimaaftaler, eftersom begge dele vil stille nationen over for yderligere krav og udfordringer.

»Mens USA’s republikanere således har transformeret ’klimaændringer’ til et ord på fire bogstaver – J-O-K-E – har Kinas kommunister transformeret det til et andet ord på fire bogstaver – J-O-B-S,« konstaterer Friedman.

Også i EU er den politiske beslutningskraft på energi- og klimaområdet invalideret af modstridende interesser og kortsigtet krisefokusering. Der kan f.eks. gå flere år, før EU lander den interne diskussion om evt. at skærpe det gældende klimamål om 20 pct. CO2-reduktion i 2020. Klimapolitikkens flagskib – EU’s CO2-kvoteordning – ligger tilsvarende underdrejet med alt for lave kvotepriser, fordi de europæiske politikere ikke evner at gribe ind med regulering af markedet.

Imens buldrer det målrettet mod den grønne økonomi i Kina.

»Det er i den grad sat på dagsordenen. Det er fuldstændig sindssygt, hvad kineserne kan få banket op på ingen tid,« siger Nis Høyrup Christensen, cand.scient.pol. og i gang med et ph.d.-stipendiat på Copenhagen Business School (CBS) om Kinas sektor for vedvarende energi.

Så mens de globale forhandlinger kører i ring, og de regionale beslutningsprocesser i Vesten står næsten stille, mobiliserer Kina det store riges mægtige kræfter til at skabe en ny grøn økonomi for kineserne og i samme ombæring vinde kontrol med det nye globale marked for klimavenlige energiteknologier. »Og når kineserne føler, de er kommet i front her, vil de formentlig være langt mere villige til at indgå forpligtende internationalt samarbejde. Med sigte på at tjene penge på salg til andre af egenudviklet teknologi,« bemærker den norske økonomiprofessor Arne Jon Isachsen fra Handelshøjskolen i Oslo.

Revolutionen

Tallene taler deres eget sprog:

• Gennem de seneste fire år har Kina fordoblet sin vindkraft-kapacitet hvert år. Ved udgangen af 2009 var Kina landet med den næststørste kapacitet i verden og den største årlige tilvækst. I øjeblikket opføres to vindmøller i timen, og det officielle mål er at have femdoblet dagens kapacitet om 10 år, fremgår det af rapporten 2010 China Wind Power Outlook, netop udsendt af Chinese Renewable Energy Industries Association, Global Wind Energy Council og Greenpeace.

»For 10 år siden var der ikke én vindmøllefabrik i Kina. Nu har man tre fabrikker på den globale top 10-liste og halvdelen af verdens marked for vindmøller,« siger Connie Hedegaard.

• Kina er kommet senere i gang med at installere solceller til hjemlig elproduktion, men skruer nu voldsomt op og vil i år installere lige så meget ny kapacitet som i alle tidligere år tilsammen. Ved den nordkinesiske by Dezhou har man inddraget titusinder af bønders jord for at etablere China Solar Valley, et nyt center for grønne energiindustrier, hvor 100 selskaber skal producere solteknologi under sloganet »The Biggest Solar Energy Production Base in the Whole World«.

Takket være generøse statslige subsidier til kinesiske solteknologi-producenter og en politik med at presse omkostningerne radikalt ned har Kina nu allerede erobret halvdelen af det globale marked for solcelleteknologi, på bekostning af europæiske og amerikanske producenter.

• Selskabet Dragon Power, der dominerer den frembrusende anvendelse af biomasse til elproduktion i Kina, har etableret 19 biomassefyrede kraftværker, har 10 nye under konstruktion og planer om at starte opførelsen af yderligere 13 i år. Med et statsligt lån på 20 mia. kr. er det selskabets ambition at opføre yderligere 100 værker de næste fem år. På landsplan har Kina over 30 biomasseværker i drift og ekstra 40 godkendt.

• I dag er Kina landet med den største fungerende vandkraftkapacitet, men meget mere er på vej.
»Med mere effektive turbiner og kraftigere udnyttelse buldrer det fortsat derudaf med et mål om mere end en fordobling af kapaciteten i 2020,« siger Nis Høyrup Christensen.

• I en række kinesiske byer er der etableret pilotprogrammer for nye elbiler med prisstøtte på op til 50.000 kr. til køberne. Frem til 2015 vil regeringen bruge 80 mia. kr. på at bane vej for én million elbiler inden 2020.

• Parallelt med udbygningen af den vedvarende energi lukker Kina gamle kulkraftværker. I perioden 2006-09 lukkedes værker med en samlet kapacitet på 60.000 megawatt, og allerede i juli i år nåedes målet for 2010: afvikling af yderligere 10.000 megawatt. De nye kulkraftværker, som stadig bygges, er mere effektive og har lavere CO2-udledning.

Vestens model kasseret

»Den gamle model for økonomisk vækst baseret på forurening af miljøet og praktiseret af i-lande de seneste 300 år er ikke brugbar i Kina. Kina har ikke råd til de omkostninger, der følger med denne model,« sagde Kinas miljøminister, Zhou Shengxian, tidligere i år.

En analyse fra det australske The Climate Institute viser, at Kina i 2009 investerede næsten 190 milliarder kr. i grøn energiteknologi – dobbelt så meget som USA og mere end USA, Storbritannien og Australien tilsammen. Ifølge konsulentvirksomheden Ernst & Young har Kina netop overhalet USA som det for investorer mest attraktive land at foretage vedvarende energiinvesteringer i. Og hvor den amerikanske kongres effektivt har slået planen om et nationalt CO2-kvotesystem – det såkaldte cap&­trade – ihjel, vil regeringen i Beijing nu bane vej for dette markedsinstrument i Kina.

»Kina er nødt til at finde løsningerne, for Kina har mødt muren,« siger Nis Høyrup Christensen med henvisning til, at man i det store land i dag mærker klimaforandringerne og forureningen foruden afhængigheden af importeret olie, kul og naturgas.

»Kina er det kæmpestore laboratorium, hvor man får teknologien udviklet og priserne banket ned. På grund af det politiske system evner den kinesiske regering at tage et længere perspektiv på tingene. Der er kapital til rådighed, risikovillighed og en lang kommerciel horisont – derfor ligner Kina stedet, hvor fremtidens løsninger bliver udviklet,« siger Nis Høyrup Christensen.

Imens råder lammelsen i USA, hvor sektoren for grøn energi står stille.

»Vi har fået 35 nye konkurrenter fra Kina i de seneste 18 måneder og ingen fra USA,« sagde Vestas’ adm. direktør, Ditlev Engell, i International Herald Tribune for to år siden. Og Wall Street Journal-redaktøren og -kommentatoren Gerald Seib noterede sig:

»Efter to årtiers fejlslagne forsøg på at finde sammen for at løse store problemer synes USA og dets politiske ledere at have mistet troen på, at man faktisk kan. Et politisk system, som forventer fiasko, anstrenger sig ikke særlig meget for at skabe andet end netop det.«

I dag er den amerikanske klimalovgivning død, og på politisk niveau ligner USA’s grønne revolution efter midtvejsvalget et teselskab.

jsn@information.dk

Serie

Kinas grønne verdensorden

Kina er i dag verdens største CO2-udleder. Men Kina har indledt en grøn revolution i rasende tempo og er i samme ombæring hastigt på vej til at vinde dominans på det nye verdensmarked for vedvarende energi og grønne løsninger. Masser af kapital, voldsom innovationskraft og en beslutsom centralmagt er opskriften. Imens råder der i USA og EU økonomisk krise og politisk lammelse.

Seneste artikler

  • 'Visioner og verden udenfor interesserer ikke rigtig danske politikere'

    16. november 2010
    Danmark mister - som EU og USA - terræn i forhold til det fremstormende Kina, fordi der ikke er nogen, der evner at sætte ord på fremtidens projekt for det danske samfund, mener Nille Juul-Sørensen, arkitekt, designer og associate direktør i rådgivningsfirmaet Arup
  • Kinas grønne march er ikke uden benspænd

    16. november 2010
    Selv om Kinas 12. femårsplan er grøn, er det langt fra sikkert, at landet også bliver det. Korruption, lokale særinteresser, store velstandsforskelle og en tendens til først at reagere, når miljøkriserne manifesterer sig, betyder, at Beijings rationelle planer har svært ved at nå ud i provinsen
  • Hvem har hørt om EU’s Kina-strategi?

    15. november 2010
    For Danmark er EU-samarbejdet den bedste mulighed for at få indflydelse på og nyde godt af Kinas rivende udvikling. Der er bare to problemer: EU-medlemmerne har endnu ikke formuleret en skarp og handlingsorienteret Kina-politik, og kinesernes interesse for EU er marginal
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Svend Erik Hendriksen

Kineserne ved udmærket, at CO2 ikke er det store problem, spektret hvor CO2'en er aktiv er allerede fyldt op ved omkring 385 PPMv CO2, yderligere CO2 udslip giver ingen eller meget lidt opvarmning hvis nogen overhovedet.

Kineserne har både før, under og efter COP 15 sagt at CO2 ikke er et problem... der imod er miljøet og forurening vigtigst og det er formentlig det de p.t. er igang med at iværksætte med deres 'grønne bølge'.

Kina's energibehov vil fordobles på ganske få år, de fossile brændstoffer, ikke mindst kul vil blive udnyttet til sidste skovlfuld.

En flamme brænder stærkest, lige før den brænder ud.

Når kina investerer så meget i renere teknologier, hænger det nok sammen med at luften derover næsten er dødbringende, og drikkevandet ligeså.

Til Svend Erik Hendriksen.

Jeg har aldrig før hørt om at CO2en kun skulle være "aktivt" i et vist spektrum. Kan du henvise til en forklaring af dette?

Vh Thomas

Smart nok af kineserne.
Om få år vil de kræve problemerne løst .... og iøvrigt oplyse, at vi andre kan købe løsningen i Kina.

Måske det "lille" kup vil få resten af verden op af stolen. Man kan håbe, det ikke vil være for sent.

Niels-Simon Larsen

Hvad der skal få amerikanerne og os andre versterlændinge til at ændre indstilling er mig en gåde, for vi vil jo ikke. Vi lever i den samme verden som kineserne, men derovre har de altså en regering, der fører politik. Det kan gå hårdt ud over befolkningen, når de som beskrevet i artiklen rydder et areal med landsbyer og det hele for at lave en solcellefabrik, men de er jo vant til lidelser og kæft, trit og retning. På den anden side kommer der positive resultater ud af den førte politik, ser det ud til.

Jeg tror ikke, at vi i Vesten kan ændre vores politiske indstilling i retning af overlevelse. Det er for dyrt og for besværligt, og når de andre lande heller ikke gider, hvorfor skulle vi så? Der er lige kineserne, men de har jo hverken menneskerettigheder eller demokrati, så dem regner vi ikke med.

Der må ske noget en dag, når der fx ikke kommer mere billig benzin ud af standerne. 'Peak oil' er et begreb, der er ved at bore sig ind i sproget, men det er da ikke begyndt at gøre ondt endnu. Vi sover hele timen ud, ser det ud til. Det kommer til at gøre ondt en dag. Av!

Kineserne har en mængde udmærkede nøgletal og energimål.

Men skåret ind til benet, mangler vi et afgørende nøgletal for klimaet:

Hvor meget vil Kina's CO2-udslip øges pr år?

Kina's grønne linje og mange nøgletal kan bruges som forhandlingsparametre i FN-fora, hvor Kina naturligvis skal have en vis kredit for det historisk lave CO2-udslip.

Men klimaet er lige glad med om energieffektiviteten pr BNP-enhed øges eller CO2-udslippet pr capita er lavt eller andre udmærkede nøgletal.

Det afgørende nøgletal på bundlinjen er, hvor meget CO2, der totalt set lukkes ud fra Kina - uanset de bagvedliggende energi-effektiviseringer, og uanset Kina's eventuelle "ret" til at indhente Vestens forspring på CO2-forureningsområdet.

Men dette for klimaet afgørende nøgletal er desværre fraværende i artiklen.

Uanset de manglende demokratiske rettigheder og nedgørelsen af den kinesiske befolkning så står en ting klart efter læsningen af artiklen: Vi kunne eddermaneme godt bruge nogle danske politikere som havde mod og måske også lyst til at tænke lidt langsigtet og træffe nogle beslutninger som kunne trække Danmark ud af det dødvande som det befinder sig i.
Hvor er de politikere som tænker længere end til næste valg???????

Kinas grønne revolusjon? I følge artikkelens fremstilling høres det mer ut som et gigantomanisk energieffektiviseringsprogram, like kynisk og rå som en hvilken som helst "kulturrevolusjon". Mon tro om de kinesiske bønder oppfatter utviklingen i sitt hjemland som "grønn" for tiden? Nei, "grønn kapitalisme" er og blir en selvmotsigelse, også i Kina (!)

Sist gang begrepet "grønn revolusjon" sirkulerte i større skala, var det i regi av en agrobusiness som pushet sine kemikalier på den jævne landmand. I dag har man "kommet længre", kan det synes som, ved at de som forvalter verdens jordsmond skruppelløst kan ofres på energieffektiviseringens pidestall. Når fikk "økonomene" de hinsides ideer at forflytning av mennesker og varer er mål i seg selv, og at målet med f.eks. matproduksjon er at dens varer skal bli "billigst mulig", og med det bidro til at 'kvalitet' blev et fremmedord ? Som om svære kvanta kan veie opp for det faktum at produktet i seg selv nærmer seg status av det verdiløse...

Allerede for 50-70 år siden lærte Vesten hurtigt af Kina, og efter at Maos lille røde med revolutionær guerillakamp og instrukser til militærets deltagelse i lokalsamfundets opbygning havde succes,og 'med amerikanernes store armbevægelser omdøbt til 'nationbuilding' blev kendt, blev det indbygget i den amerikanske hærs og speciel-ops manualer.

Om det så blev implementeret korrekt i Vietnam kan jo debatteres, men allerede i 1940-50 var Kinas eller snarere Maos innovation kendt i Vesten. Alene det kan være god grund til at læse Prouty's JFK, som forklarer både krigene i sø-asien og i Afghanistan og Irak.

Det er ingen skam at lære af kommunistiske Kina, det har USA gjort i 50 år.

@Jørgen Lybech:
"Hvor er de politikere som tænker længere end til næste valg???????"

De befinder sig jo netop i lande som Kina, hvor de ikke behøver at tænke specielt meget på næste valg.

Førend vi nu bliver alt for benovede over de Kinesiske mirkaler er det nok værd at minde om, at Kina bygger kulfyrede kraftværker som ingen andre.

Det kinesiske energiforbrug dækkes faktisk for 70% vedkommende af kul, hvorimod det tal for verden som helhed ligger på ca 50%.

En anden ting som mange også glemmer at tage i betragtning, så producerer en uhørt stor del af de opsatte vindmøller slet ikke energi, da de ikke er tilsluttet noget el netværk - vi har "bridges to nowhere" kineserne har masser af vindmøller der står og drejer i den friske luft.

Ikke nok med det, så er de opsatte kinesiske vindmøller langt fra så effektive og som dem vi producerer i vesten.

Kinesere vil gøre hvad som helst for at opnå givne måltal, simpelthen for at opnå disse og uden hensyn til hverken bæredygtighed og effektivitet. Siger centralmagten at der skal opsættes en million møller skal de nok komme op. Men som sagt, de producerer ikke nødvendigvis noget som helst andet en arbejdspladser.

Citat - Ved den nordkinesiske by Dezhou har man inddraget titusinder af bønders jord for at etablere China Solar Valley.

Ja, man arbejder jo unægteligt under andre forhold i Danmark, hvor end ikke en forskningspark med vindmøller kan sættes op uden protest.