Nyhed
Læsetid: 6 min.

Kina strammer grebet om kritikere

Nobels Fredspris til en dømt kriminel er en hån mod Kinas juridiske system, siger Beijing - men kinesiske aktivister mener, at systemet bør hånes, specielt efter den stribe af illegale husarrester og tilbageholdelser som er fulgt i kølvandet på fredsprisen
Forlægger og forfatter Bao Pu kan ikke komme i kontakt med sine forældre, der er blevet fuldstændigt afskåret fra omverdenen, efter Liu Xiabo fik Nobels Fredspris. Bao Pu's far, der er tidligere medlem af kommunistpartiet, har været under konstant overvågning, siden han støttede demonstrationerne på Den Himmelske Fredsplads i 1989, men overvågningen har aldrig været så intens som nu.

Forlægger og forfatter Bao Pu kan ikke komme i kontakt med sine forældre, der er blevet fuldstændigt afskåret fra omverdenen, efter Liu Xiabo fik Nobels Fredspris. Bao Pu's far, der er tidligere medlem af kommunistpartiet, har været under konstant overvågning, siden han støttede demonstrationerne på Den Himmelske Fredsplads i 1989, men overvågningen har aldrig været så intens som nu.

Bobby Yip

Udland
23. november 2010

BEIJING - »Liu Xiaobo vandt prisen, og hvad så? Prøv at se på dig selv, Pu Zhiqiang. Du hopper rundt af begejstring, som var du på stoffer. Lad mig fortælle dig, at prisen til Liu Xiaobo er del af vestlige antikinesiske kræfters konspiration for at undergrave den kinesiske regering. Og folk som dig giver interviews til udenlandske medier, som hjælper vestlige antikinesiske kræfter. Du er en forpulet forræder mod dit faderland, præcis ligesom Liu Xiaobo!«

Velkommen til en kinesisk politiafhøring. Ordene tilhører Dong Yansheng, vicechef for politiets sikkerhedsbureau i Beijings Fengtai distrikt. Og de er rettet mod Pu Zhiqiang, en fremtrædende menneskerettighedsadvokat.

Via Twitter har Pu Zhiqiang gengivet ordvekslingen mellem de to, ifølge ham selv med 95 procents nøjagtighed. Resultatet er et indblik i de kinesiske myndigheders forsøg på at lukke munden på kritiske stemmer, efter den fængslede dissident Liu Xiaobo i starten af oktober vandt Nobels Fredspris.

Adskillige aktivister er blevet sat i husarrest, mange er udsat for chikane, enkelte er simpelthen forsvundet, og flere er som Pu Zhiqiang blevet hevet ind til politiafhøring.

»Regeringen har strammet grebet yderligere om Kinas aktivister, efter Liu Xiaobo fik Nobels Fredspris,« siger Pu Zhiqiang til Information.

Siden prisen til Liu Xiaobo, der afsoner en 11 år lang fængselsstraf for at være medforfatter til Charter 08, en politisk appel om demokratiske reformer, blev offentliggjort den 8. oktober, har Kinas regering og statslige medier rettet hårde angreb mod Nobelpriskomiteen og prismodtageren. Ifølge Beijings udlægning er Kina et lovbaseret samfund, og da Liu Xiaobo er en dømt kriminel, så er det en »hån« mod Kinas juridiske system at give ham fredsprisen.

For kinesiske aktivister afslører regeringens behandling af sine kritikere i kølvandet på fredsprisen dog Beijings argumentation som hyklerisk.

»Kina er ikke et land bygget på love, så længe kommunistpartiet og dets håndlangere ikke er underlagt loven,« siger Bao Pu, en forlægger og aktivist: »Og hvis formålet med at give fredsprisen til Liu Xiaobo var at håne Kinas juridiske system, så fint, for der er god grund til at håne det.«

Illegale metoder

»Regeringen tror, det skaber stabilitet ved at udrydde kritik,« siger Pu Zhiqiang.

»Og da de ikke kan gøre det på lovlig vis, så bruger de illegale metoder. Dommen mod Liu Xiaobo er tydeligvis politisk og illustrerer dermed, at Kina ikke har domstole, der er uafhængige af det politiske system. Så når vi taler om, hvad der er den største trussel mod Kinas juridiske system, så er det kommunistpartiets indblanding og ikke den norske komités beslutning om at give prisen til Liu Xiaobo.«

Pu Zhiqiang siger, han blev tilbageholdt illegalt på et hotelværelse af politiet i tre dage umiddelbart efter Liu Xiaobo fik fredsprisen. Det var tilsyneladende et forsøg på at presse ham til ikke at give interviews til medier og samtidig for igen at afhøre ham om hans involvering i Charter 08.

Det var i løbet af de tre dage, han gentagne gange fik en verbal overhaling af politiets Dong Yansheng.

»Du fordømmer det kinesiske kommunistparti, så du gør dig selv til et mål for angreb fra det offentlige sikkerhedsbureau. Jeg advarer dig nu officielt om, at du er underlagt min kontrol. Jeg bestemmer, hvor du må tage hen, og hvor du ikke må tage hen,« sagde Dong Yansheng, inden Pu Zhiqiang skød tilbage, at politiofficeren var »juridisk analfabet«, da advarslerne og tilbageholdelsen af ham var ulovlig.

Flere i husarrest

Nobelprisvinderens hustru, Liu Xia, sidder i husarrest og har ikke været i kontakt med omverdenen siden slutningen af oktober. Yu Jie, en forfatter og systemkritiker har siddet i husarrest siden den 18. oktober i Beijing sammen med sin kone.

»Vi kan ikke engang tage ét eneste skridt ud af lejligheden,« skriver han i en e-mail til Information.

Ding Zilin, hvis søn blev dræbt i den blodige undertrykkelse af folkelige protester i 1989, og som agiterer for, at styret tager ansvaret for massakrens ofre, er forsvundet sporløst. Advokat Teng Biao, som overvåges af politiet og har fået sit pas konfiskeret og besked på ikke at give interviews til medier, siger, at Kinas aktivister overvåges om end endnu mere stramt end forud for OL i Beijing i 2008, hvor det kinesiske sikkerhedsapparat var i usædvanligt højt beredskab for at forhindre, at styrets kritikere kunne skabe uro ved den prestigefyldte begivenhed.

Menneskerettighedsorganisationer siger, at mindst 100 aktivister er blevet sat i husarrest, hevet ind til politiafhøringer eller udsat for chikane fra myndighedernes side, siden Liu Xiaobo fik prisen.

»Denne form for frihedsberøvelse er fuldstændig uden juridisk hjemmel,« siger Mo Shaoping, forsvarsadvokat for Liu Xiaobo, og en af to advokater der tidligere på måneden blev forhindret i at flyve til en konference i London, da myndighederne tilsyneladende ville forhindre dem i efterfølgende at tage videre til Oslo og modtage fredsprisen på vegne af Liu Xiaobo. Politiet begrundede det med, at deres tur til udlandet kunne »true den nationale sikkerhed«. »Det hele er del af en samlet indsats fra regeringens side på at minimere fredsprisens politiske gennemslagskraft i Kina. De er bange for, at disse folk (aktivisterne, red.) vil være med til at sprede Liu Xiaobos budskab og kendskabet til Nobels Fredspris, som kan få den bredere befolkning til at undre sig over, hvordan det kan være, at en vinder af fredsprisen sidder i et kinesisk fængsel. Det kan få folk til at spørge, hvem der har den moralske autoritet - og svaret på det spørgsmål er ikke kommunistpartiet,« siger Bao Pu, som er søn af Bao Tong, et tidligere medlem af kommunistpartiets øverste ledelse, som blev sendt syv år i fængsel og udrenset af partiet efter sin støtte til demonstranterne på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Siden han blev løsladt, har han været under konstant politiovervågning.

»Men siden løsladelsen har situationen aldrig før været så slem, som efter Liu Xiaobo fik fredsprisen. Min 78-årige far og 79-årige mor er fuldstændig afskåret fra omverdenen, de har fået deres telefoner taget fra dem, og ikke engang jeg kan tale med dem,« siger Bao Pu, der er bosiddende i Hongkong.

Ord og realitet

Det stadig mere økonomisk magtfulde, moderne og åbne Kina vil internationalt gerne ses som et land, der opretholder loven og har selvstændige domstole. Regeringen har netop udsendt retningslinjer, der beskriver det som »bydende nødvendigt« at opbygge et system underlagt loven.

Samtidig har premierminister Wen Jiabao i interviews sagt, at »alle politiske partier, organisationer og alle mennesker skal rette sig efter forfatningen og lovene uden undtagelser,« og at det er en forudsætning for »et moderne politisk systems udvikling«.

Ifølge den kinesiske grundlov kan folk kun blive arresteret, hvis der foreligger en ordre fra en offentlig anklager eller domstol. »Ulovlig tilbageholdelse eller berøvelse eller restriktion af borgeres frihed med andre midler er forbudt,« slår grundloven fast.

Men én ting er lovens ordlyd, og noget andet er virkeligheden.

»Mens embedsmænd taler om behovet for at opretholde loven, så fortsætter politiet og sikkerhedsstyrkerne med at følge deres egne regler, hvilket den seneste tids illegale husarrester og tilbageholdelser viser,« siger Pu Zhiqiang.

I løbet af den tre dage lange politiafhøring forsøger Pu Zhiqiang at overbevise sin fangetager om det gode i Charter 08 og Liu Xiaobos krav om demokratisering.

Det falder dog ikke i god jord. »Kommunistpartiet har måder at tage sig af forrædere som dig på. Vi skal nok få straffet dig for det her!« svarer Dong Yansheng, der de sidste to år har haft ansvaret for at få Pu Zhiqiang til at tie stille - åbenlyst uden den store succes.

»Når han engang får bugt med sin mentale blokering, så tror jeg, at vi nok skal blive venner,« siger Pu Zhiqiang om Dong Yansheng, som ikke reagerede på henvendelser fra Information.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Gøttske leverer her et stykke journalistisk arbejde i verdensklasse, der nok engang understreger den ubestridelige historiske kendsgerning, at Kina er og bliver verdens største totalitære kommunistiske et-parti regime med politisk enhed under tvang for 1,3 milliarder borgere, og sådan har det været lige siden formand Maos revolution i 1949.

Mere end 60 millioner kinesere har mistet livet siden revolutionen for 61 år siden, udelukkende fordi de ikke var enige med de selvbestaltede kommunistiske magthavere, og tusinder af systemkritikere er i dag interneret i lejre eller husarrest sammen med deres familier.

Alle kritikere af regimet bliver nådesløst fjernet.

Martin Gøttske har tidligere interviewet Bao Tong til dagbladet Information, og jeg glemmer aldrig systemkritikerens ord, da han i stærke vendinger sagde, ”at her i Kina findes der kun to slags mennesker anno 2009 … nemlig de borgere som er privilegeret af Det Kommunistiske Parti … og så alle de andre”.

Det Kommunistiske Parti i Kina hader enhver snak om demokratiet og folkestyret som politisk styreform, hvor borgerne har personlige frihedsrettigheder som blandt andet stemmeret, religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, demonstrationsfrihed og fri næring, som vi kender det herhjemme i Danmark.

Alligevel skal man som frihedselskende demokrat opleve anno 2010, at samtlige vestlige demokratier bukker og skraber året rundt for Kina, selvom landets regering aldrig nogensinde har opfyldt bare en brøkdel af de FN-menneskerettigheder, som vi andre har levet op til siden afslutningen på anden verdenskrig i 1945.

Det var utænkeligt for bare 30 år siden, at store danske virksomheder flyttede deres produktion ud til kommunistiske lande som for eksempel Kina eller Vietnam, men i dag har disse totalitære stater udskiftet den uduelige planøkonomi med den frie markedsøkonomi.

Nu hedder de ”toneangivende udviklingsøkonomier”, der i stor grad har formået at udkonkurrere det private erhvervsliv i Europa, fordi de kan levere billig arbejdskraft til 10,00 kroner i timen, og dèt har efterladt millioner af europæiske arbejdere som arbejdsløse sjæle.

Ingen vesteuropæiske politikere hos EU-landene har i dag nogen som helst visioner om, at sætte Kina til vægs med hensyn til opfyldelsen af demokrati og menneskerettigheder som betingelse for, at vi som frie vestlige demokratier overhovedet vil handle med dem.

Hvis det var tilfældet ville samtlige 27 medlemslande i EU protestere massivt imod kinesernes usle behandling af Liu Xiaobo, der har modtaget Nobel-fredsprisen, men det gør EU-landene ikke på grund af kinesernes magt over de fleste vesteuropæiske nationaløkonomier som blandt andet Danmark.

”Giv mig kontrol over en nations penge – og jeg er ligeglad med dets love”, sagde den gamle finansfyrste og superkapitalist Amschel Rothschild engang for mange år siden.

Måske passer dèn filosofi meget godt på den kinesiske regerings adfærd over for EU-landene, som de nærmest truer med bål og brand, hvis de viser al for høj diplomatisk profilering omkring systemkritikeren Liu Xiaobos modtagelse af Nobel-fredsprisen i Oslo, for de er hamrende ligeglade med demokratiets love i de vesteuropæiske lande.

Hvem vandt egentlig "Den Kolde Krig"?
Altså kampen mellem demokratiet og kommunismen.
Dèt svar må efterhånden stå klart for alle ...

Man kan jo passende spoerge hvad effekten af den nobel pris uddeling har vaeret? Det nok lettere at vurdere om 5 aar.

Den vicechef der refereres til har nok en meget typisk holdning for mange Kinesere, at udlandet bare skal blande sig udenom. Nok ikke meget anerledes end den holdning man ser i Danmark naar Danmark kritiseres af udlandet.

Det jo ret selvmodsigende, at mange debatoerer gerne vil kritisere Kina og de kinesiske myndigheder, men hvis Kina omvendt retter kritik mod os saa er det dem der er gal paa den, og os der har ret.