Læsetid: 3 min.

Koleraepidemi udstiller Haitis magttomrum

Mens en koleraepidemi hærger Haiti, kæmper landets politikere en kamp om præsident-posten, som synes dybt irrelevant. Men kolera-udbruddet og den dårlige håndtering af den demonstrerer et akut behov for politisk lederskab
Mens en koleraepidemi hærger Haiti, kæmper landets politikere en kamp om præsident-posten, som synes dybt irrelevant. Men kolera-udbruddet og den dårlige håndtering af den demonstrerer et akut behov for politisk lederskab
26. november 2010

Alle havde ventet på det, siden jordskælvet 13. januar ramte Haiti.

Alligevel syntes det at komme som et chok for befolkning, myndigheder og ngoer, da en epidemi endelig ramte Haiti. Over 1.400 mennesker er foreløbig døde af kolera, 25.000 er smittet, sygdommen spredes dobbelt så hurtigt som forudset, og omkring 200.000 forventes smittet i de næste fire måneder. På trods af forudsigelserne har reaktionen været nølende og mangelfuld, hospitaler og sundhedsvæsen har ikke været forberedt, og FN og nødhjælpsorganisationernes arbejde er hæmmet af demonstrationer og optøjer rettet mod FN selv, der af mange haitianere bebrejdes for at have bragt sygdommen ind i landet via en deling nepalesiske soldater.

I den sammenhæng kan det virke malplaceret, at 19 kandidater lige nu fører kampagne rundt om i landet forud for præsidentvalget søndag, og flere kandidater har da også offentligt udtrykt ønske om at udsætte valget, der skal finde en afløser for den apatiske og ineffektive præsident, René Preval. Ikke mindst fordi valget har rørt op i en allerede sprængfarlig stemning og ført til en række sammenstød mellem demonstranter og FN-styrker med adskillige dødsfald til følge og frygt for, at den eksplosion, alle frygter vil komme, så småt er på vej.

Der er imidlertid flere gode argumenter for at gennemføre valget på trods af den kaotiske situation. Ikke mindst at den mangelfulde respons på katastrofen og den folkelige opstand i vid udstrækning er en konsekvens af manglen på lederskab.

En passiv tilskuer

»De dør i trafikpropper,« konstaterede Læger Uden Grænsers talsmand til BBC tidligere på ugen om ofrene for den dødelige sygdom, der er rimelig nem at behandle, men hvor reaktionen i en vanskelig situation har vist sig utilstrækkelig. Organisationen har som mange andre kritiseret beredskabet og de ressourcer, der er blevet stillet til rådighed af det internationale samfund.

Men der er noget paradoksalt ved, at letantændelige haitianske befolkningsmasser sekunderet af internationale aktivistskribenter med forkærlighed for sort-hvide fjendebilleder og et nonchalant forhold til fakta allerede har udråbt den lokale FN-mission, MINUSTAH, til eneansvarlig for både koleraepidemien og manglende fremskridt generelt i Haiti.

En nylig rapport fra Rand Corporation viste, at det er 35 procent dyrere at importere en container til Haiti end i gennemsnittet af velstående OECD-lande. Rapporterne om ting, der sidder fast i månedsvis på grund af langsomme sagsbehandlinger og tårnhøje bestikkelsesgebyrer, er talrige, og for nylig nævnte USAs afgående ambassadør over for Wall Street Journal problemerne med at få lov til at tage nødhjælp ind i landet uden massiv bestikkelse som en årsag til, at han komplet havde mistet tiltroen til regeringen.

På alle måder synes den haitianske regering at være en sitting duck, en passiv tilskuer, mens alle forventer, at FN og ngoerne udfører et job, de hverken har bemyndigelse, vilje eller opbakning til at udføre, nemlig regeringens.

Det vigtigste valg

Søndagens præsidentvalg vil næppe ændre på dette i første omgang. Det ventes, at den nuværende administrationskandidat Jude Celestine og den lidt mere venstreorienterede oppositionskandidat Mirlande Manigat vil gå videre til en anden valgrunde, der vil blive afholdt i marts. I første omgang er Manigat en svag favorit med en dagsorden, der netop lægger vægten på at tage ansvar internt i Haiti og på samarbejde med Haitis store diaspora, mens Celestine er svækket af sin associering med den ineffektive regering.

Hvordan de to kandidater og de andre vil forbedre situationen er imidlertid uvist, bl.a. på grund af uklare valgplatforme, og at de er udfordret med en befolkning, der i vid udstrækning har mistet tiltroen til den politiske proces og en politisk elite, som de begge er en etableret del af, og som har vist sig mistilliden værdig. Der er en forventning om foruroligende lav vælgerdeltagelse og udbredt mistanke om stemmefiflen forud for valget.

Der er imidlertid også en årsag til, at mange kommentatorer har brugt udtrykket det vigtigste valg i Haitis historie om valget. Uanset om det er det eller ej, så er det et vigtigt valg. Fordi Haiti stadig mangler at tage og implementere nogle meget vigtige beslutninger, der vil få afgørende betydning for landets fremtid. Og fordi det måske er sidste chance i meget lang tid for politikerne for at etablere en fælles tillid og undgå en eskalering udi vold og ustabilitet, som altid lurer i Haiti.

Som International Crisis Group for nylig konstaterede i en valgrapport, er genopbygning og politisk stabilitet to fuldstændig forbundne ting. I den sammenhæng er den automatiske afskrivning af den politiske ledelse i Haiti et absolut faretegn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu