Nyhed
Læsetid: 4 min.

Mexicanerne håber på pot-legalisering i USA

Legalisering af marihuana vil være et alvorligt anslag mod den organiserede kriminalitet i særligt Mexico, hvor presset mod præsident Calderón vokser: Befolkningen vil have en ny strategi i krigen mod narko
I Mexico er små mængder af marihuana og andre stoffer blevet tilladt til personligt forbrug, men mange mexicanere håber, at Californien også vil legalisere det euforiserende stof for på den måde at få den narkokrig, der hærger landet, en lille smule under kontrol.

I Mexico er små mængder af marihuana og andre stoffer blevet tilladt til personligt forbrug, men mange mexicanere håber, at Californien også vil legalisere det euforiserende stof for på den måde at få den narkokrig, der hærger landet, en lille smule under kontrol.

Lise Åserud

Udland
2. november 2010

Under et netop afviklet regionalt topmøde i Colombia var samtlige præsidenter for de mellemamerikanske lande, Mexico og Colombia samlet for at finde løsninger på den aktuelle narkokrig, der alene i 2010 har kostet mere end 10.000 døde. Det er flere ofre end i nogen anden igangværende 'krig'.

Langt de fleste faldne er i Mexico - Latinamerikas næststørste land med 111 mio. indbyggere - men også i Panama, Costa Rica, Nicaragua, El Salvador, Guatemala og Honduras hærger krigen, og målt i forhold til befolkningsstørrelse er Honduras og Guatemala i øjeblikket hårdest ramt af volden med Latinamerikas højeste mordrater.

Da topmødet sluttede torsdag konkluderede Colombias præsident, Juan Manuel Santos:

»Der er en disharmoni mellem det, der sker mod nord og så den krig, vi bekæmper her. Måske er det på tide, at vi reviderer den globale strategi for bekæmpelse af narko,« lød det fra den nyvalgte colombianske præsident, der præciserede nødvendigheden af netop det globale i en strategi. Fælles regler og fælles fodslag.

For som en skygge over topmødet hang det forestående midtvejsvalg i USA. Her skal befolkningen i USA´s største, rigeste og mest pot-rygende stat, Californien, ikke blot stemme på deres fremtidige politikere, men også tage stilling til det såkaldte punkt 19: Legalisering af marihuana til rekreative formål. Altså en lovliggørelse, der vil sidestille marihuana med alkohol.

Og et ja til legalisering vil naturligvis få konsekvenser for den enorme marihuana-industri i syd, der i dag forsyner store dele af det nordamerikanske marked.

Legalisering

I Mexico, hvor narkokrigen over de seneste fire år har kostet knap 30.000 mennesker livet, er det imidlertid allerede lovligt både at ryge marihuana og tage andre narkotika.

Som et svar på den eskalerende vold gennemtvang et flertal i kongressen - uden om præsident Calderón - i april 2009 en lovændring, der tillader besiddelse af op mod fem gram marihuana, et halvt gram kokain, ecstasy, LSD og andre narkotika i små mængder. Altså til eget forbrug.

Den primære årsag til en lovliggørelse af konsumering af ellers ulovlige stoffer er at tage noget af presset af de mexicanske myndigheder. Hvert år bruges ni mia. dollar på kampen mod narko, og omkring 25.000 personer arresteres i Mexico.

Men selvom besiddelse af narkotika til eget forbrug nu er legalt, så er produktion, transport og handel stadig ulovligt. Og det skaber naturligvis et dilemma, ligesom det fortsat holder gang i den tilsyneladende endeløse krig mod den organiserede kriminalitet.

Derfor tager debatten i Mexico nu væsentlige skridt videre, og fremtrædende intellektuelle, senatorer, borgmestre, sikkerhedseksperter og selv politikere fra præsident Felipe Calderóns eget konservative parti, PAN, taler for en yderligere lovliggørelse af hele værdikæden fra producent til forbruger. Især for marihuana. Og det logiske regnestykke i en legalisering er sådan set også ganske klart. Det skønnes, at Mexicos narkokarteller i dag henter lidt over halvdelen af deres samlede indtægter fra dyrkning, transport og salg af marihuana. Det vil sige halvdelen af deres magt og deres evne til konstant at rekruttere nye soldater i krigen mod den mexicanske stat.

»Når fordele og ulemper holdes op imod hinanden, står det klart, at den nuværende hårde strategi ikke virker, det gør derimod en legalisering,« skrives på lederpladsen i det anerkendte mexicanske magasin, Nexos, der på forsiden af oktober-udgaven har et cannabisblad og overskriften »en verdensomspændende fiasko«.

Krig er krig

Mexicos præsident Calderón er ikke glad for den hjemlige debat, men presses yderligere for hver dag og hver ny massakre.

Alene i sidste uge - den blodigste i hele narkokrigens historie talt på antallet af civile ofre - blev mere end 60 civile dræbt. Der har siden søndag fundet tre massakre sted, den seneste i Mexico City, der ellers er kendt som det eneste sted i Mexico, hvor narkokrigens brutalitet ikke rammer. Alligevel har præsident Calderón endnu ikke på noget tidspunkt vaklet i sin tro på, at krigen mod narko netop er en krig og derfor skal vindes som en krig.

»Selvom krigen spreder frygt i vores samfund, så er volden en del af ødelæggelsen af disse grupper, det er kun logik,« sagde Calderón for nylig i en tv-tale.

Efter den seneste massakre søndag blev præsident Calderón spurgt om en mulig legalisering set i lyset af den forestående afstemning i Californien. Svaret var ikke helt klart:

»Hvis de legaliserer i Californien, så sætter de os i en slem knibe, og jeg ved ærlig talt ikke helt, hvad det er, de ønsker. Men der er i hvert fald ingen sammenhæng i den nordamerikanske politik. Det bliver jo meget svært for os at straffe en bonde, der producerer marihuana til et lovligt marked i Californien,« beklagede præsident Calderón.

Skulle det blive et ja den 2. november, må Californiens landmænd dog fortsat vente lidt med at omlægge fra appelsiner til Cannabis. USA´s præsident Barack Obama kan stadig nedlægge veto mod delstatens lovændring, da denne går både imod føderal lov og imod FN-traktatten fra 1998, hvor verdens nationer har forpligtiget sig til at »reducere såvel udbud som efterspørgsel af ulovlige stoffer.«

En af de FN-traktater, som også USA har forpligtiget sig til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er en politi-opgave at optrevle narkobander, og det er ikke et område, hvor USA har udmærket sig ved særlige kompetencer. Det bemærkelsesværdige er ikke, hvad der sker, men hvad der ikke sker:
Narko-handlen blomstrer i alle større, amerikanske byer. Tænk på, hvad det må kræve af narkobranchen at opretholde logistikken i hele det enorme marked lige fra illegale indsmuglinger og videredistribution over hele kontinentet til salgsstyring på hvert gadehjørne! Narko er USA’s største koncern. Der må da ske smuttere rundt omkring, som politiet/FBI eller de utallige andre efterretningsorganisationer kunne tage fat i og trevle op derfra. Men det sker ikke.

Kan et sådant narko-kæmpesystem holdes kørende i årevis uden en særdeles aktiv støtte fra højere instanser i det amerikanske samfund? Helt logisk må der være utallige sager, der “bremses”, så snart de når højere op, ellers kunne det ikke fortsætte.
Fremfor at se nærmere på disse spørgsmål, har USA's regering valgt den strategi at føre sin War Against Drugs ved miltære aktioner og oprettelse af baser i nabolandene.