Nyhed
Læsetid: 3 min.

Ny EU-strategi for energi er 'en mega-skuffelse'

Den tyske energikommissær Oettinger har fremlagt et strategiudkast uden bindende mål eller konkrete forslag til regulering. Parlamentets energiudvalg vil have nationale forpligtelser til energibesparelser
Udland
11. november 2010

Det går ikke så godt med Europas energi- og klimapolitik, skal man tro EU's energikommissær Günter Oettinger, som i går spillede ud med sit bud på EU's nye Energi 2020-strategi. Men det kommer ikke til at gå meget bedre, hvis EU-landene følger kommissærens udspil, skal man tro Europa-Parlamentets grønne gruppe, der ryster på hovedet af Oettingers strategipapir.

»Det er i dag usandsynligt, at den eksisterende strategi kan nå alle 2020-mål, og den er helt utilstrækkelig i forhold til mere langsigtede udfordringer,« skriver energikommissæren om den fælles EU-indsats indtil nu.

»Sikkerhed for de interne energiforsyninger undergraves af forsinkelser i investeringer og i teknologiske fremskridt,« påpeges det med henvisning til, at dele af EU kan miste mere end en tredjedel af sin elproduktionskapacitet i 2020, fordi levetiden for en række atom- og vandkraftværker rinder ud.

Samtidig er landenes indsats for at dæmpe forbruget via energieffektivisering »skuffende, med store potentialer som ikke udnyttes.«

»Vi er meget langt fra at nå målet om 20 pct. energibesparelser,« understreger strategiudspillet.

Günther Oettinger sagde selv på et pressemøde i Bruxelles, at »vi vil være nærmere ni pct. end 20 pct. i 2020, hvis vi ikke accelererer investeringerne i energieffektivisering.«

Kommissionens udspil noterer også, at der ikke sker det nødvendige for at bringe olieforbruget i EU ned, og at medlemslandene stadig mangler at udfase deres miljøskadelige subsidier til fossil energi.

Skiftet mod vedvarende energi og energieffektivisering i transportsektoren »foregår for langsomt,« hedder det.

Endelig noteres det, at USA og Kina i dag fremstår som mere tillokkende steder at investere i vedvarende energi end EU.

Mega-skuffelse

Den ny EU-energistrategi frem mod 2020 skal råde bod på alt dette. I følge energikommissærens udspil skal der lægges mere vægt på energieffektivisering, på et fuldt integreret EU-energimarked med opgraderede, sammenhængende forsyningsnet, på en mere forbrugervenlig energipolitik og mere sikker atomkraft, på storstilet produktion af bæredygtigt biobrændstof og på EU-lederskab i forskningen om fusionsenergi.

»Energiudfordringen er en af de største test for os alle. Det kan tage tid at sætte vort energisystem på et nyt, mere bæredygtigt og sikkert spor, men det er nødvendigt med ambitiøse beslutninger nu,« sagde Günther Oettinger i Bruxelles i går.

»En mega-skuffelse,« siger SF's medlem af Europa-Parlamentets grønne gruppe, Margrete Auken, om den tyske kommissærs første store udspil.

Hun hæfter sig ved, at udspillet nærmest er renset for konkrete forslag til forpligtende nye mål eller reguleringer. Der er heller ingen gennemregnede scenarier for, hvordan de gældende mål kan nås.

»Her er kun lidt skønsnak om energieffektivitet uden de forlængst lovede kon- krete tiltag. Her er intet om vedvarende energi, som Kommissionen ellers for nylig anslog skulle udgøre 65 pct. af elsektorinvesteringerne i perioden 2010-20, intet om kul, gas og olie,« påpeger Auken.

Hun kritiserer også, at atomkraften har betydelig plads i udspillet ligesom »dødssejleren ITER«, det internationale fusionsforskningsprogram, der lægger beslag på meget store EU-forskningsmidler, men først og kun i heldigste fald kan levere el sidst i århundredet.

Mest konkret er strategi-udspillets angivelse af, at der frem til 2020 skal investeres 1.000 mia. euro i at opgradere EU's energiinfrastruktur, om end de fleste af pengene skal komme fra energiselskaberne, systemoperatørerne og forbrugerne.

Langsom proces

Såvel parlamentets grønne gruppe som Socialdemokraterne vil have det i dag frivillige mål om 20 pct. energieffektivisering i 2020 gjort bindende for EU-landene.

»At nå 20-procentmålet for energieffektivisering kan spare op til 78 mia. euro om året i 2020, skabe millioner af nye job, forbedre forsyningssikkerheden og den økonomiske konkurrenceevne,« siger det svenske S-medlem af parlamentet Marita Ulvskog.

Et snævert flertal i parlamentets industri- og energiudvalg vedtog mandag, at effektiviseringsmålet bør gøres bindende. Hele parlamentet skal stemme om sagen til december.

EU's stats- og regeringschefer tager hul på deres diskussion af udkastet til en ny energistrategi til februar næste år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her