Læsetid: 6 min.

Obama må begrave sin vision om en atomvåbenfri verden

Den amerikanske præsident har søgt Kongressen om 200 milliarder dollar til at modernisere den amerikanske atomslagstyrke og kapacitet til at fremstille nye atombomber
Yes we can! Obamas tale i Prag i april sidste år var hans sidste tale som politisk aktivist. Her fremlagde han sin vision for en atomvåbenfri verden. I dag er han tvunget ind i en politik, som trækker udviklingen den stik modsatte vej.

Yes we can! Obamas tale i Prag i april sidste år var hans sidste tale som politisk aktivist. Her fremlagde han sin vision for en atomvåbenfri verden. I dag er han tvunget ind i en politik, som trækker udviklingen den stik modsatte vej.

Joe Klamar

27. november 2010

For over halvandet år siden lovede USAs splinternye præsident Barack Obama i en inspirerende tale på Hradan-pladsen i Prag, at USA ville gå i spidsen for et forsøg på at udrydde kernevåben.

»Som den eneste atommagt, der har brugt et kernevåben, påhviler der os et moralsk ansvar,« fremhævede præsidenten den forårsdag i Tjekkiets hovedstad.

Til lejligheden glemte Obama ikke at moderere sit revolutionære budskab med en vanlig sans for politisk realisme.

Nok ville verden ikke blive atomvåbenfri i hans levetid, mindede han de ca. 100.000 forsamlede tjekkere om. Succes ville kræve tålmodighed og vedholdenhed, men man bør altid sigte højt og ignorere pessimister, der insisterer på, at verden ikke kan ændres.

»Yes, we can!« lød det forudsigeligt fra præsidente.

Farvel til aktivisten

Det var måske Barack Obamas sidste tale som politisk aktivist. Siden er han blevet en ret almindelig amerikansk præsident, der må skrue sine ambitioner kraftigt ned.

Som det er sket med flere af hans andre højtravende ambitioner, har Obama også måttet skrinlægge sin kampagne for at fjerne atomvåben fra Jordens overflade.

Intet tyder faktisk på, at Obama vil nedskære USAs atomvåbenarsenal mere, end hans upopulære forgænger George W. Bush gjorde. Tværtimod. Man kan hævde, at USA under den demokratiske præsident planlægger en konsolidering og på lang sigt en forstærkning af landets slagstyrke, der består af en triade af atomraketbærende ubåde og bombefly samt raketbatterier på landjorden.

Midt i den aktuelle strid i Washington om Senatets ratificering af den nye START-traktat indgået mellem Obama og præsident Dimitri Medvedev i Prag i april 2010 er en opsigtsvækkende tværpolitisk aftale om at bevilge omfattende midler til en modernisering af USAs våbenarsenal forsvundet fra af mediebilledet.

Der er tale om en klassisk politisk rævekage.

»I sin bestræbelse på at få republikanske senatorer til at ratificere den nye START-traktat har Obama lovet at bevilge næsten 200 milliarder dollar over 10 år til at modernisere atomslagstyrken og udvide USAs kapacitet til at fremstille nye atombomber,« siger Hans M. Kristensen, chef for det nukleare informationsprojekt hos Federation of American Scientists i Washington.

»Der er ikke kun tale om vedligeholdelse, man vil også forbedre atomslagstyrken,« udtaler Hans Kristensen, en anerkendt dansk atomvåbenekspert, der efter 18 års arbejde i USA har Obama-regeringens og Kongressens opmærksomhed.

START et lille skridt

Moderniseringsplanerne er ambitiøse og omfattende.

Ud over opførelsen af tre atomvåbenfabrikker skal der bygges en ny generation af missilbærende ubåde og nye krydsermissiler til bombefly, og man vil arbejde på at udvikle en ny generation af landbaserede missiler. Alle eksisterende 5.000 atomsprænghoveder enten placeret på fremføringsmidler eller opbevaret på lagre skal endvidere have deres liv forlænget frem for at blive sendt på pension.

»I forhold til Obamas Prag-tale er det ikke muligt at få øje på nogle dramatiske ændringer af USAs atompolitik,« understreger Hans Kristensen.

Den nye START-traktat er et spædt skridt i den rigtige retning, men heller ikke mere, mener den dansk-amerikanske forsker. »USA vil tage 500 sprænghoveder af raketterne og lægge dem på lager. De bliver ikke destrueret. Det samme sker med fremføringsmidler, hvis antal skal falde fra 800 til 700. Det bliver fikset ved at fjerne nogle missiler fra ubåde og bombefly og oplagre dem,« forklarer Kristensen.

Rusland behøver ikke at foretage sig noget. Landets arsenal befinder sig allerede under det øvre loft fastlagt i den nye START-traktat.

To brølere i Senatet

Inden Obama blev præsident, var han ikke alvidende om internationale forhold. Et emne var han dog suverænt godt inde i atomvåben. Derfor var han ekstremt velforberedt på forhandlinger med Ruslands præsident, Dimitri Medvedev. Mindre rustet var Obama til at få skeptiske republikanske senatorer inddraget i forhandlingsforløbet fra begyndelsen af.

Og så begik han en anden brøler. Den i Senatet ikke særligt populære senator John Kerry blev sat til at mobilisere opbakning fra republikanere. Ratificering af en international traktat kræver to tredjedeles flertal af Senatets 100 medlemmer. Med et flertal på 59 demokrater indtil det nyligt overståede midtvejsvalg manglede Obama-regeringen kun støtte fra otte republikanere.

Skønt regeringen over sommeren og efteråret havde givet efter for pres fra en gruppe republikanske høge og lovet 85 milliarder dollar til modernisering af atomslagstyrken, lod senator John Kyl fra Arizona midt i november meddele, at republikanerne ville blokere for en afstemning, indtil det nye senat med et mindre demokratisk flertal træder sammen i begyndelsen af januar.

Kyls begrundelse at man ikke havde haft nok tid til at endevende teksten lignede en søforklaring. Ifølge Hans Kristensen har Senatet afholdt 20 høringer og behandlet 1.000 spørgsmål.

Penge på bordet

Torsdag kom den virkelige begrundelse frem. The New York Times har fået fingre i et partidokument skrevet af senator Kyl, hvori han kræver flere bevillinger og sikrere garantier for den fulde gennemførelse af regeringens planlagte modernisering. Især frygter Kyl, at datoen for den udvidede produktionskapacitet et mål i åbenlys strid med Obama-regeringens bebudede plan om at reducere USAs arsenal vil blive udskudt fra 2020 til 2023.

Republikanerne vil altså holde deres støtte til en ret tam START-traktat tilbage for at tvinge præsidenten til på papir at forpligte sig til en ekstrem dyr modernisering og mulig udbygning af landets atomslagstyrke.

»Årsagen er, at USAs har nogle enorme budgetmæssige problemer for tiden. Der konkurreres skarpt om at dele en mindre kage,« siger den danske atomforsker.

En talsmand i Det Hvide Hus, Robert Jensen, sagde torsdag i en udtalelse, at »moderniseringen af våbenarsenalet blev underfinansieret under præsident Bush«. Jensen tilføjede: »Præsident Obama vil fremlægge en plan til at løse det problem.«

Reaktionen fra Det Hvide Hus tyder på, at præsidenten er villig til at skaffe flere penge i Kongressen til en modernisering, der er i åbenlys strid med hans egen nedrustningspolitik.

Obama håber at få START-traktaten gennem Senatet inden januar. I modsat fald risikerer han at tabe ansigt udadtil og magt på hjemmebane. Præsidenten er allerede alvorligt politisk svækket efter republikanernes valgsejr og en stribe nederlag på G20-topmødet i Seoul.

Skrækscenariet

Dengang Obama i 1980erne studerede atomvåbenkontrol og nedrustning, var han dybt optaget af Den Kolde Krigs afskrækkelsestrategi, terrorbalancen.

Ideen var, at USA og Sovjetunionen udelukkende kunne afværge en atomkrig ved hver især at opretholde en tilstrækkelig stor og pålidelig atomslagstyrke til at true modparten med øjeblikkelig gengældelse i tilfælde af et overlagt angreb.

Muligheden for massiv gengældelse fjernede principielt incitamentet til at anvende de forfærdelige våben. I hvert fald, hvis personen med adgang til aftrækkeren er en rationelt tænkende leder. Og det viste sig at være en korrekt antagelse under Den Kolde Krig.

Samme fornuftsbaserede logik kunne tiltænkes de tre andre atommagter Frankrig, Kina og Storbritannien. Men Nordkorea? Iran? Pakistan? Syrien? Irak under Saddam Husseins regime? En terroristorganisation?

I USAs øjne er det egentlige skrækscenarie et atombevæbnet Iran over for den uofficielle atomvåbenmagt Israel. I bund og grund drejer det sig ikke om bevarelsen af de fem anerkendte atommagters slagstyrker eller ej.

Obamas tale i Prag handlede derfor i sin substans ikke om det moralsk attråværdige i at eliminere etablerede atomslagstyrker. Det ved han, er politisk urealistisk. Præsidentens sigte var derimod at slå START-traktaten og efterfølgende udefinerede nedrustningsinitiativer op som et argument for at hindre spredningen af atomvåben til andre stater og ikke-statslige aktører.

Dette argument brugte han da også på FNs konference sidste forår til opfølgning af ikke-spredningstraktaten fra 1970. Her lovede Obama medlemslandene reduktioner af USAs atomvåbenlagre og deres rolle i landets sikkerhedspolitik.

»Men mange lande med atomare ambitioner vil nu sige: USA siger ét og gør noget andet,« påpeger Hans Kristensen fra sin post i Washington. »Man siger, man vil nedruste, og planlægger samtidig at forstærke sin atomslagstyrke. Det er et farligt spil at underminere den støtte, USA har brug for i kampen mod spredning af atomvåben, blot for at skaffe nogle stemmer i Senatet.«

Fakta

I 1992 gennemførte USA sin sidste prøvesprængning af en atombombe. Siden har man dels simuleret test på computere, dels skilt hver type sprænghoved ad en gang om året og undersøgt dets komponenter, hvorefter det er blevet destrueret. I andre tilfælde har man skilt bomben ad og under samlingen forøget sprængkraft og præcision. Denne type vedligeholdelse koster 6-7 milliarder dollar om året.

I 1992 fremstillede USA sit sidste atomare sprænghoved. Herefter blev bombefabrikkerne nedlagt ud fra den betragtning, at USA sad inde med de mest effektive og pålidelige atomvåben i verden.

I 2010 begyndte opførelsen af tre nye produktionsfaciliteter. Beslutningen blev taget under den forudsætning, at landets 5.000 sprænghoveder på et tidspunkt i fremtiden vil blive forældet skønt det ikke kan godtgøres, at vedligeholdelse skulle være utilstrækkelig. De nye fabrikker vil have kapacitet til at fremstille 80 sprænghoveder om året fra 2020.

De tre produktionsfaciliteter ligger i Los Alamos, New Mexico, Oak Ridge, Tennessee og Kansas City.

Samtidig planlægges fremstillin-gen af nye atombærende missiler til en pris af 100 mia. dollar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Informations analyse er korrekt. Det vil ikke lykkedes Obama at få gjort verden fri for atomvåben ved at købe for 200 mia. dollar a-våben. Men det er da et rigtigt fint mål, selv om man kan være uenig i metoden. :-P

Tom W. Petersen

Med de forventninger, der har været til Obama - og som hans valgkampagne gjorde meget for at rejse - kan han ikke undgå at skuffe.
Det blev sagt allerede da han blev præsident, og sådan er det.
Hvem tror dog, at én mand kan ændre noget så fundamentalt som staternes forsvar og trusselsmuligheder?