Analyse: BEIRUT - Bestikkelse er en accepteret del af mellemøstlig handel og vandel, så der er sådan set intet usædvanligt i USA's præsident Barack Obamas tilbud til Israel om levering af 20 gratis kampfly af typen F35 til en værdi af cirka tre mia. dollar (cirka 17 mia. kr.), mod at Israel accepterer 90 dages byggestop i Vestbreddens jødiske bosættelser.
Meningen med byggestoppet er at bruge de 90 dage til at fastlægge en grænse mellem de to parter, der vel at mærke ikke vil være den såkaldte 1967-'grønne linje', inden for hvilken flere store bosætterbyer er anlagt.
Når - eller hvis - der opnås enighed om en ny grænse, kan Israel bygge inden for den nye grænse, men ikke i bosættelser, der ender på den palæstinensiske side.
De 20 kampfly vil komme oven i andre 20 kampfly, Israel allerede har bestilt, og som ifølge Israels forsvarsminister, Ehud Barak, kan flyve til Iran uden at blive registreret af iransk radar.
Desuden har Obama lovet israelerne, at USA vil blokere eventuelle anti-israelske resolutioner i FN's Sikkerhedsråd. Det kan få betydning, hvis palæstinenserne gør alvor af at søge Sikkerhedsrådets sanktion til ensidig etablering af en palæstinensisk stat. Premierminister Benjamin Netanyahu har udbedt sig tilbuddet skriftligt, før han sætter det til afstemning i kabinettet.
Men selv med denne gaveregn - det vil være første gang, Israel får fly uden at betale for dem og som en bonus oven i den årlige USA-hjælp på andre tre mia. dollar - er det usikkert, om Netanyahu kan samle flertal i sit kabinet for et nyt midlertidigt byggestop i de besatte områder. Det eneste, han har sagt, er:
»Vi forsøger at genoptage forhandlingerne med vores palæstinensiske naboer og fremme fredsaftaler med resten af vore arabiske naboer.«
Benny Begin, en søn af Menachem Begin, Israels første Likud-premierminister, kaldte kampfly-gaven »en madding, der skal lokke os ind i en diplomatisk fælde«. Den israelske højrefløj og bosætterne i de besatte områder, der nu tæller 300.000, plejer en politisk dagsorden, der forudsætter annektering af hele Vestbredden, i Israel benævnt ved de bibelske betegnelser Judæa og Samaria.
Arabisk skepsis
Det er desuden højst usikkert, om den palæstinensiske side synes, at de 90 dages betingede byggestop er værd at samle på. Palæstinenserne har med opbakning fra de såkaldt moderate arabiske lande, Jordan og Egypten, afvist at forhandle om fred, så længe israelske byggekraner knejser over besat og annekteret territorium.
»Når vi ser udspillet, vil vi tage stilling,« sagde Saeb Erekat, chefforhandler for Mah-moud Abbas, den palæstinensiske leder. I Kairo har Heshem Youssuf, en talsmand for Den Arabiske Liga, kaldt det »usandsynligt«, at palæstinenserne og deres arabiske støtter vil acceptere et byggestop, der endnu en gang undtager det arabiske Østjerusalem, som palæstinenserne gør krav på som hovedstad.
Dertil kommer, at i hele denne tæppehandel-sjakren ses der tilsyneladende bort fra en afgørende faktor, nemlig Hamas, den fundamentalistiske modstandsbevægelse, der regerer i Gaza-striben. Hamas, der under hele forløbet fra Barack Obamas forsøg på at genoplive den lammede fredsproces for et år siden til i dag har været kørt ud på et sidespor, har hele vejen igennem afvist forhandlingerne som »et knæfald for Israel«. Det er kun få dage siden, israelske enheder så bort fra samarbejdet med PA-styrets sikkerhedstjenester og trængte ind på Vestbredden for at anholde en fremtrædende Hamas-politiker - angiveligt på efterretninger om, at Hamas planlægger aktioner mod mål i Israel. Ifølge avisen The Guardian går de israelske efterretninger ud på, at Hamas søger at genetablere sin 'infrastruktur' på Vestbredden, og at organisationen opruster i Gaza, hvor indsmuglede missiler fra Egypten siges at kunne nå Tel Aviv.
De samme efterretningskilder har advaret mod øget vold fra israelske bosættere mod palæstinensiske mål. De jødiske bosættere har etableret en 'gengældelses-konto', der går ud på at reagere med vold mod palæstinensere for hver israelsk 'indrømmelse' i fredsforhandlingerne. En forlængelse af byggestoppet på Vestbredden kan medføre eskalering i bosættervolden mod palæstinensiske bønder og landsbyer.
USA's tilbud til Israel ligger i forlængelse af de tidligere indrømmelser til israelerne, som Washington anså for politisk bekvemme forud for det amerikanske midtvejsvalg, der blev en begmand til Obamas demokratiske parti.
Men tilbuddet betyder først og fremmest noget i forhold til palæstinensernes - og i bredere forstand arabernes - håb om, at Obama nu ville vende tilbage til sin programerklæring fra 2009 om, at bosættelserne er i modstrid med international lov, og at alt byggeri bør ophøre. Det arabiske håb om en amerikansk kursændring væk fra den automatiske støtte til Israel er gjort til skamme - og det er den langsigtede effekt af Obamas aktuelle »desperate tilbagetog«, som den palæstinensiske politiker Hanan Ashrawi kaldte det.
Helt ærligt, har de ikke kampfly nok?
Hvad med et tilbud i retning af, at yderlige politisk obstruktion fra Israelsk side vil medføre et ophørt i økonomisk og militær støtte?
Hvornår går det op for folk, at hverken Israel eller USA er interesserede i fred, men blot ude efter at bevare status quo, imens Israel udvider med dets magthaveres fulde samtykke? Det sidste "byggestop" var ingenlunde et stop, ikke engang så meget som en nævneværdig reduktion, så dette såkaldte tilbud er en blot og bar foræring.
Heinrich R. Jørgensen,
"Hvad med et tilbud i retning af, at yderlige politisk obstruktion fra Israelsk side vil medføre et ophørt i økonomisk og militær støtte?"
Not gonna happen. Den israelske lobbys jerngreb om amerikanske politikere på begge sider er nærmest totalt.
Export af våben forklædt som humanisme. Problematikken omkring en palistinensisk Stat brugt som begrundelse for at gøre op med Iran. Men, Fru Clinton, dén slags pleonasmer hopper vi ikke på herovre i Europa. Den var simpelthen langt under standard...
Med venlig hilsen
Det virker tragikomisk..
For at bringe fred, giver man gaver til krig..
Der faldt masken, både - på Israel - og Obama, nu er det Stor-Israel det gælder - for enhver pris og med - alle våben.
Jeg er på Heinrich R. Jørgensen side.
Desuden giver det et forkert indtryk af forhldet USA-Israel. Det er helt tydeligt at USA er gudfaderen (godfather), mens Israel er uregerlige gudbarn som rent faktisk ikke har noget som helst at forhandle med (udover at ødelægge sin gudfaders blakkede politiske rygte naturligvis)
Det selvsamme sekund USA ikke længere holder hånden over Israel tvinges de ca. 18(30?) storfamilier i Israel som styrer over 70% af den israelske værdier til at ændre deres forretningsstrategi væk fra den totale undertrykkelse af deres egen og palæstinensernes omend endnu mere udsultede befolkning - til mere medmenneskelige styreformer, hvor de kan risikere at blive straffet for deres ummeneskelige kriminelle forretninger.
Militærjuntaen anført af nikkedukken Bibi følger naturligvis familiernes forretningsplaner til punkt og prikke; det har han har gjort tidligere som nu - og det vil han naturligvis også gøre i fremtiden...
Jeg vedgår, at mit retoriske spørgsmål/forslag næppe bliver en realitet, men som Martin argumenterer, er det måske den eneste brugbare vej ud af dødvandet.
Israel spiller hardball, og giver ikke blot til stregen, men langt over den. Der er høstet rigeligt med erfaringer om, at det ikke nytter at lade sig intimidere og udvise eftergivenhed og forståelse. Det er på tide, at skifte strategi til noget ganske andet.