Læsetid: 3 min.

Sarkozy: Identitetsministerium var en fejl

Debatten om franskhed har kun ført til spændinger, erkender Frankrigs præsident, der dog ikke fortryder sin hårde kurs i udlændingepolitikken eller masseudvisningerne af romaer
20. november 2010

PARIS - Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, indrømmer nu, at han traf en forkert beslutning, da han oprettede et ministerium for indvandring og national identitet, og at hans nationale debat om, hvad det vil sige at være fransk, kun har ført til spændinger og misforståelser.

I et timelangt tv-interview tog den franske præsident det for sin personlighed så ukarakteristiske skridt at analysere sine egne fejl og undskylde dem i et åbenlyst forsøg på at fremvise en mere ydmyg side af sin personlighed før den vanskelige kamp om at blive genvalgt som præsident i 2012.

Sarkozy sagde, at han havde opgivet terminologien om 'national identitet', og at han påtog sig det fulde ansvar for det faktum, at den havde »udløst misforståelser« og skabt spændinger - en indrømmelse, der er en bemærkelsesværdig kovending i forhold til en af hans hidtidige ideologiske hjørnestene.

'Ministeriet for indvandring og national identitet' var et centralt element i Sarkozys seneste præsidentvalgkamp, som specifikt var lagt an på at vinde vælgere fra det højreradikale parti Front National og genskabe den nationale stolthed i et land, der gennemgår, hvad han betegnede som »en identitetskrise«.

Men oprettelsen af ministeriet fremkaldte vilde protester - og ikke kun fra venstrefløjen. Historikere og akademikere hævdede, at præsidenten med dette skridt stigmatiserede indvandrere ved at antyde, at Frankrigs mange borgere med indvandrerbaggrund på en eller anden måde skulle udgøre en trussel imod nationen. Og den fremtrædende borgerlige intellektuelle Bernard-Henri Lévy vendte sig imod selve tanken om, at en statsmagt tager skridt til, at dens borgere skal inddrages i en national debat, hvor de skal diskutere deres egen identitet.

I forbindelse med sin regeringsomdannelse i sidste weekend opgav Sarkozy at forfølge sit identitetsprojekt og førte forvaltningen af udlændingepolitikken tilbage under indenrigsministeriets auspicier.

Forsvarede udvisninger

I tv-interviewet fremturede han dog fortsat stejlt i sin uforsonlige holdning til indvandring og erklærede, at »i realiteten« >havde hans politik ikke ændret sig. Han forsvarede samtidig de kontroversielle massearrestationer og udvisninger af østeuropæiske romaer.

Sarkozy sagde, at selv om han »har opgivet udtrykket 'national identitet'«, vil han ikke slække på principperne bag en hård kurs over for indvandrere. Frankrigs 'integrationssystem' er brudt samen, sagde han, og hvis ikke nationen bliver i stand til »at beherske strømmen af indvandrere«, vil konsekvensen blive et fuldstændigt sammenbrud for fransk integration, tilføjede han.

Han forsvarede også forbuddet mod fuld tilsløring af kvinder i det offentlige rum, der er indført med særlig adresse til de heldækkende islamiske klædedragter, burka og niqab:

»I den franske republik ønsker vi ikke kvinder spærret inde i et fængsel, selv ikke når det er lavet af stof«.

Han sagde også, at der ikke vil blive tilladt opførelse af minareter i Frankrig, som har den største muslimske befolkning i Europa.

Præsident for de rige

Den franske præsident indser meget vel, at den største anstødssten for genvalg i 2012 er hans egen personlighed. Hans popularitetstal styrtdykkede for nylig til rekordlave 30 procent, hvilket historikeren Marcel Gauchet i en kommentar tilskrev hans image som »karikaturen på en narcissistisk tyran«.

Sarkozy er samtidig opsat på at skabe ro i et land, der kæmper for at løfte sig ud af økonomisk krise, og på at løse problemet med den høje arbejdsløshed blandt de unge og blandt franskmænd over 50 år. Han er under pres for at rette op på sit image som »en præsident for de rige«, hvilket vil fordre, at han reformerer de dele af sin skattepolitik, som ses som alt for gunstige for de velhavende.

I går fremlagde Frankrigs Nationale Statistiske Bureau de første officielle tal, hvor den nationale ledighed er opgjort for henholdsvis borgere med indvandrerbaggrund og borgere med franske forældre.

Franske mænd med forældre fra Maghreb-landene (Algeriet, Marokko, Tunesien og Mauretanien, red.) havde en beskæftigelsesfrekvens på 65 procent - sammenlignet med 86 procent for dem med franske forældre. Franske kvinder med Maghreb-rødder havde beskæftigelsesfrekvens på 56 procent sammenlignet med 74 procent for dem med franske familier. Det statistiske kontor vurderede i sin analyse, at diskrimination på arbejdsmarkedet tegner sig for en stor del af diskrepansen.

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu