Et skræmt USA truer Kina med grøn handelskrig

Frem for at se egne problemer i øjnene gør amerikanske politikere Kina til syndebuk og mulig modstander i en WTO-sag om vedvarende energistøtte
Frem for at se egne problemer i øjnene gør amerikanske politikere Kina til syndebuk  og mulig modstander i en WTO-sag  om vedvarende energistøtte
9. november 2010

I Kina stoler de på egne kræfter og tror derfor på fremtiden. I USA stoler de også på kinesernes kræfter og er derfor bange for fremtiden.

Det indtryk efterlades man let med, hvis man studerer mange af de valgannoncer, der prægede det amerikanske mediebillede op til sidste uges midtvejsvalg. Frem for at præsentere egne visioner forsøgte såvel demokratiske som republikanske kongreskandidater i tv-reklamer at skræmme lokale vælgere fra at stemme på modparten ved at kæde vedkommende sammen med truslen fra Kina.

»Baron Hill støttede den fejlslagne 800 mia. dollars stimuluspakke, der skabte vedvarende energijobs i Kina,« hedder det i en republikansk annonce vendt mod det demokratiske kongresmedlem fra Indiana, Baron P. Hill.

»Hans store udgiftsprogrammer vil tvinge os til fortsat at låne af godt gættet Kina. Hill skaber massiv ny gæld her, mens han skaber nye arbejdspladser med vedvarende energi over there. Baron Hill for Indiana eller Kina?«

Nøjagtig samme budskab bærer en demokratisk bestilt annonce rettet mod republikaneren Pat Toomey, der beskyldes for at sende amerikanske arbejdspladser til Kina.

»Jobdræberen Pat Toomey. Måske skulle han stille op til Senatet i Kina,« hedder det i annoncen, hvor Toomey fremtræder med det røde kinesiske flag som baggrund.

I en særlig raffineret republikansk video forelæser en kinesisk professor i år 2030 for sine studenter i Beijing om store, faldne imperier: De gamle grækere, Romerriget, det britiske imperium og United States of America.

»De begik alle samme fejl: Vendte ryggen til de principper, der havde gjort dem store. USA forsøgte at forbruge og beskatte sig ud af en stor recession. Enorme såkaldte stimulus-pakker, massive ændringer i sygesikringen, regeringsovertagelse af private virksomheder og knusende gæld. Vi ejede naturligvis det meste af den gæld så nu arbejder de for os,« konstaterer professoren, og hans kinesiske studenter hånler.

Inden for bare en uge op til midtvejsvalget registrerede New York Times hele 29 kongreskandidater, der i annoncer spillede på angsten for Kina og landets buldrende økonomi, som allerede har overhalet USA på det nye globale marked for grøn energiteknologi med tilhørende arbejdspladser og indtjeningsmuligheder.

Mindreværd og utryghed

Den angst for Kina og tvivl om egne amerikanske evner, som annoncerne afspejler, bekræftes af en menings- måling gennemført af Pew Research Center i foråret: 41 pct. af amerikanerne mener, at Kina i dag er verdens førende økonomiske magt, mens kun 38 pct. mener, USA er det. Historien om de sinofobiske valgannoncer i USA fandt også vej til det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua, og her gives faktisk de mest interessante udlægninger af fænomenet, leveret af amerikanske forskere, som Xinhua ringede til.

»Mange amerikanere er ikke trygge ved den retning, USA bevæger sig, så de har tilbøjelighed til at føle sig usikre og i konkurrence med andre nationer. Derfor ser vi, at der spilles mere på nationalisme i denne valgkamp,« sagde sociologen Henry Chiu Hail, University of California Irvine.

»Ingen er gode til at finde fejl hos sig selv, så Kina bliver syndebuk. At skælde ud på Kina er lettere end at forsøge at omstille USAs økonomi til en langsigtet bæredygtig vækst,« supplerede Christopher McNally, Kina-ekspert i tænketanken East West Center.

Denne diagnose synes dækkende for det officielle USAs seneste reaktion på presset fra Kina og den nye, grønne kinesiske verdensorden: Snarere end selv at sætte farten op vil man forsøge at bremse Kina.

Den 15. oktober meddelte Obama-regeringen således, at man vil indlede en undersøgelse af, om Kina forbryder sig mod WTO-reglerne om fri handel ved med subsidier og lovgivning at favorisere egne virksomheder inden for vedvarende energi. Undersøgelsen kan blive et første skridt fra USA mod en formel klagesag ved Verdenshandelsorganisationen WTO mod Kina og første skridt mod en grøn handelskrig med Kina.

De røveriske kinesere

Bag udspillet fra Det Hvide Hus ligger foruden givetvis taktiske overvejelser i valgkampen en henvendelse fra det magtfulde amerikanske fagforbund United Steelworkers, der med 850.000 medlemmer og en klage på 5.800 sider vil have Kina til at indstille sin »røveriske og protektionistiske politik«, der har til formål »at dominere sektoren for alternativ og vedvarende energi«. Amerikansk handling skal, mener forbundet, »få kineserne til at opgive deres fortsatte bestræbelser på at stjæle vore job og ignorere deres forpligtelser« under WTO.

Stålarbejderne peger på fem påståede krænkelser af WTO-reglerne:

Kinas massive subsidier til egne producenter af grøn energiteknologi holder amerikanske producenter ude af det kinesiske marked, samtidig med at Kina erobrer USAs markedsandele i Europa og presser verdensmarkedspriserne ned på et niveau, hvor amerikanske virksomheder ikke kan være med.

Kina kræver, at en given andel af konkrete projekter med sol og vind i Kina skal bestå af kinesiske produkter eller materialer.

Kina pålægger amerikanske investorer at give kinesiske samarbejdspartnere licens til nøgleteknologier som betingelse for grønt lys for investeringer.

Kina giver fem gange så store eksportkreditter som USA.

Kina nægter via eksportkvoter USA adgang til en række kritiske mineraler og metaller, som Kina kontrollerer produktionen af, og som er nødvendige i bl.a. vindmølleteknologi.

Før regeringen nåede at reagere og iværksætte undersøgelsen af forbundets anklagepunkter, havde 185 medlemmer af Repræsentanternes Hus og 44 senatorer bakket op om initiativet. Kina-bashing blev en populær sport i en valgkamp, hvor kriseplagede amerikanere ledte efter udefrakommende frem for hjemlige forklaringer på arbejdsløshed og andre trængsler i økonomien.

Truende er det da også, set med amerikanske øjne, at konstatere, at Kina f.eks. har ekspanderet fra at producere én pct. af de globalt fremstillede solceller for 10 år siden til nu at sidde på 40 pct. af det globale marked. Truende er det formentlig også, at Kina i dag indtager seks af de øverste 10 pladser på den globale liste over grønne energiteknologivirksomheder, målt på antallet af skabte arbejdspladser. USA har kun to virksomheder blandt de øverste 10. Og truende kan det være at konstatere, at Kinas investeringer i grøn energi sidste år steg med 53 pct., mens USAs faldt med 45 pct. og dermed blev mindre end Kinas.

CO2 er komisk

Dilemmaet for amerikanerne er, at Kinas handlekraft og mere eller mindre WTO-medholdelige ordninger ikke er nok til at forklare USAs vanskeligheder på dette område.

En mand som John Boehner illustrerer USAs interne problem. Boehner, hidtidig leder af det republikanske mindretal i Repræsentanternes Hus, men efter fremgang ved midtvejsvalget ny formand for hele kongreskammeret, var den, der sidste år sagde, at »ideen om, at CO2 er skadeligt for vort miljø, er nærmest komisk.« Boehner stemte som sine partifæller mod forslaget til amerikansk klimalovgivning, og Boehner talte i valgkampen imod regeringens krisepakke, »som sendte arbejdspladser over havet til Kina i stedet for at skabe jobs herhjemme.«

Argumentet er, at hjælpepakkernes støtte til vedvarende energiprojekter også har tiltrukket kinesiske leverandører, som i visse tilfælde har vundet ordrer for næsen af amerikanske firmaer, fordi kineserne kan tilbyde lavere priser.

Men når man ikke vil være med til en klimapolitik, der som i Kina sætter et klart nationalt mål for vedvarende energi eller sætter en pris på CO2-udledning eller introducerer hjælpepakker og støtteordninger, så får man heller ikke det pres og incitament, som driver den hjemlige grønne industri fremad og gør den leverings- og konkurrencedygtig. I flere tilfælde har grønne amerikanske industrier faktisk valgt at flytte deres aktiviteter til Kina. Og så sker dét, som Harvard-økonomen Robert Stavins forklarer i New York Times: De arbejdsplads- skabende vedvarende energiprojekter i USA forsinkes eller droppes. Og den erfaringsbaserede billiggørelse af sol og vind udebliver. Begge dele til yderligere skade for den kriseramte økonomi.

Hyklerisk

Den kinesiske ledelse har reageret prompte på præsident Obamas annoncerede undersøgelse af Kinas adfærd.

»Jeg spekulerer på, hvad amerikanerne vil? Vil de have fair trade? Eller oprigtig dialog? Eller åben information,« spurgte Zhang Guobao, chef for den kinesiske energistyrelse. Og svarede:

»Jeg tror ikke, de ønsker noget af dette. Jeg finder det mere sandsynligt, at amerikanerne bare vil have stemmer.«

Kineserne har kaldt de amerikanske anklager grundløse, uforsvarlige og hykleriske og henvist til, at den amerikanske regering har givet grønne energisubsidier, der er større end de kinesiske og derigennem støttet 2.300 hjemlige energiprojekter.

»Hvad amerikanerne anklager os for, er præcis hvad de selv gør,« sagde Zhang Guobao.

New Yorks borgmester Michael Bloomberg gav faktisk kineserne ret, da han i weekenden besøgte Hongkong.

»Lad mig forstå dette rigtigt: Der er et land på den anden side af kloden, som bruger sine skatteyderes penge til at subsidiere ting, så vi kan købe dem billigere og det har vi tænkt os at kritisere dem for?« sagde borgmesteren, henvendt til amerikanerne.

»Vi er i gang med at starte en handelskrig med Kina, hvis vi ikke passer på. Bare fordi ingen ved, hvor Kina befinder sig. Ingen ved, hvad Kina er. Vi i USA må holde op med at give kineserne og alle andre skylden og i stedet se på os selv.«

Sandheden om kontroversen bliver måske klarlagt, hvis USA om nogle måneder vælger at gå videre til WTO. I så fald forestår en sagsbehandling, der vil tage adskillige år. Imens vil Kina kunne løbe videre i sit høje grønne tempo og distancere det splittede USA yderligere.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Martin Pedersen

Kineserne har ikke den neoliberale angst for statens indgriben. Keynes' økonomiske principper er blevet fuldt til deres logiske konsekvens. Kina gjorde hurtigt en ende på truslen om en stagnerende økonomi, ved at foretage en tilstrækkelig stimulus, og nu kæmper de med en overophedning af økonomien, hvor imod vi her i Vesten stadig står stampe. Og fordi amerikanernes stimuluspakke var for lille, men Obama stadig vedholder at den var tilstrækkelig, anføres stimulus som ineffektivt af højrefløjen og ved midtvejsvalget vandt de vælgernes gunst på denne baggrund.

Grønne vækstpakker var en indlysende mulighed for at sætte gang i økonomien i Vesten og slippe af med arbejdsløsheden. For derefter senere at stramme på staternes finanser og balancere budgettet, når det til den tid ikke ville gå ud over økonomien.

I stedet råder husmandslogikken. Politikerne prøver at fremstå vældig seriøse ved at tale om ansvarlighed og besparelser. Desværre har denne strategi ingen økonomisk og empirisk grundlag. Og deres eneste initiativ for vækst er skattelettelser, selvom dette også har en lang historie for ikke at virke.

Utroligt at se de mennesker der bryster sig af at være de største kapitalister og eksperter på økonomi, fordi de er i lommen på erhverslivet, nu får læsterlige klø af kommunisterne i det kapitalistiske økonomiske spil.

Det er en forunderlig verden vi lever i!

Forklaringen er klassekamp. De rige investere massivt i Kina og tjener styrtende. Det optimale for dem er at de vestlige stater ikke konkurrer mod deres egne penge. Så det eneste de vil have er skattelettelser. Og højrefløjen, dem de rige har fået stemt ind, tilgodeser deres vælgerbase. Bare underligt at resten af befolkningen ikke gør oprør.

Det samme problem har vi her i Danmark. Her tror et flertal, af en eller anden uforklarlig grund, hvis man ser på fakta, at højrefløjen er bedst til at føre økonomisk politik til deres fordel. Formentlig fordi danskerne ikke kan andet end at diskutere udlændinge. Den netop vedtaget FINANS-lov er et glimerende eksempel, for der ikke bliver diskuteret finanser men, endnu en gang, udlændinge. Så det er forbavsende let for den siddende regering, at aflede vælgernes fokus fra regeringens manglende økonomiske argumentation for vækst og grøn energi. Hvor politikerne i USA overvejende kun har Kina at gøre til syndebuk, har politikerne i Danmark den luksus at de også kan vælge Mellemøsten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ananix proudhon

@Martin Jeg høre dig sige liberal kapitalisme ikke kan konkurrere mod national kapitalisme, og at det bliver svære og svære at forstille sig et frit marked, derfor forslår du vi prøver at slå kineserne på deres egen boltbane. Det vil have enorme konsekvenser for det vi anser som basale liberale rettigheder som fx egendoms og civil -ret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

"derfor forslår du vi prøver at slå kineserne på deres egen boltbane."

Hvorledes tolker du det, det er bestemt ikke det jeg drager ud af den sammenhæng, nærmere at de vestlige ledere er selvforskyldte i den situation vi er i . Ydermere at de intet gør for at løse problemstillingen, da det tjener deres egne vælgere, men ikke landet på længere sigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Pedersen

Nej proudhon,

Du kan ikke udlede af mit indlæg at jeg går ind for afskaffelsen af egendoms- og anden civil -ret. Lad være med at misrepræsentere mit udsagn som om, at fordi jeg ikke går ind for det ene ekstrem, laisse faire, så må jeg nødvendigvis gå ind for det modsatte ekstrem, total statslig kontrol.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Johansen

Interessant artikkel.

I virkeligheten er denne opptrekkende handelskrigen (som helt utvilsomt er den egentlige bakgrunnen for at den "norske" Nobelkomiteen nettopp i år "tilfeldigvis" plutselig kunne manne seg opp til det de ikke har våget i adskillige årtier før) en intern USA-EU-affære, et slagsmål mellem noen av verdens gigantiske industri"ledere" (de ledes av sin kapital, det er ikke dem som leder den) som vi kan dele etter interesser i fraksjoner: en altdominerende olje-, våpen-, bil- og mediefraksjon og mer kuede forsiktige representanter for miljøvennlig teknologi, utvikling osv.

Imidlertid er den amerikanske frivillige liberaltotalitarismen alt for eneveldig til at man kan tenke seg at den amerikanske "offentlighet",
og dermed "verdensopinionen" (som er USAs ekkomaskin), kan utvikle annet enn rene fatamorganaer og ren mytomani omkring disse livsviktige problemene for hundrevis av millioner mennesker.

Den kinesiske kapitalistiske totalitarismens herskere har flere fordeler i forhold til sine amerikanske investorer: at den er stedet hvor de investerer, de kinesiske importvarer kongressidioter klager over bidrar til fet profitt til dem som finansierer samme kongressidioter, den har billig slavearbeidskraft (noe amerikanerne aldri vil protestere mot, siden liberalister avskyr fagorganisering som djevelens verk), den foregjøgler ikke undersåttene å være demokratisk og trenger i mindre grad å true dem til nasjonal patos med terrorspøkelset slik USA gjør.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Adelskov

Godt indlæg Martin. Jeg var leder af og startede en dansk outsourcing- og maskinvirksomhed op i Kina indtil 2007. På det tidspunkt havde USA et underskud på betalingsbalancen med Kina, som oversteg 1 milliard USD per dag, og jeg læste dengang at Kinas valuta reserve i USD var 1800 milliarder USD. Det er et udbredt fænomen at USA har ondt i betalingsbalancen. Jeg er lige kommet fra Indien, som Obama besøgte i denne uge. Der var et af hovedtemaerne outsourcing og USA’s handelsbalance underskud. I Vesten hører man ofte, at Indien og især Kina vil udkonkurrerer os andre. Sådan har jeg aldrig set det. Jeg ser, vi i Vesten har gjort os afhængige af Østens produkter til konkurrence-dygtige priser, fremstillet af en stor befolkning som ikke står tilbage for at arbejde og uddanne sig, og det på niveauer vi sjælden ser i vor verden. Jeg ser også det er nødvendigt for kinesernes at være enormt flittige, fordi de er i hård konkurrence indbyrdes for at få job.
Jeg har en god ven en læge i Beijing, som siger der er 3-4000 ansøgninger til hver lægestillingerne på hospitalerne, og en kandidat har ingen chance for at komme i betragtning, hvis ikke han eller hun har en kandidat-uddannelse. I 2007 læste jeg også, at Irak-krigen havde kostet USA 4000 milliarder USD, og dette økonomiske vanvid fortsætter nu i Afghanistan. Jeg ser USA komme længere ud af et økonomisk skråplan, og da de endnu sætter verdensordnen kommer USA’s allierede til at lægge skuldre til, hvis ikke vi siger fra.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Adelskov

Rune. Det har du ret i. USA og Nato går i krig med jævne mellemrum og bruger tusinder af milliarder. Når ikke den første grund til at gå i krig holder vand. Så finder man en anden årsag, og fortsætter med at sende gode penge efter de penge som er spildt. I Indien, som får nogle af de værste terrorangreb fra Pakistan, siger man offentligt, at der er terrorfraktioner som Bin Laden absolut ikke har styr på. Men de allierede går stadig efter Bin Laden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ananix proudhon

@Jesper godt kogt ned fra Martins indlæg, men jeg får stadig det samme ud af det.
At du mener vi er selvforskyldte fordi vi ikke driver samme økonomiske politik som et kommunistisk diktatur. Jeg er helt enig i dit andet udsagn men tror ikke vi er enige om hvad der ville tjene landet (folket) bedst på længere sigt.
@Martin Jeg mener ikke at misrepræsentere dit udsagn ved at sige en omstilling af liberal kapitalisme til national vil føre til en ændring af liberale retigheder, det er en logisk konsekvens.
Men jeg skal vitterlig forstå det sådan at du mener det ville være nok at give stats tilskud til grønne virksomheder for at en liberal økonomi skulle kunne klare sig mod en kommunistisk?
Det tror jeg er meget naivt, for det er på alle områder vi bliver udkonkureret, idag kan du fx læse her i information en gammel nyhed om stats ejet kinesiske olie selskaber på opkøb af liberale olie selskaber på det frie verdens marked. Skulle vi også her omstille til den kinesiske model? og tror du at vi ville kunne vinde på kinesernes hjemmebane uden at gå kraftigt på komprimi med liberale borger retigheder? Hvordan bliver den engelske kul industri konkurence dygtigt med den kinesiske? Hvordan bliver den Bornholmske granit industri konkurence dygtig og skal danske bønder stavnsbindes osv osv? Vi ved alle hvordan sådanne nogle ting forgår i Kina som er et kommunistisk diktatur og vi kan ikke gøre det på samme måde og bibeholde et liberalt demokrati.
Du siger kapitalisterne får mesterlige klø af kommunisterne i det økonimiske spil og anerkender de to økonomiske systemer som værende ligeværdigt konkurence dygtige men siger samtidig vi skal omstille vores økonomi i retning af den kinesiske. Jeg mener det er heri problemet ligger. Deres økonomiske model er ikke ligeværdig med vores og de skal omstille deres økonomi til en mere liberal hvis de vil indgå i konkurence med vores økonomier, ellers bliver det et skråplan mod et kommunistisk eller facistisk styre. Der er ingen i dag der forhelliger den økonomiske model i det tredje rige men sådan var det ikke dengang og det er samme situation vi står i idag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Pedersen

proudhon,

Keynes var engelsk økonom og kapitalist. Han var hverken nazist eller kommunist. At et kommunistisk diktatur bruger hans økonomiske principper laver ikke om på det. Du blander økonomi og politik sammen. Matematiske beregninger bliver ikke kommunistiske og noget vi skal afsværge blot fordi de benyttes af en kineser.

Der er konkurrence fra Kina. Men de vestlige politikere overdriver stærkt denne trussel for, at kunne undskylde deres egen mangel på handling. Grunden til at vi står i denne økonomiske situation, er ikke Kinas konkurrenceevne, men skandalen på Wallstreet i 2008. Vi har selv bragt os ind i det her og vi kan selv bringe os ud igen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ananix proudhon

Nej for så var han jo ikke kapitalist da det jo netop er tre forskellige ideologier, som alle indeholder både politik og økonomi da disse ting netop hænger sammen. Navnene på de tre ideologier referer faktisk direkte til ejerskabet af produktions midlerne og hvorledes de administreres.
De to ideologier kan ikke konkurrere ligeværdigt.
Når du referer til Keynes i denne sammenhæng forstår jeg det som at staten skulle stimulere udbud og efterspørgsel og det er også denne moderate løsning (som jeg ville kalde social liberal) jeg forstår du giver udtryk for i din første post og understreger i dine anden, men jeg synes ikke du formår og se at det er vitterligt hardcore kommunistiske principper der ligger til grund for Kinas produktive konkurrence dygtighed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Pedersen

Du flytter målstolperne. Din påstand var at jeg talte for afskaffelsen af ejendomsretten og anden civilret. Den påstand har du stadig ikke kvalificeret.

Ja jeg taler for stimulus af efterspørgsel. Efterspørgelse af PRIVATE forbrugsgoder produceret af PRIVATE virksomheder. Det har intet at gøre med statens overtagelse af produktionsmidlerne.

Du må gerne uddybe hvad du mener med hardcore kommunistiske principper. At nægte arbejdere at organisere sig, så de kan lægge pres på arbejdsgiveren for at få en højere løn, er ikke en kinesisk opfindelse. Ronald Regan førte krig mod fagforeningerne. I Guds eget land er arbejderne hos den største detailkæde, Wallmart, ikke dækket af en overenskomst.
Og når en milliard mennesker skal ind på arbejdsmarkedet må det nødvendigvis presse lønnen. Der er intet kommunistisk over disse ting.

Det andet Kina gør er det artiklen nævner. De subsidiere deres eksport og beskatter importen. Klassisk national protektionisme. Heller ikke en kommunistisk opfindelse.

Du påstår at jeg taler for at Vesten nærmer sig Kina. Det jeg argumentere for er det modsatte. At de vestlige politikere tager fat i deres egen økonomiske politik i stedet for blot at gøre Kina til syndebuk.
At de får Kina til at opgive sin protektionisme samt at stille krav til hvordan de produkter vi importere fra Kina er produceret, så som arbejdsforhold og at der ikke indgår giftige stoffer i produkterne.

anbefalede denne kommentar