Nyhed
Læsetid: 4 min.

Smilet er stivnet, men de er stadig gode venner

Arabiske opfordringer til USA om at stoppe Irans atomprogram får ikke Tehran til at reagere. Irans præsident, Ahmadinejad, afviser Wikileaks som et vestligt-israelsk komplot
Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, og Saudi-Arabiens kong Abdullah bin Abdul Aziz al-Saudi under et OPEC-møde i 2007. Abdullah skulle ifølge lækkede indberetninger fra USA's diplomater have bønfaldet den amerikanske regering om at 'hugge hovedet af slangen', mens der endnu var tid - en henvisning til Ahmadinejad og Irans omstridte atomprogram.

Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, og Saudi-Arabiens kong Abdullah bin Abdul Aziz al-Saudi under et OPEC-møde i 2007. Abdullah skulle ifølge lækkede indberetninger fra USA's diplomater have bønfaldet den amerikanske regering om at 'hugge hovedet af slangen', mens der endnu var tid - en henvisning til Ahmadinejad og Irans omstridte atomprogram.

Hassan Ammar

Udland
30. november 2010

BEIRUT - Ifølge de diplomat-indberetninger, Wikileaks offentliggjorde søndag, har Saudi-Arabien gentagne gange »tilskyndet USA til at angribe Iran«.

Det er bestemt en mulighed, vurderer mellemøst-eksperter, Information har talt med fra Beirut. Men der er enighed om, at Iran næppe vil reagere diplomatisk, endsige militært, på de pinagtige afsløringer af sunni-muslimske golfstaters og Jordan-Egyptens erklærede interesse i at neutralisere »det onde« og »at hugge slangens hoved af«, som Saudi-Arabiens kong Abdullah malende skal have formuleret sig til den amerikanske top-general David Petraeus i april 2008.

Dette bekræftes indirekte af den foreløbige iranske kommentar til diplomat-lækken, da præsident Mahmoud Ahmadinejad på et pressemøde mandag afviste Wikileaks som »ikke en læk, men et budskab organiseret af vestlige regeringer og Israel«. En medarbejder på den iranske ambassade i Hellerup havde heller ikke direkte kommentarer ud over, at »man undrer sig: Hvis Iran ikke eksisterede, ville de regeringer ikke have noget at tale om«.

Det shia-muslimske Iran er ramt af FN-sanktioner og er desuden mål for terror mod landets atomteknikere. I går blev den fjerde tekniker, Majid Sheriari, dræbt i Teheran, da hans bil blev beskudt af ukendte gerningsmænd. Ahmadinejad var ikke i tvivl om, at israelske og vestlige agenter stod bag mordet. Men ellers sagde han meget lidt om de aktuelle afsløringer.

Ifølge Rouzbeh Parsi, en iransk-svensk analytiker ved det EU-drevne ISS-institut i Paris, bekræfter Wikileaks »dybden af de sunni-muslimske arabiske lederes syn på Iran - og vel også, at USA og Israel ikke står alene om at søge Irans atomprogram ødelagt«.

»Og det tror jeg ikke kommer bag på iranerne,« fortsætter Parsi. »Vi kan ikke vurdere, om Wikileaks er repræsentativ for sprogbrug og holdninger, da alt jo ikke er lækket, men når Ahmadinejad bagatelliserer sagen, er det fordi en voldsom eksponering i de iranske medier også vil være en kritik af substansen i hans udenrigspolitik - som jo er en anden og langt mere skadelig end hans forgængers, den moderate præsident Khatami, der jo søgte udsoning med Vesten. En bred iransk mediedækning vil bekræfte, at Khatami var på rette spor.«

Udover Abdullah har ledere i Bahrain, de Forenede Arabiske Emirater, Jordan og Egypten tilskyndet USA til at angribe Iran militært for at forhindre iransk kernevåben-oprustning, og at det »må stoppes for enhver pris«.

Ulogisk udmelding

Elie Chalhoub, Iran-ekspert og udlandsredaktør på Beirut-avisen al-Akhbar, stiller spørgsmålstegn ved timingen af Abdullahs udmelding:

»At kong Abdullah så sent som i foråret 2008 opfordrede amerikanerne til at bombe Iran, virker ikke logisk,« siger Chalhoub.

»Det ville give mening, hvis den saudiske konge havde sagt noget sådant i 2003, ja, måske frem til 2007. Men efter det tidspunkt stod det klart for alle, at USA ikke havde den fornødne kapacitet til et angreb. Amerikanerne var overbelastede i Afghanistan og især i Irak, og Iran havde gjort klart, at 'regionen vil stå i flammer ved et amerikansk eller israelsk angreb' og havde demonstreret, at de besidder våbentyper, der kan ramme amerikanske mål i Saudi-Arabien, hvor der er amerikanske baser, i Bahrain, hvor USA's femte flåde ligger, og i Qatar, hvor det militære hovedkvarter for Mellemøsten er stationeret.«

Chalhoubs vurdering ligger således i forlængelse af den israelske forsvarsminister og tidligere general Ehud Barak, der i juni 2009 erklærede, at et militært angreb på Iran ville medføre »uacceptabel utilsigtet skadeeffekt« på civile. Barak mente dengang, at Iran inden for seks til 18 måneder ville være i stand til at fremstille kernevåben.

Af Wikileaks' materiale fremgår det, at daværende premierminister Ariel Sharon siden i hvert fald 2004-5 pressede på for at få USA til at stramme sanktionerne mod Iran samt fastholde »alle optioner« i forhandlingerne om det iranske atomprogram »og ikke vente på Europa«, som det hedder. I 2004 forhandlede Iran med 'E3' - de tre europæiske magter Tyskland, Frankrig og Storbritannien - om atomprogrammet. Det blev ændret med Ahmadinejads tiltræden i 2005, hvor atomkonflikten blev bragt op i FN's sikkerhedsråd.

Det fremgår endvidere af Wikileaks-materialet, at israelske militære ledere var (og måske stadig er) skeptiske ved at lade israelske kampfly angribe Iran, bl.a. fordi man ikke ved, hvor alle målene befinder sig.

Hizbollah-faktoren

En anden faktor i den interne net-debat mellem diplomater fra Israel og USA er Libanons Hizbollah-milits, der allieret med Iran råder over missiler, som kan nå de vigtigste israelske byer, og som Israel ikke fik nedkæmpet i den 33 dage lange Libanon-krig i 2006.

Tværtimod har Barak siden sagt, at Hizbollah nu er endnu bedre bevæbnet end før krigen. Hvilket igen kaster lys på den amerikanske bestræbelse på at rehabilitere Syrien efter mordet på den libanesisk sunnileder Rafik Hariri i 2005. Amerikanerne håbede, bekræftes det nu af de lækkede dokumenter, at Syrien kunne overtales til at bryde med Iran og stoppe Teherans våbenleverancer til Hizbollah. Som New York Times skriver: »En uge efter at [Syriens] præsident Bashar al-Assad lovede en amerikansk topembedsmand, at han ikke ville sende 'nye' våben til Hizbollah, klagede USA over, at landet havde oplysninger om, at Syrien leverede stadig mere sofistikerede våben til gruppen.«

Elie Chalhoub er enig i vurderingen af, at Iran ikke vil gøre noget stort nummer ud af de lækkede afsløringer.

»Vi vil muligvis se en optrapning af propaganda-krigen mellem Iran og især Bahrain, hvor et flertal af befolkningen er shia-muslimer, og som Iran betragter som 'en tabt provins'. Men du vil ikke se diplomatisk gengældelse eller militære aktioner - iranerne ved meget vel, at shiaer er i mindretal i den muslimske verden. Og i øvrigt har kong Abdullah på det seneste arbejdet for forsoning.«

Serie

Cablegate

Seneste artikler

  • Saudi-Arabiens frihjul

    14. december 2010
    Det vakte opsigt da seriøse aviser som The New York Times, The Guardian og - i al beskedenhed - Information citerede, hvad Wikileaks-dokumenter havde at fortælle om det tætte, ja, intime saudi-amerikanske forhold
  • Italiensk-russisk alliance gør EU sårbar på energiområdet

    14. december 2010
    Afsløringer fra Wikileaks understreger, at Berlusconis energipolitiske samarbejde med Putin skader amerikanske og europæiske interesser
  • Rusland ønsker at lægge låg på NATO-afsløring

    8. december 2010
    NATO's hemmelige beredskabsplan mod et russisk angreb på Baltikum og Polen har foreløbig ikke affødt kritiske reaktioner fra Kreml. Strategien om at lade som ingenting tjener Ruslands interesser, vurderer professor
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er mærkværdigt hvor meget man vader rundt i en virkelig ligegyldig sag.

Det er som om man har glemt to vigtige facts.

1. Her i år lavede university of Maryland en undersøgelse i de arabiske lande der viste som sædvanligt at araberne klart bakkede op omkring Irans politik, og dets atomkræft projekt.

2. At saudi arabien og de andre nævnte lande ikke er andet end diktatur. Altså one man shows, med kong Abdullah i spidsen. At han som ene mand synes noget, betyder desværre ikke noget for Iran, eller for den sags skyld for nogen i mellemøsten. Jo vidst har alle vidst at disse regeringer modarbejder Irans indflydelse, gennem feks terror og korruption. Men det ændre ikke på at araberne som befolkning er glade for at der er et land der taler for deres sag. (Selv om det ikke er et arabisk land.)

Derfor er det mærkeligt hvor meget man puster denne ¨åbenbaring¨ op.

- Arash

Det er så veldokumenteret at det gør ondt når folk stadigvæk vader rundt i det:

Brookings skriver — September 20, 2010

" Regardless of Arab public opinion, governments in the Arab world remain largely authoritarian, with a demonstrated capacity to go against their public sentiment on critical issues, such as war. To be sure, there are always consequences for ignoring public opinion—and these may be growing—but when push comes to shove, governments have been able to disregard their publics when the stakes are important enough. The question is therefore: how do Arab governments think about the Iran issue, including the prospects of an American or an Israeli attack on Iran?

The first thing to note is that there is no unified Arab government position. Although, with the exception of Syria, most are suspicious of Iran and worry about rising Iranian power and influence, the degree of concern varies, and the sources of concern vary even more. Even in the case of Syria, where Iran is seen for the foreseeable future as a strategic partner, the Syrian government, a secular Arab nationalist government, is not naturally comfortable with the Islamic regime in Tehran. This much is clear (and is the basis of the prevailing conventional wisdom in Washington): most Arab governments would like Iranian power trimmed, with some supporting a potential attack on its nuclear facilities by either Israel or the United States. "

- Arash