Læsetid: 3 min.

Social arv tynger Tyskland

Det er ikke kun i Danmark, det kan være svært at gå fra bistandsklient til bankdirektør. Tyskland er et af de europæiske lande, hvor der er ringest udsigt til at bryde den sociale arv. Men tyskerne aner det ikke selv, og det er et stort problem, siger ekspert
Tysk arbejder på et stålværk i Salzgitter arbejder med at fodre ovnen. Det er ganske svært at bevæge sig opad i det tyske samfund. har en ny undersøgelse vist.

Tysk arbejder på et stålværk i Salzgitter arbejder med at fodre ovnen. Det er ganske svært at bevæge sig opad i det tyske samfund. har en ny undersøgelse vist.

RAINER JENSEN

6. november 2010

Det er særdeles svært for tyskerne at rejse op ad den sociale rangstige. En ny undersøgelse af social mobilitet fra den politiske tænketank Heinrich-Böll-Stiftung viser, at unge tyskere har sværere end de fleste andre europæiske jævnaldrende ved at træde ud af deres forældres fodspor og forbedre deres egen sociale position.

Kun én pct. af tyske børn af ufaglærte forældre ender med af få ansættelse i en ledende stilling. De konkrete tal står imidlertid i grel kontrast til mellem 70-80 pct. af tyskeres opfattelse af, at det tyske samfund belønner talent med tilsvarende sociale muligheder.

Tallene understreger, at klasse og social baggrund stadig er en afgørende faktor i en af Europas største velfærdsstater, der har det som sit erklærede mål at skabe lige muligheder for alle.

Ifølge den tyske sociolog Reinhard Pollak, der står bag undersøgelsen, skal en af hovedårsagerne til den manglende sociale mobilitet findes i det rigide tyske uddannelsessystem, som på et meget tidligt tidspunkt deler børnene op i forskellige faglige niveauer.

»Vi er ikke særlig fleksible i uddannelsessystemet. Vi sorterer meget tidligt. Forældrenes indflydelse spiller en stor rolle. Og når der først er taget en beslutning, er det vanskeligt at gøre den om«, siger Pollak, der til daglig forsker ved Wissenschaftzentrum Berlin für Sozialforschung.

Børn fastlåses

I de fleste andre europæiske lande udskydes opdelingen af børn efter evner til et senere tidspunkt, men tyske børn skal allerede vælge mellem lavt, mellem- og højt niveau i en alder af 10 år, hvor deres evner som oftest endnu ikke er fuldt udviklede.

Det fastlåser børn i en social rolle på et tidligt tidspunkt, mener Reinhard Pollak, der også peger på, at forældrenes baggrund og dertilhørende forventninger i overvejende grad har indflydelse på barnets valg og indplacering i de forskellige faglige niveauer.

Groft sagt betyder det, at børn med forældre fra højere sociale lag ønsker, at deres børn går på en bedre skole.

Omvendt synes der at være en positiv effekt af at sammenblande svagere stillede børn med børn fra uddannelsesrelevante miljøer. På baggrund af en undersøgelse fra fra 2009 foretaget af rådgivningsfirmaet COWI har samfundsforskeren Lars Olsen konkluderet, at socialt blandede skoler er med til at øge graden af social mobilitet i Danmark.

»Et positivt skolemiljø kan næsten fordoble andelen af unge fra faglærte familier, der tager en videregående uddannelse,« skriver Olsen i et indlæg i Ugebrevet A4.

Ifølge Pollak kan den klassiske velfærdsstat i høj grad bidrage til en højere social mobilitet:

»Velfærdstaten kan bidrage til at forhøje den sociale mobilitet på forskellige måder. Vi ved, at den sociale mobilitet er højere i de lande, hvor ulighed, eksempelvis i indkomst, er mindre, og hvor der findes en større grad af omfordeling. For eksempel i Skandinavien.«

Skæve muligheder

En af de afgørende forskelle på Tyskland og Danmark ligger således i opbygningen af uddannelsessystemet. Men det er ikke blot det tyske skolesystem, der hindrer børn og unge med en svag hjemmebaggrund i at forbedre deres egen sociale position. Ifølge Reinhard Pollaks undersøgelse medvirker også ufleksible forhold på det tyske arbejdsmarked til, at børn med svag hjemmebaggrund ofte forbliver i samme erhverv og indkomstklasse som deres forældre.

Også senere i livet holder de sig til samme erhverv. I de skandinaviske lande er der derimod større mulighed for efteruddannelse eller for at lære et helt nyt fag i en senere alder.

Manglende erkendelse

Ifølge Reinhard Pollak hersker der på trods af gode intentioner og en positiv opfattelse af karrieremulighederne i Tyskland en generel uvidenhed blandt forældre og institutioner om den manglende chancelighed. Dermed er de med til at reproducere de strukturer, der betinger de forringede opstigningsmuligheder.

Derfor understreger Pollak, at det i første omgang er nødvendigt at øge bevidstheden om den skæve fordeling af muligheder og chancer i Tyskland:

»Det vigtigste er, at folk ved, at Tyskland har få lige chancer. Mulighederne er fra begyndelsen ulige i Tyskland. Det er vigtigt, at beslutningstagerne er informeret herom, at universiteterne ved det, og ikke mindst, at forældrene ved det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Sarpsborg

Dette er taget lige ud af 1. semester på Sociologi.. selv gymnasieelever ved dette fra samfundsfag. Så selvfølgelig ved de professionelle politikere i Regeringen det også. De handler bare omvendt på det.

Nå man siger social mobilitet, så siger de "Ja, FØJ! Dét må vi have afskaffet, og det kan KUN gå for langsomt!

Tyskland, Tyskland, Tyskland, Tyskland!