Baggrund
Læsetid: 14 min.

Da de svarede sunni, blev de skudt

Mens Danmark arbejdede på at tvangshjemsende afviste irakiske asylansøgere, var koalitionsstyrkerne vidne til det sekteriske blodbad i Irak. Lækkede militærlogs belyser i detaljer, hvordan ekstremistiske militser opsøgte, torterede og henrettede civile
De danske myndigheder undlader af sikkerhedshensyn at sende medarbejdere til Irak for at undersøge forholdene, sådan som det ellers er normal praksis.

De danske myndigheder undlader af sikkerhedshensyn at sende medarbejdere til Irak for at undersøge forholdene, sådan som det ellers er normal praksis.

Christoph Bangert

Udland
20. november 2010

26 mænd er blevet skudt execution style. Typisk indebærer dén formulering, at ofrene har fået bind for øjnene, hænderne bundet på ryggen og er blevet skudt i munden eller baghovedet.

Ligene bliver fundet i den shia-dominerede by Balad i det centrale Irak af det lokale politi den 14. oktober 2006. Det fremgår af en af de 391.832 lækkede amerikanske militærlogs fra Irak.

Ingen familiemedlemmer er kommet til kapellet for at afhente ligene. Det får amerikanerne til at antage, at de myrdede mænd er sunnimuslimer. Sunnier tør nemlig ikke længere komme ind til byen af frygt for gengældelsesangreb, efter ligene af 19 shiamuslimske mænd kort forinden er blevet fundet i nærheden.

Loggen er blot én blandt hundreder af nøgterne indberetninger i de lækkede logs, der tilsammen fortæller historien om en befolkning, der blev befriet for en diktator, men kastet ud i et religiøst opgør, som har sendt millioner af mennesker på flugt.

Andre logs i det omfattende materiale beskriver mere udspekulerede henrettelsesmetoder. Som efterretningen om den sunnimuslimske terrorgruppe al Qaeda i Irak, der angiveligt har fået fremstillet legetøj fyldt med sprængstof. Planen er, at det skal sælges på shia-markedet i Kerbala »for at forårsage alvorlige tab blandt shia-børn og antænde sekterisk opdeling,« som der står i loggen. Eller indberetningen om manden, der er tilknyttet en shiamilits og har fået ansættelse som sygeplejer på et hospital i Bagdad. Han bliver arresteret, fordi han menes at give dødelige indsprøjtninger til sunni-patienter.

Danmark: Send dem hjem

Hjemme i Danmark har hjemsendelsen af irakiske asylansøgere fra begyndelsen af Irak-krigen høj prioritet for VK-regeringen, der er blevet valgt på en hård udlændingepolitik og er afhængig af Dansk Folkepartis mandater.

Da krigen begynder i marts 2003, befinder omkring 1.600 irakere sig i Danmark uden at have opholdstilladelse. De er kommet til landet før invasionen og har enten ikke fået behandlet deres asylsag, venter stadig på den endelig afgørelse i sagen eller har fået endeligt afslag på asyl.

Før George W. Bush den 1. maj 2003 erklærer de større krigshandlinger i Irak for afsluttet, skriver Pia Kjærsgaard den 27. april et indlæg i Politiken, at »en hjemsendelse af irakerne« vil være »en helt naturlig konsekvens af Saddam Husseins fald«, og partilederen kræver af integrationsminister Bertel Haarder, at såvel afviste irakiske som afghanske asylansøgere, der nægter at forlade Danmark frivilligt, »bliver hjemsendt med tvang og uden en krone på lommen«. For som hun skriver:

»Der skal stilles et klokkeklart ultimatum til flygtninge uden beskyttelsesbehov: Rejser de ikke med det søde, bliver de tvangshjemsendt med det sure.«

Regeringen har imidlertid det problem, at først den amerikanske overgangsadministration og senere den demokratisk valgte irakiske regering afviser at tage imod tvangshjemsendte irakere på grund af sikkerhedssituationen i landet. FN's Flygtningehøjkommissariat UNHCR henstiller derfor til, at verdens lande giver irakere en midlertidig opholdstilladelse, indtil situationen er stabiliseret.

Den danske regering afviser at give irakerne opholdstilladelse, men forsøger at få dem til selv at rejse tilbage til Irak. Den 6. maj 2003 ansøger Integrationsministeriet Folketingets Finansudvalg om midler til at udbetale 18.000 kr. pr. barn og 6.000 kr. pr. voksen til irakere, som frivilligt forlader landet. Penge, som omgående bevilges.

Volden optrappes

Mens den danske regering arbejder på at få hjemsendt irakerne, bliver situationen i Irak forværret dag for dag. Der sker en dramatisk stigning i antallet af kidnapninger af kvinder og børn, og der er daglige bilbomber og attentater i de større byer.

Shia-lederen Moqtada al-Sadr har efter invasionen i 2003 etableret Mehdi-militsen, som i marts 2004 er vokset til en styrke på 6.000 mand, primært rekrutteret blandt fattige unge mænd i Bagdad-distriktet Sadr City, der reelt er under militsens kontrol.

Sunni-ekstremister har organiseret sig i terrormilitser, som også tiltrækker Saddam Hussein-tilhængere - blandt andre mange forhenværende officerer, der er blevet fyret fra hæren som led i den amerikansk beordrede af-baathificering.

Resultatet er eskalerende guerillakrig mod koalitionsstyrkerne i landets byer, og samtidig står det klart, at det sammensatte lands ulmende sekteriske spændinger er ved at slå ud i lys lue. Spændinger, som blev holdt brutalt nede under Saddam Hussein, men som har fået ilt efter invasionen - ikke mindst fordi der er blevet vendt op og ned på den hidtidige magtbalance, hvor sunni-mindretallet under diktatoren var privilegeret over shia-flertallet.

Med talrige indberetninger om minoritetsmord og bombardementer af moskeer og kristne kirker belyser de lækkede amerikanske Irak-logs i detaljer, hvordan den sekteriske vold i landet konstant tager til i krigens første år.

Den shiamuslimske helligdag Ashura den 2. marts 2004 er et af flere blodige højdepunkter. Der går fire minutter, fra en log klokken 10.00 rapporterer om eksplosioner ved den shiamuslimske Al-Kadhimiya-moské i Bagdad med 32 døde til følge, til en ny log klokken 10.04 oplyser, at 113 er omkommet, efter seks bomber er sprunget ved en shiamuslimsk helligdom i Kerbala.

Ifølge Flygtningekonventionen skal verdens lande beskytte asylansøgere, som risikerer forfølgelse på grund af deres sekteriske tilhørsforhold. Men det er ikke let for irakere at få asyl i Danmark.

Udlændingemyndighederne genoptager omkring årsskiftet til 2004 behandlingen af irakeres asylsager, som har været sat i bero under selve krigen. I løbet af det følgende år får én procent af de irakiske ansøgere, der får behandlet deres sag, asyl i Udlændingeservice, mens tre procent får asyl ved overinstansen, Flygtningenævnet.

Reaktionerne i andre europæiske lande er vidt forskellige. Fra England, hvor fire procent af irakerne får opholdstilladelse, over 39 procent i Spanien og 79 procent i Finland til 100 procent i Bulgarien.

De danske udlændingemyndigheder har af sikkerhedshensyn ikke ønsket at sende medarbejdere til Irak for at undersøge forholdene, sådan som det ellers er normal praksis. I stedet benytter sagsbehandlerne i udlændingemyndighederne en rapport udgivet af Udlændingestyrelsen efter en tredages fact finding-mission til Amman i Jordan, hvor embedsmænd i december 2003 har undersøgt »asylrelevante forhold for Irak«.

UNHCR oplyser, at volden i Irak i høj grad rammer civile. Det bliver nu bekræftet af de lækkede logs. Men i en lang række afslag fra 2004 lyder en fast vending:

»Det fremgår blandt andet af rapporten (fra Udlændingestyrelsens fact finding-mission til Amman, red.), at den generelle situation er usikker. For så vidt angår de mange terrorangreb anføres det i rapporten, at alle kilder er enige om, at disse angreb retter sig mod koalitionsstyrkerne, internationale nødhjælpsorganisationer samt mod de irakere, der samarbejder med udlændinge.«

Nødråb til statsministeren

Mens 400 irakere i 2004 tager imod tilbuddet om at rejse frivilligt med økonomisk støtte fra Danmark, bliver resten af de afviste irakere i landet udsat for de såkaldt motivationsfremmende foranstaltninger, der er designet til at presse afviste asylansøgere til at forlade landet. Det betyder bl.a. at de bliver frataget økonomiske midler og må klare sig med en madkasse med de mest basale fornødenheder, som de får udleveret hver 14. dag, og en sæk brugt tøj, som de modtager hvert halve år.

I medierne kan irakerne høre om voldseskaleringen i deres hjemland. 2005 bliver krigens hidtil værste år for den irakiske befolkning. I alt registrerer koalitionsstyrkerne i løbet af året 34.131 angreb fra oprørsgrupper på besættelsesmagtens soldater, irakiske sikkerhedsstyrker og civile irakere, og i august vurderer Pentagon, at det gennemsnitlige antal irakere, der bliver dræbt af oprørere, er steget fra 26 om dagen i 2004 til 63 om dagen.

Om aftenen den 4. maj 2005 modtager de afviste irakiske asylansøgere et brev fra de danske udlændingemyndigheder. Hvis ikke de inden udgangen af måneden tager imod det danske tilbud om at få penge for at rejse frivilligt, vil de blive indstillet til tvangshjemsendelse, lyder beskeden, selvom Danmark stadig ikke har nogen hjemsendelsesaftale med Irak.

Brevet fører dagen efter til uroligheder på Avnstrup Asylcenter uden for Roskilde. Afviste irakere smadrer vinduer og ødelægger inventar i kantinen. Roskilde Politi har held til at standse optøjerne, men dagen efter opstår der igen ballade i centret, og denne gang ankommer en større mængde betjente med hunde. 19 mænd og syv kvinder bliver anholdt, men løsladt igen efter afhøring.

Nogle talsmænd for de afviste irakere i Danmark skriver et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen.

»Kære statsminister, vi søger et midlertidig opholdstilladelse, indtil vi kan føle os sikre i vores hjemland,« skriver de. »Vi har hørt, at mange nabolande har givet opholdstilladelse til irakere for at gøre os fri for de bekymringer, der er i forbindelse med krigen.«

Ved udgangen af 2005 er der 586 afviste irakiske asylansøgere i Danmark, som nægter at forlade landet og må leve med de motivationsfremmende foranstaltninger.

Overgang til borgerkrig

Al-Qaedas terrorbomber mod den shiamuslimske helligdom Den Gyldne Moské i Samarra den 22. februar 2006 regnes for begivenheden, der antænder den deciderede borgerkrig i Irak. De lækkede logs viser i detaljer, hvordan sunni- og shiamilitser allerede samme dag opruster til det endelige opgør.

Klokken 07.01 om morgenen melder den første indberetning, at moskéen er ramt af bomber, som har fået den berømte gyldne kuppel til at styrte sammen. Op ad formiddagen samler shiamuslimer sig til demonstrationer over hele landet, og klokken 11.34 rapporterer en amerikansk enhed, at bevæbnede mænd er på vej fra et shiadomineret kvarter ud i Bagdad.

Seks minutter senere oplyser en log, at en moske i byen, formentlig af sunni-observans, er blevet ramt af skud, og efter yderligere fem minutter bliver det rapporteret, at ukendte gerningsmænd har beskudt et shiamuslimsk partis hovedkontor i den nordlige by Kirkuk.

Og indberetningerne fortsætter. Klokken 13.00: Fire mænd i en Land Rover skyder en sunnimuslimsk imam. Klokken 13.23: En sunni-moské i det sydøstlige Irak bliver ramt af tre granater. Klokken 13.28: En moské i Basra rammes af to granater. Klokken 14.20: 10-15 bevæbnede mænd beskyder en sunni-moské i Bagdad ...

Resten af dagen optrappes volden over hele landet. Yderligere 13 logs beretter om moskéangreb, mens flere rapporter beskriver sekteriske drab og dødelige sammenstød mellem shia- og sunnimilitser.

Af senere opgørelser fremgår det, at 379 irakere bliver dræbt og 458 såret de næste fem dage.

Militserne tager over

Eskaleringen af den sekteriske vold, der følger efter bomberne mod Den Gyldne Moské, fremgår tydeligt af de amerikanske logs. Dagligt finder enheder under irakisk politi eller koalitionsstyrkerne lig i de irakiske byers gader. Ofte sker fundene ved et tilfælde, mens enhederne er på patrulje, og ofte står det med det samme klart, at der er tale om sekteriske mord. Tydelige indikatorer er ifølge indrapporteringerne, hvis liget bærer tegn på tortur, og hvis mordet er foregået execution style.

Adskillige logs beskriver, hvordan militserne opretter vejspærringer på trafikerede gader i Iraks byer og sorterer sunnier eller shiaer fra, som de likviderer. Andre logs fortæller om militser, der går fra hus til hus for at finde deres ofre.

En indberetning dateret den 9. maj 2006 oplyser, at et ægtepar henvender sig i en amerikansk lejr og fortæller, at tre af deres fire sønner er blevet likvideret. Drengene var hjemme, da fremmede mænd kom til deres hus og spurgte, om de var sunni eller shia. Da de svarede sunni, blev de skudt.

Over hele Irak bliver byer, kvarterer og områder de følgende år sekterisk udrenset.

En efterretningsrapport fra 25. november 2006 oplyser, at Mehdi-militsens leder Muqtada al Sadr efter adskillige mord på shiaer har beordret sine specialstyrker til at angribe alle sunni-kvarterer i og omkring Bagdad med mortergranater og andet tungt skyts. I rapporten vurderes det, at 70-80 sunnier i løbet af de seneste to dage er blevet indfanget af militsen og bragt til det Mehdi-kontrollerede kvarter Sadr City, hvor de er blevet likvideret.

Fem dage senere advarer en ny rapport om, at Mehdi-militsens kommandanter i den sydlige by Basra er blevet beordret til at indsamle navne og adresser på sunnier for at henrette dem.

Det amerikanske militær begynder rutinemæssigt at rapportere myrdede irakeres sekteriske tilhørsforhold og hvilken sekt, der er dominerende i kvarteret, hvor ligene bliver fundet. Oftest er mordofrene blandt de sidste sunnier i shia-kvarterer eller shiaer i sunni-kvarterer.

Amerikansk militær vurderer, at der nu bliver dræbt gennemsnitligt 33 irakere om dagen alene i Bagdad mod 11 om dagen før bombningen af Den Gyldne Moské.

Henstilling fra UNHCR

For andet år i træk er Irak i 2006 verdens mest flygtningeproducerende land. 700.000 mennesker bliver drevet på flugt internt i Irak, mens andre 700.000 flygter til Syrien og Jordan. I alt når det samlede antal irakiske flygtninge i løbet af året op på 3,6 mio. mennesker.

I Danmark synes udviklingen i Irak ikke at gøre det store indtryk på myndighederne. Mens Sverige giver opholdstilladelse til 90 procent af alle irakiske asylansøgere, giver Udlændingeservice asyl til to procent og Flygtningenævnet til syv procent.

De irakiske asylansøgere er imidlertid ikke kun et administrativt, men også et politisk ansvar. Det understreger UNHCR i december 2006. UNHCR slår fast, at alle ansøgere fra det sydlige og centrale Irak bør få asyl i overensstemmelse med Flygtningekonventionen - men i erkendelse af, at udlændingemyndighederne i lande som Danmark ikke følger retningslinjerne, henstiller UNHCR til, at irakerne som et minimum tildeles en alternativ form for beskyttelse. I Danmark kunne det udover den beskyttelsesstatus, som udlændingemyndighederne kan tildele, blandt andet være midlertidig humanitær opholdstilladelse, som integrationsministeren kan give.

Ministeren ville også kunne bruge en særlig opsamlingsparagraf i udlændingeloven, som historisk er blevet brugt til at give tidsbegrænsede opholdstilladelser, når uforudsete behov er opstået. Rikke Hvilshøj, der har overtaget efter Bertel Haarder, slår imidlertid fast over for Folketingets Udlændingeudvalg, at de afviste irakere ikke skal gøre sig forhåbninger.

»Jeg kan ( ...) oplyse, at regeringen ikke har planer om særlige foranstaltninger i forhold til at meddele opholdstilladelse til gruppen af afviste irakiske asylansøgere,« siger hun. »Hvis asylsystemet skal give mening, skal det være sådan, at personer, der har fået endeligt afslag på asyl, skal rejse tilbage til deres hjemland.«

Bagdad delt op

I første halvår af 2007 indsætter USA næsten 30.000 ekstra soldater i Bagdad-området og den vestlige Al-Anbar-provins.

Det står klart, at USA med den såkaldte surge-kampagne har en vis succes med at nedkæmpe Al-Qaeda i Irak og andre militser. Men eksperter fra blandt andet tænketanken International Crisis Group har siden sat spørgsmålstegn ved, hvor effektiv troppeforøgelsen i realiteten var i forhold til at nedbringe den sekteriske vold. De peger på, at en afgørende grund til voldskurvens knæk i Irak nogenlunde samtidig med the surge er, at den sekteriske udrensning i høj grad er gennemført, og der ganske enkelt ikke er så mange tilbage at slå ihjel.

I slutningen af 2007 står shiaerne som vindere af kampen om Bagdad, hvor sunnier tidligere udgjorde majoriteten. Forhenværende sunni- og blandede områder er udrenset, og shiaer kontrollerer nu tre fjerdedele af byen, mens sunnier er henvist til spredte enklaver til dels med høje betonmure omkring, som skal forhindre militser i at trænge ind og angribe.

De lækkede logs dokumenterer nu, hvordan militserne opretholder den sekteriske adskillelse. I 2008 og 2009 melder adskillige indberetninger om mord på mennesker, der forsøger at flytte tilbage til ejendomme, de tidligere er blevet fordrevet fra. Særlig i efteråret 2008 er der talrige eksempler. Det skyldes, at premierminister Nouri al-Maliki i august har udstedt den såkaldte Ordre nr. 101, der pålægger alle i Bagdad, som har bosat sig i huse ejet af internt fordrevne, at rømme den uretmæssige bopæl inden for en måned.

»Wahab var en shia-idp (internt fordreven), og han var vendt tilbage til sit hus ( ...) i går eftermiddag for at begynde at gøre det klart til sin families tilbageflytning,« står der i en indrapportering fra Bagdad den 9. oktober, hvor en mand er blevet skudt i hovedet og halsen.

»Al Qaeda-celler griber til en mere voldelig og tydelig taktik for at standse genhusningsoperationerne,« fortsætter loggen. »Fjenden brugte tid på at tortere ofret, før de myrdede ham, hvilket vidner om en koordineret indsats for at indgyde andre tilbagevendende frygt for legemsbeskadigelse og død.«

Danmark ignorerer UNHCR

I Danmark fortsætter myndighederne med at gå imod UNHCR's retningslinjer. Efter valget i 2007 har Birthe Rønn Hornbech overtaget posten som integrationsminister, og med udtalelser om, at UNHCR »taler for døve øren« og »svækker sin troværdighed«, når kommissariatet kritiserer den danske praksis, gør ministeren det klart, at hun ikke har i sinde at rette ind.

Siden 2003 har embedsmænd i Integrations- og Udenrigsministeriet forsøgt at få myndighederne i Bagdad til at indgå en hjemsendelsesaftale. Den irakiske regering har igen og igen afvist med henvisning til sikkerhedssituationen, og at landet ikke har kapacitet til at tage sig af de millioner, som vil komme, hvis verdens lande begynder at hjemsende >irakere. Men den 13. maj 2009 lykkes det efter seks års forhandlinger den danske ambassadør i Bagdad at få den irakiske udenrigsministers underskrift på aftalen - bl.a. efter trusler om at reducere den danske udviklingsstøtte til Irak.

282 afviste irakiske asylansøgere befinder sig i Danmark. To tredjedele af dem stammer fra Iraks mest voldsramte provinser i den centrale del af landet. 195 har opholdt sig mere end fem år i Danmark.

Nu får irakerne igen et brev fra Udlændingeservice.

»Kære irakiske asylansøger«, står der. »Hvis du ikke udrejser frivilligt, skal Rigspolitiet tage initiativ til tvangsmæssig udsendelse.«

Brorsons Kirke følger efter. 60 irakere har med hjælp fra aktivister søgt tilflugt i kirken af frygt for at blive tvangshjemsendt. De bliver sindbilledet på de fortvivlede irakere i Danmark. Fire måneder bor de i krypten, før politiet rydder kirken.

Volden får frit spil

Den første tvangshjemsendelse af irakere sker den 25. juni 2009. Seks unge mænd bliver sat på et fly til Bagdad. Samme måned bliver de amerikanske tropper trukket ud af landets større byer.

I flere logs forudser amerikanerne forud for tilbagetrækningen, at militserne vil få frit spillerum. Bl.a. finder patruljer våbenlagre, som menes at være »tiltænkt brug efter koalitionsstyrkerne har forladt området«, som der står i en indberetning fra Bagdad dateret 12. maj 2009.

Senere logs viser, at den sekteriske vold fortsætter efter koalitionsstyrkernes exit fra landets byer, om end på et lavere niveau end i 2006-07. Flere indberetninger gengiver, hvad det amerikanske militær siger til befolkningen under informationskampagner efter terrorhandlinger.

»Se hvad der sker!« lyder en fast vending. »Koalitionsstyrkerne har forladt byerne, og alligevel fortsætter fjenden med at planlægge og udføre angreb mod dig og dine sikkerhedsstyrker! Er dette det liv, du ønsker? Disse fjender er ligeglade med, hvem de sårer eller dræber.«

Målet med kampagnen er at få irakerne til at angive terroristerne. For som det amerikanske militær siger: »Dine informationer kan forhindre døden for din familie og dem, du holder af.«

Indtil nu er mindst 60 irakere blevet tvangshjemsendt fra Danmark. Mindst 20 af de irakere, der flyttede ind i Brorsons Kirke, har fået opholdstilladelse. Mange af de afviste irakere opholder sig stadig ulovligt i landet, mens andre ifølge oplysninger fra Rigspolitiet »skønnes udrejst«. De er med andre ord forsvundet ud af statistikkerne. Enten er de gået under jorden i Danmark, eller også er de i hemmelighed rejst til et andet land.

Anton og Esben Geist udgiver til foråret bogen 'Brikker i et spil' om de afviste irakere i Danmark på Informations Forlag

Serie

The War Logs: Irak-krigen

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Fantastisk artikel, tak!

Som frivillig i Asylret, der blev en egentlig forening for tre år siden, har jeg hele tiden forsøgt at følge med så godt som muligt, også via kontakterne i Irak.
Denne artikel opsummerer imidlertidig, samtidigt med at kontrasten mellem den danske asyl-politiks udmeldinger og de faktiske forhold trækkes skarpt op!

"Men den 13. maj 2009 lykkes det efter seks års forhandlinger den danske ambassadør i Bagdad at få den irakiske udenrigsministers underskrift på aftalen - bl.a. efter trusler om at reducere den danske udviklingsstøtte til Irak."

En underskrift vi først får at se nogle måneder efter...

Og så skal der vel lige tilføjes at det forårsagede protester fra den irakiske minister for flygtninge og immigration, Abdul Samad Rahman Sultan, der overhovedet ikke var blevet indviet, men tværtimod opfordrede indtrængende til ikke at tvangshjemsende irakere, men kun de der frivilligt ville tilbage.

Det er så trist at det er så let at ødelægge følelsen af samhørighed, af at bo i og leve for et civiliseret samfund hvor alle gør deres bedste for at udvise anstændighed.

Jeg bliver udhulet af at føle mig hjælpeløs og bare se til at endnu en forbrydelse udføres af "egne". Hvad er da min borgerrolle, hvordan kan jeg bidrage til mit samfunds udvikling, hvordan kan jeg bruge min menneskelighed i et regime hvor umenneskeligheden råder?