Læsetid: 5 min.

USA kritiserer Europas militære engagement

USA's udvidelse af sin kampstyrke i Afghanistan med 30.000 soldater bliver gennemført, netop som de allierede påbegynder en tilbagetrækning. Men denne åbenlyse splittelse NATO vil næppe blive nævnt på topmødet i Lissabon i dag
Selv i USA er der ikke længere folkelig opbakning til krigen i Afghanistan, hvis rationale præsident Obama ikke engang magter at forklare befolkningen. Alligevel mener NATO's generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, at indsættelsen af flere kampstyrker har vendt situationen til fordel for NATO-styrkerne.

Selv i USA er der ikke længere folkelig opbakning til krigen i Afghanistan, hvis rationale præsident Obama ikke engang magter at forklare befolkningen. Alligevel mener NATO's generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, at indsættelsen af flere kampstyrker har vendt situationen til fordel for NATO-styrkerne.

Finbarr O

19. november 2010

BOSTON - Når præsident Barack Obama i dag på NATO's topmøde i Lissabon fremlægger sine 'konkrete' visioner for en vellykket krigsstrategi i Afghanistan, vil han hans tale blive modtaget med bifald fra stats- og regeringschefer i de 27 andre NATO-medlemslande.

Men én ting vil forblive usagt: Mens USA optrapper sin militære indsats i Afghanistan, er flere NATO-lande begyndt at trække deres kampstyrker ud efter ni års krig.

Hollands relativt store kontingent er allerede kommet hjem. Canadas regering sagde tirsdag, at alle landets kampstyrker vil være ude af Afghanistan i slutningen af 2011.

Nyudnævnte franske forsvarsminister Alain Juppé, en krigsskeptiker, sagde i går til Le Monde, at Frankrig vil påbegynde tilbagetrækning af sit kontingent på 3.500 soldater i 2011-12 i takt med den afghanske hærs overtagelse af Frankrigs mission.

Godkende strategi

Tysklands forsvarsminister Theodore von Guttenberg ville hellere end gerne lade sit kontingent blive i Afghanistan, indtil USA vender næsen hjemad, men den folkelige opinion i Tyskland er stærkt kritisk over for Afghanistan-krigen. Merkelregeringens argument, at terrortruslen fra Afghanistan mod Tyskland er direkte og reel, har indtil videre prellet af på tyskerne.

På Afghanistan-fronten skal man derfor ikke forvente nogen konkret udmelding fra NATO-topmødet i Lissabon i dag og i morgen, hvis formelle opgave er at godkende et nyt strategisk koncept for militæralliancen.

»Vi vil sikkert se en venlig dialog mellem USA og dets NATO-partnere i Lissabon og et forsøg på at dække over forskellene i sluterklæringen,« siger Gordon Adams, forsvarsanalytiker på tænketanken Stimson Center i Washington: »Men faktum er, at hverken europæerne eller amerikanerne ønsker at blive meget længere i Afghanistan. Ikke engang i USA er der længere folkelig opbakning til en krig, hvis rationale præsident Obama ikke magter at forklare befolkningen.«

Ifølge en optaktsartikel til topmødet i The New York Times vil præsident Obama fastsætte 2014 som året, hvor alle amerikanske kampstyrker skal være trukket hjem. For et år siden erklærede han, at tilbagetrækningen vil påbegynde i juli 2011, men udvidelsen af USA's militære engagement med 30.000 soldater er netop blevet gennemført i sidste måned. Det amerikanske kontingent tæller nu 100.000 mand. Andre NATO-lande har 40.000 udstationeret i Afghanistan.

Selv om USA's krigsstrategi for Afghanistan ikke vækker stor tillid i europæiske hovedstæder, står NATO's generalsekretær Anders Fogh Rasmussen fast på, at indsættelsen af flere kampstyrker og general David Petraeus' overtagelse af kommandoen har vendt situationen til fordel for NATO-styrkerne.

»Der er intet alternativ til fortsættelse af de militære operationer, fordi forsoningsprocessen i Afghanistan kun vil starte, hvis vi lægger voksende pres på Taleban,« sagde Fogh Rasmussen til The Financial Times i går.

Lettere for al-Qaeda

Men man kan også argumentere for det omvendte synspunkt, siger den irske Afghanistanforsker Michael Semple, stipendiat på Harvard Universitys Kennedy-skole og tidligere souschef for EU's repræsentation i Kabul.

»Jo længere konflikten i Afghanistan varer, desto større er sandsynligheden for, at Taleban vil bevare og styrke sin alliance med al-Qaeda i Pakistan,« siger Semple.

Han tilføjer et andet argument: »Jo længere de udenlandske styrker bliver i landet, desto mere styrker de Talebans og al-Qaedas mulighed for at kalde til kamp mod de amerikanske besættere.«

Hertil kan lægges et tredje argument: »Jo længere konflikten varer, desto lettere bliver det for al-Qaeda at rekruttere frivillige i Europa til at udføre terrorhandlinger.«

Michael Semples pointe er, at general Petraeus' plan om at anvende en militær offensiv til at tvinge Taleban til forhandlingsbordet meget vel kan blive en boomerang. Ireren ved, hvad han taler om. Han blev i 2009 bortvist fra Afghanistan for sammen med andre europæere at have søgt kontakt med Taleban-ledere.

Trusler eksisterer

Set fra USA virker det som et paradoks, at europæiske regeringer vil lempe deres militære engagement i Afghanistan på et tidspunkt, hvor terrortruslen mod Europa vokser.

»Det er virkeligt en læreproces for opinionen i europæiske lande. Det er svært at forstå logikken i, at man skal ofre soldaters liv i et så fjernt land uden at fornemme nogen stærk militær trussel mod ens sikkerhed,« siger Karl Kaiser, mangeårig formand for det tyske udenrigspolitiske selskab og leder af Program on Transatlantic Relations på Harvard University.

»Men vi kan ikke komme udenom, at disse trusler eksisterer og at NATO bliver nødt til at engagere sig bl.a. militært udenfor sit nærområde for at komme dem til livs,« mener Kaiser.

Illustrerer et dilemma

Netop de seneste dages terroralarm i Tyskland illustrerer dilemmaet for regeringen i Berlin. Ifølge Frankfurter Allgemeine Zeitung i går skal op til et hundrede tysktalende islamister være blevet trænet i al-Qaeda lejre i Pakistan med det sigte at sende dem tilbage til Tyskland for at udføre et spektakulært attentat mod civile i samme stil som pakistanske terroristers angreb i Mumbai.

»Historien viser, at NATO's opgave ikke længere er at forsvare os mod Den Røde Hær. Nutidens trusler opstår langt fra Europa og det må også være europæernes ansvar at gribe ind og stabilisere situationen i de lande, hvorfra truslen kommer,« siger Kaiser.

Men hvordan håndterer man denne opgave, når flere store europæiske lande - herunder Tyskland, Storbritannien og Spanien - planlægger at beskære deres forsvarsbudgetter drastisk?

I sidste uge satte USA's forsvarsminister, Robert Gates, sagen på spidsen under et besøg i Bruxelles.

»Det bekymrer mig, at jo mere vores allierede skærer ned på forsvarsbudgetterne, desto mere vil de kaste blikket mod USA i håbet om, at vi kan dække kløften,« sagde Pentagon-chefen.

Cameron-regeringen vil beskære forsvarsbevillingerne med otte pct. i de næste fem år. Tyskland planlægger en reduktion af forbundshæren fra 250.000 til 160.000 soldater og besparelser på otte mia. euro over tre år. I Spanien skal der skæres med syv pct. i 2011-budgettet. I de sidste 10 år er EU-landenes samlet forsvarsbudget faldet fra 250 til 220 mia. dollar.

Lignende omfattende forsvarsbesparelser i USA tager imidlertid brodden af Obama-regeringens kritik. Forsvarsminister Gates nævnte for nylig en nedskæring på 100 mia. dollar ud af et samlet budget på 550 mia. dollar.

Forsvarsanalytikeren Gordon Adams har svært ved at gennemskue Gates' kritik af de europæiske forsvarsnedskæringer: »Man taler altid om byrdefordeling, men så lang tid ingen definerer, hvad missionen er, er det svært at tale om en byrde. Ingen forestiller sig, at NATO vil finansiere USA's globale militære kamp mod terrorisme.«

Så hvad er det for en byrde vi taler om, spørger Adams: »Man skal ikke vente et svar på det spørgsmål fra Lissabon.«

Leder 'Raketkrig fra fortiden' på bagsiden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ivar jørgensen

Meldinger omkring krigens forventede afslutning er meget forskellige. Den britiske forsvarschef Gen. Sir David Richards udtaler til den britiske avis Daily Mail, at NATO bliver nødt til at bevare en tilstedeværelse i Afghanistan i mange årtier endnu: “Nato now needs to plan for a 30 or 40 year role to help the Afghan armed forces hold their country against the militants.” [1]

Den amerikanske befolknings opbakning til Afghanistan-krigen er imidlertid faldende. Nu er 50% procent iflg. den seneste undersøgelse imod krigen mens 44% er for.[2] At krigsmodstanden ikke er større midt i en krisetid hvor fattigdommen er voksende har nok at gøre med, at krigspropagandaen fra de højreorienterede medier flyder i en lind strøm, mens kritiske røster meget sjældent interviewes. Når der er kritik er den som regel af strategisk beskaffenhed, sjældent af doktrinær.

Krigen mod terror er sandsynligvis den dyreste krig USA nogensinde har befundet sig i. Professor i public finances v. Harvard University, Linda Bilmes, forfattede for to år siden "The Three Trillion Dollar War" sammen med Joseph Stieglitz, hvor de estimerede at de reelle omkostninger ved krigene løb op i flere billioner. Der var dog iflg. de to økonomiprofessorer tale om et konservativt estimat. Jeg anbefaler at stifte bekendtskab med Bilmes vidnesudsagn omkring udgifterne foran House Comittee of Veterans' Affairs tidligere i år.[3]

Krigen mod terror, som nu ikke længere kaldes dette officielt, har spredt sig. Den føres nu på mindst fire fronter, nemlig i Afghanistan og Irak samt i Pakistan og Yemen, og muligvis snart også i Iran. Samtidig påståes det, at der nu også strømmer en stor terrortrussel fra Somalia. Alligevel forsikres vi om, at vi er lige ved at være der. Krigen er måske ikke så stor en succes som håbet, men i det mindste en relativ succes. Dette er imidlertid ikke korrekt.

Karzais styre er gennemsyret af korruption og religionsfriheden i Afghanistan er aftagende under hans styre [4]. Blot fyrre kilometer fra hovedstaden hersker Taleban (dvs. en af de oprørgrupper uden fælles ledelse vi i de vestlige medier kender under fællesbetegnelsen Taleban.)[5]

Der er ikke ret mange reelle fremskridt at spore for den civile og uskyldige afghaner selv efter hele ni års krigsførelse. Den afghanske feminist Malalai Joya påpegede i et interview forleden, at koalitionsstyrkerne anses for at være endnu en fjende af store dele af den afghanske befolkning - de to andre er Nord-Alliancen og Taleban. Hun sagde:

“The only solution is the troops should withdraw because their presence is making the situation worse. Troops are daubed by Afghans as “enemies” rather than “friends”. Afghan people are squashed between three enemies: the Taliban, the fundamentalist warlords and foreign troops.

If the foreign enemy leaves Afghanistan, my people would only face two internal enemies and it would be easier to combat them. All the war criminals of the past 30 years should be put on trial and punished for their unforgivable crimes against the men, women and children of this nation. There are some that say the Taliban may get back to power, but my people, despite being wounded and tired of all the war, may lead a decisive combat against these dinosaurs with the extreme hatred that they have for them.

And then, a democratic, independent and secular government should be installed, free of all kinds of fundamentalist, mafia and criminal germs.” [6]

Vi må heller ikke glemme, at krigen i Afghanistan ikke har hjemmel i international lov. (jvf. juraprofessor Marjorie Cohns behandling af sagen.) [7]

Årsagen til Danmarks tilstedeværelse i Afghanistan er gentagne gange blevet begrundet af forhenværende forsvarsminister Søren Gade med, at vi er der for at forhindre terrorangreb på vestlige interesser, men hverken terrorangrebene i London eller Madrid havde deres rod i Afghanistan, hvorfor intet tyder på, at vores tilstedeværelse skulle kunne garantere noget sådant.

Af alle disse grunde bør vi trække stikket ud og hive tropperne hjem.

[1] http://tinyurl.com/33cptlw
[2] http://tinyurl.com/2vgy3sc
[3] http://tinyurl.com/36kgb6v
[4] http://tinyurl.com/2wtp8k9
[5] http://tinyurl.com/2wly687
[6] http://www.greenleft.org.au/node/46114
[7] http://tinyurl.com/34wvnu2