WASHINGTON DC - »WikiLeaks har skadet USA's nationale sikkerhedsinteresser og bragt amerikanske soldater og vore allieredes liv i fare. Gennem et falsk argument om behovet for 'åbenhed' har WikiLeaks med sine uansvarlige handlinger hjulpet grupper, som er i krig med Amerika.« Det var udgangspunktet for et debatmøde sidste uge i Washington afholdt af den konservative, respekterede tænketank, Heritage Foundation.
Paneldeltager James Carafano, ph.d. i militære studier, vicedirektør ved The Kathryn and Shelby Cullom Davis Institute for International Studier, tidligere soldat og forsker ved West Point, vurderer, at WikiLeaks' afsløringer illustrerer alvorlige huller i den amerikanske nationale sikkerhedsstrategi i den digitale tidsalder:
»Der findes ingen firewalls eller virusfiltre, som er komplet effektive. Men du kan i det mindste forsvare dig med næb og klør, og det har USA ikke gjort, når det gælder WikiLeaks' angreb,« indleder han.
Pentagon er bagud
Carafano siger, at WikiLeaks-affæren dækker over forskellige problemstillinger:
»For det første teknologien. Det er ikke længere - som under den kolde krig - Pentagon, som er førende, når det gælder fremstillingen af frontløber-teknologi. Det er nu den private sektor, der leder udviklingen. Et eksempel på, hvor håbløst bagud, forsvaret er, at man f. eks har forbudt brugen af USB-kabler. Private Manning brændte derfor alle sine hundredtusinder af dokumenter på CD-rommer, som han bar hjem og derefter gav til WikiLeaks. Hans chefer troede, han hørte musik. Hvad vil Pentagons svar være. Vil man nu forbyde CD'er?« indleder han ironisk og svarer selv:
»Nej, det er næppe en god ide. Pentagon er meget begejstret for de nye applikationer til mobiltelefoner, men man har ingen ide om, hvordan de skal bruges. Lige nu sender USA soldater i krig for at forsvare os, som er dårligere udrustet end min teenager derhjemme. Samtidig er der stærke kræfter, som vil skære 20-30 procent i forsvarets bevillinger for at få balance på statens budgetter. Nogle af dem, der på den måde ønsker at gøre USA mere sårbar over for vore fjender, sidder i vores egen regering. Det er sådan set hovedforskellen på dem og så WikiLeaks, der på trods af deres svulstige retorik, har præcis det samme mål.«
Carafano mener, at Amerika desperat har brug for et nyt strategisk koncept, en ny national sikkerhedsstrategi i cyberspace, og for at få stykket en sådan sammen, har supermagten brug for at uddanne en ny type militære ledere.
»Men vi må konstatere, at USA ikke i dag har et nationalt, militært digitalt trænings- og uddannelsesprogram.«
En forræder
En anden paneldeltager, Lisa Curtis, er tidligere sydøst Asien analytiker for CIA, tidligere diplomat ved de amerikanske ambassader i Indien og Pakistan og i dag Senior Research Fellow ved Asian Studies Center i tænketanken. Hun mener, at Julian Assange har forregnet sig, hvis han tror, at amerikanerne støtter hans handlinger:
»Assange påstår, at han ønsker at støtte de kræfter i den amerikanske offentlighed, der er krigsmodstandere. Han har på upassende vis sammenlignet WikiLeaks' gerninger med frigivelsen af Stasis dokumenter i det tidligere Østtyskland efter Berlinmurens fald. Men han har opnået den modsatte effekt: amerikanerne er modstandere af alle, der bringer troppernes liv og vore allierede i fare. Assanges status er ikke folkehelt, men forræder.«
Hun understreger, at det ikke kun er amerikanske generaler og politikere, som er bekymrede: »Amnesty International har kritiseret, at WikiLeaks med offentliggørelsen har bragt civiles liv i fare. Det er ikke lykkedes at fjerne alle spor af konkrete personer fra de lækkede dokumenter. Den øverstkommanderende i den tyske hær i det nordlige Afghanistan har sagt det samme.«
Curtis mener også, at lækagerne skader samarbejdet mellem USA og landets allierede: »Det er klart, at vore allierede vil stille spørgsmålstegn ved, om USA i fremtiden vil være i stand til at beskytte de oplysninger, andre deler med os.«
Vigtigt nyt?
På et spørgsmål fra både Information og Reporters sans Frontières om, hvorvidt WikiLeaks' offentliggørelse ikke har bragt vigtigt nyt frem om forkastelig behandling af både krigsfanger og civile, svarer Curtis:
»General Petraeus er forfatteren bag den håndbog, vi bruger i dag om oprørsbekæmpelse. Her er et helt afgørende princip, at 'kæmpe hårdt, men at være en god gæst'. Han forstår bedre end nogen anden behovet for at beskytte befolkningen i en krigssituation. Forsøget på - med enkelte eksempler og en meget bred pensel - at tegne et billede af, at amerikanere ikke behandler civilbefolkningen ordentligt, holder ikke for en nærmere granskning. Man kan ikke generalisere hele krigsindsatsen ud fra nogle få eksempler.«
WikiLeaks oplyser nu via Twitter, at de gør klar til at offentliggøre det hidtil største antal hemmelige dokumenter. De nævner ikke, hvornår det vil ske, eller hvad emnet er.
Nu er det vel ikke lækagerne selv der er skadelige, men de handlinger lækagerne omhandler...
Hvis US har opført sig ordentligt, så er der jo ikke noget at være bekymret for :-p
Det er et interessant brug af udtrykket "Amerika's sikkerhed".
Igen er der tale om en sjældent smitsopm form af monsret politicus-americus; Afsløringer af voldtægter på kvinder, mord, drab og nedslagtninger på uskyldige våbenløse civile er et sikkerhedsproblem for hele amerika (i modsætning til blot USA). Sikken kynisk narcissisme og fuldstændig blotlagt fra empati overfor afskået de flere millioner af nedslagtede irakere og afghanere.
På en hyklerisk, dobbeltmoralsk skala fra 1-10 scorer det 10 at bruge vendinger som 'at bringe civile liv i fare'.
Folk der bruger dette udtryk, repræsenterer kujonstaten, hvis herskere ikke bare bringer milioner af menneskeliv i fare Verden over, men direkte, kynisk hylder og udøver massemord, bedrag, korruption, forgiftning og tyveri af andre nationer, kort sagt: ALT det, som er krigens sande væsen - desværre i demokratiets navn.
OG som derefter pisser i bukserne af skræk, når de, som nu, bliver aflsøret. Hvorefter de beskylder afsløringen og dens formidlere for netop de, de selv står for.
Det er den mest ekstreme form for dobbeltmoral, der findes på markedet for tiden.
Afsløring af løgne er altid ubehageligt.
Nogle hader løgne. At nogen lyver og bedrager, og at tilliden er svigtet.
Andre hader afsløringen. Særligt galt står det til, når løgnerne ligefrem opfatter sig som den krænkede part. At problemet ikke er løgnene, men at det lod sig gøre at afsløre løgnene. Og at det er i nationen og befolkningen bedste interesse, at landets borgere holdes i uvidenhed og bliver bedraget af deres egen politiske ledelse.
Jammen dog. Hvis man ikke har noget at skjule, så har man jo heller ikke noget at frygte. -Er det måske ikke det som alle der gerne vil have lidt privatliv bliver spist af med?
Og hvordan kan Julian Assange dog være en forrædder? Man skal da vist være retarderet i middelsvær grad hvis man ikke ved at Assange er Australier, selv om en del amerikanerer sikkert tror at Australien er en stat i USA.
I øvrigt fik Pentagon tilbudt at de kunne gennemgå de lækkede dokumenter for at fjerne oplysninger der kunne bringe liv i fare. Dette generøse tilbud afslog de, så de ligger som de selv har redt.
Det er desuden ubeskriveligt skamløst at lige USA's krigs-lobby benytter sig af Amnesty International i deres diskrediterings kampange mod Wikileak. Men så igen, det er ingen overraskelse: krigs-industrines folk er ganske enkelt nogle svin som får selv narko-handlere til at se respektable ud i sammenligning.
PS: Jeg anerkender dog at der historisk har været et vist overlap mellem krigsindustrien og narkoindustrien. Her er USA heller ikke nogen undtagelse (jvf. Iran - Kontra scandalen).
Men nu er den amerikanske krigsindustri jo også ret involveret i driften af de privatiserede fængsler, så hvad er mere naturligt en at slå kludene samme med narkoproducenterne; -så kommer der flere "kunder" i fængslerne. Det er godt købmandskab og en ren win-win situation.
Fint at læse kommentarerne på information.dk, der ikke sjældent er skarpere end selve artiklen
Niels G Madsen.
Din kommentar fik smilet frem på en for mig trist dag. Tak for det.
Nu vil jeg have saft og kage,(betaler selv).
Mchale.
Thomas, selv tak. Og glem nu endeligt ikke kaffen.
Republikansk retorik, når den er allermest fjollet, rent ud sagt. Våben-industrien og til dels finanssektoren er jo stort set de eneste størrelser på den politiske scene ud over de absolutte ideologiske yderfløje, der under demokratiets auspecier kan finde på at gøre offentlighed(en) til fjendebilledet. Vel er det da ej egne befolkningers adgang til indsigt, der er problemet. Den er snarere en forudsætning for udvikling. Så enkelt er det såmænd...
Med venlig hilsen
ja vi har sgu vist fået os en konservativ usa-kommentator i annegrethe rasmussen.
Dette "demokratiet" som man har forsøkt å konstruere der over Atlanteren, har desværre hatt noen alvorlige brister helt fra starten av. Da kontinentet kun bestod av kolonier, som sloss mot "menneskeliknende stammer som trodde man kunne leve av naturens rikdom", fikk de hjelp av engelskmannen Thomas Paine og hans penn.
I rimelig greie og forståelige termer forklarte han noen enkle, demokratiske prinsipper for allmennheten gjennom verker som "Common Sense", "Rights of Man", "The Age of Reason" og "Agrarian Justice". Det britiske imperialistiske åket forduftet som dugg for solen.
Men utakk er som kjent verdens lønn. Hånet på det groveste og beskyldt for, ja nettopp, "forræderi", døde Paine ensom og desillusjonert i 1809, og amerikanske statsledere har siden omtalt ham i slike termer som "a dirty, little atheist", mens blankpussede våpen i økende grad framstilles som en erstatning for ordet som demokratiets viktigste redskap.
En logisk konsekvens blir at ballen spilles over til enda mer kyniske makter i den ørkesløse strebenen etter "verdenshegemoni", med eller uten gud på deres side.