Læsetid: 5 min.

'Du er uskyldig, indtil du får hår på overlæben'

Pakistanske Mohsin blev seksuelt misbrugt som barn. I dag er han 25 år og bor i København
3. november 2010

I Pakistan er pædofili stærkt tabuiseret. Man snakker ikke om det, hvilket er alarmerende, fordi mange børn bliver udsat for seksuelle overgreb, inden de når den kønsmodne alder. I Mohsins tilfælde begyndte det hele, da han som syv-årig blev seksuelt forulempet af sin onkel.

»Efter min far døde, flyttede min onkel hjem til os. Og her tog min mor sig af ham. Men en dag begyndte han at kærtegne mig og onanere op ad mig. Jeg forstod det ikke. Det var bare ubehageligt.«

Grove tilnærmelser

Mohsins mor havde altid været bekymret, fordi han virker feminin. Derfor valgte hun at sætte ham i en streng drengeskole.

»Drengene gjorde grove tilnærmelser mod mig, fordi jeg lignede en pige. De tog mig hårdt i skridtet og lod, som om de bollede mig. Der var faktisk en anden feminin dreng på skolen, som blev fjernet, fordi en gruppe drenge på skolen forsøgte at voldtage ham.«

Gang på gang måtte Mohsin finde sig i tilnærmelser offentligt, men det værste var det, der foregik derhjemme.

Mohsin fortalte ikke noget til nogen om overgrebene, selv om onklen fortsatte med at gøre tilnærmelser til ham gennem mange år. Værst var det på hans 13-års-fødselsdag. Onklen havde længe forsøgt at udføre et fuldbyrdet samleje med Mohsin, men Mohsin nægtede, fordi han var bange for, at det gjorde ondt. Men nu var tiden kommet.

»Jeg troede ikke på, at det ikke gjorde ondt. Så min onkel kaldte på husets 11-årige tjenerdreng, som han penetrerede foran mig, så jeg kunne se, at det ikke gjorde ondt.«

»Jeg kiggede tjeneren i øjnene, og det så ikke ud til, at det gjorde ondt. Men da det blev min tur, gjorde det alligevel ondt. Jeg græd, og skyndte mig ud på toilettet for at se, om jeg blødte.«

Fra da af vidste Mohsin, at han havde gjort noget forfærdeligt.

»Jeg var nu beskidt, og det ville aldrig forsvinde. Min onkel gjorde det også klart for mig, at jeg ikke var så meget værd som mine søstre, fordi jeg havde sex med ham.«

Gengældes med sex

De følgende år blev situationen stærkt forværret for Mohsin. Overgrebene blev hyppigere, og onklen begyndte at tage ham med hjem til sine venner.

»Han tog mig med på besøg hos sine venner. Mange af dem var unge pakistanere, der kom til storbyen fra landområderne for at studere. Det foregik altid sådan, at min onkel gik med mig ind på et værelse, hvor vi så havde sex. Derefter fortalte han mig, at nu havde vi jo nydt vennens gæstfrihed, og derfor skulle jeg også gå i seng med ham. Og det gjorde jeg så.«

Ingen syntes at bekymre sig om Mohsins situation. Men mange af onklens venner var meget interesseret i ham.

»En dag traf min onkel og jeg den lokale politichef. Han blev meget interesseret i mig. Det endte med, at jeg havde sex med ham på et hotel, mens min onkel sad i det andet værelse.«

Mange år senere erkendte Mohsin, at han er homoseksuel. Da han var lille, vidste han slet ikke, at det var muligt.

»Homoseksuelle eksisterer ikke i Pakistan. Hvis man er til mænd, så vil man gerne have en kønsskifteoperation eller klæde sig som en kvinde. Hvis man går den vej, så vil ens familie ikke kendes ved en. Alle føler, at de har ret til at drille en og gøre tilnærmelser.«

Underviste i falsk islam

Mohsin blev langsomt stærkere, og han begyndte at få lidt medbestemmelse i forbindelse med, hvem der skulle have lov til at udnytte ham. Onklen vedblev med at kræve, at han skulle gå i seng med ham og hans venner. Det kunne der ikke laves om på. Men der var også andre, der gerne vil have sex med ham.

»Min mor ansatte en dag en mullah, som kom i vores hus og læste koranen med mig. Han fortalte mig, at jeg nu var nået til den alder, hvor jeg begyndte at få kønsbehåring og derfor skulle begynde at barbere mig i skridtet, for det var retmæssig islam.«

Mohsin troede ikke på ham, men han turde alligevel ikke spørge andre, om det nu var sandt.

»Han ville hele tiden røre og kysse på mig. Derfor fortalte jeg min mor, at jeg ikke kunne lide mullahen, og så fyrede hun ham heldigvis til sidst. Jeg vidste bare, at mullahen underviste i falsk islam.«

De følgende år blev en opbrudstid for familien. Morens forretning gik ikke godt, og en dag valgte hun at bryde op, og familien flyttede til Danmark. Mohsin var nu 15 år gammel og skulle til at begynde et helt nyt liv. Onklen blev i Pakistan, men moren blev ved med at forsørge ham.

For Mohsin og hans familie fik det voldsomme konsekvenser.

»Min familie er meget åbne og ikke specielt religiøse. Derfor valgte jeg en dag at fortælle min mor det hele. Hun blev meget rystet og brød sammen.«

Så ringede hun til sin mor i Pakistan for at fortælle hende om det, og at hun ikke længere ønskede at have noget med sin bror at gøre.

»I starten var der forståelse, men kort tid efter ringede hendes mor hende op og fortalte, at jeg havde løjet om det hele, og at onklen var uskyldig.«

Samtalen endte med, at mormoren erklærede, at hun ikke længere ville have noget med sin datter at gøre, og at hun ikke skulle kontakte hende igen. Hele familien ser endnu den dag i dag onklen, og når de holder store fester, bliver de aldrig inviteret.

Forsonet sig med fortiden

I dag har Mohsin forsonet sig med sin fortid. Han har talt med psykologer og konsulenter, der hjælper udenlandske familier med at håndtere skam og pædofile overgreb. Alligevel er han bange. Ikke for sin mor eller familien - men for sine etniske homoseksuelle venner.

»Det kan blive brugt imod dig og brugt til at forklare, at man er beskidt og ude af kontrol. Man må bare ikke snakke om det. Hvis man gør det, så tilsmudser man sin familie og andre etniske homoseksuelle.«

Derfor kan Mohsin heller ikke stå frem med navn og billede. Det har alt for store konsekvenser. Men han vil heller ikke forblive tavs. Han mener, at det er på tide, at der bliver talt højt om de mange seksuelle overgreb, så andre drengebørn ikke bliver udsat for det samme.

»Vi må lære at forstå, at drenge mister deres uskyld, når de bliver udsat for seksuelle overgreb. Der er ikke noget uskyldigt i at blive voldtaget, og der er ikke noget uskyldigt i at være feminin. Det er alt sammen så forvirrende, og skammen er forfærdelig. Vi må holde op med at tro, at drenge er uskyldige, indtil de får hår på overlæben. Det må stoppe nu.«

Mohsins navn og andre specifikke detaljer er blevet ændret af redaktionen for at beskytte hans identitet. Redaktionen er bekendt med Mohsins rigtige navn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Historien er gribende og grufuld.

Men vinklen er betænkelig i kultur-perspektivet.

Seksuelle overgreb forstås - hvis jeg har opfattet det korrekt - som resultat af islamisk kultur.

Svarer det til at i vores del af verden, at opfatte pædofili som en speciel katolsk form for seksualpraksis blot fordi der har været nogle skandaler?

Overses det ikke at feminine drenge også i vestlig kultur tit er homoseksuelle og i visse tilfælde i enkelte trues af overgreb?

Hvorfor iøvrigt den forundring over at pædofili er tabuiseret i Pakistan. Er der nogen der i ramme alvor vil påstå, at det ikke er tabuiseret i Danmark?