Læsetid: 4 min.

Wikileaks Cablegate dag 1: Det afslører de diplomatiske rapporter

De lækkede diplomatiske rapporter den amerikanske udenrigstjeneste har foreløbig ført til flere opsigtsvækkende afsløringer
De lækkede diplomatiske rapporter den amerikanske udenrigstjeneste har foreløbig ført til flere opsigtsvækkende afsløringer
29. november 2010

Verdenshistoriens største lækage af fortrolige dokumenter har erobret mediedagsordenen verden over. Kun fem medier har adgang til de 251.287 diplomatiske rapporter fra amerikanske ambassader, som hjemmesiden wikileaks.org har bebudet vil blive offentligggjort inden for de kommende dage. Mandag aften var kun 243 rapporter offentliggjort på wikileaks hjemmeside, tilsyneladende i tæt koordination med de fem udvalte medier, som styrer slagets gang; New York Times, The Guardian, Der Spiegel, Le Monde og El Pais.

Formålet med den drypvise offentliggørelse er formetlig at øge effekten af lækagen, der i forvejen har rystet regeringer over hele verden.

De kommende dage ventes flere rapporter fremlagt, efterhånden som wikileaks samarbejdsparterne offentliggør ders historier, men hvornår alle 251.287 dokumenter, heraf 297 fra den amerikanske ambassade i København frigives, er indtil videre uvist.

Indtil videre har de diplomatiske rapporter ført til følgende vigtige afsløringer:

USA udspionerer FN-diplomater

Den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, har givet amerikanske diplomater ordre til at spionere imod generalsekretær Ban Ki-moon og andre FN-topfolk. Det viser et fortroligt direktiv blandt de lækkede ambassade-indberetninger. Diplomaterne opfordres til at indsamle detaljerede biometriske informationer såsom fingeraftryk, iris-skanninger, DNA-prøver og fotos.

Om FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, ønsker USA bl.a. at vide mere om hans »ledelses- og beslutningsstil og hans indflydelse på sekretariatet.« Washington ønskede også tekniske detaljer såsom passwords, personlige koder til dokumenter, kreditkortnumre, kontaktdetaljer og frequent-flyer-kortnumre.

Arabisk pres på USA for at bombe Iran

De lækkede dokumenter viser, at ikke kun Israel, men også de arabiske naboer Saudi-Arabien, Jordan, Egypten, Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater har lagt pres på USA for at bombe Irans atomfaciliteter og en gang for alle sætte en stopper for landets ambitioner om at udvikle en atombombe.

Mens Israel advarer om, at landet ikke er parat til at »blive overrasket, som USA blev det d. 11. september 2001«, har den saudiarabiske kong Abdullah opfordret USA til at »kappe hovedet af slangen«. Præsidenten for det jordanske senat har sagt: »Bomb Iran eller lev med en iransk bombe«, mens Bahrains kong Hamad bin Isa al-Khalifa har advaret om, at »faren ved at lade det (Irans atomprogram, red.) fortsætte er større end faren ved at stoppe det«.

USA’s vurdering af venner og fjender

Amerikanske diplomaters uforbeholdne mening om ledere verden rundt kommer frem i de lækkede dokumenter. Det næppe kan overraske, at Nordkoreas Kim Jong-il beskrives som en »slap gammel fyr«, Zimbabwes præsident Robert Mugabe som en »vanvittig gammel mand«, og Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad som en »Hitler«.

Men det kan måske overraske, at Italiens premierminister Silvio Berlusconi beskrives som »uduelig, forfængelig og inffektiv«, Tysklands kansler Angela Merkel bliver stemplet som belagt med »teflon« mens Storbritanniens premierminister, David Cameron, beskrives som »en letvægter«, Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy som en »kejser uden klæder« og Venezuelas Hugo Chávez som en tosse, der forvandler sit land til et nyt Zimbabwe.

Nordkorea har leveret missiler til Iran

Ifølge New York Times har Iran anskaffet sig langtrækkende missiler fra Nordkorea. Dermed bliver det iranske styre for første gang i stand til at ramme europæiske hovedstæder – eller Moskva.

Ifølge en diplomatisk rapport fra februar 2010 har Iran modtaget 19 sådanne missiler fra Nordkorea. Efter ønske fra Obamas regering har New York Times accepteret ikke at offentliggøre selve rapporten. Ifølge atomare eksperter, som avisen refererer, er Iran endnu ikke i stand til at fremstille atom-sprænghoveder – men vurderingen er, at Iran forsøger at opnå denne kapacitet. Det fremgår også af dokumenterne, at amerikanere har været med til hemmelige forhandlinger med nord- og sydkoreanske embedsmænd om et forenet Korea.

Fogh købte sig til tyrkisk opbakning

Som en forudsætning for, at tyrkerne ville godkende Anders Fogh Rasmussen til jobbet som NATOs generalsekretær, skal han ifølge de lækkede dokumenter have lovet Tyrkiets regering, at landet ville få posten som vicegeneralsekretær i NATO. Desuden lovede han at Danmark ville undersøge muligheden for at lukke den kurdiske tv-station Roj, der sender fra Danmark.

Tyrkerne har efterfølgende brokket sig over, at Foghs løfter aldrig er blevet indfriet. Det fremgår af et lækket referat fra den 18. februar i år. Her holdt tyrkiske diplomater et møde med viceudenrigsminister, William Burns, hvor hans kollega fra Tyrkiet, Feridun Sinirlioglu, påpegede, at løfterne aldrig blev holdt. Tyrkiet fik dog i oktober tildelt en nyoprettet post som assisterende vicegeneralsekretær i NATO.

Kina hackede Google, Dalai Lama og NATO

Kina har siden 2002 stået bag hackerangreb på USA, Google, eksilkinesere og en lang række andre vestlige magter. Det vidste den amerikanske regering godt, men den har fortiet oplysningerne. Ifølge et memorandum fra den amerikanske ambassade i Beijing kom cyberangrebene fra den kinesiske regering. Blandt de ramte er i tidens løb er Google, Dalai Lamas kontor og NATO. Angrebene var »en del af en koordineret kampagne af it-sabotage udført af den kinesiske regerings egne eksperter, private sikkerhedseksperter og cyber-kriminelle hyret af den kinesiske regering« hedder det i memoet.

Ifølge memoet blev angrebene på Google iværksat efter at en højtstående kinesisk politiker fandt en række kritiske artikler om sig selv, da han googlede sit navn.

Serie

Seneste artikler

  • Saudi-Arabiens frihjul

    14. december 2010
    Det vakte opsigt da seriøse aviser som The New York Times, The Guardian og - i al beskedenhed - Information citerede, hvad Wikileaks-dokumenter havde at fortælle om det tætte, ja, intime saudi-amerikanske forhold
  • Italiensk-russisk alliance gør EU sårbar på energiområdet

    14. december 2010
    Afsløringer fra Wikileaks understreger, at Berlusconis energipolitiske samarbejde med Putin skader amerikanske og europæiske interesser
  • Rusland ønsker at lægge låg på NATO-afsløring

    8. december 2010
    NATO's hemmelige beredskabsplan mod et russisk angreb på Baltikum og Polen har foreløbig ikke affødt kritiske reaktioner fra Kreml. Strategien om at lade som ingenting tjener Ruslands interesser, vurderer professor
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Kjeldgaard

De amerikanske diplomaters uforbeholdne mening om ledere verden rundt tyder faktisk på en ganske rimelig dømmekraft. Det bør ikke være chokerende for nogen, at høre præsident Robert Mugabe omtalt som en »vanvittig gammel mand«, Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad som en »Hitler«, eller Sarkozy som "en kejser uden klæder".

Hvis jeg var kommunikations-ansvarlig for den amerikanske regering og skulle løse følgende dilemma:

Hillary har personligt givet ordre til at udspionere Ban Ki-moon og andre FN-topfolk helt ind til benet, dna, kreditkort, the whole chabang ! Altså handlinger, der både i civilsamfundet og ifølge politisk etik er 'way over the line' og direkte kriminelle.

Hillary skal fremstå som troværdig og ædel, når hun forarget påberåber sig sympati og retfærdighed og siger, at lækkene er en trussel mod verdenssamfundet og at hun nu vil sikre, at dette aldrig kan finde sted igen.

Ja så har jeg en … udfordring. Chancerne for, at jeg og mine medarbejdere ville kunne kommunikere den slags er mildest talt ikke særlig gode. Jeg har som opgave at vende enhver rimelig moralsk tænkning 180 grader om.

Jeg tror, jeg søger et andet job.

Her er første del (10 min.) af et interview med den undersøgende journalist Gareth Porter, om bl.a. de politiske perspektiveringer de af Wikileaks udvalgte medier, Der Spiegel, El Pais, Le Monde, New York Times, The Guardian, lægger på den redaktionelle udvælgelse fra de tilgængeliggjorte dokumenter.
Et ’must’ - også for journalister, :-):

Wikileaks and Iran. Gareth Porter: Media selecting cables that support Iran war narrative
http://therealnews.com/t2/index.php?option=com_content&task=view&id=31&I...

Gareth Porter har tidligere i denne måned offentliggjort en vigtig rapport om uvederheftige og tvivlsomme ’dokumentationer’ angående iransk raketkapacitet, som USA's krigstrusler mod landet bl.a. bygger på:
The Mysterious Laptop Documents: "Evidence" of Iran Nuclear Weapons Program May Be Fraudulent - 2010-11-18,
og i en anden lidt mere kortfattet udgave: ’Iranian Nuke Document May Be Fake’, (http://www.consortiumnews.com/2010/112110a.html ).

Og et andet vigtigt interview om emnet(små 8 min.) med Phyllis Bennis, Senior Analytiker ved ’Institut for Policy Studies’, Washington DC.: ’Clinton ordered spying on UN leaders shows Bush style still around’:
Wikileaks Shows No "New Mind-Set" in US Foreign Policy
Begge interviews er fra i dag 29/11.

Med venlig hilsen

Fru Clinton bevæger sig på kanten, når hun forsøger at gøre sin egen administrations vurderinger til et kriminelt forhold, som hun aggressivt vil forfølge de kræfter for, der har løftet sløret for dem. Det drejer sig jo om hendes egen administrations praksisser. Og forholdene omkring rapporteringerne af dem. "Don't shoot the pianoplayer" synes iagttagerne at fremhæve. Det er der mange årsager til.

I magtfilosofisk regis er der tale om fuldbyrdet magt-arrogance og for fuld udblæsning. Og modstanderen synes tilsyneladende at være de offentligheder, som afsløringerne er tilgået. Især den fjerde magt: medierne som repræsentanter herfor. Men det er tillige en klar forventning, at hun reagerer med det amerikanske voldsmonopol i sammenhængen. Men hvorfor skulle en international offentlighed og dens repræsentanter blive målet for aggressionen, hvis problemer klart er opstået indenfor i den administration, som hun repræsenterer? Der er under ingen omstændigheder tale om en uansvarlig omgang med afsløringerne, som f.eks tidligere Udenrigsminister Uffe Ellemann har været ude med. Det kan der siges meget mere om...

Med venlig hilsen

Det mest påtrængende indtryk efter de første offentliggørelse er en svækket tillid til dem, som sidder på magten. Taget i betragtning, at langt de fleste almindelige borgere i denne verden bare vil have så sammenhængende og godt et liv som muligt, så sidder jeg tilbage med billedet af, at de interesser, opfattelser og rævekager, som toppolitikere og -ledere og deres kommunikative økosystem beskæftiger sig med, ligger et helt andet sted.

Faktisk styrker det indtrykket af, at de store konflikter her i verden kan spores tilbage til et rimeligt lille antal mennesker. Og at dette relativt lukkede system ikke har særlige intentioner om at løse konflikterne, men bruger sine kræfter på et fordækt, diplomatisk-strategisk spil, hvis egentlige formål fortaber sig i tågerne.

Det er selvfølgelig ret trist. Og det er klart at alle, der har ansvar i denne sammenhæng, må forbande og fordømme en offentlig afklædning som denne, så voldsomt som de overhovedet kan.

Morten Kjeldgaard

Indtil videre har de dokumenter der er kommet frem mest karakter af sladder, men som påpeget af flere i tråden her er selve det, at lækken kommer fra Hillary Clintons ministerium et vink om, at der måske ligger en bestemt hensigt bag lækken, som måske kan være at skade Clinton eller Obama. Denne vinkel ville være interessant at få belyst. Hvor kommer lækken fra? Hvem har interesse i, at disse ret ligegyldige informationer kommer ud netop nu? De udenrigspolitiske konsekvenser af lækken er relativt beskedne. Der er ikke kommet noget frem, som ikke allerede er kendt. At Kong Abdullah gerne vil have Iran bombet ved iranerne allerede godt. Det mest interessante for iranerne er måske, at de ikke er blevet det.

jens frederik bjerre

Hvilke konsekvenser har det hvis obama har lækket disse oplysninger?

For Iran ved de da nu med sikkerhed at deres naboer gerne vil af med dem. USA den store fjende er faktisk deres eneste sikkerhed. Hvis ikke USA havde været tilbageholdende så var de blevet bombet for længst. Måske kan det få Irans diktator til at nedruste.?
Det virker lidt som at lægge pistolen på bordet inden man fortsætter mødet.
Og hvorfor? Er Iran en nazistisk galning som skal afvæbnes i dag bedre end i morgen, det er vel et fair skøn at at Irans præster er skingrende skøre og gerne vil islamiserer hele verden hvis de kan. Og hvad vil Europa gøre. Det vil sige dig og mig. Jeg tror ikke europas befolkning ønsker krig. Jeg tror helere vi vil en anden vej. Vi kan se på, vi kan gå med , og vi kan gå imod.
Hitler skulle ikke have været besejret i 42 eller 45 men i 1939. nogen vil sige 33.
vi lever i en verden der snart ikke kan brødføde hele verdens befolkning.
Skal de væltes ? Ja men af deres egen befolkning. Hvis vi skal have et mere fredeligt mellemøsten. Vi har rigelig af problemer til at vi behøver et fjendtlig mellemøst.

På nyhedskanalen Democracy Now var der igår en debat der blandt andet inkluderede Daniel Ellsberg.
Han henviste til Bradley Manning som kilden, og fremhævede at årsagen var, at Manning under sin mission i Irak havde oplevet amerikanske udleveringer af irakere, uagtet man vidste at de blev udleveret til tortur.
Han havde gjort sine foresatte opmærksomme på forholdet, der herefter var blevet ignoreret, uanset at det stred mod konventionerne.
Han havde fået at vide, at det skulle han ikke bekymre sig om, han skulle blot passe sit arbejde.
Det er måske motivet, at han blev konfronteret med at regler ingen betydning havde.

Yderligere deltog en tidligere britisk diplomat, der stod af inden Irak-krigen, idet han oplevede, at det han vidste, og det han oplevede den britiske regering gik ud med i offentligheden havde en så stor diskrepans, at han ikke længere kunne stå inde for tingene.

http://www.democracynow.org/2010/11/29/us_facing_global_diplomatic_crisi...

Reaktionerne fra USA viser tydeligt, at en del af disse udslip - og sikkert endnu mere de kommende - anses for farlige for nationen. Umiddelbart skal de dog indtages med større varsomhed, end medierne umiddelbart gør. Først og fremmest er de ikke særligt hemmelige, men har i forvejen indgået i et netværk med et par millioner mulige læsere - internt i meget brede militære cirkler.

Dernæst er disse diplomatiske indberetninger blot højt profilerede læserbreve. Vel er de skrevet af højtuddannet personale, der burde vide noget om at samle efterretninger - men det er den samme slags folk, som beskyldte Irak for 911 og fandt sikre beviser på WMDer sammesteds.

Forkromet viderebragt sladder, enhåndskilder af samme karat som Plummer-bogen - gode indikatorer på, at der er noget at kikke efter, men på ingen måde håndfaste beviser. Alt de dokumenterer er, at der er folk der har skrevet påstandene ned.

Som vore hjemlige PET-rapporter har vist, er misforståelserne og ønsketænkningen ofte stor selv blandt de professionelle. Tilsvarende med Irak-loggen - der har sandhedsværdi som vore hjemlige døgnrapporter fra politiet, der sjældent holder direkte i byretten.

Så koldt vand i blodet, til dygtige journalister også her kommer videre fra at viderebringe diplomat-sladderen, og begynder at skaffe bedre kilder på hvordan den fungerer sammen med virkeligheden.

Nemlig Tom.

Der er al mulig grund til, at offentlighederne bringes på højde med, hvad diplomatiet ellers helt forbeholder sig sig selv og de øjeblikkelige siddende administrationer på eksklusive klasifikations-vilkår.

Vurderingerne af, hvorvidt man bringer befolkningerne på niveau med den aktivt førte politik, synes at være kontra-produktivt fortabt i rene magt-spekulationer af særdeles tvivlsom karakter.

Man kan åbentlyst være i tvivl om, hvorvidt det åbne demokrati er blevet besat af en magt-elite, som alene har egne perspektiver for øje. Og det er ikke spor betryggende for udviklingen af det moderne demokrati. Krisen er imidlertid netop ikke offentlighedernes, men alene magt-elitens. Som nu er blevet taget med fingrene i kagedåsen med mediernes naturlige binding til offentlighed, fremfor magt-relationerne. Som jo er undrordnet i sammenhængen, hvis man ellers har forstået udviklingen i den demokratiske værdimasse nogenlunde korrekt...

Med venlig hilsen