Baggrund
Læsetid: 4 min.

Afslutningen på en epoke

Richard Holbrooke, den amerikanske særlige udsending i Pakistan og Afghanistan, var en fredsforhandler, der ikke selv var fredelig. Han var sitrende i sit utrættelige engagement og sin klare overbevisning om egne evner. En intellektuel, en stridsmand og en af de sidste kæmper i det amerikanske diplomati
Richard Holbrooke, den amerikanske særlige udsending i Pakistan og Afghanistan, var en fredsforhandler, der ikke selv var fredelig. Han var sitrende i sit utrættelige engagement og sin klare overbevisning om egne evner. En intellektuel, en stridsmand og en af de sidste kæmper  i det amerikanske diplomati
Udland
15. december 2010

WASHINGTON DC - Richard Holbrooke, der døde på George Washington University Hospital i den amerikanske hovedstad natten til mandag efter en 21 timer lang hjerteoperation, havde overskud til nogle få ord, før han kom under fuld narkose:

»Det er nødvendigt at få stoppet den krig i Afghanistan,« sagde han til sin pakistanske hjertekirurg.

At dette blev den erfarne diplomat og fredsforhandlers sidste ord var passende. For var der noget Holbrooke var, så var det optaget af sagen. Uanset om sagen var Vietnam, Bosnien, Europa eller senest Pakistan og krigen i Afghanistan.

Som kronen på sit livsværk lykkedes han med Dayton-aftalen, der afsluttede krigen i det tidligere Jugoslavien. Men faktisk - og langt mindre kendt - var han også den afgørende forhandler, da han to år senere som speciel udsending under Bill Clinton medvirkede til at forhindre en åben krig mellem Grækenland og Tyrkiet i striden om Cypern.

Onde tunger i og omkring det amerikanske udenrigsministerium og Pentagon mente nok, at sagen også ofte handlede om ham selv. Om Richard Holbrookes syn på egne evner.

Noget var der givetvis om snakken. Man skulle ikke se Richard Holbrooke i aktion mange gange, før man fik et godt indtryk af hans sitrende energi og aldrig svigtende engagement.

Han syntes i øvrigt lige så hjemmevant ved forhandlingsbordet og på slagmarken som ved de utallige diplomatiske cocktailparties og receptioner, Washington er så rig på, og som Holbrooke også manøvrerede rundt i med gusto.

Man kunne argumentere for, at hans ego til en vis grad blot var proportionalt med det aftryk, han har efterladt sig på den globale udenrigspolitiske scene. Richard Holbrooke tilhørte en lille og eksklusiv, og muligvis uddøende, skare af amerikanske diplomater, hvis kendetegn er og var, at de skaber historie, nøjagtigt som de største stats- og regeringsledere, eller udenrigsministre.

Som sådan er Holbrooke - som Jonathan Alter skriver i sine mindeord på hjemmesiden The Daily Beast i går - endt i samme kategori som diplomaterne George Kennan og Charles Bohlen, der begge var ambassadører i Moskva, og som regnes for de diplomatiske hovedarkitekter bag USA's politik under Den Kolde Krig, herunder den berømte inddæmningspolitik.

Nej fra New York Times

Richard Holbrooke blev født i New York City i 1941 af jødiske immigrantforældre med rødder i Tyskland og Polen. Hans far var læge og døde, da Holbrooke var blot 16 år. Gode venner af familien tog sig dog af den unge mand, som i 1962 afsluttede sine studier i historie ved Brown University.

Egentlig ville han have været udenrigsjournalist, men da en jobansøgning til New York Times ikke førte til noget, søgte han i stedet ind i diplomatiet. Det førte til mange succeser, hvilket man ikke entydigt kan sige om hans privatliv, hvor hans to første ægteskaber med henholdsvis advokat Larrine Sullivan og tv-producer Blythe Babyak endte i skilsmisse.

Hans sidste ægteskab fra 1995 med forfatter Kati Marton var dog efter sigende harmonisk og lykkeligt. Marton rejste af og til rundt med den travle diplomat (hun ville så heller ikke have haft nogen tid af betydning sammen med ham, hvis hun altid var blevet hjemme). Og hun blev i Holbrookes enorme og vidtforgrenede omgangskreds, der talte mennesker fra hele verden og fra alle samfundslag, ofte rosende omtalt som en kvinde, der formåede at forlene den ofte lidt pompøse og meget direkte Holbrooke med lidt mere blødhed og omtanke.

Ven med Clinton

Efter en perlerække af demokratiske diplomatiske udnævnelser som henholdsvis viceudenrigsminister for først Asien og Stillehavsområdet og senere Canada og Europa, hvor han forhandlede Dayton-aftalen på plads, udnævnte Bill Clinton i 1999 Richard Holbrooke til FN-ambassadør (under de republikanske regeringer arbejdede han for en række tænketanke og konsulentfirmaer, ligesom han i 1972 grundlagde det respekterede udenrigspolitiske magasin Foreign Affairs, hvor han fungerede som chefredaktør i fem år).

Og ikke så snart var Hillary Clinton blevet valgt som senator for staten New York i 2000 før Holbrooke stod ved hendes side som selvudnævnt udenrigspolitisk seniorrådgiver. De to havde en formidabel kemi, hvorimod Holbrooke aldrig udviklede noget varmt eller personligt forhold til den mere rationelt kølige Barack Obama.

Ikke desto mindre havde Obama ingen forbehold over for at udnævne Holbrooke til regeringens specielle udsending i Pakistan og Afghanistan i 2009. Præsidenten sagde mandag, at Holbrookes utrættelige arbejde havde »reddet og beriget millioner af menneskers liv over hele verden«.

En mesterdiplomat

Hillary Clinton kaldte i sine mindeord i går Holbrooke for en »sand statsmand« og »den klassiske mesterlige diplomat, som kan nedstirre en diktator, og som kan stå fast og kæmpe for amerikanske værdier og interesser selv under de vanskeligste omstændigheder«.

Det mente Holbrooke også selv var et af hans kendetegn. I et interview med Informations Martin Burcharth i 2001 sagde han:

»Jeg plejede at sige til Carl Bildt (FN's tidligere kommissær i Bosnien, red): 'Carl, dit problem er, at du er alt for svensk!' Hermed mente jeg, at svenskerne er rationelle - ligesom danskerne. De er afbalancerede og besindige mennesker, så når Radovan Karadzic og Ratko Mladic lovede Carl noget, stolede han på dem. I Sverige kan man slet ikke forestille sig, at nogen sidder og lyver én lige op i ansigtet under diplomatiske forhandlinger.«

Leder på bagsiden

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Andreas Trägårdh

What IS peace in fact?

Most people have actually forgotten the essence of peace.

Peace is that which cannot be disturbed

It can not be protected or propagated in any way because there is no need for that when peace is acknowledged on it's own terms.

It is not a mental concept but a physical reality, known by any living entity. Peace is what's being destroyed when someone comes along and wants to make use of it

Det regime, der hersker i Kosovo i dag, er også en del af Holbrookes politiske arv, som ikke bør overses midt i alle lovordene.
Holbrooke var en af arkitekterne bag bombardementerne i 1999. ” Bombing is the right thing to do”, som han sagde dengang.

Samtidig med hans død har Europarådet offentliggjort en rapport, der viser, at der blev begået uhyggelige forbrydelser under konflikten i Kosovo, herunder handel med menneskelig organer – forbrydelser der ikke er blevet straffet endnu og ikke har været underkastet nogen undersøgelse.

Disse handlinger blev foretaget af medlemmer af Kosovos befrielseshær (KLA) mod serbere, der blev tilbage i Kosovo efter konflikten og blev taget til fange.
Rådets undersøgelser viser, at serbere og albanske kosovarer blev holdt som fanger i hemmelige indretninger under KLA-kontrol og blev udsat for umenneskelig og nedværdigende behandling, før de til sidst forsvandt.

Kosovos nuværende leder begyndte sin karriere under de konflikter, der førte op til krigen i 1999 og hans og andres navne nævnes hele tiden som ’nøglespillere’ i efterretningsrapporter om mafiastrukturen i den organiserede kriminalitet i Kosovo, siger Dick Marty, der har ledet arbejdet med rapporten.

Læs fx artiklen ” Kosovas regeringschef udråbes som leder af organring” i Politiken:
http://politiken.dk/udland/ECE1142642/kosovas-regeringschef-udraabes-som...

Eller den The Guardian-artikel Politiken bygger på: http://www.guardian.co.uk/world/2010/dec/14/kosovo-prime-minister-llike-...

Europarådets rapport ved Dick Marty: http://assembly.coe.int/ASP/APFeaturesManager/defaultArtSiteView.asp?ID=964

Endvidere: ”Holbrookes Legacy” på AntiWar.com: http://original.antiwar.com/justin/2010/12/14/holbrookes-legacy/

Hvad trykker mon Information?

Mere end 2000 ord bruger denne avis på Richard Holbrookes død og det uden at nævne at han aktivt støttede Indonesiens brutale invasion af Øst-Timor, som blev udført med støtte fra den amerikanske hær og som kostede mere 200.000 timoreseres død, samt førte til massive overtrædelser af menneskerettighederne.

Se en mere kritisk vurdering af Holbrooke, hvor bl.a. Øst-Timor også nævnes:

http://www.democracynow.org/2010/12/15/richard_holbrooke_dies_at_69_reme...

-"Holbrooke eller Milosevic: Hvem var den største morder?"
Dette spørgsmål prøver Diana Johnstone at besvare i denne artikel fra CounterPunch.org, der udover de allerede nævnte spørgsmål også berører Holbrookes personlige, økonomiske interesser, som blandt andet som managing director i Lehman Brothers og andre foretagender.

http://www.counterpunch.org/

Qëndrim Faz

@ Steen Sohn

De skriver følgende;

"Det regime, der hersker i Kosovo i dag, er også en del af Holbrookes politiske arv, som ikke bør overses midt i alle lovordene.
Holbrooke var en af arkitekterne bag bombardementerne i 1999. ” Bombing is the right thing to do”, som han sagde dengang."

Men det regime som hersker i Kosova, det kaldes EULEX - Det er EU's svar på en mission. Den hidtil første og dyreste af sin slags. Denne mission har vist sig både korrupt og vist sig at være ligeglade med befolkningen i Kosova. Holbrooks mission var ikke at installere et EU-regime i Kosova - Hans formål var at forhindre nedslagtningen af albanerne - samme nedslagtning som få år forinden havde fundet sted i Bosnien, mens verden havde set stille til. Bombningen af Serbien var det eneste rette at gøre. Ellers var det endt værre end i Bosnien.

Og hr. Sohn fortsætter;

"Samtidig med hans død har Europarådet offentliggjort en rapport, der viser, at der blev begået uhyggelige forbrydelser under konflikten i Kosovo, herunder handel med menneskelig organer – forbrydelser der ikke er blevet straffet endnu og ikke har været underkastet nogen undersøgelse.

Disse handlinger blev foretaget af medlemmer af Kosovos befrielseshær (KLA) mod serbere, der blev tilbage i Kosovo efter konflikten og blev taget til fange.
Rådets undersøgelser viser, at serbere og albanske kosovarer blev holdt som fanger i hemmelige indretninger under KLA-kontrol og blev udsat for umenneskelig og nedværdigende behandling, før de til sidst forsvandt."

Men hr. Sohn - Man skulle jo tro, at De har til hensigt at misinformere.
Den rapport, som De omtaler, den har ikke skyggen af bevis for de uhyrligheder, som den anklager den albanske befrielseshær for. Ikke skyggen af bevis.
EU har faktisk bedt hr. Marty om beviser, men indtil videre har det KUN været beskyldninger, men ingen beviser til at bakke disse beskyldninger op.

Man mindes jo tidligere anklager for krigsforbryderdomstolen i Haag, Carla Del Ponte, som kom med lign. anklager, men da der skulle beviser på bordet, så viste det sig at være varm luft.

Så desværre, Hr. Sohn. Deres misinformationsmission til ære for serberne har desværre slået fejl.