Læsetid: 3 min.

Amerikanske skoler er kørt fast

En reform i 2001 skulle have hævet elevernes kundskabsniveau. I stedet ser det ud til, at alle USA's skoler vil dumpe i en ny standardiseret test i 2014
22. december 2010

BOSTON - Kan verdens økonomiske supermagt, USA, forsvare sin position med et elendigt uddannelsessystem?

Det spørgsmål har i snart et årti domineret en polariseret uddannelsesdebat i landet uden at føre til synlige fremskridt. USA ligger lavere end nogensinde i internationale undersøgelser af skoleelevers kundskaber i læsning, matematik og naturvidenskaberne.

Det siges populært, at nationer med de bedst uddannede befolkninger vil klare sig bedst i den globale vidensbaserede økonomi. I USA gav denne tese i 2001 udslag i Kongressens vedtagelse af skolereformen 'No Child Left Behind', der skulle at bibringe alle landets skoleelever et vist kundskabs- niveau i 2014, fastsat af hver delstat.

Guleroden var flere forbundsstatsmidler bevilget til delstater med skoler 'i krise'. Pisken var bistandens bortfald, dersom delstatens skoler ikke udviste fremskridt. En standardiseret test til måling af niveauet i hver delstat blev udviklet; tilskyndet af Obama-regeringen er 40 delstater enedes om at anvende den samme test.

Allerede fire år inden skolereformens udløb må politikerne se i øjnene, at den har været en fiasko. Ikke færre end 30.000 ud af landets 98.000 kommuneskoler ville dumpe, hvis de i dag skulle leve op til kravene i loven. Undervisningsminister Arne Duncan sagde for nylig, at alle USA's skoler risikerer at dumpe, medmindre loven bliver ændret inden udløbet i 2014.

Ingen fokus på løsning

Nogle kritikere mener, at skolereformens snævre fokus på at holde delstaterne ansvarlige for en standard uden at diagnosticere problemer i de dårligste skoler og angive løsninger, er årsagen til fiaskoen.

»Vi har skabt et system, som vier skolevæsnets svigt enorm opmærksomhed, men undlader at give en diagnose af, hvad der er galt, og hvad vi kan gøre for at udbedre det,« sagde Pedro Noguera, en indflydelsesrig uddannelsesekspert og lektor på New York University under en orientering for nyvalgte kongreslovgivere på Harvard University.

I Miamis skoledistrikt er myndighederne gået til yderligheder ved at placere et stort F på dumpeskolers facade. F står for flunk (dumpet).

»På en af skolerne fortalte inspektøren mig, at de havde fået et F fem år i træk, men hvad skal lærerne gøre? 80 pct. af eleverne taler ikke ordentligt engelsk ...,« fortalte Noguera.

Ikke fordi der er stor uenighed om løsningen på USA's uddannelseskrise.

Der er behov for et gratis landsdækkende program til undervisning af børnehavebørn, skoledagen skal være længere (den er kun seks timer lang), sommerferien på otte-ti uger skal forkortes til seks uger, bistand til børn fra fattige, vanskelige og tosprogede hjem skal prioriteres højere, klassekvotienten skal ned, og endelig skal det være muligt for skoleinspektører at hyre og fyre lærere. Det sidste punkt vil kræve mere dialog og samarbejde mellem skolemyndigheder og lærernes fagforeninger.

Decentraliseret

En ægte reform synes imidlertid at være uden for beslutningstagernes rækkevidde. Det skyldes bl.a., at det amerikanske skolevæsen er stærkt decentraliseret; beslutningsmyndigheden ligger i væsentlig grad på kommunalt plan. En væsentlig del af de finansielle ressourcer hidrører fra en kommunal ejendomsskat; det forfordeler fattige kommuner og storbyghettoer.

Delstater og forbundsregering har traditionelt forsøgt at udligne socio-økonomiske forskelle mellem skoledistrikter med bloktilskud, men resultaterne har skuffet. Undersøgelser viser, at 50 pct. af elever optaget på 'community colleges' (2. og 3. rangs universiteter) ikke er akademisk forberedte.

Ofte bliver tilskuddene brugt til andre formål. En undersøgelse foretaget af Boston Foundation påpeger f.eks., at en stor del af delstatens bloktilskud til fattige skoler er gået til dækning af stigende præmier på lærernes sygesikring.

USA's kendteste fortaler for skolereform, Michelle Rhee, tidligere leder af Washington skoledistrikt, mener, at krisen er relativ let at løse.

»Hvis vi bare kunne afskedige de dårlige lærere, som udgør fem-seks pct. af standen,« sagde hun på Harvard-seminaret.

Rhee startede i denne måned en lobbyorganisation, der skal presse politikere, fagforeninger og skolemyndigheder til at ændre skole- reformen. Hun håber at indsamle en mia. dollar til sin kampagne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu