Nyhed
Læsetid: 5 min.

Dansk fangepraksis bekymrer organisationer

I Helmands hovedstad, Laskar Gah, sidder en 13-årig dreng fængslet, fordi han har skudt på danske soldater. Menneskerettighedsorganisationer er bekymrede på grund af de afghanske myndigheders brug af tortur
Udland
2. december 2010

13 år og dømt til to et halvt år i fængsel. Det er virkeligheden for en afghansk dreng, som de danske styrker har udleveret til de afghanske myndigheder.

Drengen, som vi her kan kalde Ahmed, begår sit livs fejltagelse i sommer, nærmere betegnet 10. juni, lidt efter frokost, da han forsøger at angribe en gruppe danske ingeniørsoldater, der er på vej fra den danske Price-lejr til ISAF's hovedkvarter i Camp Bastion. Midt på Hovedvej 1, der krydser det sydlige Afghanistan, skyder Ahmed »tre til fire skud« mod de danske styrker, der straks besvarer ilden og sårer ham.

Af frygt for at falde i baghold fortsætter de danske ingeniørsoldater, men kort efter, kl. 14.30, dukker han selv op ved Price-lejrens port »med to skudsår.« Den danske lægeklinik i lejren tilser ham og sørger for, at han kort efter flyves til ISAF's felthospital i Camp Bastion og nogle uger senere overlades til det afghanske sikkerhedsstyre fra National Directorate of Security, NDS, der anbringer ham i ungdomsfængslet i Helmands hovedstad, Laskar Gah.

42 danske fanger

Beretningen om Ahmeds angreb på de danske styrker fremgår af en række militære indberetninger om de danske styrkers tilfangetagelser i Afghanistan, som Information har fået aktindsigt i.

I en opfølgende mail oplyser Forsvarskommandoen, at den 13-årige dreng fortsat opholder sig i »en afghansk tilbageholdelsesfacilitet for mindreårige i Laskar Gah, hvor han tilses af personel fra den danske kampgruppe.«

Information ville gerne have spurgt chefen for de danske styrker i Afghanistan, oberst Lennie Fredskov, eller den danske militærjurist i Helmand, som normalt er involveret i den slags tilsyn, om, hvordan den 13-årige dreng har det.

Men det er desværre umuligt, meddeler Hærens Operative Kommando i en mail. Information har også forsøgt at få den danske kampgruppes ledelse til at svare skriftligt, men det har heller ikke været muligt.

Af et svar til Folketingets forsvarsudvalg fremgår det imidlertid, at en af i alt tre personer, som blev anholdt den 10. juni, fortsat sidder fængslet i Laskar Gah og tilses af de danske styrker. Det fremgår også af svaret til forsvarsudvalget, at de danske styrker har taget i alt 42 fanger siden indsatsen i Helmand blev indledt i sommeren 2006.

Derudover har de danske elitestyrker i 2002 taget ialt 34 fanger. Det fremgår hverken af de dokumenter, Information har fået aktindsigt i eller af svaret til Folketinget, hvor mange af de 42 Helmand-fanger, der er blevet overdraget til de afghanske myndigheder.

Men da de danske styrker ikke selv råder over fængselsfaciliteter, er det formentlig hovedparten.

Generalmajor Nick Carter, der det seneste år har været chef for ISAF-styrken i det sydlige Afghanistan, bekræfter i hvert fald over for Information, at det er officiel ISAF-procedure.

»Det grundliggende princip for ISAF er, at vi forsøger at få afghanerne til at tage førertrøjen overalt, hvor det overhovedet er muligt. Hvis folk skal tilbageholdes, foretrækker vi, at det er afghanerne, der tilbageholder dem, og at fængsling og retsforfølgelse styres af et afghansk system,« siger han.

Dansk politik bekymrer

Både danske og udenlandske menneskerettighedsorganisationer er dybt bekymrede over den danske politik med at udlevere fanger til de af-ghanske myndigheder, der er berygtet for deres anvendelse af tortur.

»Der er grund til alvorlig bekymring over den danske praksis med at udlevere fanger til det afghanske retssystem og fængsler på grund af de alvorlige mangler i retsprocessen, de ringe fængselsforhold og den afghanske sikkerhedstjenestes udbredte brug af tortur,« siger Rachel Reid fra Human Rights Watch i Kabul.

Hun understreger, at denne bekymring bliver »endnu mere akut, når det drejer sig om sager, der involverer børn«.

»Ifølge FN's Børnekonvention, som både Danmark og Afghanistan har underskrevet, er begge regeringer forpligtet til at sikre, at barnets tarv er tilgodeset. Kan den afghanske og den danske regering hævde, at det ertilfældet i denne sag? Er det barnets tarv, der er tilgodeset ved en dom på to et halvt års fængsel?« spørger hun.

Rachel Reid understreger desuden, at »frihedsberøvelse af et barn altid bør være den allersidste udvej.

Danmark bør anerkende, at dette er særlig vigtigt i et land, hvor menneske- rettighederne så ofte trædes under fode som i Afghanistan.«

Også Amnesty International er bekymret.

»Så længe der er udbredt brug af tortur blandt de af-ghanske myndigheder, er det meget problematisk at udlevere fanger,« siger Amnestys juridiske konsulent Claus Juul.

»I princippet burde man ikke udlevere fanger overhovedet, men hvis man insisterer på at gøre det, må der være helt klare regler for, hvordan de danske myndigheder skal føre tilsyn med fangerne. Når man udleverer en 13-årig, kræver det ekstra agtpågiven- hed fra de danske styrkers side, i forhold til mishandling, tortur og afsoningsforhold.«

Veldokumenteret

De afghanske sikkerhedsstyrkers menneskerettighedskrænkelser er veldokumenteret. De er i årevis blevet påpeget af såvel Human Rights Watch, som Amnesty international, Afghanistans Menneskerettighedskommission, AIHRC og af FN.

Af FN-rapporten Children in Armed Conflikt, som generalsekretær Ban Ki-Moon afleverede i april, fremgår det, at Afghanistans Nationale Sikkerhedsdirektorat og internationale militærstyrker i Afghanistan tilbageholder omkring 110 børn, der som Ahmed er anklaget for forbrydelser relateret til national sikkerhed, hvilket bl.a. omfatter involvering eller forbindelse til Taleban og andre væbnede grupper.

Generalsekretæren konkluderer samtidig, at de af-ghanske sikkerhedsstyrkers brug af »hårdhændede afhøringsteknikker og fremtvungne tilståelser er dokumenteret, herunder anvendelse af elektriske stød og slag på kroppen«.

Samme vurdering kommer fra den afghanske menneskerettighedsorganisation AIHRC.

»Der er heldigvis tegn på, at det går fremad på torturområdet,« siger kommissær Nader al-Naderi fra AIHRC. »Men det er stadig et af de store problemer i Afghanistan og stadig en af vores absolutte topprioriteter.«

Hul i loven

Som dansker kan det lyde mærkeligt, at man kan smide en 13-årig i fængsel, men folkeretsjurist Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder mener ikke umiddelbart, at der er noget juridisk problem i at fængsle en 13-årig.

»Der er ikke nogen klare regler på området. Selv i Europa er der ikke enighed om, hvad minimumsalderen skal være,« siger han og henviser bl.a. til, at Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg har accepteret fængsling af børn helt ned til 11 år.

»Hverken FN's Børnekonvention, folkeretten eller Genève-konventionerne har klare regler på området,« siger han.

»De kræver blot, at børnefanger holdes adskilt fra voksenfanger, at de behandles ordentligt, at de ikke idømmes livstid eller dødsstraf og i øvrigt har adgang til juridisk bistand og en fair retssag,« siger han.

»Der er ingen kriminel lavalder.«

I Afghanistan er den kriminelle lavalder 12 år, dog med den tilføjelse, at børn mellem 12 og 16 år kun kan idømmes en tredjedel af den straf, en voksen ville få for samme forbrydelse. Er den dømte mellem 16 og 18 år, er straffen det halve af en voksenstraf.

Hverken Amnesty International, Røde Kors eller AIHCR har nogen indvendinger over for en mini-mumsalder på 12 år, men de understreger alle, at det er afgørende, at børnefanger afsoner adskilt fra voksenfanger og i øvrigt har de samme rettigheder som andre fanger med hensyn til juridisk bistand, fair retssag osv.

»Tages de unge til fange, skal de - udover at sikres samme beskyttelse som voksne - placeres i fængsler, der er adskilt fra voksne,« siger folkeretskonsulent Anne Sofie Lauritzen fra Dansk Røde Kors og understreger, at de »danske soldater har ret til at forsvare sig mod angreb - også når det er børn, der skyder«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her