Læsetid: 3 min.

'Hvis euroen fejler, falder EU fra hinanden'

EU er en økonomisk kæmpe, men en politisk dværg, siger Ungarns udenrigsminister, Janos Martonyi, der vil bruge landets EU-formandskab til at spille rollen som fårehyrde og lede EU-flokken i sikkerhed
EU er en økonomisk kæmpe, men en politisk dværg, siger Ungarns udenrigsminister, Janos Martonyi, der vil bruge landets EU-formandskab til at spille rollen som fårehyrde og lede EU-flokken i sikkerhed
29. december 2010

»Euroen vil ikke fejle.«

Et selvsikkert udsagn i en usikker tid. Men Ungarns udenrigsminister, Janos Martonyi, er ikke det mindste i tvivl.

»Hvis euroen falder fra hinanden, vil EU falde fra hinanden. Så det er fuldstændigt udelukket. Det vil ikke blive tilladt,« siger Martonyi, hvis regering fra den 1. januar overtager EU-formandskabet for første gang siden Ungarn blev medlem i 2004.

»Efter 50 eller 60 år er der blevet opbygget en stærk struktur her i Europa,« tilføjer han på et arrangement på London School of Economics.

Janos Martonyi er fuldt ud klar over, at Ungarn overtager formandskabet, der går på omgang mellem medlemslandene, på et yderst kritisk tidspunkt i EU- og euro-samarbejdet. Og tilmed i en tid, hvor medlemslandenes positioner »aldrig har været længere fra hinanden«. Derfor forudser han et »kæmpe slagsmål«, når han og den ungarske premierminister, Viktor Orbán, i begyndelsen af året skal lede forhandlingerne om en ny flerårig budgetaftale.

Den nuværende budgetaftale udløber med udgangen af 2013, og det faktum, at den næste aftale - der skal dække perioden frem til 2020 - skal forhandles på plads i en tid med nedskæringer i medlemslandene, gør udfordringen endnu større interesser.

»Vi kan ikke tage det for givet, at vi når frem til en aftale. Vi har 27 medlemslande med divergerende hensyn, men vi har også de europæiske institutioner, EU-Kommissionen og det stadigt stærkere Europaparlament. Og dertil har vi fået endnu en spiller: de finansielle markeder,« siger Martonyi og kalder denne spiller for »den mest seriøse«.

»Den er uforudsigelig. Mange af medlemslandene er dybt forgældede, og det har styrket nationernes økonomiske afhængighed af markederne. Det eneste, vi kan gøre, er at reducere gælden og dermed reducere afhængigheden af markederne,« siger han og lover, at Ungarns formandskab vil »hjælpe, organisere og lede flokken - vi vil fungere som hyrder«.

Svære positioner

I forbindelse med de kommende forhandlinger om EU's flerårige budgetaftale erkender den ungarske udenrigsminister imidlertid, at opgaven vil være »lidt som at vogte katte«. Flere medlemslande har allerede meldt ud med modstridende ultimatummer.

»Et medlemsland har allerede erklæret, at der bør være et loft over det næste budget,« siger Martonyi med henvisning til Storbritannien.

Den britiske premierminister, David Cameron, har både ude og hjemme lovet at kæmpe for, at nedskæringerne i de hjemlige budgetter bliver matchet af lignende tilbageholdenhed i EU. Officielt har briterne ikke sat tal på, hvor store nedskæringer de ønsker i den flerårige budgetaftale, men det forventes, at de vil kræve et 25 procent slankere budget.

Omvendt har den polske premierminister, Donald Tusk, sagt, at Polen vil nedlægge veto mod budgetaftalen, hvis den indeholder nedskæringer i de regionale programmer. Janos Martonyi er tydeligvis irriteret over snakken om loft og veto, inden forhandlingerne er startet.

»Er det virkelig rimeligt at diskutere, om vi skal pålægge et loft i 2019 eller 20 eller 21 ud fra det nedskæringsklima, vi lever i nu? Er det virkelig seriøst,« spørger han.

»Jeg mener ikke, at dette er tidspunktet til at diskutere procenter og tal. Lad os først diskutere politikker, lad os diskutere substans, og derefter kan vi selvfølgelig se på de finansielle ressourcer og mulige lofter i forbindelse med finansieringen af individuelle politikker,« siger han.

EU - en politisk dværg

I det hele taget synes den ungarske udenrigsminister, at det er på tide, at EU »bliver voksen«. Før det sker, vil unionen nemlig ikke formå at matche sin økonomiske styrke med politisk indflydelse på den internationale scene.

»Vi er den største økonomiske magt i verden. Vi er en økonomisk kæmpe, men en politisk dværg. Vi bør blive voksne. Det bør være en af EU's fundamentale opgaver,« siger Martonyi.

Han mener, at EU nu må tage ved lære af finanskrisen og lære at tænke kreativt og fremadrettet.

»Hvis vi kigger ud over 2011, så mener jeg, at vi må styrke vores strategiske tænkning. Vi har reageret udmærket på udvidelserne og på finanskrisen og på truslerne mod euroen, men i fremtiden må vi være mere proaktive. Vi må lære at tænke det utænkelige. Hvis vi ønsker at udbrede vores projekt, vores model, vores værdier, og hvis vi ønsker at være en politisk spiller på globalt plan, så bliver vi nødt til at forandre os,« mener han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, og det gør den.
Det gør dollaren iøvrigt også.
Kina er ligeledes en imploderende stjerne.

Tilgengæld får vi så alle sammen vores egen swimmingpool både i haven og i huset fra polerne.

Lars Kristensen

Havde eu-politikerne tænkt sig om, havde de ikke gjort EURO'en til en fælles national valuta for medlemslandene, men alene gjort den til en handelsvaluta.

Så kunne de forskellige nationer have beholdt deres egen valutamønt og alle ville have været glade.

Vi i Danmark kan jo fint bruge den som en handelsvaluta, fordi vi kan have både EURO-priser og kronepriser på varen.

Så kan både eu-borgere og danskere købe danske produkter i Danmark, uden at de behøver at tænke på at veksle til kroner.

Men det kan være at det var amerikanerne (USA) der strittede imod, at EURO'en blev til en handelsvaluta, uden et egentligt nationalt tilhørsforhold, for da ville EURO'en kunne være blivet en international handelsvaluta, som så havde udkonkurreret US dollars, fordi US dollars er en valuta med et nationalt tilhørsforhold.

Men sådan gik det ikke.

Et lands valuta kan sammenlignes med et aktieselskabs kurs på sine aktier. Går det godt for landet/selskabet stiger valutaen og kursen for investorerne/interesserede.

Jeg har dog lidt svært ved at forstå artiklens overskrift. Det burde jo være omvendt. Hvis EU fejler, vil Euroen falde fra hinanden og i værste fald vil man gå tilbage det gamle monetere system.

En valuta har alene en symbolsk værdi, hvorimod medlemsstaternes økonomiske tilstand har en mere reel værdi for Euroens overlevelse.

EU bør rulle tilbage til "EF".

Et frihandelsområde båret af fælles interesser.
Og med kriterier for medelmsskab.
Kan disse krterier ikke opfyldes nedjusterers medlemsskabet omfang , evt trinvist.

Udenrigsminister, Janos Martonyi, taler for at EU skal føre EU landene gennem deres problemer.
Nej nej!
Det må landene nødvendigvis selv stå for.

Denn fastlåsning af vidt forskellige økonomier, samfund, interesser.
Det er en katastrofe.

Jeg læste for nyligt i UK at de engelske socilale budgetter bebudes reduceret med 25%.
25% !!!

Forresten mærkværdigt denne problematik i UK overhovedet ikke har været nævnt i danske medier!