Europa panikker over byernes forladte zoner

Ghettodebatten handler måske ikke så meget om konkrete sociale problemer, som om vidtrækkende post-koloniale temaer. Det er selve den europæiske nationalstats eksistens, der er på spil, når migration forandrer byens rum, mener forsker Nicholas De Genova, der gæster Københavns Universitet i denne uge
Boligområder som Tingbjerg er kommet med på regeringens ghetto-danmarkskort, men områdernes effekt transcen-derer områdernes grænser. 'Dem som udtaler sig om 'problemet' med de såkaldte ghettoer, kommer - hvad enten det er bevidst eller ubevidst - til at hælde brændstof på en racistisk diskurs, som ikke kan undgå at have konsekvenser for ikke-hvide mennesker i Danmark, siger den amerikanske forsker Nicholas De Genova.

Boligområder som Tingbjerg er kommet med på regeringens ghetto-danmarkskort, men områdernes effekt transcen-derer områdernes grænser. 'Dem som udtaler sig om 'problemet' med de såkaldte ghettoer, kommer - hvad enten det er bevidst eller ubevidst - til at hælde brændstof på en racistisk diskurs, som ikke kan undgå at have konsekvenser for ikke-hvide mennesker i Danmark, siger den amerikanske forsker Nicholas De Genova.

Sofie Amalie Klougart
8. december 2010

»Folk er temmelig tilbagelænede omkring ghetto-debattens tydeligt racialiserede karakter,« siger den nordamerikanske migrationsforsker Nicholas De Genova, da han bliver præsenteret for de sidste måneders udsagn fra politikere, der vil løse problemet med ghettoer. De Genova holder i morgen åben forelæsning på Københavns Universitet om den migrante metropol om hvordan »nutidig migration bogstavelig talt genskaber byerne.« Ikke kun hvad angår befolkningssammensætning:

»Transnationale migrationer er en central dynamik i den sociale produktion (og forandring) af selve det urbane rum,« lyder en af præmisserne for hans nye forskningstese. De transnationale urbane forviklinger sker i høj grad inden for nationalstatens rammer og ikke mindst i relation til den »meget håndgribelige håndhævelse af nationalstatens rum gennem regulering af indvandring og grænsekontrol.«

Alligevel mener De Genova, at migrationer samtidig »radikalt destabiliserer og modsiger nationalismens rumlige præmisser og forestillinger.«

Stat, kapital, arbejde

Hvad der er på spil i kampe om regulering af migration er nemlig intet mindre end nationalstaten i sig selv.

»Underordningen af den migrante arbejdskraft, der er under konstant trussel om deportation, er et afgørende formål med den eksplicit politiske mediering af den globale relation mellem kapital og arbejde drevet frem af territorialt-definerede nationale stater,« skriver De Genova.

Stat, kapital, arbejde. Det er de tre hovedkomponenter i De Genovas tese om den migrante metropol. Om hvordan befolkningsbevægelser forandrer de politiske og rumlige logikker, der er grundlæggende for europæisk nationalstatslig selvforståelse og for den (post-)koloniale orden, som global kapitalisme er bygget op omkring.

»Relationerne mellem, hvad der bliver fremstillet som statens nationale karakter og den praktiske globale karakter af den kapitalistiske verdensøkonomi må gøres mere forståelig gennem relationen til en tredje størrelse,« ræsonnerer De Genova: »I én forklædning kan denne størrelse genkendes som arbejdskraft, eller rettere transnational arbejdskraft. Fra et andet synspunkt kan denne størrelse imidlertid også erkendes som menneskelig eksistens i sig selv.«

I tesen om den migrante metropol bygger han videre på sine tidligere analyser om grænsekontrol og deportationer af migranter som inklusion gennem eksklusion. Altså at pointen ikke så meget er at holde ikke-borgere ude fra statens territorium, som at lukke dem ind på ganske bestemte præmisser. Præmisser, der sikrer optimal underordning af deres arbejdskraft ved at gøre selve de konkrete migranters eksistens illegal.

Indvandringskomplekset

Den moralske panik om ghettoen om truslen fra parallelsamfund, som Venstre kalder det i deres ghetto-strategi, eller om »republikkens tabte territorier«, som journalisten Luc Bronner kalder det i sin nye bog om forstadsoptøjerne i Frankrig kredser om disse »zoner af forladthed i Europas urbane centre.« De Genova kalder beskrivelserne af f.eks. ghetto-beboerne for »sladderagtige symbol-historier, som tilsyneladende er af-racialiserede, men underforstået og uforbederligt raciale.« Dette fænomen kan forstås som et udslag af et genoplivet projekt om at skabe en udtrykkelig europæisk identitet, »hvis post-koloniale hvidhed skæres til i modsætningen til en uformelig, heterogen, uspecifik og samtidig essentialiseret og udpræget kulturelt skadelig masse af indvandrere.«

Om udsagn fra den seneste danske debat om ghettoer, siger Genova: »Dem, som udtaler sig om problemet med de såkaldte ghettoer, kommer hvad enten det er bevidst eller ubevidst til at hælde brændstof på en racistisk diskurs, som ikke kan undgå at have konsekvenser for ikke-hvide mennesker i Danmark.«

Og han er ikke enig med SF's Astrid Krag, der her i avisen har argumenteret for, at ghetto jo bare er et ord: »Det lader til, at ghetto i denne her sammenhæng fungerer som et ikke-racialt tegn på rumlig forskel, men bliver brugt udelukkende til at sygeliggøre steder beboet af migranter og deres børn.«

Han henviser til den franske politiske filosof Étienne Balibars begreb om »indvandringskomplekset«: At ethvert socialt problem forvandles til et problem »skabt af selve tilstedeværelsen af indvandrere, eller i hvert fald forværret af deres tilstedeværelse, uanset hvad det konkrete problems substans måtte være.«

Byen som kampplads

Der er to »påfaldende uudtalte« elementer i panikken over migrationens urbane udtryksformer, påpeger De Genova. Den ene er kolonialisme »den arv uden hvilken den europæiske nationalstat både historisk og materielt er ubegribelig.« Den anden er racisme den nutidige dynamik, som Europas »bogstavelig talt post-koloniale karakter« ikke kan forstås uden. Figurerne indvandring og fremmedhed tjener til at »re-animere race i begreber, der i stigende grad knytter an til nationalstaten,« til forestillinger om de legitime borgeres nedarvede nationale identitet. Europas højre- og venstrepopulistiske kræfter kan ikke desto mindre medvirke til at styrke effektiviteten i, hvad man ifølge De Genova mere præcist kan kalde »den obskøne inklusion af migranter som illegal og racialt mærket arbejdskraft.«

De Genova taler om en tvedelt menneskehed, som er historisk skabt af »kapitalismens koloniale modernitets globale racisme«. Denne orden er bygget op omkring under- og overmenneskelige kategorier associeret med »ekstrem trøstesløshed og ekstrem overudvikling,« eller med andre ord: den tredje- og den første verden. Disse uforenelige størrelser bliver mere og mere intenst konfronteret med hinanden inden for de samme hverdagsrum frem for alt i byerne, hævder De Genova.

Torsdag d. 9.12. kl. 13.15-15.00 holder Nicholas De Genova forelæsning om Migrant Metro-polis på Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, bygning 23, auditorium: 23.0.50. Fredag d. 10.12. fra kl. 10.15-12 er emner Migrant Akvisme i et queerteoretisk perspektiv i bygning 27, lokale 27.0.17. Nicholas De Genova er inviteret af Satsningsområdet for Migration, Stat og Pædagogik, Afd. for Pædagogik, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu