Nyhed
Læsetid: 3 min.

Et gigantisk selvmål

Kinas oprettelse af sin helt egen Nobelpris har uheldige historiske paralleller
Udland
10. december 2010

BEIJING Hvad gør man, når man ikke er tilfreds med de modtagere af fredsprisen, som den norske Nobelpriskomité finder frem til? Man skaber selvfølgelig sin egen fredspris.

De tyske nazister gjorde det. Sovjetunionen gjorde det. Og nu har Kina så tilsluttet sig det fine selskab med den pludselige lancering af Konfucius-prisen. I dag bliver den fængslede kinesiske systemkritiker Liu Xiaobo hædret i Oslo af Nobelpriskomiteen for sin ikke-voldelige kamp for demokrati i Kina.

Men i går var det Lien Chan, tidligere formand for det taiwanske parti Kuomintang, der i Beijing blev hyldet med den nyindstiftede kinesiske pris. Han fik den for sin indsats for at forbedre forholdet mellem Kina og Taiwan.

Nazisterne oprettede sit eget alternativ til Nobelprisen for at »forhindre pinlige episoder i fremtiden«, som Adolf Hitler udtrykte det, efter den tyske pacifist Carl von Ossietzky i 1936 blev tildelt Nobels Fredspris, mens han sad i koncentrationslejr.

Sovjetunionen etablerede Stalinprisen i 1949 senere omdøbt til Leninprisen som primært blev givet til prominente kommunister og støtter af Sovjetunionen.

Komiteen bag Konfucius Fredspris siger, deres pris er et »fredeligt svar« på Nobelprisen.

»Vi vil vise verden, hvordan kineserne opfatter fred,« siger Tan Liuchang, formand for komiteen, som mener, at »Kina i sig selv er et symbol på fred.«

Samtidig lyder det fra komiteen, at Kina »bør have en større indflydelse på verdensfreden« på grund af landets store befolkningsantal, mens lille Norge og den norske komité »uundgåeligt kan være forudindtaget og galt afmarcheret«.

Kina: Han er kriminel

Den nye fredspris bliver dermed draget ind i den konflikt, som ifølge Beijing er opstået mellem Kinas ønske om en større vægt på verdensscenen, hvilket afspejler landets voksende styrke, og Vestens forsøg på at stække Kina for at bremse den udvikling. Lige siden Liu Xiaobo i oktober blev udråbt som vinder af fredsprisen, har Beijing udtrykt harme over valget. Regeringen siger, at det er en »uanstændighed«, at komiteen hædrer en mand, som det kinesiske system fordømmer som en kriminel. Samtidig stemples Liu Xiaobos støtter som »klovne«, og prisen angribes som del af en vestligt antikinesisk sammensværgelse.

Men det kinesiske styre bør først og fremmest bebrejde sig selv. Liu Xiaobo blev med det samme Nobel-favorit, da systemet i december sidste år udstillede kommunistpartiets stærke undertrykkelse af dissens ved at dømme ham til 11 års fængsel for »at tilskynde til undergravelse af statsmagten og det socialistiske system«.

Det skete, efter han havde været medforfatter til et politisk manifest, som opfordrede til gennemgribende politiske reformer.

For første gang siden 1936, da nazisterne forhindrede Carl von Ossietzky i at modtage prisen, vil der i dag ikke være nogen i Oslo til at tage mod medaljen med Alfred Nobels kontrafej.

Ingen kan modtage pris

Liu Xiaobo er fængslet, hans kone, Liu Xia, sidder i husarrest, og myndighederne har forhindret hans to brødre i at forlade Kina. Ifølge Nobelkomiteens regler er det kun prismodtageren eller nære slægtninge, der kan tage imod prisen.

Som Nobelkomiteens sekretær, Geir Lundestad, også har sagt det, så sender det et stærkt budskab til verden om den fortsat ringe menneskerettighedssituation i Kina, at stolen reserveret til Liu Xiaobo i dag vil forblive tom. Siden prisen til den kinesiske dissident blev offentlig kendt, har myndighederne reageret med stramninger over for hjemlige kritikere og en aggressiv retorik over for udlandet en adfærd, der lader til at røbe et kommunistparti, som ikke føler sig tilpas sikkert på sit greb om magten.

Beijing har sat alt ind for at forhindre kinesiske støtter af Liu Xiaobo i at rejse til Oslo for at hylde vinderen. Aktivister, intellektuelle og advokater er blevet tilbageholdt af politiet, sat i husarrest eller underlagt øget overvågning. De, der har forsøgt at tage til udlandet, er blevet stoppet af politiet med den grund, at deres udrejse kunne »skade landets sikkerhed«. Det er aktioner, som i sig selv understreger, at der bør være fokus på menneskerettighedssituationen i Kina.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Og så skal det lige tilføjes at Lien Chan nægtede at modtage prisen, og den måtte istedet tildeles en 6-årig pige:

http://jp.dk/udland/asien/article2272352.ece

Det må godt nok have været et tåkrummende medieøjeblik at være vidne til. Så er der lidt mere pondus og vægtig symbolik i den tomme stol.

mariann offersen

Tak til Sune Olsen for den henvisning, det var ellers noget af en krølle på historien!!!