Læsetid: 5 min.

Hackeren, der står til 52 års fængsel

Den amerikanske militæranalytiker Bradley Manning er mistænkt for at have lækket de mere end 250.000 diplomatiske dokumenter til Wikileaks
7. december 2010

Når Bradley Manning i dag vågner på en militærbase i Virginia, har han været anholdt i 196 dage på grund af den påståede lækage af mere end 250.000 diplomatiske telegrammer til WikiLeaks. Den 23-årige Manning, som er efterretningsanalytiker i den amerikanske hær og voksede op i Oklahoma og det vestlige Wales, er spærret inde med en håndfuld andre fanger på søværnets base i Quantico. Han har adgang til tv-nyheder og briefinger fra sin advokat, men han har alligevel næppe været forberedt på det raseri, de lækkede dokumenter har udløst.

Udenrigsminister Hillary Clinton har udtalt, at lækket »rev regeringen i stykker«, og lovet »aggressive tiltag for at stille dem, der stjal disse oplysninger til ansvar«. Republikanerne har kaldt det for terrorisme. Manning skal for en krigsret og står til 52 års fængsel for sin påståede indblanding i kopieringen af den diplomatiske korrespondance og militære logs fra Afghanistan og Irak samt en hemmeligstemplet video, der viste besætningen på en amerikansk Apache-helikopter skyde på en gruppe mænd, de troede havde en raketkaster. Det viste sig i stedet at være journalister fra nyhedsbureauet Reuters med et tv-kamera.

Overset arbejdshest

Ifølge Mannings venner tager han antidepressiv medicin, og kun få mennesker må besøge ham. Men en kilde, som har mødt ham i de seneste uger, fortæller, at han »har det overraskende godt, han er i højt humør«. Efter nytår skal han til et nyt forberedende retsmøde og i løbet af foråret for en offentlig krigsret i staten New York, siger hans advokat. Indtil videre har han ikke råd til at betale for sit forsvar, som vil medføre omkostninger for anslået 130.000 dollar (730.000 kroner). Courage to Resist-fonden har startet en indsamling og foreløbig rejst 90.000 dollar (500.000 kroner) på donationer og salg af T-shirts og badges med teksten »Free Bradley Manning«.

Men hvem er Bradley Manning, og hvad drev ham? Det kan man få et indblik i gennem en chat på nettet, hvor han fra Irak fortalte, at ingen lagde mærke til ham: »Jeg bliver ofte ignoreret, undtagen når jeg får en vigtig opgave. Så er det: 'Hent kaffe, fej gulvet',« fortalte han en hackerkollega, der spurgte, hvad han ville gøre, hvis det blev opdaget, at han kort forinden angiveligt havde sendt filerne til WikiLeaks: »Jeg følte mig som en misbrugt arbejdshest,« skrev Manning og tilføjede endda et humørikon med et grædende ansigt. »Jeg har været isoleret så længe,« fortsatte han og tilføjede, at han medicinerede sig selv »som en gal«: »Jeg vil bare være rar og leve et normalt liv ... Men begivenhederne tvang mig til at finde på måder at overleve ... klog nok til at vide, hvad der foregår, men ude af stand til at gøre noget ... ingen tog notits af mig.«

Global debat

Men han var tilsyneladende håbefuld, hvad angik lækagens effekt. Håbet blev understøttet af den offentlige reaktion på videoen fra Apache-helikopteren, som allerede var blevet offentliggjort: »Hvem ved, hvad der nu vil ske,« skrev han efter at have sendt materialet til WikiLeaks. »Forhåbentlig en verdensomspændende diskussion, debatter og reformer. Hvis ikke ... så er vi dødsdømt som art. Jeg vil officielt opgive vores nuværende samfund, hvis ikke der sker noget. Reaktionen på videoen gav mig håb ... CNN's iReport gik amok ... Twitter eksploderede ...«

Det er usandsynligt, at han er skuffet over dækningen af den diplomatiske korrespondance, som stadig fylder nyhedsudsendelser over hele verden. Han mistede muligheden for at iagttage virkningen i frihed, da Adrian Lamo, hackeren han chattede med i maj, meldte ham til myndighederne: »Hvis jeg var i dine sko, ville jeg være en temmelig paranoid dreng,« skrev Lamo ildevarslende. Inden der var gået 24 timer, havde militærpolitiets efterforskningsenhed anholdt Manning og bragt ham i forvaring i Kuwait.

Hidsig humanist

Bradley Manning blev født i Oklahoma af en walisisk mor, Susan, der havde mødt hans far, Brian, mens han gjorde tjeneste på en base i Wales. Han har udtalt, at han fik »en katolsk opdragelse, men jeg har aldrig troet på et ord af det«, og at han i hæren bar et kadaverskilt med teksten »humanist«.

Manning flyttede tilbage til Wales som 13-årig i 2001, da hans forældre blev skilt. Hans tidligere skolekammerater husker ham som en »hidsig« computernørd, der blev mobbet: »Han var kendt for at være fræk,« siger en tidligere skolekammerat: »Jeg kunne helt ærligt ikke så godt lide ham.«

Hans mor bor i et moderne rækkehus på en blind vej i Haverfordwest, som blev centrum for FBI's efterforskning tidligere på året. Susan Mannings søster, Sharon Staples, har beskrevet, hvordan »fyre i mørke jakkesæt« afhørte hendes søster, der kort forinden havde været indlagt efter en række hjertetilfælde.

Overvældende materiale

Da Manning gik ud af skolen, vendte han tilbage til USA og meldte sig til hæren. Han blev stationeret i staten New York, hvor han mødte musikeren Tyler Watkins, som blev hans kæreste og angiveligt introducerede ham for det blomstrende computerprogrammeringsmiljø omkring MIT i Boston. De opdagede en fælles interesse for teknologiens reformerende potentiale. Da han blev udstationeret i Irak, fik han »ubegrænset adgang til et fortroligt netværk 14 timer i døgnet, syv dage om ugen, i over otte måneder«.

Omfanget af de efterretninger, han fandt, var »så stort og alligevel så detaljeret«, at det overvældede ham. Under en chat med Lamo, der spurgte til de skandaler, man kunne læse om i dokumenterne, sagde han: »Desværre er derså mange, at det er umuligt for noget menneske at læse alle 250.000 dokumenter uden at føle sig overvældet og måske blive ufølsom«.

Han var også forarget over adfærden i militæret og indholdet i dokumenterne. Han drømte om gennemsigtighed: »Jeg vil have, at folk skal se sandheden, uanset hvem de er, for uden information kan offentligheden ikke tage kvalificerede beslutninger,« skrev han til Lamo.

Kontakt med Assange

Manning forklarede, han havde »udviklet et forhold« til Julian Assange, grundlæggeren af Wikileaks, men at han fandt ham undvigende. Lamo spurgte, hvordan han var kommet i kontakt med Assange, hvortil Manning først svarede, at »han kommer til dig«, men så indrømmede, at han havde brugt et krypteret chatprogram. Manning vendte tilbage til Boston på orlov i januar 2010. Hans venner og bekendte i computermiljøet er siden blevet genstand for efterforskning og overvågning fra FBI på grund af mistanke om medvirken til lækket, hvilket de alle på det kraftigste har benægtet.

Manning er tiltalt for at have sendt de første dokumenter til Wikileaks, kort efter han vendte tilbage til Irak. Det var i realiteten en prøveballon for at lægge krypteret data ud på det offentligt tilgængelige internet. Det var en diplomatisk indberetning vedrørende Island. I løbet af få uger havde Manning downloadet resten af materialet, hvilket gjorde Wikileaks berømt og kastede ham ind i hans livs kamp.

The Guardian: Chatlog mellem Bradley Manning og Adrian Lamo

© Guardian & Information 2010
Oversat af Mads Frese

Serie

Seneste artikler

  • Saudi-Arabiens frihjul

    14. december 2010
    Det vakte opsigt da seriøse aviser som The New York Times, The Guardian og - i al beskedenhed - Information citerede, hvad Wikileaks-dokumenter havde at fortælle om det tætte, ja, intime saudi-amerikanske forhold
  • Italiensk-russisk alliance gør EU sårbar på energiområdet

    14. december 2010
    Afsløringer fra Wikileaks understreger, at Berlusconis energipolitiske samarbejde med Putin skader amerikanske og europæiske interesser
  • Rusland ønsker at lægge låg på NATO-afsløring

    8. december 2010
    NATO's hemmelige beredskabsplan mod et russisk angreb på Baltikum og Polen har foreløbig ikke affødt kritiske reaktioner fra Kreml. Strategien om at lade som ingenting tjener Ruslands interesser, vurderer professor
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sikken en heltemodigmand. En meget særlig gruppe mennesker i befolkningen der på trods af trusler, isiolation, tab af karriere og årelange fændselstraffe alligevel udføre deres alleryderste pligt og afsløre magthavernes løgne.

Her står bl.a. Mark Felt (watergate), Daniel Ellsberg (vietnam) og Frank Grevil (irak-skandalen).

Det er ringe trøst, men historien vil huske dem for at have gjort det rigtige.

Det er sjovt at høre at høre Obama, under sin valgkamp, sige at han villle beskytte enhver whistleblower, hvis formål var at afsløre magtmisbrug og korruption..
Men han har nu forfulgt flere whistleblowers end tidligere præsidenter tilsammen..

Jakob Østergaard

Ja det virker lidt ironisk, men jeg kan godt forstå det, han har ikke rigtigt noget valg. Han er som statsleder nødt til at gøre hvad han kan for at forsvare sin stats interesser og de her afsløringer skader helt bestemt USA's udenrigspolitiske interesser. Derudover ville det også være et alvorligt indenrigspolitisk problem, hvis han intet gjorde for at bekæmpe en af USA's værste udenrigspolitiske kriser i nyere tid.

Det være sagt, så stor respekt for de modige få, der sætter åbenhed højere end sig selv