Da den schweiziske bank PostFinance i går indefrøs 31.000 euro af Wikileaks-leder Julian Assanges forsvarsfond og personlige midler, var det kun seneste træfning i en kamp om Wikileaks' materiale, der kan blive principiel for internettets fremtid.
Wikileaks er kommet under hårdt pres, siden organisationen begyndte offentliggørelsen af en kvart million fortrolige diplomatiske indberetninger. I løbet af den seneste uge har internettjenester annulleret aftaler med organisationen, og skridtet fra banken kommer kun få dage efter, at betalingstjenesten Paypal gjorde det samme med organisationens konto, der indeholdt 61.000 euro, officielt med begrundelsen, at Wikileaks fremmer, promoverer, faciliterer og instruerer andre i »deltagelse i ulovlige aktiviteter.«
Beslutningerne fra selskaberne kommer i kølvandet på udtalelser i sidste uge fra formanden for det amerikanske senats sikkerhedsudvalg Joe Lieberman, om at alle virksomheder burde ophøre med at samarbejde med Wikileaks - ligesom Amazon havde gjort det.
»Virksomhedens beslutning om at droppe samarbejdet med Wikileaks er den rigtige og burde sætte standarden for andre virksomheder, som Wikileaks bruger til at distribuere sit ulovligt erhvervede materiale. Jeg opfordrer alle andre selskaber eller organisationer, som hoster Wikileaks til at ophøre med samarbejdet øjeblikkeligt,« sagde Joe Lieberman i en erklæring, da Amazon afbrød samarbejdet med den kontroversielle whistleblower organisation. Få dage efter blev sidens domænenavn deaktiveret, så man ikke længere kunne komme ind på siden ved at skrive Wikileaks.org i internetbrowserens adressebar.
Ny tendens
Tjenesten everyDNS, som skulle omdirigere brugere af wikileaks.org til dennes adresse, ville ikke længere støtte Wikileaks og hævder nu, at organisationen har brudt serviceaftalen ved at være målet for et større angreb fra hackere. DNS (Domain Name System) er et af de redskaber, hvormed navne på hjemmesider, som er forståelige for mennesker (f.eks. information.dk), forvandles til IP-adresser, som er forståelige for computere. Uden en DNS-registrering kan man kun finde Wikileaks ved at skrive en lang række numre, som meget få brugere vil kunne huske.
Ifølge Marcin De Kaminski, der forsker i retssociologi på Lunds Universitet, er initiativet med at fjerne Wikileaks domænenavn udtryk for en ny tendens:
»Metoden med at fjerne sider fra domænenavnssystemet er ny. Tidligere har vi mest set klodsede forsøg på at blokere sider på andre måder. Det krævede noget så stort som Wikileaks, før vi kom dertil,« skriver han i en kommentar på SVT. Marcin De Kaminski er selv mangeårig netaktivist og frygter nu en optrapning i forsøgene på at begrænse og kontrollere internettet.
»Store dele af de overvågningslove, vi allerede har på internettet, begrundes med, at internettet bruges til ting, der ikke er tilladte. Wikileaks er på et helt andet niveau, når man ser på det politiske spil, de har bevæget sig ind i, men man kan jo forestille sig, at der her kan skabes en begrundelse for undertrykkelse af ting, som vi egentlig synes er vigtigt. Som internetfrihed, trykkefrihed, kildebeskyttelse og ytringsfrihed,« siger han til Information.
Modtræk fra aktivister
Også medieteoretiker og professor på Amsterdam University, Geert Loovink mener, at den grundlæggende internetfrihed risikerer at komme under pres:
»Spørgsmålet er, om internetfrihed er en relativ eller absolut frihed. Jeg mener helt klart, at den er relativ. Hvis stormagterne for alvor beslutter sig for at lukke ned for en hjemmeside, så vil de gøre det, ligegyldigt hvor serverne står,« siger han.
»Information wants to be free« (»informationer vil være frie«, red.) hedder et klassisk slogan for hackere og internetaktivister. Og tiltagene mod Wikileaks har da også affødt store modreaktioner. En række initiativer fra privatpersoner og internetaktivister har i de seneste dage meldt sig til det projekt for at modgå det amerikanske pres.
Hackergruppen Anonymous gik i går aftes ved ottetiden til angreb på Paypals servere i et hævnangreb for virksomhedens behandling af Wikileaks.
»Paypal.com er nede, og ja vi skyder nu. Fortsæt beskydningen,« skrev de på Twitter under emnet #payback. I skrivende stund var Paypals hjemmeside dog stadig fungerende.
Et andet af initiativerne går ud på at sprede informationen fra Wikileaks' hjemmeside igennem såkaldte »spejlinger« af siden på en lang række domæner over hele verden. I går eftermiddag havde i alt 507 hjemmesider det samme indhold som Wikileaks, inklusive de links, som gør det muligt at downloade de lækkede telegrammer fra den amerikanske udenrigstjeneste.
En modstandsstrategi, som den danske it-fagforening Prosa i går meldte sig ind i med siden wikileaks.prosa.dk. Ifølge forbundssekretær i Prosa Mikkel Hammer Nonboe er forsøgene på at stoppe Wikileaks farlige, da selve it-branchens drivkraft er det frie internet.
»Som stat kan du ikke rent teknisk gå ind og lukke noget på internettet, med mindre du ændrer hele internettet grundlæggende. Det vil være at åbne en ladeport af censur og reguleringer, som vil være fuldstændigt ude af kontrol,« siger han, der dog ikke mener, at der er tale om nogen ny konflikt: »Informationskrigen har raset i mange år, det er bare først nu, det kommer ud til en bredere befolkning,« siger han.
Oprustning
Evgeny Morozov, der er gæsteforsker på Stanford University og skriver om nye medier i magasinet Foreign Policy, vurderer, at skridtet fra den schweiziske bank kan risikere at accelerere krigen yderligere.
»Schweiziske banker var allerede et logisk mål for Wikileaks, men nu hvor Assange har fået lukket sin konto, så bliver det total krig,« skriver han på Twitter. Søndag udtalte den amerikanske diplomat i Schweiz Donald S. Beyer Jr, at Schweiz »meget nøje skulle overveje, om de ville give ly til nogen, der er på flugt fra loven,« men officielt er begrundelsen for lukningen af kontoen, at Assange ikke bor i landet, som han ellers angiveligt har oplyst.
Evgeny Morozov mener ikke, at der ikke er nogle beviser for, at det er amerikansk pres, der er baggrunden for de mange angreb på Wikileaks. Han mener i stedet, at det sker fordi private selskaber har kontrol med internettets infrastruktur.
»Det, der sker, er ikke en specifik ny trussel mod internetfriheden. Det er nærmere en naturlig konsekvens af at have så store dele af infrastrukturen på private hænder, og at de private hænder primært består af amerikanske selskaber,« siger han til Information.
Opdatering 16:21: Visa har lukket for pengeoverførsler til Wikileaks. Det sker efter, MasterCard og PayPal har gjort det samme
Cablegate
Seneste artikler
Saudi-Arabiens frihjul
14. december 2010Det vakte opsigt da seriøse aviser som The New York Times, The Guardian og - i al beskedenhed - Information citerede, hvad Wikileaks-dokumenter havde at fortælle om det tætte, ja, intime saudi-amerikanske forholdItaliensk-russisk alliance gør EU sårbar på energiområdet
14. december 2010Afsløringer fra Wikileaks understreger, at Berlusconis energipolitiske samarbejde med Putin skader amerikanske og europæiske interesserRusland ønsker at lægge låg på NATO-afsløring
8. december 2010NATO's hemmelige beredskabsplan mod et russisk angreb på Baltikum og Polen har foreløbig ikke affødt kritiske reaktioner fra Kreml. Strategien om at lade som ingenting tjener Ruslands interesser, vurderer professor
Som det vil være bekendt for nogle, har wikileaks udgivet en "forsikringsfil" der i øjeblikket cirkulerer via bit-torrent kredsløbet. Filen har en 256 bits kryptering og kan hentes via Pirate Bay, hvis man har et bit-torrent program installeret.
Den kan ikke åbnes førend nøglen udleveret af wikileaks, men tilgengæld er den downloadet af hundrede tusinder af mennesker jorden over, og skulle angiveligt indeholde alt materiale fra wikileaks i komprimeret og krypteret form.
Som Julian Assange anfører - vi kan ikke risikere at dele af historien går tabt for eftertiden.
Men meget interessant at USA's regering og deres vasaller, krampagtigt forsøger at undertrykke ytringsfrihed og indsigt hos egne befolkninger.
Der er for nærværende blot afsløret knap 1000 telegrammer - ud af 251.000.
De repressive metoder hos den politiske og finansielle elite tager til, samtidig med at deres udemokratiske adfærd bliver synligt for enhver.
Men information er svær at undertrykke...
Kampen om internettet er brudt ud og er i sin indledende fase.
Jeg har simpelthen ikke ord til at beskrive det, og dets videre mulige konsekvenser.
Assange's måske største bedrift i alt dette er, at han for alvor er ved at tvinge USA ud af busken som det pseudo-demokrati, som de virkelig er.
Man må dog lige (ikke mindst på Informations redaktion) gøre sig et par afgørende forhold bevidst, når diskursen omkring Wikileaks fortsat skal kvalificeres. Situationen omkring Wikileaks er for den filosofiske betragtning for øjeblikket i medierne (især den borgerlige 80-% andel) beslaglagt af en diskussion, der mest af alt omhandler de gældende magt-positioners nye og ubekvemme udfordring fra whistle-blower organisationerne, som opererer på internettet.
I magt-filosofisk forstand forventeligt, idet der fra den borgerlige presse foreløbigt er tale om rene magt-teknologiske indvendinger. Altså en generel opbakning omkring de gældende magtstrukturer, som de pågældende medier har gjort sig uforbeholdent afhængige af. Men det påhviler immervæk medierne, som man med sindsro kan inkludere Wikileaks i, at være klare over, hvilke andre af den moderne verdens fænomener, der har interesse i situationen.
Og her fejler den borgerlige presses journalistiske idealer, når man lægger sig ensidigt i hælene på den hånd, som fodrer. At emnet er magtens forhold og interpretationerne heraf, bør der ikke herske tvivl om. Men det synes som om, at der ikke er givet tilstrækkelig opmærksomhed til alliancerne i det åbne demokrati og grundlaget herfor. Derimod virker det som om, at magt og politik -aksen har erstattet den afgørende demokratiske relation imellem magt og offentlighed. Altså om hvorvidt magt er et forhold, som alene angår dens egne impicerede instanser og personer, eller om den i bund og grund er et forhold, som angår magten og så dig og mig, altså offentligheden.
Magt-teknologierne har altid forsøgt at byde ind med forsøg på, at være den senest mest udviklede version af, hvorledes magten skal forståes, eksekveres og med et moderne udtryk: ekcelleres med. Den konstellation blev, tilbage i 1980-erne konfronteret med en ny discipin: magt-filosofien (på initiativ af Michel Foucault), og udsprang af det idehistoriske perspektiv i kølvandet på den traditionelle modsætning imellem opfattelserne af tysk og fransk filosofi. En væsentlig gren af fransk filosofi knyttede an til Nietzsche og hans inspiration fra kritikken indenfor i tysk filosofi. Og kan med andre ord spores tilbage til modsætningen imellem især Hegel og Schopenhauer på universitet i Berlin i midten af det nittende århundrede. Altså ikke noget nyt fænomen i europæisk tænkning, rent ud sagt. Og efter 1968 fik fransk filosofi overfor kapitallogikken så sin egen periode, efter især Louis Althusser, og ikke mindst også i Nordeuropæisk sammenhæng. Altsammen vand under broen for idehistorien.
Magt har temmeligt længe udløst en omgang med omstændighederne vedrørende dens håndtering, men tillige en tænkning over den, fordi dens tendens til på et tidspunkt at indvolverer sig med yderligheder aldrig har været forenlig med det brede befolkning-segment, som har skullet bære konsekvenserne heraf.
Og derfor spiller magtens forhold en afgørende rolle for den enkeltes forståelse for, hvad det betyder at befinde sig i det åbne demokratis faktuelle omgang med sin egen værdimasse. Hvad er det man som individ delegerer bort i sammenhængen, når man foretrækker demokrati fremfor andre styreformer? Er det magt eller er det værdi-sammensætningen, som den grundlægger sig i? Kort sagt: rene magtteknologiske sammenhænge eller bindingen til befolkningerne, altså offentlighederne, som i sidste ende skal stå inde for, hvad magt-repræsentanterne foretager sig med deres privilegerede positioner.
Den helt afgørende relation i den nuværende situation, drejer sig om, hvorvidt hemmelighed er blevet en for stor belastning for magtens konkrete personager, ikke overfor deres egne interne hensyn, men overfor hensynet til den noget glemte og samtidigt klart væsentligste instans i det moderne demokrati, nemlig offentligheden. Og her står parterne så med problemet: hvem tilbyder mest værdi? Fortalerne for fortsat eller udvidet hemmelighed (det magt-teknologiske synspunkt, som man ser det udfoldet i den borgerlige presse med de siddende politikere, deres nuværende administrationer og traditionelle instanser (høgene indenfor militæret og juraen ikke mindst)) eller fortalerne for en revaluering af den demokratiske værdimasse på offentlighedens vegne.
Wikileaks (m.fl. forresten) placerer sig centralt i og på offentlighedens side i sammenhængen. Og dermed kan man betragte indsatsen som et forsøg på at re-valuere forholdet imellem magt og demokratisk offentlighed. Der hár, med et noget misvisende udtryk fra den borgerlige presses side, været tale om et eventuelt, men ikke velkomment, paradigmeskift. Og ingen har fra den kant villet røbe, om skiftet reelt udelukkende var af magt-mæssig karakter, altså mere kontrol og forfølgelse på baggrund af protesten imod de fremherskende strukturer indenfor instanserne i de moderne demokratier - eller om man skulle opfatte, at der på afgørende vis er en konkret vilje til at udvikle den demokratiske værdimasse på færde.
Og der står medierne, og dermed også vores kære Information (som ingen for øvrigt bør kunne undvære, heller ikke DR og nåja også TV2, som åbentlyst udstiller sin borgerlige tilknytning), med benene solidt plantet i et skisma, som man snildt kan søge belyst fra andre steder end i sædvanlig politisk kommentator-sammenhæng eller alene med traditionelle journalistiske perspektiver; når man søger aktuel relevans med hensyn til, hvorfor offentligheden for øjeblikket ikke har behov for politisk tæppebombning, men tværtimod faktuel oplysning om, hvor den moderne verden bevæger sig hen.
Der ér med andre ord ikke udelukkende magtens perspektiver på spil, heller ikke i juridisk sammenhæng. Der er derimod demokratisk værdisammensætning i spil. Og derfor angår Wikileaks i særdeleshed offentlighedens perspektiver for, hvorledes demokratiet har mulighed for fortsat at udvikle sig. Nøgleordet er således demokratisk re-valuering på offentligheds-betingelser. Magt er der såmænd nok af. Men går den udenom dig og mig for tiden?...
Med venlig hilsen: det magtfilosofiske perspektiv
Interessant udspaltning af magt-begrebet. For undertegnede er det åbenlyst at det tekno-logistiske substrat for kommunikation er et politisk anliggende (deraf diskussionen omkring netværksneutralitet), men det er ganske sandt at dette ikke bliver betonet væsentligt i debatten. Derimod er det diskussioner af hvorvidt de personer man, med henvisning til Nicholsons tale i rollen som col. Jessep i A Few Good Men, kan kalde "mændene på borgmuren", har beføjelser til ekstreme metoder når de - efter sigende - administrerer vores interesser.
Som tidligere nævnt, mener jeg at hvis krig er en fortsættelse af politik med andre midler, er Wikileaks en fortsættelse af demokrati via andre kanaler.
Hvor er alle de danskere henne, der under JP-krisen ikke mente at ytringsfriheden kunne gradbøjes.
Se også The Guardian-artiklen: “Live with the WikiLeakable world or shut down the net. It's your choice.
Western political elites obfuscate, lie and bluster – and when the veil of secrecy is lifted, they try to kill the messenger."
http://www.guardian.co.uk/commentisfree/cifamerica/2010/dec/06/western-d...
Informationskrigen er brudt ud
Det er politikerne mod befolkningen...
Min fagforening er mega sej :-D
Jeg er ikke en unuanceret sucker for WL som flere herinde, men Internettet skal de fandme ikke pille ved.
Jeg er nok meget på linie med Caspar Hou - jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om Wikileaks, nok mest fordi jeg ikke helt forstår, hvad der foregår.
Men de skal sgu holde fingerne fra Internettet.
@Morten Kjeldgaard
Jeg vidste at jeg en dag ville få en udødelig ammunition til at forsvare anarkisme, for det har Wikileaks' tekniske formåen og bedrifter netop givet mig. Det bliver spændende at se om den offensive udenrigspolitik eller sågar parlamentarismen har udspillet sin rolle efter denne internetrevolution, om fremtidige magter vil blive tvunget til at være mere åbne i deres arbejde eller om offentligheden vil forkaste det politiske enevælde som særligt de vestlige regeringer har siddet på i alle de år.
Hørte tidligere minister Eva Kjer Hansen (V) i P1-debat sige at Wikileaks materiale og de organisationer som PROSA der lå materialet ud måtte nærmest ses som landsforrædere.
EKH påpegede dog at hun gik ind for åbenhed og ytringsfrihed men politikerne g embedsmændene skal have et rum hvor de kan tale frit og fortroligt. Folketinget skal naturligvis havde de dokumenter der er nødvendige. Men halter det ikke allerede her i det danske Folketing og de danske embeder – fx fik Rigsrevisionen ikke de dokumenter de ønskede og nu er det endda kommet frem, at den meget omtalte sygehusrapport manglede forside mv.
Dorte Sørensen
Der er ikke noget at sige til at den manglede forsiden, idet sådanne dokumenter der har cirkuleret, er attesteret som "læst" - netop på forsiden, og det ville således have afsløret hvem der havde læst den, og hvornår.
Jeg ville egentlig gerne have debatten om registrering og overvågning af borgere genstartet lige nu.
Når jeg har diskuteret registrering og overvågning tidligere er jeg tit blevet mødt 'for den rene er alting rent' - argumentet.
Folk er simpelthen ikke bange for registreringen - de har jo ikke noget at skjule!
Mit (måske svage) argument har ofte været:
Hvad nu hvis en ondsindet magt eller regering tog over og brugte registreringen til at rydde op i befolkningen (slagte bøsser og jyder fx.) - det nye styre ville have alt liggende, forberedt af os dompapper.
Nu har jeg fået et langt bedre argument.
Alt som er registreret ender før eller senere i det åbne rum - se bare på wikileaks.
Vil du have alt det, som er registreret om dig på nettet?
Vil du have alle de gange, hvor du er optaget af overvågningskameraer liggende frit tilgængeligt på nettet.
For frit tilgængeligt bliver det alt sammen, før eller siden - ikke engang hemmeligtstemplede amerikanske dokumenter på diplomatniveau kan skjules.
Tror du så nogen tager hensyn til dig?
rettelse:
Når jeg har diskuteret registrering og overvågning tidligere er jeg tit blevet mødt med ‘for den rene er alting rent’ - argumentet.
Ved læsning af den debat, der foregår omkring Wikileaks Department Cabel, får jeg det indtryk, at mange tror, at det læk vi ser nu, er udtryk for en ny fremtid med åbenhed i statsforvaltningerne...
...intet er mere forkert. Fremtiden er SORT som det Cryptonit der gør Supermand ond...
Julian Assanges og vi andre bør nyde Julian Assanges fifteen minutes...
Jørgen Jørgensen,
Ja, der er mange der som du skriver siger "jeg har ikke noget at skjule, så det er OK med mig at de overvåger mig".
Det vil uundgåeligt blive vendt til, at staten siger:
"Kun hvis du har noget at skjule, kan du have noget imod at vi overvåger dig."
Vi er på vej mod natvægterstaten.
Undksyld mig, men informationskrigen har raset i hvert fald siden 2001. Jeg har i hvert fald selv været yderst aktiv i den periode, dog mest gennem diverse peer-to-peer netværker og andre værktøjer, som jeg så ikke lige har lyst til at tale om her.
Jeg husker selv årene 2003-4 og 5 som nogle af de mest intense, men kun IT-nørderne havde en fornemmelse for det.
Julian Assanges er vodtægtsforbryder på præcis samme måde, som Saddam Hussein besad masseødelæggelsesvåben.
Vestmagterne har altid være gode for en fantasifuld løgnehistorie, når vitale interesser stod på spil.
Amerikansk lovgivning er automatiskt indbygget i finansielle institutioners økonomiske egeninteresse.
Med USA i fronten af internethandlens udbredelse er der sket en harmonisering af varer og pengeoverførsler mod hovedsageligt amerikansk lovgivning. USA's bestemmelser om handels og økonomiske transaktioner har ofte sigte udover USA's egne grænser, via regler der pålægger deres virksomheder at deres internationale handelspartnere også skal følge amerikansk lovgivning. Specielt finansielle institutioner skal acceptere amerikansk lovgivning om pengetransaktioner hvilket, gennem mange led, resultere i at når danskere skal have udbetalt et provenu fra et realkreditinstitut, skal vi underskrive en tro og love erklæring om at pengene ikke går til finansiering af terror. På lignende måder er det dermed den amerikanske definition af 'terror' der afgør om Wikileaks kan modtage donationer fra danske Visa kunder.
Det kan da ikke undre nogen, at Wikileaks vil blive trynet fra højre og venstre.
Det er da logik for perlehøns, at når alle risikerer en dag at blive næste offer, så har alle en interesse i at stoppe hvad der foregår.
Det er derfor organisationen ikke har nogen fremtid. Den skaber sig fjender blandt de magtfulde, og kun de som ingen magt har står og fryder sig for et øjeblik.
Vil man spise kirsebær med de store, må ma regne med at få spyttet sten i hovedet ...
Minder mig om Bengt Flyvbjergs bog 'Samfundsvidenskab som virker'. Baseret på bla Foucoults magtbegreb. Et væsentligt element i Flyvbjergs forslag til kritisk samfundsvidenskab kunne man kalde forskning som 'whistleblowing'. Han gir selv et eksempel på hvordan han via tilsyneladende intetsigende referater fra møder i Ålborg kommune fandt frem til at Handelsforeningen modarbejdede kommunalbestyrelsens beslutning om at formindske bilismen i midtbyen.
Metoden var minutiøs gennemgang af stakke af papir, papir. Efterfølgende en stædig offentliggørelse af en noget lyssky fraternisering mellem Handelsforeningen og et vigtigt udvalg i Byrådet, hvorigennem foreningen gjorde sin indflydelse helt konkret og ulovligt gældende. Gennem denne indsats fik Flyvbjerg mediernes opmærksomhed og hans forskning fik faktisk betydning for magtens muligheder i Ålborg... Noget lignende kunne vel tænkes omkring Wikileaks
indsats.
Og man kunne forestille sig kritiske samfundsforskeres/journalisters perspektivering af visse af de lækkede dokumentyer....
"The United States is pleased to announce that it will host UNESCO’s World Press Freedom Day event in 2011, from May 1 - May 3 in Washington, D.C.... At the same time, we are concerned about the determination of some governments to censor and silence individuals, and to restrict the free flow of information."
http://www.state.gov/r/pa/prs/ps/2010/12/152465.htm
Udsendt i går.
Roger I:
der står bla i dit link:
'This prize, determined by an independent jury of international journalists, honors a person, organization or institution that has notably contributed to the defense and/or promotion of press freedom, especially where risks have been undertaken.'
Det er som skræddersyet til Julian Assanges og Wikileaks. Får han/de prisen?
Aftale om USA's registrering af Europæeres SWIFT bankoverførelser:
'USA følger dit kreditkort'
http://epn.dk/privat/article2138198.ece
http://www.guardian.co.uk/media/2010/dec/08/paypal-us-pressure-wikileaks...
Lad os lige vende tilbage til den borgerlige presses pushing omkring det påståede 'paradigmeskift' (Kuhn, forøvrigt i en ganske anden sammenhæng), når den nu håbløst forsøger at fremstille Wikileaks som repræsentant for, at det enten skulle være en ny omgang socialistisk revolution eller også politisk kriminalitet, som er på færde. Hvilket langt fra er tilfældet.
Det ér derimod alene magtens tabubelagte og uartikulerede eksklusitivet, som er blevet italesat, men klart indenfor rammerne af dels det moderne demokrati og dels vilkårerne indenfor i tidens informationssamfund. Og det har udløst den højspændte retorik og de fejlbehæftede referencer fra borgerlig side. Altså problemerne med ekskusiviteten. Men demokrati er for den politiske filosofi et af de mest åbenlyse midler imod eksklusivitet helt tilbage fra Revolutionsepoken og Les Philosophes. Borgerligheden burde læse på lektien - ellers forlanger vi dælems snart offentliggjorte tests i den...
Med venlig hilsen
E-planet på 2010-12-08 21:10 CET:
Here’s the key:
5394092638231506
5244421928738437
5184024041334647
5534453741125533
5246441684058026
5448886398553983
5554795285475905
5178941827357294
5587061643660386
E-planet på 2010-12-08 21:11 CET:
Key:
http://pastebin.com/sLg7arDw
Hvor stort er mon presset på Paypal, Visa, American Express og andre amerikanske internet betalingssystemer?
Tilsyneladende er de ligeglade med nogle 'åndsvage kunder'. der slår sig lidt i tøjret og truer med at opsige deres accounts:
"Thank you for contacting PayPal.
For security reasons we cannot discuss any details of a PayPal account with a third party. The status of a PayPal account can only be discussed with the account holder to ensure that sensitive account information is not disclosed. For more information regarding WikiLeaks donations, we advise you to contact the organisation called Wau Holland used to raise funds for WikiLeaks.
Here’s how to close your PayPal account:"
Men kan de mærke protesterne reelt? Er der virkelig en stor gruppe frustrerede 'verdensborgere', der øjner en mulighed for at bryde gennem den amerikanske dominans af alles liv og færden; den pseudoidyllisering af 'de fleste er flinke folk som mankan stole på' og du kan trygt handle på ebay, amerikanerne passer på dig?
Jeg opgir gerne internetkøbsmuligheden for at udtrykke en frustration over at forholdene i verden og amerikanerne i særdeleshed er langt mere brutale og udemokratiske end vi for at vide.
Et indlæg på en wikileak relateret historie om Shell's magtmisbrug i Nigeria udtrykker det således:
"I must confess I used to respect the US, but the behaviour of the government and a significant number of its politicians has totally repelled me. It is sad that the vast majority of fine American citizens will never see what their government is despoiling in their name. All around me are friends who are cancelling PayPal and Amazon accounts, cutting up credit cards and quietly joining Wikileaks support mechanisms. Even I donated to Wikileaks yesterday, via its German bank account. None of us could ever have been call "activists".
We are in strange times, but ironically, in positive times. We are throwing off the shackles of misinformation, of backdoor deals, of spin and hype.
I truly believe that this Wikileaks episode will prove to be a turning point in the information age, an epiphany."
Måske er det vigtigste i hele denne wikileak episode, at folk finder sammen i multinationale protester over de vestlige pseudodemokratier? Protesten skal dog organiseres bedre - mon ikke det kommer?
an epiphany = a moment of sudden revelation or insight.