Iran annoncerer egen atom-produktion

Beirut – Irans annoncering af en komplet egenproduktion af atombrændsel – fra uranmalm til reaktor-brændselsstokke – sendte i går chokbølger gennem det globale nyhedstapet.

Ifølge Irans atomenergichef, Ali Akbar Salehi, er landet nu selvforsynende med atombrændsel. I 2009 forlød det, at Iran er ved at løbe tør for yellow cake (materialet, der forudsætter produktion af beriget uran, red.), og som blev indkøbt i Sydafrika i shah-tiden. Men iranerne har brudt uranmalm i egne miner og siger nu, at de kan berige deres uranbrændsel.

Nyheden synes timet til både at påvirke de nye forhandlinger, Iran i dag indleder i Genève med FN’s fem faste sikkerhedsrådsmedlemmer plus Tyskland, og som kommentar til Wiki­leaks afsløringer i sidste uge af flere arabiske regeringers opfordringer til USA om at bombe Iran for at stoppe dets atomprogram. Iran mistænkes for udvikling af kerne­våben, men fastholder, at atomprogrammet kun har civile formål.

Ingen uro

Wikileaks seneste ’sending’ af indberetninger fra de mellemøstlige USA-ambassader, som Beirut-avisen al-Akhbar har delt med Information, vil at dømme efter arabiske mediers dækning influere den offentlige mening, men ikke flytte noget substantielt, der ændrer USA’s strategiske mål og Washingtons forhold til de arabiske allierede.

En undtagelse er Libanon, hvis regering vakler under presset fra en forventet FN-rapport, der menes at udpege shia-partiet Hizbollah som skyldig i mordet på sunni-­lederen Rafik Hariri i 2005. Med de lækkede indberetninger har Hizbollah fået skyts til beskyldninger mod FN’s tribunal for at være
i lommen på USA – og dermed Israel.

FN’s efterforskningschef, canadieren Daniel Bellemare, konsulterede de amerikanske diplomater ved sin tiltræden i januar 2009 om eventuel løsladelse af fire libanesiske sikkerhedschefer, som hans forgænger, Detlev Mehlis, fik anholdt for meddelagtig i mordet i sommeren 2005.

’Drenge i korte bukser’

Bellemare overvejede at overføre de fire til forvaring i Haag, men undlod det af frygt for, at de ville blive løsladt og derefter søge politisk asyl i Holland. Bellemare løslod dem i Libanon, men under skærpet overvågning.

Dokumenterne viser også, at FN-tribunalets efterforskere følte sig behandlet som »små drenge i korte bukser« i Syrien, som indtil 2009 var mistænkt for at stå bag Hariri-mordet. Når efterforskerne bad om dokumenter, fik de »40.000 sider på arabisk«, der blev oversat »til ingen nytte«. Når de udbad sig yderligere materiale fik de andre 40.000 sider, igen på arabisk. Daniel Bellemare har i flere interview ikke udelukket, at Syrien kan inddrages i sagen, om end fokus nu er på Hizbollah.

En sigende detalje er, at premierminister Saad Hariri, mordofferets søn, greb ind i udnævnelsen af fire libane­siske dommere til FN-tribunalets panel på 11 jurister. Af en indberetning fra januar 2009 fremgår det, at Bellemare »i fortrolighed« indstillede en af de fire som tribunalets vice-chefanklager, men at Saad Hariris udelte mis­nøje betød, at regeringen ikke godkendte den pågældende dommer, som Harir fandt »for uafhængig«.

Hvad disse og flere andre indberetninger fra Libanon viser, er Saad Hariris vestligt orienterede 14. marts-regerings permanente kontakt til amerikanerne, men som al-Akhbars redaktør Ibrahim Amin anfører i en leder »ikke som ligeværdige, kun som leverandører af oplysninger til amerikanerne. Det var dem, der stillede spørgsmålene«.

Clinton på lappetur

Såvel udenrigsminister Hillary Clinton som forsvars­minister Robert Gates har søgt at lappe på skadevirkningerne af Wikileaks-afsløringerne. Gates er i Oman med »Iran på dagsordenen«, som det hedder i nyhedstelegrammerne, og Clinton talte fredag på et sikkerhedstopmøde i Bahrain, hvor arabiske ledere hørte på, og hvor hun gentog sin fordømmelse af afsløringerne som »uansvarlige«, »ulovlige« og »tankeløse« og gentog sin
regerings hensigt om at hindre Irans udvikling af et atomprogram.

Clinton, som var på længere rundtur i Centralasien og Mellemøsten, blev opmuntret i Bahrain, da udenrigs­ministeren for den lille ørkenstat åbent gentog det, som Wikileaks har citeret kongen, Hamad al-Khalifa, for at have sagt i fortrolighed, nemlig at »vi kan aldrig acceptere at leve med, at Iran får kapacitet til at fremstille et kernevåben«.

Nogle iagttagere mener dog, at de seneste Wikileaks-læk, hvoraf kun en brøkdel til nu er offentliggjort, vil øge presset på Obama-administrationen for at inddæmme Iran. Andre analytikere peger på, at Wikileaks-afsløringerne viser, at Obama ikke har til hensigt at angribe Iran militært, og at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ikke har grund til at fejre, at hans sunniarabiske naboer er enige med ham i, at Iran bør bombes til at adlyde Vesten.

En vurdering på den Qatar-baserede nyhedskanal al-Jazeeras hjemmeside er således, at intet militært angreb vil kunne stoppe Irans udviklingsprogram. Gårs­dagens nyhed om iransk selvforsyning af hele produktionsprocessen tyder da også i den renting.

lael@information.dk