Læsetid: 2 min.

Irans regering sætter uropoliti ind efter økonomiske reformer

Regeringen forudser uroligheder, fordi elpriserne tredobles og benzinpriserne firdobles
22. december 2010

Iranerne står over for enorme stigninger i benzin- og fødevarepriser, efter at regeringen i Teheran er begyndt at implementere besparelser i subsidier trods politisk uenighed og frygt for uroligheder. Uropolitiet blev søndag indsat på de vigtigste pladser og tankstationer i hovedstaden og andre store byer, da den nye prisordning trådte i kraft. Ifølge nyhedsbureauet ILNA er prisen på benzin blevet firdoblet, gaspriserne er mere end femdoblet, og prisen på elektricitet er næsten tredoblet. Priserne på mel og brød priserne er også steget.

Præsident Ahmadinejad betegner reformen som »det største kirurgiske indgreb« i Irans økonomi i et halvt århundrede. Da den grønne oppositionsbevægelse i november forsøgte at udnytte utilfredsheden med den økonomiske situation, advarede han demonstranter mod at udnytte situationen og sagde, at de ville komme til at »fortryde det til evig tid«.

Den økonomiske plan skulle være trådt i kraft i september, men gentagne udsættelser ses som bevis på en alvorlig bekymring for planens virkning.

Tilskud holdt prisen på fladbrød nede til 1.000 rial (50 øre), men i de seneste måneder er den steget markant. Officielt er inflationen omkring 10 pct., men eksperter vurderer, den er højere på mad og andre dagligvarer. Økonomen Fariborz Raisdana blev lørdag anholdt efter et interview med BBC Persian, hvilket ses som et klart signal om, at regeringen er parat til at knuse protester mod nedskæringerne.

Da der i 2007 blev indført rationering på benzin, udløste det optøjer, og denne gang virker iranerne til at være mest bekymret over prisstigninger på offentlig transport: »Benzin er et følsomt emne for iranere, fordi de fleste mennesker tager taxaer eller busser,« siger Babak Shirazi, der er lærer.

Falsk statistik

Det er svært at vurdere den iranske økonomi på grund af manglen på og hemmeligholdelsen af pålidelige data:

»At forstå den iranske økonomi er ligesom at lægge et puslespil, hvor der mangler et stort antal brikker,« siger iranekspert Ali Ansari fra University of St. Andrews i Skotland: »Regeringen har været meget bekymret over udsigten til tilskuddenes afskaffelse. Den mener, at der er mulighed for offentlige optøjer, og den har formentlig ret.« Reformerne blev bebudet for lang tid siden og betragtes som et presserende indgreb, fordi tilskud til fødevarer og brændstof anslås at koste staten mellem 390 og 560 mia. kr. om året - omkring en fjerdedel af landets BNP. Men kompensationstilskud vil pålægge staten en ny byrde, og offentlige virksomheder bliver beskyttet, så besparelserne er begrænsede.

Hassan Hakimian, ekspert i Irans økonomi, mener, at besparelserne er en større udfordring for styret end følgerne af FN's sanktioner pga. det iranske atomprogram: »Nedskæringerne bliver upopulære, men de er en nødvendig medicin. De fleste iranske økonomer sætter ikke spørgsmålstegn ved behovet for reformer, men ved den måde, hvorpå de gennemføres,« siger han. Ahmadinejads kritikere har fokuseret på hans manglende evner på det økonomiske område. Storayatollah Nasser Makarem Shirazi, som er en førende forsker fra byen Qom, beskyldte for nylig regeringen for at lyve om den økonomiske situation: »Der bliver konstant offentliggjort statistikker om lavere inflation, men det er i modstrid med, hvad folk kan se med deres egne øjne.«

© Guardian & Information 2010

Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu