Læsetid: 4 min.

Israels regering slår revner i uenighed om palæstinensiske forhandlinger

Mens palæstinenserne forbereder diplomatisk FN-offensiv, sætter udenrigsminister Avigdor Lieberman ord på Israels skjulte dags-orden. Senior-minister fra Arbejderpartiet advarer om, at Israels eksistens er på spil
28. december 2010

En tydeligvis frustreret Avigdor Lieberman, Israels udenrigsminister og leder af regerings-koalitionens næststørste parti, Yisrael Beiteinu (Israel Vort Hjem), luftede søndag en 'plan B', han mener kan erstatte de strandede fredsforhandlinger med palæstinenserne.

Dermed opnåede han to ting: At udstille Benyamin Netanyahus Likud-ledede koalition som lammet i spørgsmålet om fortsatte fredsforhandlinger i USA-regi. Og at sætte ord på den strategi, palæstinenserne hele tiden har mistænkt Israel for at have som skjult dagsorden, nemlig at trække forhandlingsprocessen ud og bevare status quo med midlertidige arrangementer for sikkerhed, økonomi og bevægelsesfrihed.

En sådan midlertidig aftale er kernen i Liebermans endnu ikke fuldt offentliggjorte plan B og vil sikre Israel fortsat militær kontrol over Vestbredden, men overlade sikkerhedskontrollen til PA, det palæstinensiske hjemmestyre - dvs afværge angreb på israelske mål i det besatte område og i selve Israel.

I menneskesprog betyder det, at PA forpligter sig til politiopgaver på Israels vegne ved bl.a. at anholde og fængsle palæstinensere med tilknytning til Hamas og andre modstandsorganisationer. Hamas har kontrol med Gaza, men har også medlemmer på Vestbredden, hvor flere af dem allerede nu sidder fængslet.

'Ikke regeringens plan'

Lieberman afslørede indholdet af sin plan B på et møde med israelske diplomater, og få timer senere reagerede Benyamin Netanyahus kontor med en erklæring om, at premierministeren alene tegner Israels udenrigspolitik, og at Liebermans plan alene repræsenterer hans personlige synspunkter, ikke Israels regerings.

Netanyahu er stadig formelt villig til at forhandle om de tilbageværende knaster i den israelsk-palæstinensiske konflikt, først og fremmest Jerusalems fremtidige status, spørgsmålet om flygtninges ret til tilbagevenden og faste grænser. Men han har afvist et amerikansk pres for at forlænge det byggestop for jødiske bosættelser i det arabiske Østjerusalem, som PA har krævet som minimum for at genoptage forhandlingerne om en endelig løsning. Netanyahu har også kategorisk afvist, at der kan blive tale om at gøre Østjerusalem til hovedstad i en palæstinensisk stat, et kardinalpunkt på listen over palæstinensiske krav til en fredsaftale.

Anerkendes grænsen?

Liebermans åbenmundethed - bl.a. fortalte han diplomaterne, at hvis Netanyahu forsøgte at skabe en samlet politik for forhandlingerne, ville koalitionsregeringen kollapse - sætter samtidig spotlyset på Israels diplomatiske dilemma. PA-styret, med PLO-præsidenten Mahmoud Abbas i spidsen, har med støtte fra Den arabiske Liga forberedt et resolutionsforslag til FN's sikkerhedsråd, der fordømmer de internationalt ulovlige bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem og kalder dem »en forhindring for fred«. Desuden arbejder PA-styret på at søge anerkendelse som palæstinensisk stat inden for 'den grønne linje', der skilte Israel fra de arabiske områder frem til junikrigen i 1967, og som er palæstinensernes udgangspunkt i forhandlinger om grænsedragning ved en fredsaftale.

Det har vakt bekymring i Israel, at fem latinamerikanske lande, bl.a. Brasilien og Argentina, på det seneste har anerkendt den ikke-eksisterende palæstinensiske stat. I 1988, da PLO-leder Yassir Arafat for første gang anerkendte Israels eksistens på 78 pct. af det tidligere britiske mandatområde Palæstina - svarende til 1967-linjeføringen - udråbte han også den palæstinensiske stat in spe. Ifølge de seneste opgørelser har 104 (nogle kilder siger 126) af verdens 194 stater anerkendt denne uafhængighedserklæring, men hidtil har de tunge FN-medlemslande holdt sig tilbage. Brasiliens og Argentinas skridt fik arbejds- og handelsminister, Arbejderpartiets Benjamin Ben-Eliezer, til at reagere på søndagens regeringsmøde i Jerusalem.

»Vi må gøre alt for at genoptage dialogen med palæstinenserne,« sagde han ifølge avisen Ha'aretz, »også selvom det koster en ny periode med frysning af bosætter-byggerier i nogle få måneder. Jeg vil ikke blive forbavset, hvis hele verden i løbet af et år har anerkendt en palæstinensisk stat, herunder også USA. Så vil vi spørge os selv, hvor vi var, og hvad vi gjorde«.

'Israels eksistens på spil'

Ben-Eliezer advarede mod Israels stigende internationale isolation, der truer med at gøre landet til en 'illegitim stat'. »Israels eksistens er på spil,« sagde han.

Foreløbig har USA formelt afvist, at palæstinenserne kan bringe konflikten om de jødiske bosættelser op i sikkerhedsrådet. Det er et forhandlingsspørgsmål mellem parterne, ikke et FN-anliggende, er meldingen fra Washington. Repræsentanternes Hus har tillige vedtaget en erklæring, der afviser at anerkende en palæstinensisk stat nu. EU har reageret med en erklæring om, at »diplomatisk anerkendelse vil finde sted på et passende tidspunkt«, altså ikke nu.

Men det har skabt usikkerhed i Jerusalem, at USA ikke direkte har lovet Israel et veto, dersom PA-anmodningen om FN-fordømmelse af de ulovlige bosættelser alligevel kommer op i sikkerhedsrådet, hvor USA lige nu har formandskabet, men hvor det fra januar varetages af Bosnien-Herzegovina.

I følge Ha'aretz har de øvrige permanente sikkerhedsrådsmedlemmer, Rusland, Kina, Frankrig og Storbritannien, tendens til at sætte det PA-arabiske resolutionsforslag til afstemning. I modsætning til tidligere er resolutions-forslagets ordvalg moderat og fri for anti-israelsk retorik. Det udtrykker simpelt hen fordømmelse af »alle handlinger fra Israel med det formål at den demografiske struktur, karakter og status i de besatte områder, som strider imod international lov«. Dokumentet genkalder den såkaldte køreplan for fred fra 2003 (som Danmark var medforfatter af i egenskab af EU-formandkabet på det tidspunkt) og opfordrer Israel til at stoppe ulovligt byggeri.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu