Nyhed
Læsetid: 3 min.

Italiensk-russisk alliance gør EU sårbar på energiområdet

Afsløringer fra Wikileaks understreger, at Berlusconis energipolitiske samarbejde med Putin skader amerikanske og europæiske interesser
Afsløringer fra Wikileaks understreger, at Berlusconis energipolitiske samarbejde med Putin skader amerikanske og europæiske interesser
Udland
14. december 2010

ROM -Wikileaks har med offentliggørelsen af lækkede dokumenter fra det amerikanske diplomati bidraget til en forståelse af magtspillet i Italien.

Af indberetningerne til og forespørgslerne fra Washington fremgår det, at den amerikanske holdning til Berlusconi begyndte at ændre sig i 2008. Under et besøg i Tyrkiet udtalte Berlusconi, at USA havde »provokeret« Rusland ved at anerkende Kosovos selvstændighed, fremture med planerne om et missilskjold og tilskyndet til samarbejde mellem NATO og Ruslands nabolande, Georgien og Ukraine. Indtil da havde Bush-regeringen satset på Berlusconi som garant for amerikanske interesser i Italien, hvor USA har udstationeret 13.000 soldater på 116 baser. I en indberetning fra oktober 2005 viderebringer ambassadør Spogli, der som Harvard-studerende delte værelse med George W. Bush, Berlusconis ønske om at få lov til at tale i Kongressen i Washington for at »styrke sine muligheder« ved det forestående parlamentsvalg. Bush tøvede ikke med at støtte Berlusconi, som havde trodset den offentlige opinion og sikret italiensk deltagelse i krigene i Afghanistan og Irak.

Få uger inden Barack Obamas indsættelse i januar 2009 fremkaldte konflikten om de russiske rørledninger i Ukraine, som skabte forsyningsproblemer i mange europæiske lande, fornyet bekymring omkring det energipolitiske samarbejde mellem Italien og Rusland:

»Selv udenrigsminister Frattini indrømmer, at han ikke har nogen indflydelse på Berlusconi, hvad angår Rusland,« skrev den afgående amerikanske ambassadør i Rom, Ronald Spogli, i januar 2009, ifølge de lækkede Wikileaks dokumenter.

Russisk energi

Ruslandsekspert Jeffrey Mankoff skrev følgende i en rapport om gaskrisen for tænketanken Council on Foreign Relations:

»Europas energisikkerhed er blevet tæt forbundet med Ruslands udenrigspolitiske målsætninger og interesserne hos en række uigennemsigtige, ofte statsdrevne virksomheder som Gazprom, Rosneft og RosUkrEnergo, som fremmer korruption og skævvrider markedet.«

Mankoff er siden blevet hyret som udenrigsminister Hillary Clintons rådgiver. Baggrunden for en stor del af den lækkede korrespondance mellem det amerikanske udenrigsministerium og ambassaderne i Rom og Moskva fremgår således af Mankoffs rapport, Eurasian Energy Security, om Europas problematiske afhængighed af russisk gas og manglende evne til at udvikle en fælles energipolitik. 25 pct. af italienernes energiforbrug er russisk gas, mens tyskerne køber hele 36 pct. af deres energi i Rusland:

»Konsekvenserne af Ruslands energidrevne genopblomstring burde være blandt de europæiske lederes topprioriteter,« skriver Mankoff og tilføjer:

»Energiressourcerne er soklen, som den magt, hvormed Putin forsøger at påvirke europæisk politik, hviler på. Det personlige forhold til Silvio Berlusconi tjener dette formål: at indsprøjte korruption i de øvrige lande, dele Europa, gøre EU sårbar over for den russiske energiafpresning.«

Derfor bad Udenrigsministeriet i januar 2010 ambassaderne om at undersøge alle omstændigheder omkring energisamarbejdet: »Eni, Italiens halvstatslige energikonglomerat, er Gazproms største partner i forsøget på at anlægge South Stream-rørledningen, og vi er meget interesserede i, hvordan de to selskaber samarbejder.«

Trojansk hest

Projektet om rørledningen under Sortehavet er Gazproms svar på EU-landenes Nabucco-rørledning, som efter planen skal føre gas fra Irak, Aserbajdsjan, Turkmenistan og måske Egypten til Vesteuropa gennem Tyrkiet og dermed mindske EU-landenes afhængighed af russisk gas. Enis tabsgivende investeringer i South Stream foranlediger amerikanerne til at betragte Berlusconi-regeringen, der er hovedaktionær i selskabet, som en trojansk hest i europæisk energi- og sikkerhedspolitik. Det amerikanske diplomatis overvejelser vidner om en stigende bekymring for den russisk-italienske alliance som et symptom på, at sammenhængen mellem politik, erhvervsliv og organiseret kriminalitet er blevet et strukturelt kendetegn for Europa: »Gasrørledningerne er en privilegeret metode til korruption i stor skala,« udtaler Jeffrey Mankoff til La Repubblica.

»I de overordnede spørgsmål virker det, som om de økonomiske forhold mellem Rusland og Italien er dikteret af de to regeringsledere, som har en direkte forbindelse til hinanden og besidder nogle af deres respektive landes største formuer. Uanset hvad de anvender disse midler til, er det ikke sandsynligt, at det kun tjener rent kommercielle eller profitmæssige formål,« rapporterer ambassaden i Moskva og citerer en italiensk kilde, som Wikileaks har anonymiseret: »Det virker, som om alt, hvad der sker på de lavere niveauer, er spil for galleriet.«

Serie

Cablegate

Seneste artikler

  • Saudi-Arabiens frihjul

    14. december 2010
    Det vakte opsigt da seriøse aviser som The New York Times, The Guardian og - i al beskedenhed - Information citerede, hvad Wikileaks-dokumenter havde at fortælle om det tætte, ja, intime saudi-amerikanske forhold
  • Rusland ønsker at lægge låg på NATO-afsløring

    8. december 2010
    NATO's hemmelige beredskabsplan mod et russisk angreb på Baltikum og Polen har foreløbig ikke affødt kritiske reaktioner fra Kreml. Strategien om at lade som ingenting tjener Ruslands interesser, vurderer professor
  • Hackeren, der står til 52 års fængsel

    7. december 2010
    Den amerikanske militæranalytiker Bradley Manning er mistænkt for at have lækket de mere end 250.000 diplomatiske dokumenter til Wikileaks
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her