Nyhed
Læsetid: 4 min.

Koran skrevet med Saddams blod

Irakerne diskuterer, om man skal ødelægge alt, hvad der har med den tidligere diktator at gøre
De mange sider skrevet   med Saddam Husseins blod   er gemt forsvarligt væk i en moské i Bagdad.

De mange sider skrevet med Saddam Husseins blod er gemt forsvarligt væk i en moské i Bagdad.

Getty Images

Udland
21. december 2010

BAGDAD - I et uhyggeligt forsøg på at udvise fromhed lod diktator Saddam Hussein den hellige skrift skrive med sit eget blod. I løbet af to år i slutningen af 1990'erne lod Saddam Hussein en sygeplejerske tappe 27 liter af hans blod og fik en islamisk kalligraf til at bruge det som makabert blæk til en afskrivning af Koranen. Resultatet er nu låst inde bag tre tykke døre i moskeen i det vestlige Bagdad, som Saddam kaldte for »alle kriges moder«. Sheikh Ahmed al-Samarrai er leder af en fond for Iraks sunnimuslimer. Bag døren bag ham ligger den berygtede udgave af Koranen.

At nå hertil har været en besværlig proces. På den ene side har regeringen gjort alt for at forhindre os i at få adgang. Den shiamuslimske regering vil meget gerne undgå, at alle symboler, der kan ære resterne af Baath-bevægelsen, som stadig dagligt iscenesætter bombeattentater og mord, dukker op. Sunnierne er bange for repressalier fra regeringens side, hvis de åbner dørene, og for guddommelig misbilligelse, hvis de behandler denne særligt grusomme udgave af Koranen med den ærbødighed, som tilkommer en hellig bog:

»Det var forkert af ham at lade den skrive med hans eget blod,« siger Sheikh Samarrai: »Det er haraam (forbudt, red.).«

På trods af dette fortæller Samarrai, at han passede på dokumentet og skjulte siderne i sit eget hus og hos slægtninge, da kaos brød løs efter invasionen i 2003:

»Jeg vidste, at det ville blive meget eftertragtet, og vi traf en beslutning om at passe på det. Men det er ikke nemt at forstå nu. Man skal bruge tre nøgler for at få adgang til det, og ingen af dem befinder sig det samme sted. Jeg har den ene, politimesteren i området har en anden, og den tredje befinder sig i en anden del af Bagdad. Et råd skal give sin tilladelse, hvis man skal have adgang.«

Afbaathificering

Mens Irak langsomt er ved at danne sin fjerde regering siden Bagdads fald i 2003, retter opmærksomheden sig mod de vanskelige spørgsmål: Hvad skal man stille op med de vartegn og relikvier, som blev lavet under Saddams regime, men også er blevet Iraks kendetegn? F.eks. er de krydsede sværd, som dannede indgang til Saddams militærparader på en plads i det centrale Bagdad, nu blevet et kendetegn for byen ligesom Hagia Sofia-moskeen i Istanbul eller den gamle bydel er det for Damaskus. Politikeren Ahmed Chalabi, som som i de første år efter Saddam-styrets fald var leder af den nationale kommission for samfundets afbaathificering, står stejlt på, at de skal væk: »De største talenter i Irak blev beordret til at producere monumenter, som var beregnet på at undertrykke folket. De er ødelæggende for irakernes psyke og en klar påmindelse om totalitarismens konsekvenser og en idealisering af en person, der står for det onde. Monumenterne har ikke bibragt Irak noget og har intet æstetisk at tilbyde.«

Saddams brutalitet

Andre, som også har spillet en vigtig rolle, er mere positivt indstillede:

»Han regerede og ydede indflydelse på verden,« siger Mowaffak al-Rubaie, som fulgte Saddam til galgen: »Han var en dårlig del af vores historie, men vi behøver ikke at begrave alt fra denne periode. Vi har brug for at huske både det gode og det dårlige.«

»Vi bør ikke fjerne alt, som er kommet til under Baath-partiets regime,« siger Ali al-Moussawi, talsmand for premierminister Nour al-Maliki på sit kontor: »Nogle skulpturer, der kun handler om diktatur og kontrol over Irak, bør fjernes. De har etniske og sekteriske betydninger. Der skal ikke være statuer af Saddam i det offentlige rum. Det fortjener han ikke.« Men Moussawi er mere åben over for et kompromis omkring blodkoranen: »Vi bør beholde den som et dokument, der viser Saddams brutalitet. Måske kan det i fremtiden udstilles på et privat museum, ligesom souvenirs fra Hitlers og Stalins regimer.«

For besværligt

Abbas Shakir Joody al-Baghdadi er den kalligraf, som i et telefonopkald fra tyrannen fik ordre til at skrive Koranen af. Saddam ældste søn, Uday, havde netop overlevet et mordforsøg. Resultatet af Baghdadis arbejde er en udsøgt bog:

»Jeg kan ikke lide at tale om det,« siger al-Baghdadi over telefonen fra den amerikanske stat Virginia, hvor han nu bor. »Det var en smertefuld del af mit liv, som jeg ønsker at glemme.«

I moskeen er Sheikh Samarrai nervøs. Han frygter den vrede, han vil påkalde sig fra regeringen og måske også højere magter, hvis han åbner den sidste dør: »Man ville være nødt til at stå 10 meter fra siderne, som ligger bag glas,« siger han og træffer så sin beslutning: »Det er det ikke værd. Det vil bare give alt for meget besvær.«

 

© Guardian & Information 2010
Oversat af Mads Frese

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her