Nyhed
Læsetid: 4 min.

Krigen går godt - nej, skidt

Inden for den amerikanske regering er der varierende bedømmelser af, hvordan krigen i Afghanistan går efter indsættelsen af 30.000 ekstra soldater. Uenigheden opstår på et tidspunkt, hvor tvivlen om hele projektets succes gror
I dag vil præsident Obama - der besøgte Afghanistan tidligere på måneden - forelægge regeringens årlige evaluering af indsatsen i Afghanistan og Pakistan, som giver ret høje karakterer til øverstbefalende general David Petraeus' kontraoprørsstrategi. Men krigen i Afghanistan går ikke så godt, som USA's militær gerne giver udtryk for. Det fremgår af to fortrolige rapporter, udarbejdet af USA's 16 efterretningsagenturer.

I dag vil præsident Obama - der besøgte Afghanistan tidligere på måneden - forelægge regeringens årlige evaluering af indsatsen i Afghanistan og Pakistan, som giver ret høje karakterer til øverstbefalende general David Petraeus' kontraoprørsstrategi. Men krigen i Afghanistan går ikke så godt, som USA's militær gerne giver udtryk for. Det fremgår af to fortrolige rapporter, udarbejdet af USA's 16 efterretningsagenturer.

Jim Watson

Udland
16. december 2010

Krigen i Afghanistan går ikke så godt, som USA's militær gerne giver udtryk for. Det fremgår af to fortrolige rapporter, udarbejdet af USA's 16 efterretningsagenturer, som er blevet lækket af kilder i Kongressen til The New York Times.

I den ene rapport om Pakistan hedder det, at uden en optrapning af den pakistanske hærs indsats mod afghanske Taleban-styrker i landets nordvestlige stammeområder vil »chancen for succes være begrænset«. Taleban søger ly og henter forsyninger på den anden side af grænsen med Pakistan.

I en anden rapport om Afghanistan ses de manglende fremskridt med opbygningen af ansvarlige demokratiske institutioner, et fungerende retsvæsen og et skift fra opiumfremstilling (en finansiel kilde for Taleban-styrker) til andre afgrøder som en klods om benet for de nylig beskedne militære vindinger i Helmand- og Kandahar-provinserne.

De to rapporter indgår i efterretningstjenesternes årlige bedømmelse af trusler mod USA's nationale sikkerhed (National Intelligence Estimate). Det er ikke usædvanligt, at fortrolige oplysninger bliver lækket; det tilsvarende skete i forbindelse med Irak-krigen.

Obamas krigsrapport

USA's forsvarsministerium, der traditionelt fremlægger en mere optimistisk vurdering af situationen på slagmarken, har på forhånd kritiseret efterretningstjenesterne for at udelade de seneste to måneders fremskridt i det sydlige Afghanistan. Pentagon fremhæver, at rapporterne blev færdige kun en måned efter, at de 30.000 ekstra soldater, sendt til landet af præsident Barack Obama, kom på plads i september.

Uoverensstemmelse mellem militæret og efterretningstjenesten er ikke usædvanlig, men det kommer på et tidspunkt, hvor afstandtagen mod krigen i Afghanistan vokser i Kongressen og i den amerikanske befolkning.

I dag vil præsident Obama forelægge regeringens årlige evaluering af indsatsen i Af-ghanistan og Pakistan, som giver ret høje karakterer til øverstbefalende general David Petraeus' kontraoprørsstrategi og peger på genindtagelse og stabilisering af territorier i Helmand og Kandahar.

Det forventes, at præsidenten vil bekendtgøre påbegyndelsen af tilbagetrækningen af de 100.000 amerikanske soldater i juli 2011 og en overdragelse af ansvaret for bekæmpelsen af Taleban-styrkerne til Afghanistans optrænede hær og sikkerhedsstyrker i 2014.

Men detaljerne vil mangle. »Obama vil ikke bebude et præcist antal soldater at trække hjem, ej heller en fast tidsramme,« beklagede den tidligere formand for Council of Foreign Relations, Leslie Gelb, i et blogindlæg for nylig.

Midt i en alvorlig økonomisk krise vil udgifterne til krigen i Afghanistan stige til 100 mia. dollar om året - broderparten skyldes indsættelse af 30.000 flere soldater og en tredobling af den civile bistand til Afghanistan og Pakistan, som den særlige udsending, nu afdøde Richard Holbrooke, var ansvarlig for.

Kritik af bevillinger

Det har allerede givet anledning til knurren i det Demokratiske partis rækker. I går sagde det demokratiske kongresmedlem Adam Smith (medlem af forsvarsudvalget i Repræsentanternes Hus) på et pressemøde i Washington, at Obama vil komme under voksende pres fra venstrefløjen i partiet.

Uden synlige fremskridt kan det blive vanskeligt for præsidenten at få sit eget parti til at bevilge 100 mia. dollar om året frem til 2014.

»Vi har ikke i sinde at blive ved med at bekæmpe Taleban-militsen på denne måde i de næste 20 år,« formanede Smith præsidenten.

På den baggrund kan det ikke udelukkes, at Obama bliver nødt til at søge støtte fra det mere krigsvenlige Republikanske parti i Kongressen til at skaffe de nødvendige stemmer til krigsbevillingerne inden præsidentvalget i 2012. Det ville ikke være en ideel situation for en præsident, som allerede er upopulær på sit partis venstrefløj og som har behov for entusiastisk opbakning fra kernevælgere i valgkampen.

Elitens tvivl

Obama må også se i øjnene, at flere og flere i den USA's udenrigspolitiske elite - der stadig domineres af demokrater - vil stige af vognen og snart begynde at ytre tvivl om hele projektet. Elitens doyenne, Leslie Gelb, kan f.eks. ikke se, hvilke strategiske interesser, der skulle stå på spil i Afghanistan: »Af-ghanistan var af strategisk interesse for USA efter terrorangrebet i 2001. Det er landet ikke længere. Hvorfor skal USA's styrker blive og degradere Taleban og al-Qaeda, indtil den afghanske hær kan overtage kampen? Afghanistan er kun et ud af flere lande, hvor der findes terrorister. Senest har vi set dem i Sverige,« skriver Gelb.

I den henseende kan tabet af Richard Holbrooke, en højtstående diplomat dybt respekteret i den udenrigspolitiske elite, gå hen og blive et problem for Barack Obama og udenrigsminister Hillary Clinton. Når Holbrooke med sit tillidsfulde renommé ikke længere er der til at forsvare krigen i Afghanistan, hvem skal så gøre det?

»Det er som om, vi er kommet til et punkt, hvor man i eliten erkender, at selv ikke de skarpeste hjerner kan finde en løsning på konflikterne i Afghanistan og Pakistan. Når Holbrooke ikke kunne, så ...« siger journalist James Traub, der ofte har besøgt og skrevet om de to lande i The New York Times Magazine og Foreign Policy Magazine.

»USA må nok erkende, at vi simpelthen ikke har mulighed for at reformere det afghanske samfund og få Pakistans hær til at kappe båndene til Taleban, og uden det er general Petraeus' gradvise fremskridt på slagmarken ikke bærbare.«

Borgerkrig på ny ...

Indtil for kort tid siden støttede Traub en fortsættelse af krigen i Afghanistan. Nu nærer han alvorlig tvivl om strategien og hælder til en tilbagetrækning sammenkoblet med en kontraterrorstrategi bestående af specialstyrker og droner rettet mod al-Qaeda og allierede Taleban-styrker.

»Ingen ved, hvad der sker, hvis vi bliver eller trækker os. Vil terrortruslen vokse eller forblive den samme. Det ender i hypotese,« siger Traub.

Politologen Robert Pape fra University of Chicago argumenterer, at Talebans kamp skal ses som et nationalt oprør mod en fremmed invasionsstyrke og at en fortsat tilstedeværelse blot vil øge bevægelsens rekrutteringsbase.

Den tidligere irske EU-diplomat i Kabul, Michael Semple, ser derimod USA's og NATO's engagement i en 30 år lang »borgerkrig med internationale dimensioner«.

»Hvis USA og NATO trækker sig ud, vil borgerkrigen blusse op påny. Derfor bliver vi nødt til at satse ekstra hårdt på national forsoning og en fredelig løsning,« siger han til Information.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Det fremgår af to fortrolige rapporter, udarbejdet af USA’s 16 efterretningsagenturer, som er blevet lækket af kilder i Kongressen til The New York Times."

Man ma forvente at der nu vil blive stillet lignende krav til jagten pa dem, der har laekket disse rapporter, som der er blivet stillet til Wikileaks (Droneangreb, aflivning,....)

Eller hvad?.

Det bliver sgu da1 skægt, når USA angriber Sverige !

Overså jeg, at Saudi-Arabien blev nævnt som en af de virkelige hovedkjlder til international terror ? Næppe, så det bliver altså Sverige næste gang.