Læsetid: 5 min.

Medicingigant truede Nigeria til at droppe retssag

Ifølge en lækket diplomatisk indberetning skal verdens største farmaceutiske selskab, Pfizer, have betalt detektiver for at grave oplysninger frem, der kunne korruptionsbelaste den nigerianske rigsadvokat - medmindre han frafaldt en retssag, der kunne have kostet selskabet milliarder. Anklagen blev frafaldet
Ifølge en lækket diplomatisk indberetning skal verdens største farmaceutiske selskab, Pfizer, have betalt detektiver for at grave oplysninger frem, der kunne korruptionsbelaste den nigerianske rigsadvokat - medmindre han frafaldt en retssag, der kunne have kostet selskabet milliarder. Anklagen blev frafaldet
11. december 2010

Verdens største farmaceutiske selskab har hyret privatdetektiver til at fremdrage beviser på korruption, der kunne belaste den nigerianske rigsadvokat. Og det klare sigte hermed var at presse rigsadvokaten fra at forfølge en kontroversiel sag om test af nye medikamenter, der inddrog børn med meningitis. Det fremgår af en amerikansk ambassadeindberetning, som er blandt de seneste lækkede dokumenter fra Wikileaks.

Medicingiganten Pfizer blev i første omgang sagsøgt af den nigerianske forbundsstat med påstand om, at børns helbred var blevet skadet af et nyt antibiotikum ved navn Trovan under test, som fandt sted, mens en meningitis-epidemi af hidtil uset voldsomt omfang fandt sted i Kano-provinsen i det nordlige Nigeria i 1996.

Sidste år indgik selskabet forsøgsvis et forlig med delstatsregeringen i Kano, ifølge hvilket Pfizer skulle udbetale 75 millioner dollars i skadeserstatning. Men den lækkede indberetning viser tilsyneladende, at den amerikanskejede medicingigant ønskede at unddrage sig erstatningsansvar i to andre sager - den ene civilretslig, den anden strafferetslig - som Nigerias forbundsregering havde anlagt imod den.

Intet samtykke

Indberetningen rapporterer om et møde, der fandt sted 9. april 2009 mellem Pfizers landechef for Nigeria, Enrico Liggeri, og amerikanske embedsmænd på ambassaden i Abuja:

»Ifølge Liggeri havde Pfizer hyret efterforskere, der skulle påvise korrupte forbindelser til den forbundsstatslige anklager, Michael Aondakaa med henblik på at belaste hans ry for herved at presse ham til at frafalde forbundsstatens søgsmål. Han oplyse, at Pfizers efterforskere havde givet deres informationer videre til lokale medier.«

Indberetningen, som er klassificeret som fortrolig af ambassadens økonomiske chefkonsulent, Robert Tansey, fortsætter således: »En række inkriminerende artikler omhandlende Aondoakaas 'påståede' korrupte forbindelser blev offentliggjort i februar og marts. Liggeri hævdede, at Pfizer lå inde med lange mere belastende information om Aondakaa, og at Aondoakaas medsammensvorne kumpaner nu pressede ham til at opgive sagen af frygt for yderligere negative artikler.«

Under meningitis-epidemien i Kano, hvor tusindvis blev syge, behandlede Pfizers læger 200 børn, hvoraf den ene halvdel fik Trovan og den anden Ceftriaxon, den mest effektive meningitis-medicin på markedet i USA på daværende tidspunkt. Af de børn, som fik Trovan, døde fem, mens dødstallet for dem, der fik Ceftriaxon, lå på seks. For Pfizer var dette et godt resultat. Senere kom det imidlertid frem, at Pfizer ikke havde sikret sig samtykke fra børnenes forældre til at bruge et testpræparat, ligesom dokumentationen bag forsøgsresultaterne blev draget i tvivl. Trovan blev i første omgang licenseret til voksne i Europa, men licensen blev senere trukket tilbage på grund af frygt for leverskader.

Indberetningen citerer Liggeri for, at Pfizer insisterer på, at testbehandlingerne blev gennemført korrekt, at alle dødsfald var et direkte resultat af sygdommen selv, og man derfor kun modstræbende indgik forlig i sagen i Kano.

»Alligevel kom vi til den konklusion, at et beløb på 75 millioner dollars var til at leve med, fordi retssagerne havde strakt sig over mange år og allerede kostet Pfizer over 15 millioner dollars om året i juridiske og efterforskningsmæssige omkostninger.«

Aktiv ekspræsident

På et tidligere møde den 2. april mellem to Pfizer-advokater, Joe Petrosinelli og Atiba Adams, Liggeri, den amerikanske ambassadør og medarbejdere fra ambassadens økonomiafdeling var det blevet antydet, at Pfizer kunne takke den tidligere nigerianske præsident Yakubu Gowon for, at sagen i Kano var faldet så forholdsvis heldigt ud og de to forbundsstatslige sager helt opgivet.

Han havde på Pfizers vegne grebet ind og overtalt Kano-provinsens guvernør, Mallam Ibrahim Shekarau til at nedjustere delstatens krav fra 150 millioner dollar til 75 mio. dollar. Derpå var han ifølge Adams »fået præsident Yar'Adua i tale og overbevist denne om, at de to forbundsstatslige sager skulle frafaldes,« >hedder det i indberetningen.

Men fem dage senere optrappede Liggeri - uden at rådføre sig med Pfizers advokater - alligevel kampagnen imod Aondoakaa.

Indberetningen oplyser, at Liggeri betegnede søgsmålene imod Pfizer som havende »rent politisk karakter«. Han hævdede endvidere, at Læger uden Grænser (MSF), hvis medarbejdere var indsat på det samme hospital i Kano, »behandlede andre børn med Trovan under meningitis-epidemien i 1996, uden at den nigerianske regering skred ind.«

Dette benægtes kategorisk af MSF, hvis læger som de første satte spørgsmålstegn ved testene. Jean-Hervé Bradol, den tidligere leder af MSF France, siger:

»Vi har aldrig brugt antibiotika af denne variant. Det bruger vi ikke til meningitis. Derfor blev vi også så chokerede over at konstatere, at sådanne test foregik på hospitalet.«

Hemmelig aftale?

Der findes i indberetningen intet belæg for, at den nigerianske rigsadvokat gav efter for presset. Men de forbundsstatslige søgsmål blev frafaldet, hvilket har vakt mistanke og skabt overskrifter i Nigeria. I sidste måned bragte avisen Next en stort opsat historie under overskriften 'Aondoakaas hemmelige aftale med Pfizer'.

Vilkårene i den aftale, som i oktober 2009 førte til at frafald af de forbundsstatslige sager med samt disses erstatningskrav mod Pfizer på seks milliarder dollar forbliver ifølge avisen »i vidt omfang ukendt på grund af karakteren af den aftale, som blev bragt i stand (...) af Mike Aondoakaa«. Pfizer og de nigerianske myndigheder enedes angiveligt om at bilægge sagen i absolut fortrolighed. »Sagens frafald og de nærmere aftalevilkår er en stærkt bevogtet hemmelighed blandt de parter, som deltog i forhandlingerne,« hed det i avisartiklen.

Over for The Guardian udtaler Aondoakaa sin bestyrelse over oplysningerne i den lækkede amerikanske ambassadeindberetning.

»Jeg er aldeles forbløffet over at komme i fokus for den historie. Det er stærkt chokerende for mig,« >siger han. »Jeg var ikke klar over, at Pfizer har forsøgt at grave snavs frem fra min fortid. At de har gjort dette må jeg se på med stor alvor. Et multinationalt selskab har forsøgt at få ramt på mig. Jeg synes da nok, at sympatien bør være på min side. Hvis det her er sandt, vil jeg overveje at gå rettens vej.«

Pfizer: Intet ulovligt

I en redegørelse til The Guardian erklærer Pfizer: »De sager om midlet Trovan, som Nigerias forbundsregering og delstaten Kano tidligere har indbragt, blev bilagt i 2009 efter en fælles overenskomst. Pfizer forhandlede denne aftale i stand med den nigerianske forbundsregering i god tro og har intet utilbørligt foretaget sig for at nå frem til denne aftale. Skønt Pfizer endnu ikke har haft lejlighed til at se dokumenter fra den amerikanske ambassade vedrørende det forbundsstatslige søgsmål, kan vi dementere de påstande, som angiveligt er indeholdt i disse dokumenter, som fuldkommen usande.«

»Som tidligere oplyst i Pfizer pressemeddelelse 10-Q fra november 2009, frafaldt Nigeria i medfør af vor aftale med den nigerianske forbundsregering sine civilretslige og strafferetslige søgsmål imod selskabet. Pfizer benægter at have foretaget sig noget ulovligt eller ansvarspådragende i forbindelse med de medicinske tests i 1996. Selskabet indvilgede i at den nigerianske forbundsregerings retslige og efterforskningsmæssige omkostninger i overensstemmelse med Trovan-tvisten. I henhold til denne aftale blev beløbet betalt til forbundsregeringens advokater og ikke til forbundsregeringen selv. Aftalen blev, hvilket er almindelig praksis, omfattet af en almindelig fortrolighedklausul efter fælles overenskomst mellem begge parter.«

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu