Læsetid: 5 min.

Mikrolån er et tveægget sværd

En dansk dokumentarfilm om fejlslagne mikrolån vakte i sidste uge debat om den populære metode. Nu kalder eksperterne til besindelse: Mikrolånsmarkedet kan ligesom andre finansielle sektorer blive overophedet, blandt andet fordi de små lån til fattige kræver helt særlige betingelser
En dansk dokumentarfilm om fejlslagne mikrolån vakte i sidste uge debat om den populære metode. Nu kalder eksperterne til besindelse: Mikrolånsmarkedet kan ligesom andre finansielle sektorer blive overophedet, blandt andet fordi de små lån til fattige kræver helt særlige betingelser
7. december 2010

Mikrolån til fattige har de senere år været en af de højest besungne metoder til at bekæmpe fattigdom, men en alvorlig mikrokreditkrise i Indien og den danske instruktør Tom Heinemanns dokumentarfilm, Fanget i mikro-gjeld,som i sidste uge havde premiere på norsk tv, skabte debat om de små låns (u)lyksaligheder. Nu kalder udviklingseksperter til eftertanke om den rette brug af lånene, som blandt andet skal være reelt forankret i lokale grupper og deres behov, hvis de skal virke.

Mikrolån gives især til kvinder og gør det muligt for grupper af fattige, som normalt ikke kan låne penge, at låne mindre beløb ved at stille hinandens tilbagebetalinger som sikkerhed. Mikrolånenes popularitet er steget voldsomt, siden deres bangladeshiske opfinder, økonomen Mohammad Yunus, i 2006 fik Nobels Fredspris.

Ideen er, at pengene skal investeres i noget, der giver indtjening - som for eksempel en ko eller en symaskine - og ifølge mange eksperter kan lånene gøre stor gavn.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

På forsøgsbasis udlånte jeg for et par år siden 100 Euro til mikrolåntagere gennem MyC4, et dansk firma, som reklamerede med at det ligefrem skulle være muligt for investorer at tjene en skilling på bekæmpelse af fattigdom, idet forrentningen, alt andet lige, ret typisk ligger på ca. 10 %. Efter mere end to vekslende udlåning af de 100 Euro er min saldo på 99 Euro, takket være kurstab og skatteafgifter i Afrika.

Men ok, det var måske også lige blåøjet nok at tro der lå en guldmine i mikroudlån og når man nu hører de i (hvormange?) tilfælde sætter folk i håbløs gæld, så ved jeg snart ikke.

Ærgerligt, for det kunne eller have været sjovt at være med til at udvikle Afrika og samtidig lege kapitalist i fritiden. Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen og slet ikke i Afrika.

Søren Kristensen

bare lige for forståelsens skyld:

Efter mere end to års vekslende udlån, dvs. mange små udlån, som alle blev betalt tilbage, er min saldo på 99 Euro, takket være...

Mere af det samme; mikrolånene er endnu en mønt i den kapitallogiske jukebox som for nogle spinder money money, honey honey - mens andre oplever forværring af deres forhold. Nøjagtigt ligesom det fra mikrolånenes tilblivelse af fra kritisk hold blev fremhævet; mikrolån kan ikke forandre på fattigdomsproblemer som i vid udstrækning er et resultat af geopolitisk nærsynethed og makroøkonomisk kynisme.

Snarere optrapper de (mikrolånene) elendighederne for især de dårligst stillede.

Ole Dahl Rasmussen

Hos Dansk Forum for Mikrofinans synes vi, det er en vigtig debat og er helt enige i, at mikrofinans alene ikke kan udrydde fattigdom. Samtidig mener vi, at Tom Heinemans film kommer med en række påstande, der ikke er belæg for.

Væsentligst hævder filmen, mikrofinans generelt har en negativ effekt og argumenterer ved at finde nogle dårlige eksempler. De dårlige eksempler findes, men de tal vi har, viser at det er få. De grundigste evalueringer viser en lille, men positiv effekt (google fx "Miracle of microfinance"). Dvs i hvert fald ikke en negativ effekt.

Læs mere på mikrofinans.dk eller i dagens Politiken.

Peter Jensen,

Det er utallige gange blevet påvist at fattigdom for en stor del er resultat af mangelende ejendomsret (som regel på grund af korrupte samfundsforhold) og derfor mangel på tilgang til kapital (en almindelig udlåner - bank - vil have garanti for sit udlån, men hvis ikke du kan bevise at du ejer noget, det være sig jord eller ejendom, så kan du ikke stille garanti).

Det er her mikrofinanciering kommer ind i billedet. Små udlån, der reducererer risikoen ved tab.

Ligesom i alle andre af livets forhold er der naturligvis grådige, korrupte og uhæderlige mennesker også i denne forretningsform, men hvis man skulle afvise alt, der var inficeret af disse dårligdomme, ville intet jo kunne eksistere, det være sig i kunsten, det politiske liv eller forretningsverden.

Så vær nu ikkeså hurtig på aftrækkeren, men giv dig selv lov til at tænke dig om før du udtaler dig.

Niklas Monrad, Små udlån, der reducererer risikoen ved tab. ...men tabene er store nok i relation til de fattigøkonomier der optager lånene, og renten er ofte over 20 pct. helt op til 50 pct. Hvis projektet ikke lykkedes så hænger familien på et lån som de med deres blanding af naturalieøkonomi og sporadisk indtjening ikke har en chance for at tilbagebetale. Fordringerne sælges ofte af bankerne til gældsinddrivere der ikke går af vejen for at bruge magt for at inddrive pengene.

Niklas Monrad, du bør være mere varsom når du pr. refleks går i forsvar for finanskapitalismen.

Niklas Monrad, det er utallige gange blevet påvist at frie markedsagenter med kapitalakkumulerende særinteresser truer såvel udviklingen af økonomisk lighed som etablering af fornuftige magtdistancer i de givne samfund - og uden disse to variable er udsigterne til forankret, demokratisk fremgang ringe.

Privatkapitaliseringen af det geopolitiske genopretningsarbejde, bl.a. illustreret ved disse mikrolån som tenderer mod en individualisering af fattigdom i fortrinsvist de ringest situerede samfund, klasser og/eller befolkningsgrupper, overlader det økonomiske ansvar for såvel den lokale som den globale udvikling til markedet.

I kølvandet på dette har vi bl.a. Pind's visioner om den privatsektorielle frelse for de frivilligt ideologisk enige.

Søren Kristensen

Så længe mikrolånene ikke giver overskud til udlånerne, angiveligt pga. uigennemskuelige skatte- og afgiftsforhold i de enkelte fattige lande, kan der ikke være tale om nogen privatkapitalisme i traditionel forstand. Uden at jeg skal kunne sige hvad der så er tale om, andet end en eller anden form for velgørenhed.
Det undrer mig således ikke mit udlån ikke indbringer de optimale 10% eller mere. Men det undrer mig at afrikanske stater indretter sig med en skatte- og afgiftspolitik, hvorefter det lige præcis ikke kan betale sig for en udenlandsk investor, som fx. mig, at investere sparepengene (som nævnt er 100 Euro blevet til 99 Euro på to år), for hvis det er modellen fremover må man forudse at mikrolånene, i hver fald dem der lover et kapitaludbytte, afgår ved en natulig død, hvorefter der kun er de rene velgørenhedslån tilbage, som fx. de af Clinton anbefaldede, der formidles gennem organisationen Kiva. Kiva stiller ingen kapitalgevinst i udsigt. Til gengæld holder de hvad de lover.

Ole Dahl Rasmussen

Kære Søren,

Det fleste mikrolån bliver udbudt af mikrofinansinstituioner, som finder deres kapital nationalt, fx ved at mobilisere opsparing eller ved at låne af nationale banker. Udenlandsk kapital, såkaldt 'hard currency', har som regel anden prioritet. Det skyldes den store risiko/udgift der sker ved ændringer i valutakursen. Hvis man låner i EUR skal man jo betale tilbage i EUR. Og at ingen indtil nu har kunnet lave en forsikring ('hedge'), der er til at betale.

Så lånet kan sagtens være bæredygtige, selvom du ikke som udenlandsk udlåner får udbytte. Vil du have udbytte skal du se dig om efter investeringsforeninger, der køber equity eller låner ud til mange lande. De findes skam.

Venlig hilsen,
Ole