Læsetid: 3 min.

NATO blokerer for ny traktat om taktiske atomvåben

Efter START-traktaten skulle forhandlinger om reduktion af kortrækkende atomvåben begynde, men Rusland modsætter sig, så længe NATO beholder 180 amerikanske taktiske atombomber i fem europæiske lande, som ingen militær værdi har
30. december 2010

De europæiske NATO-landes uvilje på topmødet i Lissabon i november mod at fraskrive sig rådighed over 180 amerikanske kortrækkende atomvåben kan blive en anstødssten for indgåelsen af en planlagt amerikansk-russisk traktat i 2011 om reduktion af de to landes arsenal af taktiske atomvåben.

Det mener Daryl Kimball, direktør for den uafhængige tænketank Arms Control Association i Washington.

»NATO's beslutning om at knytte USA's tilbagetrækning af de 180 atombomber i Europa til Ruslands nedskæring af sit arsenal er en opskrift på handlingslammelse. I NATO såvel som Rusland er beslutningen om at holde fast i disse våben internt og politisk begrundet,« sagde Kimball i en nylig pressemeddelelse.

Den russiske regerings forhandlingsudgangspunkt er, at USA's kortrækkende atombomber i Europa skal trækkes tilbage, førend Moskva vil begynde drøftelser af en ny traktat om reduktion af de to landes taktiske atomvåbenarsenaler. NATO vil gøre de 180 bomber en del af forhandlingsgrundlaget, skønt de ingen militær værdi har.

Republikansk opbakning

I forlængelse af hans tale i Prag i 2009 om en verden fri for atomvåben havde præsident Barack Obama planlagt at tage fat på de kortrækkende atombomber, så snart den nye START-traktat var ratificeret. Traktaten bringer de to landes atomsprænghoveder placeret på strategiske fremføringsmidler ned på et lavere niveau. Senatets ratificering af traktaten skete før jul, og Dumaen i Moskva forventes at følge efter i det nye år. I en resolution knyttet til den nye START bliver Obama-regeringen opfordret af Senatet til at engagere Rusland i forhandlinger i 2011 - et krav, som især republikanske senatorer lægger vægt på.

Rusland råder over langt flere kortrækkende atomvåben (3.-5.000) end USA (500). Det er grunden til, at Republikanerne er ivrige efter at opnå balance i en ny traktat, men de undlader at nævne, at USA er Rusland overlegen på strategiske atomvåben. USA opbevarer 2.600 atomsprænghoveder til strategiske fremføringsmidler, mens Rusland kun har 1.000 på lager.

Nogle republikanske forsvarseksperter modsætter sig forhandlinger om at nedbringe antallet af taktiske atomvåben, fordi de frygter, at Rusland som modydelse ikke alene vil kræve tilbagetrækning af de 180 bomber i Europa, men også ligevægt mellem de to landes oplagrede strategiske atomsprænghoveder.

Ingen militær værdi

Forsvarseksperter er generelt enige om, at de 180 amerikanske atomvåben anbragt på bombefly i fem NATO-lande - Belgien, Holland, Italien, Tyrkiet og Tyskland - kan blive trukket tilbage til USA og elimineret uden at skade NATO's forsvarsevne. Det var, hvad præsidenterne George H.W. Bush og Mikhail Gorbatjov gjorde med tusinder af taktiske atomvåben efter afslutningen på Den Kolde Krig i 1989.

Forsvaret af europæiske NATO-medlemmer er i forvejen dækket ind af USA's strategiske atomvåbenslagstyrke, hvilket i øvrigt bliver anerkendt i NATO's nye strategiske koncept fra Lissabonmødet. Hertil skal man lægge Frankrigs og Storbritanniens selvstændige atomvåbenslagstyrker.

Den amerikanske regering trækker også helst de udstationerede sprænghoveder og bombefly tilbage.

»Hvis det stod til USA alene, ville de taktiske a-våben blive trukket hjem i morgen. Obama-regeringen ser ingen rolle for dem i Europa,« siger Hans Kristensen, chef for det nukleare informationsprojekt hos Federation of American Scientists.

Men flere vesteuropæiske NATO-regeringer ser ifølge Kristensen adgangen til USA's taktiske atomvåben samt national træning af piloter og flypersonel i at håndtere a-bomber dels som et spørgsmål om national prestige og dels som en navlestreng til supermagten.

Inden NATO-topmødet i november gav spørgsmålet anledning til ophedet debat indenfor alliancen. I Belgien, Holland og Tyskland ønsker den offentlige opinion at bli-ve atomvåbenfrie lande, mens de østeuropæiske NATO-medlemmer anser de 180 amerikanske atombomber for en sikkerhedsgaranti mod Ruslands betydelige arsenal af kortrækkende atomvåben.

Tilhængere af en tilbagetrækning af de 180 bomber fremførte inden topmødet, at alliancens tilslutning til et amerikansk missilforsvar for Europa vil overflødiggøre de kortrækkende atomvåben. Hertil kan føjes, at Pentagon har brug for bombeflyene andre steder i verden, siger Hans Kristensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu