Læsetid: 2 min.

Nye vidner undsiger forsvarets afvisning af overgreb i Irak

Forsvaret afviste i 2004 udsagn om fangemishandling under operation med dansk deltagelse i Irak. Men dansk officer bekræfter nu anklagen om, at danskerne understøttede sekterisk forfølgelse
Forsvaret afviste i 2004 udsagn om fangemishandling under operation med dansk deltagelse i Irak.   Men dansk officer bekræfter nu anklagen om, at danskerne understøttede sekterisk forfølgelse
10. december 2010

Det danske forsvar har siden 2004 afvist forlydender om fangeovergreb under en operation med dansk deltagelse i Irak i 2004, men nu går både et irakisk vidne og en dansk officer i rette med den officielle forklaring.

En irakisk mand anklager i et vidneudsagn Danmark for i 2004 at have assisteret det shia-dominerede irakiske politi under sekterisk forfølgelse af sunnier.

Den sunnimuslimske mand blev taget til fange foran en moské syd for Basra under den storstilede Operation Green Desert, hvor op mod 1.000 danske, britiske og irakiske soldater og politifolk deltog. Han forklarer, at han blev mishandlet af irakisk politi under operationen, mens danske soldater passivt så til, og at han efterfølgende blev overdraget fra den dansk-britiske militærbase til et berygtet torturfængsel, hvor han blev mishandlet igennem en uge, indtil han blev løsladt igen uden dom.

En dansk officer, der var med på Operation Green Desert, bekræfter oplysningerne over for Information

»Jeg husker, at nogle af soldaterne bagefter talte om, at nogle af fangerne fik nogle ordentlige tæsk,« siger officeren, der ønsker at være anonym. Officeren vurderer desuden, at »når politiet havde mulighed for at tage ned sydpå og træde på nogle sunnimuslimer, så gjorde de det.«

Den britiske menneskerettighedsaktivist Mazin Younis, der har nedskrevet den irakiske fanges vidneudsagn, arbejder nu på at få den danske stat til at »igangsætte en uafhængig undersøgelse, der skal fastslå, om anklagerne er sande,« siger han til Information.

Information har forelagt sagen for juridisk konsulent i Amnesty Claus Juul:

»Den danske styrke pådrager sig et juridisk medansvar, hvis de har vidst, at der var risiko for, at fanger ville blive mishandlet i irakisk varetægt og alligevel har medvirket til at anholde dem og overlade dem til irakerne,« siger han.

Også menneskerettighedsekspert ved Dansk Institut for Internationale Studier Thomas Gammeltoft-Hansen mener, danskerne kan have et medansvar, såfremt de har vidst, at de risikerede at medvirke til menneskerettighedsovergreb.

»Her er særligt vidneudsagnet fra den danske officer om, at man var klar over, at irakiske myndigheder gik målrettet efter sunnimusliner, bekymrende,« siger han.

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech understreger over for Information, at Danmark skal overholde internationale forpligtelser.

»Hvad angår spørgsmålet om medansvar, vil min samlede, skriftlige redegørelse i Folketinget om Wikileaks og Irak bl.a. omhandle de mere folkeretlige spørgsmål, regeringens viden, samt i hvilket omfang Folketinget har været orienteret,« udtaler forsvarsministeren.

Læs mere i morgen i Information

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jette Abildgaard

Altsaa, fru Lillelund Bech er i oejeblikket ved at udfaerdige en loegnehistorie som kommer til at lyde paa, at folketinget absolut intet vidste, men at man nu vil starte en intern undersoegelse i forsvaret.

Der kan under ingen omstaendigheder blive tale om en uvildig undersoegelse. Saa vigtige ting som dette, kan selvfoelgelig udelukkende undersoeges, behandles og afsluttes bag lukkede doere indenfor ministeriets 4 vaegge, og saa skal vi ikke tale mere om det.....offentligheden bedes omgaaende glemme alt!!!

Er det ikke saadan ''vi'' plejer at goere tingene i det forjaettede land?

Tom W. Petersen

Jeg misunder ikke fru Lillelund Bech.
Det kan ikke være let at have til opgave uafbrudt at skulle benægte, subsidiært bortforklare åbenlyse kendsgerninger om vort lands krig mod en befolkning, der aldrig har generet os.

Thomas H. Pedersen

Ikke en særlig god officer hvis han ikke ved at det er nord på at der er Sunni muslimer og ikke syd på...
Og det er meget sjovt at Irakerne kan huske hvordan danske soldater så ud når de kan lugte penge..
Nu er tæsk også en del af hverdagen dernede ikke at vi ikke burde gribe ind men hvor mange vil blande sig hvis f.eks. politiet gennembankede en på strøget???

"Den britiske menneskerettighedsaktivist Mazin Younis, der har nedskrevet den irakiske fanges vidneudsagn, arbejder nu på at få den danske stat til at »igangsætte en uafhængig undersøgelse, der skal fastslå, om anklagerne er sande"

Ja, det kan de vente længe på. Den "stakkels" fru Lillelund Bech har bedt Cirkus Mili at gennemgå wikileaksene een for een.

Og hvis det, derefter om nogle år bliver nødvendigt vil hun lyve, glemme, bortforklare eller bagatellisere - ganske som VKO har gjort indtil nu og ganske som de mener at det er deres ret, da det jo drejer sig om militærhemligheder..

"hvor mange vil blande sig hvis f.eks. politiet gennembankede en på strøget???"

Ja, Thomas, men hvor mange ville udlevere andre, så politiet kunne gennembanke dem på strøget?

Thomas H. Pedersen

jeg vil med glæde slippe voldtægtsforbryder, narkohandler, mordere, terrorister og andre kriminelle løs så de små pus ville slippe for at politiet kunne finde på at gennembanke dem hvis der var "tradition" for det i DK.

Endnu en flot artikel fra Information! Og igen bygger den på et bundsolidt grundlag - for selvfølgelig kan man tolke:

Anonym kilde:"når politiet havde mulighed for at tage ned sydpå og træde på nogle sunnimuslimer, så gjorde de det" til "dansk officer bekræfter nu anklagen om, at danskerne understøttede sekterisk forfølgelse" - med lidt journalistisk massage.

Om end jeres anonyme kilde kunne nok have udtalt sig lidt mere præcist - således det ville stå klart tilbage, at danske styrker støttede den legitime irakiske regerings myndighedsudøvelse - ikke sekteriske forfølgelser.

På den anden side ville jeres anonyme kilde vel ikke været blevet brugt, hvis denne udtalte sig mere præcist.

Det forhold, at oprørerne i det område og den periode overvejdende var sunnier, mens regeringsstyrkerne overvejende var shiamuslimer - gør ikke den danske støtte til oprørsbekæmpelsen til sekterisk forfølgelse.

Med andre ord - når irakiske styrker fik støtte fra danske styrker i deres operationer - var denne naturligvis ikke støtte til sekterisk forfølgelse, men oprørsbekæmpelse - disse oprørere var så i dette tilfælde sunnimuslimske.

Forresten også flotte udtalelser fra vores menneskerettighedseksperter; 'Hvis' og 'Såfremt'

Nu er det her jo sket paa et tidspunkt hvor man var overbevist om at man kunne vinde krigen, et hemlig stempel og man er sikker paa at ingen faar adgang foer om 50 aar, hvor det kun har historisk interesse.

Folketing, ministre og regeringen det er jer der har ansvaret, soldaterne proever kun at loese den opgave som I saetter dem paa.

Søren Mikkelsen

Angrebskrig er den stoerste forbrydelse overhovedet, og naar man begaar den er man ogsaa ansvarlig for alle de forbrydelser som foelger i angrebskrigens spor. Saa detaljerne er ikke videre interessante; de kan tilmed aflede opmaerksomheden fra det vaesentlige.

Altsaa at den danske regering og flertallet af det danske parlament ("flertal" forstaaet som i hvert fald de 61 som stemte for, vildledte eller ej) er krigsforbrydere.

Det vaerste ville vaere om "vi" nu ofrer en eller anden forvirret fodtusse i stedet for at haenge de store.

Dorte Sørensen

Vang Bach
Du skriver – ” Folketing, ministre og regeringen det er jer der har ansvaret, soldaterne proever kun at loese den opgave som I saetter dem paa.” – Det giver jeg dig ret i bortset fra Folketinget. Dels stemte kun OVK for krigsdeltagelsen S og R gik først med da Danmark var gået ind og efter FN også var gået med for at få en hurtig fred igen og være med i opbygningen af landet. Dels er der stillet mange mange spørgsmål til minister i Folketinget, som det nu mere og mere ses at minister har svaret ukorrekt på.

Dorte, Dorte. Du er så mild og civiliseret. Hatten af for det. Men sagen er, at Søren Gade gav Folketinget og vi - folket - en lodret løgn.
Og du er præcis i, at OVK var krigsmagerne. Det vil sige, at ikke Folketinget, men den nuværende regering og liste-O sendte os i krig.
Det er den hel... blok-politik, der har betydet, at demokratiet har været sat ud af spillet! - Og det er ikke bare krigsministeriet, der er problematisk.

Anne Marie Pedersen

Og alle dem, som var med til at genvælge vores nuværende regering har væres med til at blåstemple krigsforbrydernes handlinger.

Jeg mener selvfoelgelig dem der stemte for i folketinget som de ansvarlige.

Hvis de afsloeringer som er kommet frem nu, var kommet frem foer folketingsvalget i 2007, tror jeg ikke vi havde den regering vi har nu, og AFR var ikke Nato embedsmand.