Læsetid: 5 min.

Nyt britisk universitetssystem kan føre til mere ulighed

Ændringen i finansieringen af højere uddannelse i England vil skabe en kædereaktion af fundamentale ændringer overalt i systemet, siger uddannelsesekspert
Britiske unge er i den seneste tid gået på gaden i protest mod de bebudede ændringer af landets uddannelsessystem. Utilfredsheden med den øgede egenbetaling har forårsaget voldsomme sammenstød - og frygt for, betalingen vil øge den sociale skævhed.

Britiske unge er i den seneste tid gået på gaden i protest mod de bebudede ændringer af landets uddannelsessystem. Utilfredsheden med den øgede egenbetaling har forårsaget voldsomme sammenstød - og frygt for, betalingen vil øge den sociale skævhed.

Carl Court

15. december 2010

LONDON Det britiske uddannelsessystem vil blive »fundamentalt anderledes«, efter at de netop vedtagne ændringer i finansieringen træder i kraft fra 2012, siger økonom og ekspert i videregående uddannelse Jo Blanden fra University of Surrey.

Hun peger på en lang række områder, der vil blive påvirket af, at staten for fremtiden vil levere 40 procent færre ressourcer til universiteterne et hul som de studerende i stedet skal fylde ud gennem øget egenbetaling.

»Ændringerne rejser spørgsmål om lighed mellem generationerne fjerner vi nu fra fremtidens generationer, hvad vi selv fik gratis? Og det rejser spørgsmål om lighed inden for de yngre generationer vil udsigten til en høj gæld afskrække nogle fra at gå på universitetet, og vil det i så fald være dem fra en mindrebemidlet baggrund?« siger Jo Blanden i et interview med Information.

Ændringerne i finansieringen af det videregående uddannelsessystem i England (lokalstyret i Wales, Skotland og Nordirland træffer egne beslutninger på området) har skabt ramaskrig blandt især de studerende, der i titusindvis er gået på gaderne i voldsomme demonstrationer. Men de støttes af universitetslektorerne, der frygter for, hvad det vil komme til at betyde for deres job, at undervisningsbudgettet bliver skåret med 80 procent på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, mens strategiske uddannelser som matematik og andre naturvidenskabelige fag fredes.

Ikke flere penge

»Nogle institutioner vil miste al deres offentlige støtte og vil have behov for at opkræve op mod 7.700 pund om året for blot at fastholde deres nuværende finansieringsniveau. At flytte byrden () fra staten til den studerende vil ikke generere de ekstra midler, universiteterne siger, de har brug for, ej heller vil det give en større oplevelse for den individuelle studerende,« skriver Sally Hunt, generalsekretæren for Universitets og Colleges Fagforeningen (UCU) for universitetslektorer, i et indlæg på politics.co.uk.

Jo Blanden peger på, at det har været regeringens hensigt at give de studerende mere at skulle have sagt i forhold til kvaliteten og indholdet af deres uddannelse, og i forhold til hvilke kurser universiteterne udbyder, men hun er enig i, at det bliver svært at levere.

»Ændringerne vil fundamentalt ændre forholdet mellem os lektorer og de studerende. Der vil ikke være flere penge at skabe kurser for, men når de studerende selv skal betale, vil forventningerne til kurserne være endnu højere. Det vil blive svært for lektorerne at magte,« siger hun og peger på, at lektorernes job i fremtiden kan blive et andet, end det er i dag.

»En konsekvens kan blive, at universiteterne begynder at tilbyde intensive to-årige kurser for at gøre det billigere. Det kan igen betyde en ændring i forhold til, hvad det vil sige at være universitetslektor. I dag både underviser og forsker vi, men der bliver måske mindre tid til forskning fremover,« siger hun og pointerer, at et andet problem kan blive at få dygtige studerende til at læse videre efter deres bachelor, hvis de allerede har en gæld på over 30.000 pund, når lån til dækning af leveomkostninger indregnes.

Det faktum, at de strategiske naturvidenskabelige uddannelser fortsat vil modtage økonomisk støtte, mens humaniora og samfundsvidenskab må klare sig selv på det åbne marked, vil ligeledes påvirke uddannelseslandskabet.

Jo Blanden peger på, at de naturvidenskabelige fag har et større finansieringsbehov, fordi der ofte er brug for at indkøbe dyrt udstyr, men alligevel er der ingen tvivl om, at ændringen også vil få indflydelse på hvordan både studerende og universiteter vil prioritere.

»De studerende vil fremover se mere på, hvilke jobmuligheder der er, hvis de læser et givent fag, og hvad der bedst kan betale sig at læse. For universiteterne vil det ændre deres incitament i forhold til, hvad de skal fokusere på,« siger hun.

Universiteter splittede

Blandt de britiske universitetsrektorer er der langt fra enighed om, hvorvidt skiftet fra statsfinansiering til brugerbetaling er positivt. Generaldirektøren for den såkaldte Russel Group, der består af 20 førende universiteter i Storbritannien, har kaldt en stigning i brugerbetalingen for den eneste måde at »vedligeholde et verdensklasse-uddannelsessystem i England, der er retfærdigt og bæredygtigt«.

»Vi ved endnu ikke 100 procent sikkert, hvor mange penge vi vil modtage (fra staten, red.), men mange af Russell Group universiteterne vil overveje at opkræve beløb i den øverste del af skalaen,« siger generaldirektør Wendy Piatt med henvisning til, at universiteterne fra 2012 kan opkræve op til 9.000 pund pr. år, mens der følger sociale forpligtelser med at opkræve mere end 6.000 pund om året. Mens regeringen står fast på, at 6.000 pund om året vil være normen, påpeger Pam Tatlow fra tænketanken Million Plus, som voksede ud af en organisation for landets nyere universiteter, at deres regnestykke viser, at universiteterne for at være finansielt bæredygtige vil blive nødt til at opkræve gennemsnitligt 7.500 pund om året. Et beløb, som tænketanken mener, vil være for skræmmende for nogle potentielle studerende, og som derfor vil skade den sociale mobilitet såvel som true økonomisk svage universiteter. Ifølge en undersøgelse, UCU har foretaget, vil omkring en tredjedel af de 130 universiteter i England opleve alvorlige økonomiske udfordringer efter nedskæringerne. For fire er der meget stor risiko, for 23 er der stor risiko og for 22 middelstor risiko for, at de bukker under eller må fusionere, når statsstøtten stopper.

»Universiteter kan ende i en slem knibe, når det højere uddannelseslandskab ændres, og nedskæringerne begynder at bide. Det værst tænkelige scenario er lukning,« siger Sally Hunt.

Universitetsminister David Willetts har åbent erklæret, at han ikke kan eller vil garantere, at alle universiteter vil overleve. Derimod holder koalitionen fast i, at den måde, den nye struktur er strikket sammen på, vil betyde, at unge fra mindrebemidlede hjem vil få mere støtte end nogensinde før.

Jo Blanden siger, at det er for tidligt at sige, om den højere egenbetaling vil skræmme studerende fra fattigere hjem væk, men der er ingen tvivl om, at forskellen på, hvad universiteterne opkræver, vil øge kvalitetskløften fra universitet til universitet:

»Regeringen ønsker at uddannelsesområdet bliver mere forbrugerstyret, og det vil resultere i, at nogle universiteter, som opkræver mere, kan udbyde kurser med mere forskning og mere individuel undervisning, mens andre blot leverer undervisning,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

kapitalismen kan føre til mere ulighed

---

joken er, at det er et næsten rørende argument mod det og det noget: at det kan øge uligheden : at hvis det i sig selv kunne være en alment tilstrækkelig begrundelse mod noget ( at det noget øger uligheden ), ville kapitalismen jo være blevet afskaffet.

@Kim: Hvad er det for noget vrøvl du skriver? Nærmest umuligt at læse. Sådan som jeg forstår dig siger du at kapitalismen ville være afskaffet hvis den førte til ulighed.

Må jeg spørge, bor du på månen?

@lars poulsen

at det jo , desværre, ikke alment er noget tilstrækkeligt argument imod noget, f.eks. privatiseringer, at de øger uligheden, fordi hvis det var ville kapitalismen jo forlængst være blevet afskaffet.