Nyhed
Læsetid: 4 min.

'Alle regeringer har hemmeligheder'

USAs talsmand stillede op til en byge af spørgsmål om fornærmede statsledere, konspiration, konsekvenser og spionage, da han briefede om Wikileaks for den internationale presse i New York. Svaret lød på én gang, at skaden er stor men at diplomaterne fortsætter deres arbejde præcis som før
Den amerikanske regerings talsmand, undersekretær Philip J. Crowley, skulle i går mestre en kompliceret opgave: At holde pressebriefing om en sag og en stak dokumenter, man slet ikke ønskede at kommentere på.

Den amerikanske regerings talsmand, undersekretær Philip J. Crowley, skulle i går mestre en kompliceret opgave: At holde pressebriefing om en sag og en stak dokumenter, man slet ikke ønskede at kommentere på.

Mandel Ngan

Udland
9. december 2010

»Kameraer denne vej, denne vej. Hvem har brug for et mikrofoncheck? Check, check, check.«

Der er som regel ro og fred og rigelig plads i USA's officielle pressecenter i New Yorks midtown. Men denne eftermiddag er der så fyldt, at mødet må flyttes til et større lokale. Tv-fotograferne kæmper om de bedste pladser. Teknikerne får styr på de sidste detaljer og etablerer videolink til endnu flere reportere i Washington, mens de udenlandske korrespondenter myldrer ind for at høre regeringens talsmand, undersekretær Philip J. Crowley, kaldet PJ, kaste sig ud i en kompliceret øvelse: At holde en pressebriefing om en sag og en stak dokumenter, man egentlig slet ikke ønsker at kommentere på.

Det er damage control i fuld udfoldelse: Crowley forsøger på én gang at understrege, hvor skadelige de seneste Wikileaks-læk har været og samtidig overbevise om, at USA's diplomater med tiden vil kunne fortsætte deres arbejde præcis som før.

Wikileaks og Julian Assange har med deres læk af fortrolige indberetninger fra USA's ambassader kloden rundt forårsaget »substantiel skade,« erklærer Crowley i sine indledende kommentarer:

»Vi anerkender klart, at i en periode vil diplomatiet rundt om i verden blive mere vanskeligt at udføre. Der er risiko for både liv og interesser,« siger han og tilføjer, at der er regimer, som går målrettet efter USA's kilder:

»Der er autoritære samfund, hvor individer, der har kontakt med amerikanske diplomater, kan sætte sig selv i fare. De risikerer deres karrierer. De risikerer deres liv i nogle tilfælde.«

Store udfordringer

USA har tilbudt beskyttelse til dem, der måtte føle sig truet, men endnu er der ingen tegn på, at det har været nødvendigt, medgiver Crowley.

Gennem den timelange briefing må han flittigt afvise en strøm rygter: At der skulle være nogen form for konspiration bag lækkene. At USA skulle have medvirket eller støttet offentliggørelsen. At USA's diplomater reelt fungerer som spioner alt sammen er det »nonsens,« siger han og remser op, hvad en stribe diplomater er i gang med netop denne eftermiddag kloden rundt:

»Det er sådan her, amerikanske diplomater arbejder dag ud og dag ind. Uden at tale om specifikke indberetninger, så vil man kunne se i lækkene, at vores diplomater absolut stræber efter det samme privat, som vi siger offentligt. Vi forventer, at de sender oprigtige meldinger hjem til politikerne om, hvad de ser og oplever. Det vil de fortsætte med, og vi er meget stolte af dem.«

Derefter stiller han op til fri beskydning fra korrespondenterne, som hver især er mødt frem med deres nationale dagsorden: Nedsættende kommentarer om de østrigske ledere? En fornærmet tyrkisk premierminister? En russisk præsident, der er blevet trådt over tæerne? Crowley glider af på det meste med nye variationer af de argumenter, som USA har fremført de seneste dage angiveligt også under mere private former de seneste måneder lige siden Obama-regeringen første gang fik nys om lækket: At indberetningerne kun er øjebliksbilleder, ikke udtryk for en officiel holdning. At USA har et godt forhold til sine partnere rundt om i verden. At han ikke vil kommentere på indholdet af fortrolige dokumenter.

»Vi står over for store udfordringer. Ingen af dem kan løses uden bredt samarbejde. Ingen af dem kan løses uden USA's medvirken. Så vi kan ikke lade Julian Assange undergrave det tætte samarbejde,« siger han og uddyber senere: »Oplysninger er fortrolige af en årsag. I nogle tilfælde er de vigtige for vores diplomati eller vores økonomi. I nogle tilfælde har de betydning for kilderne. Alle regeringer har hemmeligheder. Alle virksomheder har hemmeligheder. Så vi er klar over, at dette er skadeligt, og vi vil gøre alt hvad vi kan for at lære af det.«

USA har heller ingen holdning til anholdelsen af Julian Assange i London; det er en sag mellem Sverige og Storbritannien. Og USA har hverken holdning til eller viden om, hvorfor virksomheder som Visa og Mastercard har fastfrosset Wikileaks konti. Derimod har den amerikanske regering sat sine egne jurister til at undersøge, hvordan man kan tage juridiske skridt mod Wikileaks, forklarer Crowley:

»Der er en undersøgelse i gang, først og fremmest af, hvad der er foregået internt i USA. Vi vil forfølge dette aggressivt, og enhver, der har overtrådt amerikansk lov, vil blive holdt ansvarlig.«

Undersøgelse i gang

Også internt i USA's udenrigsministerium er der ændringer på vej. Flere medier har de seneste dage viderebragt en historie om, at USA skulle være på vej med en større rokade på ambassaderne. Det har anonyme kilder i ministeriet dog afvist i denne uge. Men Crowley anerkender, at der kommer til at ske ændringer:

»Vi har allerede begrænset adgangen til den type oplysninger, som er lækket,« siger han og begiver sig ud i en længere forklaring om information i det 21. århundred: Efter terrorangrebet i New York, 11. september 2001 blev USA's need to know behovet for sikre solide efterretninger erstattet af et need to share« et behov for at dele informationen og samarbejde på tværs af politi, militær, efterretningstjenester og hjemlige myndigheder.

»På kort sigt giver vi nu færre mennesker adgang, men vi er også ved at gennemgå vores procedurer via en task force i Det Hvide Hus. Det er meget muligt, at vi nu må balancere behovet for at dele med et nyt behov for at beskytte informationerne.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"USA har hverken holdning til eller viden om, hvorfor virksomheder som Visa og Mastercard har fastfrosset Wikileaks konti".

"USA har heller ingen holdning til anholdelsen af Julian Assange i London; det er en sag mellem Sverige og Storbritannien".

Løgn på løgn

"Det er sådan her, amerikanske diplomater arbejder dag ud og dag ind.......Det vil de fortsætte med, og vi er meget stolte af dem".

Og vi vil fortsætte med at lyve

Hykleri på højt plan:

Tirsdag 7. December 2010, PJ Cowley - talsmand for State Department USA:

'....we are concerned about the determination of some governments to censor and silence individuals, and to restrict the free flow of information.....' - '......our enduring commitment to support and expand press freedom and the free flow of information in this digital age.....'

www.state.gov/r/pa/prs/ps/2010/12/152465.htm

Umberto Eco :
'.........a scandal against the backdrop of the hypocrisy governing relations between the state, the citizenry and the press.'

Link: http://www.presseurop.eu/en/content/article/414871-not-such-wicked-leaks

'Information has never been so free. Even in authoritarian countries information networks are helping people discover new facts and making governments more accountable.'
- US Secretary of State Hillary Clinton, January 21, 2010

http://www.state.gov/secretary/rm/2010/01/135519.htm

Læs Guardian !
De danske aviser er forbeholdne overfor Cablegate, også information og Politiken.
Helt uforståligt.
Dette er et verdenshistorisk øjeblik, uden fortilfælde og desværre måske uden fremtid, hvis ikke medierne er deres opgave voksen.

http://www.guardian.co.uk/

Efter at Woodrow Wilson(1856-1924), USA's 28. præsident fra 1913 til 1921, ved sin præsidentielle underskrift på krigserklæringen mod Tyskland 6april 1917, efter at dette land havde startet den uindskrænkede u-bådskrigsførelse, havde bragt USA ind i 1 Verdenskrig, fordi denne krig efter hans mening udgjorde ’en trussel mod menneskeheden’ og kunne ’ødelægge den vestlige civilisation’, og det derfor var nødvendigt at føre ’ krig for at ende alle krige’ og ’gøre verden sikker for demokratiet’ som han sagde i sin krigserklæringstale 2april 1917,fremlagde han i en tale til kongressen 8. jan. 1918 sine ’14 punkter’ som grundlag for en fredsaftale og artikulerede dermed USA's ultimative krigsmål.

Første og sidste punkt var:
Punkt 1. Åbent førte fredsforhandlinger. Ingen hemmelige aftaler men al diplomati skal foregå frit og offentligt.

Punkt 14. Et Nationernes Forbund (forløberen for FN) til at sikregensidig garanti af politisk uafhængighed og territorial integritet for både store og små stater.

Man kan spørge sig selv :
Hvem fører i dag denne USA’ske udenrigspolitiske målsætning videre ikke i ord men i gerning - Wikileaks eller ’Det Hvide Hus’?

Læs i øvrigt Anders Lundkvists artikel om Wikileaks som ’kommunistisk/bolsjevikisk sammensværgelse’:
http://www.modkraft.dk/sektion/kritik-kaos/article/hvem-vogter-vogterne-...

Med venlig hilsen

Standpunkternes flygtighed.

Måske sidder Kragh i New York den dag i dag.
Eller hvordan var det han sagde om politik og kvinder, da Helle Virkner kom ind i billedet: Man har et forhold til man indtager et nyt.

»Oplysninger er fortrolige af en årsag. I nogle tilfælde er de vigtige for vores diplomati eller vores økonomi. I nogle tilfælde har de betydning for kilderne. Alle regeringer har hemmeligheder. Alle virksomheder har hemmeligheder. Så vi er klar over, at dette er skadeligt, og vi vil gøre alt hvad vi kan for at lære af det.«

De fleste samfundsborgere vil nok have fuld forståelse for, at en regering altid vil have hemmeligheder f.eks. af hensyn til nationens sikkerhed, ligesom medarbejdere accepterer firmaers forretningshemmeligheder. Men når regeringer gang på gang lyver, tilbageholder oplysninger for offentligheden, kommer med dækhistorier etc. så er det vel ikke så mærkeligt, at der på et eller andet tidspunkt lækkes fortrolige oplysninger som offentligheden burde kende, men som af åbenlyse grunde forties.

Jeg håber og tror, at hele Wikileaks postyret kan være med til at bane vejen for en større åbenhed og gennemsigtighed for de beslutninger og handler vores politikere indgår, og dermed på sigt højne vores tiltro til dem. Og det er vel i grunden ikke for meget at forlange...

Det er vel ikke så vanskeligt: for at kunne forhandle, må man selv have (og acceptere af modpartne har) "hemmeligheder" eller "fortrolige informationer".
Miseren består i at regering og embedsmænd beslutter at dele "noget" med offentligheden og så spinner en helt anden (evt diametralt modsat) version, som de spiser offentligheden af med. Så er vi igang med løgn på løgn og lukkethed. Altså føren offentligheden bag lyset. Det har vi vel vidst at totalitære regimer (og USA) har dyrket i lang tid.
Og WikiLeaks har vel egentlig kun sluppet dokumenter løs, som dokumenterer USA's double-speak?
Kan vi håbe på at få uafrystelige beviser for USA's indblanding i Salvador Allendes død?

...på helt egne vegne! Hvad er det for GODE ting og sager der har brug for at blive holdt hemmelige???
Hvis vi vil have demokrati, må vi vel også skulle vide hvad de ÆRLIGT mener for reelt at kunne stemme på dem vi er ENIGE med, eller hva'? Det er egentligt meget simpelt - dog ikke for dem der har lyssky affærer at skjule og de er efter min bedste vurdering MANGE!