Baggrund
Læsetid: 2 min.

Rusland ønsker at lægge låg på NATO-afsløring

NATO's hemmelige beredskabsplan mod et russisk angreb på Baltikum og Polen har foreløbig ikke affødt kritiske reaktioner fra Kreml. Strategien om at lade som ingenting tjener Ruslands interesser, vurderer professor
Udland
8. december 2010

I går kunne toneangivende nyhedsmedier som The Guardian og The New York Times løfte sløret for Wikileaks seneste skud på stammen af fortrolige amerikanske ambassadeindberetninger: En hemmelig beredskabsplan udtænkt i NATO-regi, der skal beskytte Estland, Letland, Litauen og Polen mod russiske angreb.

Set med diplomatiske briller kunne timingen næppe være dårligere.

Det er kun få uger siden, NATO-alliancen indgik en historisk aftale med Rusland under topmødet i Lissabon om at bygge et fælles missilforsvar mod udefrakommende angreb. Efterfølgende kunne statslederne næsten ikke få armene ned.

»Jeg oplever en russisk præsident, som tager imod den fremstrakte hånd. Mødet markerer en ny start i samarbejdet mellem NATO og Rusland,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter topmødet. I går aftes stod det dog klart, at hverken Medvedev eller andre højtstående Kreml-politikere i første omgang havde tænkt sig at give NATO's »fremstrakte hånd« et rap over fingrene.

De kritiske officielle reaktioner udeblev, og dermed har afsløringen foreløbig ikke ført NATO og Rusland ud i det diplomatiske stormvejr, mange formentlig havde forventet.

Ingen kritiske reaktioner

Ifølge Ole Wæver, der er professor i international politik og sikkerhedspolitik ved Københavns Universitet, peger NATO-afsløringen på en bredere tendens, der er ved at tegne sig i kølvandet på Wikileaks afsløringer af det internationale diplomatis politiske spil bag facaderne.

»Nu har vi adskillige gange set, at der har foregået noget hos en af de involverede parter, som modparten har kunnet brokke sig over. Men diplomater og politikere ved jo godt, de lever i en dobbeltverden med officielle historier, som ikke kun er falske, men også virkelige, fordi det er dem, man ønsker at forhandle sig frem til,« siger Ole Wæver.

»Når man så pludselig kortslutter det diplomatiske system ved at trække de bagvedliggende historier frem, er det ikke altid i den forurettede parts interesse at gøre et stort nummer ud af det,« siger han og nævner igen Rusland som eksempel. Præsident Dmitrij Medvedev har netop afsluttet et officielt besøg i Polens hovedstad, War-szawa, og var i går på vej til et EU-topmøde i Bruxelles. Ifølge The Guardian antyder besøget et ønske om en forbedring af forholdet mellem Rusland og den tidligere sovjetiske satellitstat

»Så det er også i Ruslands interesse at holde fast i den officielle historie, at der ikke er tale om en konfrontation mellem Rusland og NATO,« siger Ole Wæver.

Og den samme logik gør sig formentlig gældende i mange andre af de sager, Wikileaks har afsløret på det seneste:

»I 90 procent af tilfældene har alle involverede parter vidst, at det forholdt sig sådan i forvejen. Iranerne ved jo for eksempel godt, at Saudi-Arabien siger til amerikanerne, at USA bør angribe Iran,« siger Ole Wæver.

Han tror derfor ikke på, den officielle virkelighed bliver erstattet af virkeligheden fra de lukkede forhandlingsrum.

»Alt for mange medier får det til at lyde, som om vi fremover kan glemme alt om de officielle historier, fordi vi har fundet ud af, hvordan det politiske spil i virkeligheden forholder sig. Sådan kommer det ikke til at gå. For mange politikeres og diplomaters vedkommende er det nødvendigt at kunne vende tilbage til den dobbelte virkelighed, hvor der foregår et politisk spil på hver side af tæppet,« siger han.

Serie

Cablegate

Seneste artikler

  • Saudi-Arabiens frihjul

    14. december 2010
    Det vakte opsigt da seriøse aviser som The New York Times, The Guardian og - i al beskedenhed - Information citerede, hvad Wikileaks-dokumenter havde at fortælle om det tætte, ja, intime saudi-amerikanske forhold
  • Italiensk-russisk alliance gør EU sårbar på energiområdet

    14. december 2010
    Afsløringer fra Wikileaks understreger, at Berlusconis energipolitiske samarbejde med Putin skader amerikanske og europæiske interesser
  • Hackeren, der står til 52 års fængsel

    7. december 2010
    Den amerikanske militæranalytiker Bradley Manning er mistænkt for at have lækket de mere end 250.000 diplomatiske dokumenter til Wikileaks
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her