Læsetid: 4 min.

Skarp kritik af Helmand-indsats

USA og Afghanistan er dybt utilfredse med den militære indsats i Helmand, viser lækkede ambassaderapporter. Eksperter er enige i, at meget er gået galt, men kalder kritikken letkøbt
Her ses anden deling i Bravo kompagniet gøre sig klar, inden de skal på patrulje i Green zone, nord for Gereshk. Den danske indsats kritiseres nu for at være for utilstrækkelig.

Her ses anden deling i Bravo kompagniet gøre sig klar, inden de skal på patrulje i Green zone, nord for Gereshk. Den danske indsats kritiseres nu for at være for utilstrækkelig.

Søren Bidstrup

4. december 2010

Den militære indsats i Helmand har været alt for tilbageholdende, genopbygningsindsatsen for begrænset og narkobekæmpelsen utilstrækkelig. Sådan ser både den afghanske præsident, afghanske topembedsmænd og den amerikanske chef for NATO-styrken på den indsats, som danske og britiske styrker har ydet i Helmand siden 2006. Det viser et nyt bundt lækkede ambassade-rapporter, som i går blev offentliggjort af den britiske avis The Guardian og whistleblower-netværket Wikileaks.

Både danske og udenlandske Afghanistan-eksperter giver kritikerne ret i, at de danske og britiske styrker har begået mange fejltagelser i Helmand, men de mener samtidig, at den amerikanske og afghanske kritik er meget letkøbt.

»Der er begået masser af fejl i Helmand, især i de første par år, hvor danskerne og briterne famlede rundt i blinde, men man skal huske på, at den primære årsag til, at det er gået alt for langsomt i Helmand er, at ingen andre NATO-lande - inklusiv amerikanerne - gad engagere sig der,« siger Forsvarsakademiets Afghanistan-ekspert Peter Dahl Truelsen.

Ingen sikkerhed

Det nye bundt ambassadeindberetninger, der stammer fra den amerikanske ambassade i Kabul, afslører en altomfattende foragt for den indsats, som USA's nærmeste allierede Storbritannien og Danmark har ydet i Helmand - og betalt 384 liv for, heraf 39 danske.

Især fra afghansk side. Præsident Hamid Karzai gør sig igen og igen munter over, at sikkerhedssituationen i Helmand kun blev værre efter danske og britiske styrker rykkede ind i provinsen i sommeren 2006. F.eks. genkalder Karzai sig, at han i 2006 var i stand til at rejse i Helmand, kun ledsaget af 14 livvagter og at kort efter »var selv Helmand sikker nok, til at piger kunne gå i skolee.

»Nu er der 4.000 britiske soldater i Helmand og befolkningen har ingen sikkerhed,« citeres han f.eks. for at sige i en af sine mange samtaler med amerikanske diplomater.

Kritikken kommer også fra USA. I en indberetning fra december 2008 hedder det, at »vi og Karzai er enige om, at briterne ikke magter opgaven med at bringe sikkerhed til Helmand.«

Også den amerikanske øverstkommanderende for ISAF-styrken Dan McNeill er stærkt kritisk. I midten af 2007 var han ifølge de amerikanske ambassadeindberetninger, »specielt utilfreds« med den britiske indsats. »De har lavet noget rod i Helmand, deres taktik var forkert og den aftale London indgik om Musa Qala slog fejl,« lød dommen.

Dansk adresse

Både Peter Dahl Truelsen, sikkerhedsforsker Peter Viggo Jacobsen fra Københavns Universitet og Conrad Schetter fra Bonns Universitet, der er en af Europas førende Afghanistan-eksperter mener, at kritikken af den militære indsats i Helmand på mange måder er berettiget. Og de er også enige om, at den danske styrke, der hele tiden har opereret under britiske kommando, er medansvarlig for de fejl, der er begået.

»Kritikken har bestemt også adresse til de danske styrker, om end indirekte. For det har hele tiden været briterne, der bestemte, hvor de danske styrker skulle sættes ind,« siger Peter Dahl Truelsen og understreger, at netop briternes ordrer om igen og igen at sætte danskerne ind uden for det danske ansvarsområde har været årsag til, at det har været umuligt for de danske styrker at holde kontrollen i de områder, de har erobret.

For kort dyne

Peter Viggo Jacobsen understreger, at hovedårsagen til de manglende fremskridt i Helmand har været underbemanding.

»Briterne og dermed også danskerne har haft en anden og mindre bombastisk tilgang til opgaven end amerikanerne, bl.a. andet fordi de har været alt for få,« siger han.

»Det er først nu, hvor amerikanerne er væltet ind nede sydpå, at der for alvor sker noget. Og jeg skal da lige love for, at de slagter løs på talebanerne i øjeblikket. Det har briterne og danskerne aldrig haft ressourcer til,« siger han.

Og det er Peter Dahl Truelsen enig i: »Det har hele tiden været som dynen, der er for kort. Hvis danskerne og briterne flyttede styrker til et nyt område, rykkede Taleban straks ind igen et andet sted,« siger han.

Peter Viggo Jacobsen mener også, at amerikanerne har en anden krigsfilosofi end briterne og danskerne.

»Det har vi set både på Balkan, i Irak og nu i Afghanistan, siger han. »Briterne og danskerne går mere forsigtigt frem, mens USA foretrækker den store hammer.«

Conrad Schetter er til forskel fra de to danske forskere overrasket over den skarpe kritik af Helmand-indsatsen.

»Normalt er det Tyskland og Frankrig, der får på frakken for ikke at yde tilstrækkeligt i krigen mod Taleban, så det er ret uventet,« siger han. At det er afghanerne, der fører an i kritikken undrer imidlertid ingen af de tre eksperter.

»Karzai har været på kant med briterne lige fra starten, fordi de fjernede en af hans nære allierede, den notorisk korrupte krigsherre Akhunzada, der sad som guvernør i Helmand. Ham ville Karzai have tilbage, og det afviste briterne blankt. Siden da har den afghanske regering haft meget lidt tilovers for briterne,« siger Conrad Schetter. »Men det ændrer ikke ved det faktum, at det er amerikanerne, der har skabt de seneste måneders militære fremskridt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"den aftale London indgik om Musa Qala slog fejl,"

Aftalen var en våbenhvile med Taliban, der belejrede britiske styrker i Musa Qala.
Herefter fik de britiske styrker lov til at forlade byen.

Peter Viggo Jacobsen: "Og jeg skal da lige love for, at de slagter løs på talebanerne i øjeblikket"
Ja, det er formentlig den afghanske civilbefolkning det går ud over.

I øvrigt var en af årsagerne til at Karzai ikke ville have private contractors i Afghanistan længere, at en gruppe af disse - fra Dyncorp, der jo er associeret med CSC, der tidligere var sponsor for et dansk cykelhold - at disse contractors udover at have indtaget narkotika, havde hyret nogle af de afghanske "dansende drenge" - mindreårige drenge, der bliver klædt ud som piger, og ofte udsat for homoseksuelle overgreb, som underholdning.
Kvalmende...