Læsetid: 2 min.

START-traktat er et lille skridt fremad

Gårsdagens ratificering af den beskedne START-traktat mellem USA og Rusland har kostet præsident Obama dyrt
23. december 2010

Med Senatets ratificering af en ny START-traktat med Rusland tog USA i går et forsigtigt skridt i retning af at genoplive bestræbelserne på at nedruste strategiske kernevåben.

»Det afgørende er at få våbenkontrol tilbage på den politiske dagsorden og genoptage inspektionen af USA's og Ruslands atomvåbenstyrker. Det styrker den indbyrdes tillid,« siger atomvåbeneksperten Hans Kristensen, chef for det nukleare informationsprojekt hos Federation of American Scientists i Washington.

Hans Kristensen peger samtidig på, at den nye START-traktat ændrer meget lidt på atomvåbenarsenalernes størrelse og trussel mod verdenssikkerheden.

»Der bliver kun tale om at tage et par hundrede atomsprænghoveder af missilerne og lægge dem på lager samt en beskeden reduktion af det antal bombefly og strategiske missiler, USA råder over,« siger han og tilføjer: »Desværre kræver traktaten ikke destruktion af sprænghovederne, og begge lande råder stadig over tusinder af sprænghoveder, som man i løbet af kort tid kan placere på missilerne igen.«

Modernisering

Prisen, som Obama-regeringen har måttet betale for det beskedne fremskridt på nedrustningsområdet, er imidlertid ekstremt høj. For at vinde opbakning fra 11 Republikanske senatorer (ratificering kræver et flertal på 67 ud af 100 senatorer) har præsidenten måttet forpligte sig til at søge Kongressen om en bevilling på 85 mia. dollar over ti år til produktion af nye atomsprænghoveder.

»Pengene er ikke alene øremærket til at vedligeholde atombomberne. Deres effektivitet og kapacitet skal også forbedres,« pointerer Hans Kristensen.

Desuden vil der blive afsat op til 100 mia. dollar i de næste ti år til at modernisere forældede fremføringsmidler, hvilket vil sige bombefly, ubåde og missiler udstyret til at affyre atombomber.

Trods denne tilsyneladende attraktive pakke valgte næsten to tredjedel af de Republikanske senatorer i går at stemme nej til ratificering af den nye START-traktat. Deres hovedargument er, at aftalen vil begrænse Obama-regeringens mulighed for at fortsætte udviklingen af et missilforsvar med uformindsket styrke.

Det argument er imidlertid svært at forstå for våbeneksperterne.

»Der er intet nyt i, at offensive og defensive våbensystemer kan påvirke hinanden, men intet i traktaten begrænser USA's mulighed for at bygge et missilskjold,« indvender Hans Kristensen.

Taktisk skridt

Det er en udbredt antagelse blandt Demokratiske politikere, at den Republikanske partiledelse ikke som sådan er imod den beskedne nedrustning i START-traktaten, men snarere ønskede at presse flere indrømmelser ud af Obama-regeringen.

Kun en udsættelse af afstemningen til januar ville have kunnet imødekomme deres ønske. Næste år vil der nemlig være seks flere Republikanere i Senatet, og mindst fire af dem ville med sikkerhed have fulgt partiledelsens høgelinje.

Det er præsident Obamas håb, at den nye START-traktat vil skabe større goodwill over for USA i lande verden rundt, ikke mindst hos dem, der overvejer at bygge deres egne atombomber. Et væsentlig mål er at styrke USA's troværdighed som anfører for en koalition af lande, der vil forsøge at få Iran til at droppe sine formodede planer om at bygge en atombombe.

Men skridtet risikerer at være for spædt. Succes vil formentlig kræve en ratificering i Senatet af Traktaten om Forbud mod Prøvesprængninger fra 1996, som blev nedstemt i Senatet under præsident Bill Clinton. Det har dog meget lange udsigter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu