Baggrund
Læsetid: 3 min.

Tilliden er hårdere ramt end diplomatiet

Wikileaks' ambassadelæk undergraver ikke USA's sikkerheds-interesser, men borgernes tillid til supermagten har lidt et midlertidig knæk, mener eksdiplomater og historikere
Det har været et hårde uger på diplomatiets bonede gulve for udenrigsminister Clinton. Men værre er skaden heller ikke.

Det har været et hårde uger på diplomatiets bonede gulve for udenrigsminister Clinton. Men værre er skaden heller ikke.

SAEED KHAN

Udland
11. december 2010

To uger inde i Wikileaks-affæren har USA's forhold til verdens øvrige lande taget nogle skrammer, men den sikkerhedspolitiske skade er til at overse.

Det vurderer eksdiplomater, diplomatiske historikere og sikkerhedspolitiske iagttagere, Information har talt med.

Der er generel enighed om, at afsløringen af den første bunke fortrolige indberetninger fra amerikanske ambassader ikke har undergravet USA's nationale sikkerhedsinteresser direkte.

Til gengæld mener de udspurgte eksperter, at USA's international omdømme vil lide et mindre og midlertidigt knæk som følge af selve sikkerhedslækket (statsapparatet kan ikke holde tæt) og de nogle gange saftige, andre gange nedladende beskrivelser af udenlandske ledere. Det er altså snarere det bredere omdømme end selve det geopolitiske arbejde, der er ramt.

Ingen rygende pistol

På amerikansk hjemmebane kan ambassadelækkene føre til en mere restriktiv adgang til fortrolige oplysninger og skræmme anonyme whistleblowers fra at lække informationer i offentlighedens interesse til pressen og grupper som Wikileaks. Det udelukkes ikke, at Kongressen næste år vil forsøge at begrænse mediernes ret til at offentliggøre hemmelige regeringsdokumenter.

Den tidligere britiske diplomat i Afghanistan og Irak, Gerard Russell, kan ikke finde oplysninger i de første 1.000 telegrammer, som skader USA's sikkerhedsinteresser.

»Hvor er den rygende pistol? Vi havde hørt, at amerikanske jægersoldater var aktive i Waziristan, og at droner bomber al-Qaedas styrker i Yemen. Nu har vi fået en formel bekræftelse på disse forlydender. Men jeg kan ikke se, at det skulle gøre Julian Assange til en sikkerhedstrussel,« siger Russell, der har været seniorpolitisk rådgiver på de britiske ambassader i Bagdad og Kabul.

Den amerikanske diplomatiske historiker, Frank Costigliola, afviser bestemt, at diplomatiske indberetninger stemplet hemmelige eller klassificeret skulle indeholde oplysninger, der kan skade USA's sikkerhed, hvis de bliver lækket.

»Min erfaring med diplomatiske indberetninger fra det 20. århundrede er, at langt de fleste oplysninger ikke fortjener at være klassificeret. Under et NATO-topmøde i 1950'erne holdt man f.eks. middagsmenuen fortrolig. De virkelig fortrolige informationer giver disse ambassadelæk ikke adgang til. De findes i tophemmelige papirer,« siger Costigliola, professor på University of Connecticut.

Blakket renommé

En ting er USA's nationale sikkerhedsinteresser. Noget andet er landets omdømme i befolkningens øjne.

»Ambassadelækkene får formentlig en negativ effekt på kort sigt for USA's forhold til flere regeringer, og de vil i hvert fald stille USA i et negativt lys i folks øjne. Simpelthen fordi der er blevet afsløret en lang række pinligheder i indberetningerne. Både sladder og trivialiteter og mere alvorlige afsløringer,« siger Andrew Preston, lektor i amerikansk historie ved University of Cambridge.

Han nævner blandt andet USA's forsøg på at overtale udviklingslande til at støtte dets linje med bistandskroner inden COP15- klimatopmødet i København sidste år.

Udenrigsministeriet i Washington må også se i øjnene, at det er blevet en mindre pålidelig samtalepartner.

»Ingen regeringsledere eller informanter forventer, at deres fortrolige samtaler bliver offentliggjort. At det nu er sket, er et slag for Udenrigsministeriet omdømme,« mener eksdiplomaten Gerard Russell, stipendiat på Harvard University's Carr Center for Human Rights.

Supermagtens bløde magtmidler kan desuden blive svækket af ambassadelækkene.

»Bløde magtmidlers effektivitet er både betinget af offentligt diplomati og den offentlige opinion i andre lande, så lækkene kan meget vel undergrave USA's legitimitet som stormagt set med andre befolkningers øjne,« mener Andrew Preston.

På den anden side afslører lækkene ikke nogen nævneværdig forskel mellem den udenrigspolitik, USA fører for dagens lys og den, der omtales i indberetningerne.

»Jeg kan ikke se nogen modsigelse her. Det betyder formentlig, at afsløringerne ikke vil føre til ændring af USA's udenrigspolitik nogen steder i verden,« forudser Russell.

Snart på fode

Man kan faktisk hævde, siger professor Costigliola, at USA slipper relativt uskadt fra lækkene sammenlignet med andre lande, hvis ledere beskrives som ret usmagelige skikkelser.

Og meget kunne tyde på, at USA i kraft af sin status som supermagt i løbet af kort tid vil genvinde sit fodfæste.

»USA er stadig det land i verden, der har flest piske og gulerødder at bruge i bilaterale og multilaterale politiske forhandlingssituationer. Det ændrer lækkene ikke ved,« mener Christopher J. Hill, professor i international politik ved University of Cambridge.

Muligvis vil de største ændringer ske på hjemmebane. Nyvalgte kongresmedlem Todd Young fra Indiana forudser, at Wikileaks handling kan skabe præcedens for andre læk.

»Jeg tror, vi vil se en overreaktion. Adgang til fortrolige oplysninger vil blive strammet i en sådan grad, at det kan lægge hindringer i vejen for vores evne til at forudse fremtidige trusler. I efterretningsverden skal der mange brikker til for at få puslespillet til at gå op,« siger Young, som er tidligere efterretningsofficer i USA's flåde.

Young og andre kongrespolitikere vil næste år foreslå lovændringer, der begrænser mediernes mulighed for at offentliggøre fortrolige oplysninger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her