Læsetid: 5 min.

USA kuppede klimaaftalen

Ambassadeindberetninger viser brudstykker af, hvordan USA brugte spionage, trusler og løfter om bistand til at få støtte til den USA-venlige Københavner-aftale. Ifølge indberetningerne lovede Connie Hedegaard USA, at EU ville tilbageholde kritik af den amerikanske klimaindsats
Ambassadeindberetninger viser brudstykker af, hvordan USA brugte spionage, trusler og løfter om bistand til at få støtte til den USA-venlige Københavner-aftale. Ifølge indberetningerne lovede Connie Hedegaard USA, at EU ville tilbageholde kritik af den amerikanske klimaindsats
4. december 2010

Bag den kønne retorik om de globale klimaforandringer ligger den sande realpolitik: penge og trusler køber politisk støtte; spionage og cyberkrig bruges til at samle skyts.

De amerikanske ambassadeindberetninger peger på, hvordan USA opsøger snavs om lande der er modstandere af USA’s tilgang til at tackle klimaudfordringen; hvordan finansiel og anden bistand bruges i landene til at opnå politisk opbakning; hvordan mistillid, brudte løfter og kreativ bogførsel plager klimaforhandlingerne; og hvordan USA igangsatte en hemmelig global diplomatisk offensiv for at overvinde modstanden mod den kontroversielle Københavneraftale, det uofficielle dokument der kom ud af ruinerne fra COP15 i København i 2009.

Jagten på gode forhandlingskort

At forhandle en klimaaftale er et spil med høje indsatser, ikke kun på grund af den fare den globale opvarmning udgør for civilisationen, men også fordi omdannelsen af den globale økonomi til en model, der er lav på CO2, også er en omdirigering af milliarder af dollar.

Som led i dets jagt på at få gode forhandlingskort på hånden udsendte USA’s udenrigsministerium en hemmelig briefing d. 31. juli 2009, hvor det bad om efterretninger fra FN-diplomater. Anmodningen stammede fra CIA. Den gjaldt ikke alene landenes forhandlingspositioner op til København, men også dokumentation for »omgåelser af traktaten« (FN’s miljøtraktat, red.) og studehandler landene imellem.

Men indsamlingen af efterretninger foregik ikke kun fra USA’s side. D. 19. juli 2009 sendte udenrigsministeriet en efterretning om et forsøg på såkaldt »spear phishing« (målrettet hackning for at indsamle data, red.) på USA’s klimaforhandler Todd Sterns kontor, mens der var forhandlinger om udledninger med Kina i Beijing. Fem personer modtog emails som foregav at komme fra publikationen National Journal. Emailsene havde en vedhæftet fil med ondartet kode, som skulle give fuld kontrol over modtagerens computer til en hacker. Angrebet slog fejl, men ministeriets cybertrussels-analyseafdeling skrev: »Det er sandsynligt, at der vil komme flere af den slags indbrudsforsøg.«

Københavner-aftalen

Forhandlingerne i Beijing førte ikke til en vellykket global aftale i København. Men USA havde noget at klamre sig til. Københavner-aftalen, som var blevet udspecificeret i de sidste udmattede timer, men ikke indsat i FN-processen, kunne levere løsninger på en række af USA’s problemer.

Aftalen vender FN’s styrede, enstemmige tilgang på hovedet og lader hvert land beslutte, hvilke CO2-nedskæringsmål der er spiselige for det. Den leverer en langt nemmere måde at binde Kina og de andre hurtigt voksende udviklingslande end FN-processen. Men aftalen kan ikke garantere de CO2-nedbringelser, som er nødvendige for at det skal lykkes at undgå, at den globale opvarmning når et farligt niveau.

At få så mange lande med på aftalen som muligt var i USA’s interesse, fordi det ville øge sandsynligheden for, at aftalen ville blive officielt godkendt. Så en global offensiv blev sat igang og udsendte diplomater fra Accra over Zagreb til Kathmandu og Lima blev briefet om, at de skulle levere resultater. Massive mængder diplomatiske kommunikationer blev udvekslet fra COP15 sluttede i december 2009 og frem til februar 2010, som er den sidste måned, der er med i Wikileaks-lækket af diplomatiske indberetninger.

Nogle lande var lette at overtale. Københavneraftalen indeholdt et løfte om 30 milliarder dollar i bistand til de fattigste lande, som er ramt af klimaforandringer, de ikke selv er skyld i. Inden for to uger efter COP15 skrev Maldivernes udenrigsminister Ahmed Shaheed til USA’s udenrigsminister, Hillary Clinton, at han var ivrig for at bakke op med fonden på de 30 milliarder dollar som den primære motivation. D. 23. februar 2010 forklarede Maldivernes ambassadør i USA, Abdul Ghafoor Mohamed, over for USA’s vice-klimaudsending, Jonathan Pershing, at hans land ønskede »håndgribelig hjælp« og sagde, at andre lande derefter ville indse, hvilke »fordele der kunne opnås ved at tilslutte sig« aftalen.

Opbakning sikret med bistandsdollars

Herefter fulgte en diplomatisk dans. »Ghafoor refererede til en række projekter, som kostede omkring 50 millioner dollar. Pershing opfordrede ham til at levere konkrete eksempler og budgetoverslag for at øge sandsynligheden for bilateral bistand.«

Sammenkædningen af de mange milliarder bistandsdollar med politisk opbakning er ekstremt kontroversiel – de lande, der er mest truede af klimaforandringerne betragter hjælpen som en rettighed, ikke en gevinst. Men d. 11. februar mødtes Pershing med EU’s klimakommissær Connie Hedegaard i Bruxelles, hvor hun ifølge en beretning fortalte ham, at »landene i AOSIS (alliancen af små østater, red.) ‘kan være vores bedste allierede’ i betragtning af deres behov for finansiering.«

Pershing og Hedegaard var ifølge indberetningen bekymrede for, hvordan aftalens lovede 30 milliarder dollar skulle rejses, og Hedegaard rejste et andet giftigt spørgsmål: om USA’s hjælp ville komme i rene kontanter. Hun spurgte om USA ville få behov for at lave »kreativ bogføring« og påpegede at lande som Japan og Storbritannien ønskede at tilbyde lånegarantier i stedet for rene bidrag, hvilket var en taktik hun modsatte sig. Pershing svarede, at »donorerne er nødt til at veje det politiske behov for rigtig finansiering op mod de praktiske begrænsninger ved stramme budgetter« ifølge indberetningen.

Sammen med finansiering er et andet giftigt emne ved de globale klimaforhandlinger som i øjeblikket fortsætter i Cancun spørgsmålet om tilliden til, at landene holder hvad de lover. Hedegaard spørger amerikanerne, hvorfor de ikke var enige i Kina og Indiens bud på det hun så som acceptable foranstaltninger for at kontrollere fremtidige CO2-reduktioner. »Spørgsmålet er, om de vil leve op til deres ord,« svarede Pershing ifølge indberetningen.

Hedegaards støtte

Den amerikanske målrettethed mod at søge allierede mod sine mest magtfulde konkurrenter – de fremvoksende økonomiske giganter Brasilien, Sydafrika, Indien og Kina (BASIC) – fremgår også af en anden indberetning fra Bruxelles, d. 17. februar, om et møde mellem USA’s vicerådgiver for national sikkerhed, Michael Froman, Connie Hedegaard og andre EU-repræsentanter.

Froman sagde, at EU måtte lære af BASIC’s dygtighed i at afværge initiativer fra USA og EU og spille dem ud mod hinanden »for bedre at kunne håndtere obstruktioner fra tredjelande og undgå fremtidige klimanedsmeltninger.«

Hedegaard er ivrig for at forsikre Froman om EU’s støtte og afslører dermed en forskel på sine offentlige og sine private udtalelser: »Hun håbede at USA bemærkede, at EU lagde låg på sin kritik af USA for at være konstruktiv,« står der i indberetningen.

I dag er 116 lande blevet associeret med aftalen. 26 andre har givet udtryk for, at de har i sinde at tilslutte sig. Facit, omkring 140 lande, ligger i den øvre ende af det mål på 100-150 lande, som Pershing afslørede under sit møde med Connie Hedegaard d. 11. februar.

De 140 lande repræsenterer næsten 75 procent af de 193 lande, som har underskrevet FNs klimakonvention, og som – hvilket aftalens tilhængere er glade for at påpege – er ansvarlige for et godt stykke over 80 procent af klodens nuværende CO2-udslip.

Fra København til Cancun

Til klimaforhandlingerne i Cancun har der allerede været sammenstød over leveringen af midlerne til klimatilpasning. Det største chok indtil nu har været Japans udmelding om, at det ikke vil støtte en videreførsel af den eksisterende Kyoto-klimaprotokol. Den udmelding giver Københavner-aftalen et kæmpe boost. Det ser ud til, at UA’s diplomatiske anstrengelser kan komme til at bære frugt.

(c) Guardian og Information
oversat af Sebastian Gjerding og Lotte Folke Kaarsholm

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så har WikiLeaks igen afsløret hemligheder til skade for verdensfreden!

Eller er det verdenspolitikernes "ret til " at lyve i fred, der er blevet skadet?

Jette Abildgaard

Dette her er jo grotesk!!

Jeg kan bare ikke komme paa andet at sige end, at jeg ville oenske jeg var blevet mere overrasket...

Jette Abildgaard

You aint seen nothing yet...

667 ud af 251.287 telegrammer - og vi er ikke nået til ambassaden i København endnu.

Wikileaks leverer argumenterne - nu er det op til befolkningerne at reagere.

""Wikileaks leverer argumenterne - nu er det op til befolkningerne at reagere."

Ja, men man må håbe, at opmærksomheden på lækkene ikke drukner i dækningen af den forestående arrestation af Assange.

Jette Abildgaard

Niels Mosbak

Jeg ved det ...Engang imellem tror jeg, at vi skulle oenske os at vi boede paa maanen....

Lad os haabe der kommer saa meget lort fra Kbh. at det dernaest bliver VORES tur til at faa det som vi vil have....vi skal bare ud at laere at opfoere os raaddent foerst....for ellers kan vi ikke vaere med i det selskab....de forstaar det ganske enkelt ikke, hvis man opfoerer sig, og taler indenfor loven...

Steen Sohn

Jeg har sporet en vis vantro i den engelsk skrevne presse over, at man kan blive tiltalt for voldtægt på grund af et frivilligt samleje uden kondom.

Jeg er lykkelig for, at jeg ikke har sat børn ind i denne verden, for det synes stadigt klarere, at børn ikke kan blive skænket nogen ordentlig fremtid. Der hviler noget udpræget terminalt over vores såkaldte civilisation.

Der hviler noget udpræget terminalt over vores såkaldte civilisation.

Det er jeg enig med dig i, men det har nuikke afholdt mig fra at få børn. Men jo-det virker som om alle prøver at kratte mest muligt til sig inden det er endeligt forbi.

og - what else is new?

Det har da længe været alment kendt, at USA opfører sig sådant. Venstrefløjen har påpeget det igen og igen, bl.a. da USA væltede Mossadeq in Iran, bidrog til at Lumumba i Congo blev slået ihjel og at USA støttede apartheid-regimet i

I 1950erne sad en Foster Dulles i CIA, en anden var Udenrigsminister. Og de have begge haft (eller havde?) United Fruit Company som klient som advokater. United Fruit Company udnyttede land-arbejderne i Latinamerika groft. Her kan man altså en sammenblanding af personlige og økonomiske interesser, noget som også har tydeligt i Irak. (Cheney og Hallyburton f.eks.) Heldigvis er vi vlevet forskånet for dette i Danmark de sidste 100 år pga. Alberti-affæren (look it up)

Pointen er at der intet nyt er i, at USA opfører sig brutalt og tvinger andre lande til at følge sig ved forskellige metoder. Sådan har det jo været næsten lige siden USA blev født som stat og som nation i 1776...

@Karsten Aaen:
Det er muligt at vi er en masse der godt har været klar over det, men derfor er det altid godt at få håndfaste beviser på at det er som det er. Og så er det ikke kun USA der er brutale - vi gik trods alt også ind i mindst én ulovlig krig..

Og det med venstrefløj kontra højrefløj, den holder ikke en meter. Det er har ikke nogen umiddelbar betydning hvem der sidder ved magten, da det er pengene der bestemmer over politikerne.
Helle T er lige så meget pro USA og pro EU som hendes blå kollegaer.

Allerede dengang Connie Hedegaard blev minister, uden nogen form for viden, omkring det emne som hun skulle repræsentere. Viser bare, at uvidenhed er blevet til magt. Specielt når uvidende personer konstant bliver forfremmet alt afhængig af, hvor gode de er til at slikke røv. Forskellen imellem paradise hotel og Christiansborg bliver mindre og mindre.

Sjovt at læse alle nedværdigende kommentarer fra læser der ikke en gang når op til Connie Hedegaard sokkeholder på nogen kompetence-parameter.. allermindst hendes forhandlingsevner..

Chris Green

Hvilke sokkeholdere hentyder du til?
Hvilken kompetenceparameter hentyder du til?
Forhandlingsevner? Dem har vi stadig tilgode.

"Connie Hedegaard har som klimaminister gentagne gange taget sine internationale kolleger med til gletsjeren ved Ilulissat Isfjord på Grønlands vestkyst, for at de kunne få et indtryk af den globale opvarmning. Blandt andet var John McCain i 2006 med for at se gletsjeren svinde væk.

Der har dog været rejst kritik af disse rejser som værende manipulerende, idet det af bl.a. den amerikanske klimaforsker David M. Holland hævdes, at gletsjerens afsmeltning ikke skyldes global opvarmning, men en lokal ændring af havstrømmene. "

Er det disse evner, du hentyder til. Eller hendes CV?

Jeg tror, Jon Stewart i sit show sagde noget i retning af: vi har iscenesat kup i Chile, Guatemala (og et tredie sted) - hvem kan være overrasket?
Men i mange år har det stort set været uacceptabelt at være USA-kritisk; det blev kaldt anti-amerikansk.
Og nu er det ganske rigtigt lykkedes for visionsløse Venstre at trække Danmark langt ud i et bundløst morads af løgne og fordrejninger.
Billedet (capo di capo..) er nok mere coda di coda: halerne på de villige marionetter, som koster planeten sin eksistens
Så eftermælet er på plads: der må rejses en skamstøtte

Jette Abildgaard

Mikael Petersen

Jeg ved ikke om du har misset pointen...

"Dramaet" i dette er vel, at det ikke har nogen forskel hvilket land du bor i paa planeten Jorden. De mennesker som VI SELV har bedt administrere vore lande, er det vaerste afskum man kan forestille sig...HVIS man da har evnen til at forestille sig noget saa slemt...

Hvad jeg her skrev lyder vist groft, - det er desvaerre sagt paa en meget paen maade i forhold til den maade disse individder handler med os paa...

Det er da spøjst det kommer så meget bag på så mange .... og at så mange synes at det skulle ændre så meget.
Det afsløres jo blot at 2amerikanere +2andretyper faktisk er 4verdensborgere på de sædvanlige snørklede vilkår, hvor magten sætter dagsordenen.

Jeg vil vove den påstand, at når man viser overvættes overraskelse og forargelse, så er det endnu et manga-øjet godheds-og-naivitets-skuespil ?

Indrømmet : een ting kommer bag på mig alligevel : at man i sådanne kredse, hvor man prøver at 'skabe historien' kan tro, at Assange's svenske erotica-fnidder kan vende nogen opinion. Det er latterligt. Det er god underholdning, for det er ikke en baglokale-manipulation, men meget straight Prøve-Knud ;-)

'USA opfører sig sådan', skriver Karsten Åen eksempelvis i lige nærværende detalje:
Ja-da ... for det et stort og multikulturelt land med mange hensyn og interesser. Der er dog ikke noget specielt USA-agtigt over det. mankan så diskutere hvor mange 'sammenlignelige' politiske enheder der er lige i øjebliket, men et par stykker vel.
Det kunne have været hvemsomhelst, og den samme mekanisme er i spil når et regionalt dominant land - i eks. EU - søger sine veje prioriteret.

Grunden til, at WL tager USA og EU først, er formentlig den ganske fornuftige overvejelse, at i
andre magtcentre ville WL hurtigt røget i rollen som 'angiver' og årsag til udrensninger og henrettelser. Og så havde de stået betragteligt ringere allerede nu.

Naturligvis må WL ikke blande sig i fortolkningerne. Assanges fald fra tinderne er jo allerede sket, ved at 'mene' noget om Hillary Clinton.

Kan ikke forstå hvorfor de 38 milliarder de har snydt med i moms stadig kun er notits materiale...
Hvorfor bliver alt det største og vigtigste konstant begravet af noget nyt celebrity pis eller programomtale