Læsetid: 6 min.

Vidneudsagn: Fange overladt til sekterisk tortur

I nyt vidneudsagn fortæller irakisk fange, at irakisk politi mishandlede ham under en dansk støttet operation i Irak i 2004. Mishandlingen var sekterisk motiveret og skete, uden at danskerne greb ind, bekræfter dansk officer. Efter operationen blev fangen overleveret til et berygtet torturfængsel
En irakisk mand retter en skarp anklage mod den danske stat for at have assisteret irakisk politi under Operation Green Desert i 2004, som resulterede i, at manden blev anholdt og mishandlet af det irakiske politi. På billedet ses danske soldater på patrulje i Basra.

En irakisk mand retter en skarp anklage mod den danske stat for at have assisteret irakisk politi under Operation Green Desert i 2004, som resulterede i, at manden blev anholdt og mishandlet af det irakiske politi. På billedet ses danske soldater på patrulje i Basra.

Bo Vincent Madsen

Udland
10. december 2010

Da G kommer ud fra morgenbøn i den sunnimuslimske Al-Barrak-moské i byen Al-Zubayr syd for Basra, har danske soldater og irakiske politisoldater omringet moskeen.

Det er den 25. november 2004. Operation Green Desert er i gang. Op mod 1.000 danske, britiske og irakiske soldater og politifolk deltager. En irakisk politiinspektør stopper G uden for moskeen og vil se hans ID-kort. Der står, at han er sunni. Da politiinspektøren ser det, tilbageholder han ham. G ser det samme ske for 11 andre sunnier, der også kommer ud af moskeen.

De bliver ført til en plads nogle gader fra moskeen, hvor de bliver lagt i håndjern med hænderne på ryggen. De irakiske politibetjente råber sekteriske bandeord efter dem. Og så begynder de at tæske dem.

Betjentene videofilmer dem og tager billeder af dem. Imens kigger de danske soldater på. Så begynder også danskerne at tage billeder af fangerne.

'Chokerende'

Sådan fortæller den irakiske mand G nu i et vidneudsagn, som Information er i besiddelse af. Her retter han en skarp anklage mod den danske stat for at have assisteret irakisk politi under Operation Green Desert, som efter den brutale anholdelse for G's vedkommende endte med, at han atter blev mishandlet over flere dage på den berygtede Al Jamiat-politistation i Basra, før han blev løsladt igen uden dom.

Det er den britiske menneskerettighedsaktivist Mazin Younis, der har nedskrevet G's vidneudsagn. Han har gennem flere år samarbejdet med det britiske advokatfirma Public Interest Lawyers om sager vedrørende britiske tilfangetagelser i Irak, som for øjeblikket bliver behandlet ved en domstol i London. Nu er han begyndt at indsamle vidneudsagn fra irakere, der er blevet taget til fange under operationer, som den danske bataljon har medvirket i, og i sidste uge var han i København for at mødes med danske advokater. I første omgang ønsker Mazin Younis at få de danske myndigheder til at reagere.

»De skal anerkende alvoren i sagen og igangsætte en uafhængig undersøgelse, der skal fastslå, om anklagerne er sande. Hvis de er sande, skal ofrene have en officiel undskyldning,« siger han til Information.

»Det er chokerende, at danske soldater har ydet støtte og dækning til en forbryderisk, sekterisk motiveret politistyrke, som ønskede at fordrive sunnier fra regionen. Det irakiske politi mishandlede alle de fanger fra operationen, som jeg indtil videre har talt med, og det ville de ikke have været i stand til, hvis det ikke have været for den massive støtte fra danskerne,« tilføjer Mazin Younis.

Han henviser til, at den irakiske politistyrke i Basra-regionen, hvor danske og britiske soldater var indsat, blev infiltreret af shia-militser efter afsættelsen af Saddam Hussein. Det skete i særlig høj grad i den sydlige del af landet, hvor shiaer udgjorde den altovervejende majoritet, mens sunni-minoriteten holdt til i enklaver som Al-Zubayr, hvor Operation Green Desert fandt sted.

Officer bekræfter

Information har talt med en dansk officer, der var med på Operation Green Desert. Vedkommende ønsker at være anonym.

Under operationen befandt officeren sig selv nogle hundrede meter fra Al-Barrak-moskeen, hvor G altså blev taget til fange.

»Historien om selve anholdelsen lyder meget som det, der foregik. Mange af fangerne blev taget om morgenen, og mange af dem blev taget uden for deres moskeer. Jeg husker, at nogle af soldaterne bagefter talte om, at nogle af fangerne fik nogle ordentlige tæsk. At det irakiske politi og den irakiske hær slog dem foran danskerne,« siger officeren, som bekræfter, at danskerne ikke greb ind.

»Det var i hvert fald det, jeg hørte. Men i og med at det er irakerne, der tager fangerne, er det svært at gribe ind. Det er en svær situation at stå i. Hvis der er tre personer, der slår en fange, og du som fjerde person skal gribe fysisk ind, så kan det være meget svært,« siger officeren.

- Er det sandsynligt, at politiet gik efter sunnier?

»Det er ikke bare sandsynligt. Det var sådan, det foregik. Når politiet havde mulighed for at tage ned sydpå og træde på nogle sunnimuslimer, så gjorde de det, men det er mit indtryk, at de aldrig fik fat i de rigtige. Problemet med mange af vores operationer var, at de var baseret på kilder, som var irakiske shiamuslimer, der bekæmpede sunnimuslimerne i området.«

For skamfuldt

I sit vidneudsagn fortæller G endvidere, at han efter anholdelsen i Al Zubayr bliver kørt til en britisk lejr og derfra videre til den britiske militærbase Shaiba Logistics Base, hvor også den danske bataljon holder til. Han bliver ført over i et telt, hvor han bliver afhørt af en mandlig og en kvindelig soldat. En tredje soldat tager gummihandsker på, løfter op i G's traditionelle arabiske dragt og hiver hans underbukser ned. Soldaten kropsvisiterer ham og stikker en finger op i hans anus, mens de andre soldater griner. G har aldrig fortalt familie og venner om kropsvisiteringen. Inden for hans kultur er det for skamfuldt. Under afhøringen spørger soldaterne ifølge vidneudsagnet G, om han er medlem af en oprørsmilits. Det er han ikke, fortæller han dem. Bagefter bliver G ført over i et andet telt, hvor de andre sunnier fra moskeen opholder sig. De må hverken få noget at drikke eller spise, og de får ikke lov til at gå på toilettet,

G mener, at både soldaterne, der afhører ham, og soldaterne, der bevogter ham, er danskere. Han mener at kunne huske, at de har et dansk flag på deres uniform ligesom soldaterne, der havde omringet moskeen, da han blev anholdt.

Den danske officer, som Information har talt med, mener imidlertid ikke, det kan være rigtigt.

»Hvis det er sket sådan, som han siger, må han have byttet om på danskere og briter. Efter Annemette Hommel-sagen var der så meget berøringsangst i forhold til fanger, at vi aldrig havde noget med dem at gøre, efter de var blevet taget til fange. Det tog briter sig altid af,« siger officeren, hvilket stemmer overens med, hvad Information tidligere har fået at vide fra andre danske soldater, der var udsendt til Irak.

Tortur var velkendt

Om eftermiddagen kommer en gruppe irakiske polititbetjente ifølge G's vidneudsagn til Shaiba Logistics Base for at afhente fangerne. De slår og sparker dem og kører dem så i politibiler til Al Jamiat-politistationen i Basra.

Forklaringen stemmer overens med, hvad der står i en indberetning om Operation Green Desert blandt de lækkede amerikanske Irak-logs, som Information har privilegeret adgang til. Her fremgår det, at 37 fanger efter operationen er blevet ført til Shaiba Logistics Base, hvorefter de er blevet overgivet til den irakiske elite-politistyrke Tactical Support Unit »og har forladt Shaiba Logistics Base«.

Information har tidligere beskrevet, hvordan koalitionsstyrkerne i løbet af foråret 2004 både har været vidne til, at irakisk politi har torteret fanger, og er blevet advaret af Røde Kors om tortur af fanger i irakisk politis varetægt. Det er altså sket, før de 37 fanger, herunder G, bliver overleveret til irakisk politi.

Information har endvidere talt med den undersøgende journalist Stephen Grey, der dækkede Irak-krigen og især situationen i Basra for blandt andre tidsskriftet The New Statesman. Han besøgte i foråret 2004 Al Jamiat-politistationen, hvor G altså ender, og bekræfter over for Information, at stationen var berygtet for fangemishandling.

»Det var velkendt blandt koalitionstyrkerne og blandt menige irakere ihvertfald fra årsskiftet 2003-2004, men formentlig også tidligere. I en periode foregik torturen i en nedlagt natklub i nærheden af politistationen,« siger han. Som Information har beskrevet, var det da også netop på Al Jamiat-politistationen, at fangen Abbas Allawi, der var blevet taget under en dansk ledet operation i april 2005, altså godt et halvt år efter Operation Green Desert, blev tæsket til døde efter at være blevet overleveret til irakisk politi af britiske soldater.

Ingen forklaring

G fortæller i vidneudsagnet, at han bliver løsladt efter en uges fængsling. Forinden er han blevet torteret, mens forhørslederen på Al Jamiat-politistationen har råbt »de værste sekteriske ord, jeg har hørt i mit liv«. Det er blandt andet sket ved, at politibetjentene har placeret hans fingre på en metalplade og banket på dem med en knippel og sat ham på en kontorstol og drejet den rundt, mens de slår og sparker ham.

En uge efter anholdelsen bliver G ifølge sin forklaring løsladt igen uden at få nogen forklaring på, hvorfor han blev anholdt.

G, der stadig bor i Irak, vil af sikkerhedshensyn kun benævnes ved forbogstavet i sit fornavn.

Serie

The War Logs: Irak-krigen

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vi amngler stadig svar på - om danske soldater - havde fået besked fra politikere / embedsmænd i Forsvarsministeriet - eller fra den militære ledelse - at følge amerikanernes Frago242 - og Frago039 - eller man via englænderne fulgte den praksis - ikke at rapportere irakernes overgreb på andre irakere, Men under alle omstændigheder er det en overtrædelse i forhold til Geneve konventionen - som besættelsesmagt - at undlade at handle

Jørgen Bjerring

Det bli'r muntert, når Lene Espersens aktivistiske udenrigspolitik bringer de danske Jens'er til Afrika. Dér får de også masser af muligheder for at kigge på...
Anders Fogh Rasmussen og hans V-K-O-medløbere er den største katastrofe, Danmark har oplevet i dette årtusinde. Og at S og SF ikke formår at lægge KLAR afstand til dette krigsspil, er MEGET foruroligende, og dybt frustrerende...

Margrethe Monika S Hansen

Hvor længe skal vi finde os i at hele forløbet omkring krigen i irak ikke blir underlagt en uvildlig undersøgelse?

Krigens love er blevet brudt af Danmark det er tydeligt nok. Nu skal ansvaret placeres . Ikke at gøre det vil være uværdigt for vores retssikkerhed og demokrati.

Danmark har underskrevet internationale konventioner og vi må kræve at krigens love, menneskerettigheder og andre Internationale konventioner ikke blot er pynt vores regering kan smykke sig med.

Det virker som om at det danske militær spiller efter det gamle ordsprog; i krig og kærlighed gælder alle kneb..... Men det er jo også let når storebror USA gør ligeså!!
"International Convent... what the f**k are You talking 'bout?!?!?"

Undskyld - men er der forskel på tortur og sekterisk tortur??

Hvad skal 10 danske soldater gøre i sådan en hvepserede den mentalitet de har dernede kan de danske Jenser ikke stille noget op imod, jeg synes vi skal trække os ud af det foretagende, de døde soldater er spild af danmarks ungdom

@Ove
De skulle have rapporteret både ad kommandovejen, skip-level (til deres foresattes chef), og til pressen.

Forbrydelser imod menneskeheden, som fx. tortur, er ikke omfattet af nogen tavshedspligt eller loyalitet.

Fordi de fejlede i deres ansvar for den troskabsed, de har aflagt til at tjene Danmark, bør de faktisk fratajes enhver militær betaling og pension.

Det er svært at være soldat. Først og fremmest skal du holde dig selv i live, og beskytte dine medsoldater, men den næste prioritet er ikke missionen, men derimod din troskab overfor den danske stat.

Denne prioritering har åbenbart været uklar, siden mange har valgt at understøtte Foghs og Venstres kamp for tortur, i stedet for at forsvare Danmarks værdier.

Vi har et valg: Enten kan vi retsforfølge en masse riffel-aber, der intelligensmæssigt fordeler sig lidt over og lidt under Annemette Hommel, eller vi kan arbejde for at systemet aldrig igen kan misbruges af folk som Fogh, der ønsker tortur.

Vores undskylding for at mishandle de små riffel-aber er, at vi skal bruge beviser imod ledelsen og Fogh, for at dokumentere, hvad vi allerede ved: 1) Fogh ønsker, at hæren har adgang til tortur. 2) Fogh gav ordre til det, ligesom Bush allerede har tilstået. 3) Fogh løj for folketinget, ligesom sidst, og ligesom næste gang.

Det er en tynd undskyldning, for dem, der har tænkt sig at stemme på Venstre, er ganske udmærket oplyst om agendaen i forvejen. Det svarer lidt til at "beskylde" Fremskridtspartiet for racisme...

Det er mere produktivt, hvis vi stille og fredeligt reducerer efterkrigs-ydelserne til et rundt nul. Vi skylder ikke penge til forhenværende soldater. Os, der er torturmodstandere kan henvise de forledte til at sagsøge Venstre, men dybest set har de samme rettigheder som alle andre bistandsklienter, når airbaggen som de fulgte, har skiftet firma.