Læsetid: 3 min.

Wikileaks – opsamling mandag

Et udvalg af de seneste dages mest bemærkelsesværdige lækager fra de lækkede dokumenter
Et udvalg af de seneste dages mest bemærkelsesværdige lækager fra de lækkede dokumenter
Udland
6. december 2010

LONDON – Fra et dansk synspunkt er den mest interessante lækage fra WikiLeaks afsløringerne omkring klimatopmødet i København sidste år, som kom frem i weekenden. Ifølge en amerikansk diplomat, kaldte den daværende nyudnævnte EU-præsident, Herman Van Rompuy, på et møde, forhandlingerne i København for en ”ufattelig katastrofe”. Van Rompuy beklagede sig over, ar Europa var blevet ”fuldstændigt ekskluderet” og ”dårligt behandlet” i København og appellerede til amerikanerne om at ændre forhandlingsformatet til at fokusere på en aftale mellem USA, Kina og EU.

”Multilaterale møder vil ikke fungere,” sagde han og forudså, at de nuværende forhandlinger i Cancun i Mexico ligeledes vil ende i fiasko.

Dokumenterne viser desuden, hvordan USA brugte løfter om klimabistand til at lokke ulandene til at ’associere’ sig med topmødets sluttekst, Copenhagen Accord. De viser også, at Connie Hedegaard accepterede pres fra USA. På et møde i Bruxelles skulle hun have sagt, at alliancen af små østater »kan være vores bedste allierede i betragtning af deres behov for finansiering«.

Lækkene giver desuden et indblik i, hvordan USA’s udenrigsministerium forsøgte at sikre sig en god forhandlingsposition forud for topmødet ved at udspionere FN-diplomater. De søgte bl.a. information om de forskellige landes forhandlingspositioner samt om studehandler landene imellem.

Øvrige læk fra weekenden inkluderer:

  • Ifølge lækkede dokumenter blev en potentiel ”miljømæssige katastrofe” holdt hemmelig sidste år, da et parti højtberiget uran i Libyen risikerede at overophede og lække radioaktivt materiale ud i atmosfæren. Det skete, efter at den libyske leder, Muammar Gaddafi, skulle set sig sur på amerikanerne, da han fik forbud imod at rejse et telt uden for FN-bygningen i New York. Hans vrede fik ham til at nægte at lade russiske eksperter afhente uranen i Libyen og som aftalt transportere den ud af landet og destruere den. Krisen varede næsten en måned, hvor de kun 5,2 kg tunge tønder uran i en periode blev bevogtet af kun en vagt.

  • Dokumenterne påstår, at det hacker-angreb mod søgemaskinen Google, der fik virksomheden til at trække sig fra Kina i januar i år, blev beordret af et højtstående medlem af det kommunistiske politbureau. Denne skulle have taget det ilde op, da han fandt kritisk materiale om sig selv efter at have søgt på sit eget navn. Andre dokumenter viser, at USA i stigende grad frygter, at Kina gennem samarbejde med private it-virksomheder kan finde på at udføre cyber-angreb. USA er især bekymrede, fordi de to store virksomheder, der står for Kinas informationssikkerhed, har hyret kendte og erfarne hackere.

  • Daværende premierminister og nu Australiens udenrigsminister Kevin Rudd, sagde ifølge lækkede dokumenter, under en frokost med den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton, at Vesten bør være parat til at anvende magt mod Kina, ”hvis alt går galt”.

  • Qatar beskyldes i dokumenterne for at bruge den engelsk- og arabisksprogede nyhedskanal al-Jazeera med base i landet som et forhandlingskort i sin udenrigspolitik. Bl.a. skulle Qatars ledere have lovet Egyptens præsident, Hosni Mubarak, at stoppe kanalens dækning af landet i et år, mod at Mubarak lovede at levere ”en vedvarende løsning for palæstinenserne”.

  • Hillary Clinton skulle ifølge de lækkede papirer have kritiseret de arabiske lande Saudi-Arabien, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater og Kuwait for ikke at have været effektive nok i bekæmpelsen af militante. Hun fremhævede saudiarabiske donorer, som den ”vigtigste kilde til finansiering af sunnimuslimske terrorgrupper verden over”.

  • Den formodede hjerne bag terrorangrebene mod Mumbai i 2008, Zaki-u-Rehman Lakhvi, skulle ifølge dokumenterne have fortsat med at lede den militante gruppe Lashkar-e-Taiba sammen med gruppens grundlægger, Hafiz Saeed, på trods af at han blev fængslet i forbindelse med angrebene.

Serie

Cablegate

Seneste artikler

  • Saudi-Arabiens frihjul

    14. december 2010
    Det vakte opsigt da seriøse aviser som The New York Times, The Guardian og - i al beskedenhed - Information citerede, hvad Wikileaks-dokumenter havde at fortælle om det tætte, ja, intime saudi-amerikanske forhold
  • Italiensk-russisk alliance gør EU sårbar på energiområdet

    14. december 2010
    Afsløringer fra Wikileaks understreger, at Berlusconis energipolitiske samarbejde med Putin skader amerikanske og europæiske interesser
  • Rusland ønsker at lægge låg på NATO-afsløring

    8. december 2010
    NATO's hemmelige beredskabsplan mod et russisk angreb på Baltikum og Polen har foreløbig ikke affødt kritiske reaktioner fra Kreml. Strategien om at lade som ingenting tjener Ruslands interesser, vurderer professor
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Wikileaks får beslaglagt 100.000€ på få dage.
Ytringsfriheden og internettet er truet:

http://www.twitlonger.com/show/7bg5kc

Jeg ved ikke rigtig...

På den ene side er der jo "Quid Pro Quo" - hvem drager nytte af disse afsløringer, og hvad er den forventede effekt: Internetcensur.
Netop internetcensur har været længe undervejs, og adskillige artikler beskriver krav om en slags internet-kørekort. Endnu mere fascistisk kontrol med menneskeheden.

http://beforeitsnews.com/story/294/056/Is_the_Internet_9_11_Under_Way.html

På den anden side får stadigt flere øjnene op for den eklatante suppe af løgne, bedrag, spin og korruption som præger vores magthaveres gøren og laden, hvilket kun vil svække deres autoritære position. ganske retmæssigt, må man sige.

http://www.lewrockwell.com/blog/lewrw/archives/72222.html

Løgn og bedrag, spin og i nogen grad korruption, det er en politikers daglige redskaber - og det gælder desvære både til højre og til venstre.

Engang var dette mindre udbredt i Danmark, men i de sidste ti-tyve ar, er moralindekset gået så meget ned, at politikerne ikke engang skammer sig, men derimod praler med at de lyver, bedrager, og spinner pa livet løs og offentligt forsvare deres ret til at lyve, bedrage og spinne. "Det er den eneste made man kan føre politik pa", begrunder de det med.

Buster Larsen's monologer er blevet mere rigtige med tiden/

Lad os fastslå at det dokumenterne røber er hvad amerikanske diplomater og embedsmænd på et relativt lavt clearings niveau rapportere hjem og hvad de får besked på hjemmefra. Det er ikke en tredje parts påstande om USA's bevægegrunde; det er det daglige værktøj i Amerikansk udenrigs politik. Hvis lignende lækage kom fra Kinesiske eller Russiske diplomater ville der ikke være sået tvivl om værdien af materialet.
Her er en almindelig opmærksom læsers usorterede høst på 5 dage og der er da noget af det jeg ikke 'vidste' i forvejen og nu vil være opmærksom på. Der er også meget jeg 'vidste' i forvejen som nu er blevet styrket med kraftige indicier hvis ikke ligefrem beviser.

Spionage mod FN
Bombninger i Yemen
Urent trav omkring JSF jagerfly køb i Norge
Atomvåben i Holland,Belgien og Tyrkiet
Muldvarp i Tysk udenrigsministerium
Pres på Britisk Irak undersøgelse
Afpresning af stater for at tillade Renditions
US 15% 'beskatning' af allieredes bidrag til træning af Afghansk hær.
Stærk Afghansk utilfredshed med Britisk indsats i Helmand (dermed: Dansk)
Sverige har hemmmeligt forsvars politisk samarbejde med USA.
USA (og Cornnie Hedegaard ?) bestikker verdens fattigste lande til at tilslutte sig USA's klimapolitik
USA truer Spansk retsvæsen
Anders Fogh rasmussen lover at lukke Roj TV for at få NATO posten
Rendition fly i Sverige med den Svenske regerings viden.
USA betragter Saudiarabien som kilden til finansiering af terrorister, ikke Iran.
USA manipulere med udnævnelser til IPCC

Det er muligt at der er nogle der mener at der ikke er noget nyt i dette, for 'sådan fungere internationalt diplomati' og derfor har det ingen betydning
Umberto Eco beskriver denne 'vished' om ulovligheder og manipulationer som et enormt hykleri mellem regeringer og borgere, der nu efter Cablegate ikke kan vendes tilbage til. Dette hykleri ligger specielt i vores medier og journalisters domæne og bør føre til selvransagelse hos den fjerde statsmagt.
Martin Burchardt og visse andre journalisters forklejning af disse dokumenter der vil blive de næste årtiers kildemateriale for undersøgende journalistik i international politik er pinlig og bringer en til at tænke på hvad deres rolle i det store hykleri er.

Umberto Eco :
'.........a scandal against the backdrop of the hypocrisy governing relations between the state, the citizenry and the press.'

Link: http://www.presseurop.eu/en/content/article/414871-not-such-wicked-leaks

Søren Mikkelsen

Jeg vil foreslaa at laeserne forsoeger at opnaa et bredere perspektiv end man faar af loesrevne telegrammer. Vi er ved et vendepunkt af de stoerre i historien. Hvis man vil levere et positivt bidrag til eftertiden boer man have dette in mente, mere end doegnfluerne.

F.eks. kan man faa mere forstand af den amerikanske historiker Alfred McCoy's artikel, Taking Down America, som findes paa www tomdispatch dot com

Uanset hvad man mener om diverse aktivister - burde alle danskere og europaerere taenke grundigt over deres muligheder nu da imperiet smuldrer.

Per Danbo, Jeg har indtil nu haft holdningen: det der ikke er noget nyt i dette, for ‘sådan fungere internationalt diplomati’, men det er korrekt; medievirksomhederne har et problem når de ikke har fastholdt kritikken af systemet på de angivne punkter.

Rart med en øjenåbner, faktisk var jeg også uenig/enig med flere debattører som jeg ellers normalt føler mig enig/uenig med .-)

Her er en helt ny artikel, der sætter det nylige NATO-topmødes snak om et nyt forhold til Rusland i et lidt andet lys.

I en artikel i The Guardian mandag aften omtales - på basis af nye WikiLeaks - hemmelige NATO-planer om at forsvare de baltiske stater mod angreb fra Rusland.

http://www.guardian.co.uk/world/2010/dec/06/wikileaks-cables-nato-russia...

Har netop også læst Guardians omtale af NATOs nye baltiske strategi:
http://www.guardian.co.uk/world/2010/dec/06/wikileaks-cables-nato-russia...

Hvordan stiller det dansk forsvarspolitik?

Søren Mikkelsen

"Hvordan stiller det dansk forsvarspolitik?"

Ja se der er jo pludselig et relevant spoergsmaal: hvordan skal militaeret forsvare sin egen nationalbefolkning (forudsat selflg. at man regner bornholmere for danske)... i modsaetning til at agere fremmedlegion for en udenlandsk magt.

Spoerg AFR & Co.!

De har sandsynligvis ikke taenkt naermere over det.