Nyhed

Læsetid: 3 min.

Har Wikileaks skadet demokratiet i Zimbabwe?

Zimbabwes premierminister, Morgan Tsvangirai, risikerer nu anklager for landsforræderi, efter at Wikileaks har givet indblik i hans hemmelige møder med USA og Europa. Det kan give de antidemokratiske kræfter vind i sejlene, frygter eksperter

Anna von Sperling

Det er ikke sandsynligt, at anklagerne for landsforræderi vil give Morgan Tsvangirai søvnløse nætter, for det har han prøvet tre gange før. Men enhedsregeringen vakler og alt tyder på valg til foråret efter de seneste læk fra Wikileaks.

Aaron Ufumeli

Udland

30. december 2010

Juledag sidste år holdt repræsentanter fra USA, Storbritannien, Holland og EU et møde med Zimbabwes oppositionsleder, Morgan Tsvangirai. Han var blevet udpeget til premierminister tidligere på året i en pragmatisk magtdeling med diktatoren Robert Mugabe efter et yderst blodigt valg i 2008. Hvad, der skete på dette møde, har hidtil været fortroligt, men med Wikileaks seneste afsløringer har verden - og ikke mindst Zimbabwes vælgere - fået indblik i, hvad der nok kan betegnes som helt almindeligt diplomati, men som kan risikere at forrykke magtbalancen i det skrøbelige land. Ifølge en efterretning fra ambassaden til Washington bad Tsvangirai nemlig om, at de økonomiske sanktioner »må opretholdes« en tid endnu. Ifølge de amerikanske diplomater understregede Tsvangirai, at han officielt vil plædere for at ophæve sanktionerne, selv om han reelt mener, at de stadig har en rolle at spille i presset på Mugabe.

Spørgsmålet er, hvad de nye oplysninger kan få af betydning for den skrøbelige demokratiproces i Zimbabwe. Umiddelbart efter offentliggørelsen annoncerede landets statsadvokatur - der længe har været kendt for at være helt og holdent i lommen på Mugabe - nemlig, at den vil arbejde på at rejse sag for landsforræderi mod Morgan Tsvangirai. Hvis den anklage fører til dom, kan den give dødsstraf. »Wikileaks afslører tilsyneladende en landsforræderisk koalition mellem lokale zimbabwere og den aggressive internationale verden, særligt USA,« sagde den offentlige anklager.

'Stort tilbageslag'

Ifølge den britiske kommentator Christopher R. Albon, kan sagen blive endda meget alvorligt for landets udvikling. Som han skriver i en kommentar i The Atlantic: »Det er svært at se det her som andet end et stort tilbageslag for demokratiet i Zimbabwe. Selv hvis Tsvangirai ikke anklages for forræderi vil modstanderne af demokratiske reformer have vundet en betydelig sejr.«

Leder af Center for Afrikastudier, Stig Jensen, er enig i, at det kan blive en alvorlig sag.

»Det har altid været Tsvangirais akilleshæl, at Mugabe kunne kalde ham en 'sellout' og en lakaj for Vesten. I det lys kunne Mugabe så skinne som den sande nationalist,« siger han.

Valget

Når sagen kan blive sådan en hovedpine for den demokratiske opposition, er det ikke så meget, fordi der er nye oplysninger i lækkene. Ifølge Stig Jensen er det almindeligt kendt, at Tsvangirai mente, at sanktionerne havde en positiv effekt. Det er heller ikke sandsynligt, at anklagerne for landsforræderi vil give Tsvangirai søvnløse nætter. Det har han prøvet tre gange før. Men enhedsregeringen vakler og alt tyder på valg til foråret: »Den her type anklager kan betyde, at Tsvangirai og hans parti skal bruge utrolig mange ressourcer på at forvare sig,« siger Stig Jensen. Og timingen er perfekt for Mugabe: »Tsvangirai er langt den mest populære mand i Zimbabwe og udgør derfor en reel trussel mod Mugabes genvalg.«

De følsomme sanktioner

Heller ikke Preben Kaarsholm, lektor ved Institut for Samfund og Globalisering, RUC, mener, at der er noget overraskende i mødereferatet. Men spørgsmålet om økonomiske sanktioner er politisk sprængfarligt i Zimbabwe. »Selv da økonomien var kørt helt af sporet kunne Mugabe altid hævde, at det var USA, Europa og den opposition, der støttede dem, der var skyld i, at folk sultede. Det har etableret sig i vælgernes bevidsthed,« siger Preben Kaarsholm, der derfor også kalder timingen »pikant«. Det kommende valg kommer nemlig til at stå i økonomiens navn: »Hele ideen med enhedsregeringen var at få Zimbabwe økonomisk på fode igen. Nu kan Mugabe sige, at Tsvangirai talte med to tunger, når han opfordrede til at beholde de sanktioner, der skadede økonomien«.

Det er dog langtfra sandsynligt, at det vil være muligt at rejse en sag mod Tsvangirai.

Beatrice Mtetwa, en førende menneskeretsadvokat, mener, at det er et grundlæggende problem, at bevismaterialet udelukkende er amerikanske diplomaters tolkning af mødet, siger hun til The Guardian. Kan hun udelukke, at det vil ske?

»Fra et juridisk perspektiv vil det være galskab. Men jeg vil ikke sige, at det er usandsynligt. Den offentlige anklager er kendt for at jage regnbuer for at få os ned med nakken,« siger Beatrice Mtetwa.

Stig Jensen medgiver, at lækken kommer på et meget uheldigt tidspunkt, men vil ikke klandre Wikileaks: »Vil vi have informationer, så kommer der også informationer, som vi ikke er så glade for.«

Christopher R. Albon mener derimod, at lækken aldrig skulle have været offentliggjort: »I Zimbabwe har Wikileaks og Assanges ædle sag leveret ammunition til en tyran, så han kan såre - og måske endda dræbe - forsøget på et flerpartidemokrati.«

Følg disse emner på mail

diplomati korruption landsforræderi sanktioner valg

Morgan Tsvangirai Robert Mugabe

Wikileaks

Zimbabwe

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her