Nyhed
Læsetid: 5 min.

Aktivisten er uden for rækkevidde

Protesterne i Egypten kommer ikke fra den etablerede opposition, men fra en ung bevægelse, der har udfordret den politiske apati og en magt, der for få dage siden syntes umulig at overvinde
Tusinder trodsede forbuddet mod demonstrationer fra det egyptiske indenrigsministerium i går. Myndighederne svarede med at lukke mobiltelefonnet og sociale medier i landet.

Tusinder trodsede forbuddet mod demonstrationer fra det egyptiske indenrigsministerium i går. Myndighederne svarede med at lukke mobiltelefonnet og sociale medier i landet.

Scott Nelson

Udland
27. januar 2011

»Vi er decentralt organiserede, og der er mange af os. Vi kommunikerer via telefoner og internettet i uafhængige grupper, som ikke nødvendigvis kender hinanden, for så kan de ikke nå at stoppe vores demonstrationer, selvom vi bliver aflyttet. Og vi bliver ved, også selvom det kan virke håbløst ind imellem,« fortalte en ung mand fra 6. aprilbevægelsen, og en yngre kvinde i tørklæde gav ham ret i en iskold airconditioneret café i en middelklasseforstad til Cairo i midten af oktober, forud for en parodi af et parlamentsvalg.

I går var bagmændene bag de kraftigste protester, Egypten har oplevet i nyere tid, utilgængelige. Omtrent samtidig med, at det egyptiske indenrigsministerium i går bekendtgjorde, at man ikke ville tolerere flere af de protester, der har fyldt Cairo og andre egyptiske byer med flere vrede mennesker, end der har været i årtier, gik det moderne kommunikationsnet mere eller mindre ned. Mobiltelefoner, der allerede blev blokeret tirsdag, fortsatte med at være afbrudt for dissidenter og aktivister, Facebook blev angiveligt lukket ned og en række af de centrale aktivistblogs gjort utilgængelige for offentligheden.

Overraskende styrke

»Myndighederne har vist, at de er skræmte. De har afbrudt de sociale medier, og flere kvarterer her i Cairo er nærmest lukket ned af militæret. De havde regnet med en reaktion på begivenhederne i Tunesien, men slet ikke noget så kraftigt,« siger Hisham Kassem, politisk analytiker og grundlægger af oppositionsavisen al Masri Al Youm. De kraftige protester mod Mubaraks regering er nemlig ikke startet af den politiske opposition, som Egyptens styre tøjler med en blanding af pisk og gulerod. Selv Det Muslimske Broderskab, som hurtigt blev beskyldt for at stå bag protesterne af regeringen, skyndte sig at lægge afstand til dem, mens andre dele af oppositionen halvhjertet tilsluttede sig protesterne.

»Protesterne bliver ikke ledet af den traditionelle opposition. De har fejlet i dette spørgsmål, forstår ikke folkets problemer og er i alt for høj grad sovset ind i regimet. Det er en ny apolitisk bevægelse, der organiserer folk, der aldrig har demonstreret før. Der kan komme et helt nyt oppositionelt billede ud af protesterne. Nye ledere,« siger Hisham Kassem.

»Det, der sker, er, at græsrødderne gør oprør, og så følger de traditionelle politiske kræfter nølende efter,« vurderer den nytiltrådte leder af det danske dialoginstitut i Cairo, Jakob Erle, der er blevet overrasket over protesternes omfang.

»Det er nok de største demonstrationer siden 70'erne og måske længere tilbage. Det er nyt territorium. Ingen ved hvor langt, det kan nå, eller hvornår det vil stoppe, og det er det, alle spørger sig selv om lige nu,« siger han.

Nedefra

Alle er imidlertid enige om, at protesterne er begyndt og organiseret i det unge borgerretsmiljø, der er organiseret via sociale medier, primært gennem grupper som ungdomsbevægelsen 6. april og protestbevægelsen Khaled Said, der opstod, efter at politiet tævede en ung mand i ihjel i middelhavsbyen Alexandria.

Også selvom demonstranterne i de sidste dage ifølge iagttagere, dækker et langt bredere spektrum.

»Det er ikke en partipolitisk bevægelse eller en bevægelse med et bestemt ideologisk udgangspunkt. Selvom der er mange, der er politisk aktive i andre sammenhænge, er udgangspunktet borgerrettigheder, gennemsigtighed, menneskerettigheder, ophævelse af undtagelseslovene. Det er en reaktion på, at selv oppositionspolitikerne er kompromitterede, og at den politiske proces tydeligt er afsporet, som det nylige valg viste,« siger Rasmus Boserup, der tiltræder som forsker på DIIS efter at have ledet dialoginstituttet i Cairo i en årrække. »Den har ekstremt stor gennemslagskraft i et vigtigt segment, som man ikke kan sidde overhørig. Det er udtryk for en dyb frustration, som stikker dybere end bare protesterne.«

Hisham Kassem mener, at oprøret måske er startet i Khaled Said-bevægelsen, men er bredere:

»Der var deltagere i alle aldre og fra mange sociale lag i demonstrationerne, folk der ikke plejer at være politisk engagerede, og hvis man kigger på, hvor mange, der er aktive i diverse internetfora, er det måske under 10 procent, der har været på gaden. Så potentialet er enormt,« siger mediemanden om protesterne, der fortsatte i går og hvis deltager-antal svinger enormt, afhængigt af kilden.

Politi skrider hårdt ind

Spørgsmålet er imidlertid også, hvor langt det ulmende oprør kan nå. Over 500 demonstranter er blevet arresteret og efter i nogen grad at have undgået konfrontation, erklærede Indenrigsministeriet, der kontrollerer det sikkerhedspoliti, mange mener er Egyptens virkelige magthavere, i går, at det ikke ville acceptere flere protester og retsforfølge demonstranter hårdt. En hensigtserklæring, der hastigt blev fulgt op af politiet, som skred hårdt ind over for gårsdagens fortsatte demonstrationer.

»Det kan godt være, at demonstranterne går med tunesiske flag, men de er også godt klar over, at det her ikke er Tunesien,« siger Jakob Erle om et Egypten, hvor intet tyder på splittelse i hæren eller sikkerhedsstyrkerne, som det var tilfældet i Tunesien.

Demonstranternes krav har da også været væsentlig mere ydmyge en tunesernes. Først og fremmest, at Hosni Mubarak ikke tager en ny præsidentperiode, eller at hans søn Gamal efterfølger ham, fyring af indenrigsministeren, en fast mindsteløn, samt afskaffelse af undtagelseslove og mediecensur.

Forandring?

Deres mest håndfaste resultat var en garanti i går fra statsministeren om, at fødevarepriserne ikke vil stige, men ellers er det uvist, hvad protesterne vil resultere i.

»Jeg tror, der bliver lyttet fra styrets side, og måske kan det have indflydelse på, hvorvidt Mubarak tager en ny periode. Der er forslag i skuffen, som vil afskaffe undtagelseslovene - og formentlig erstatte dem med lige så restriktive antiterrorlove. Men ingen ved reelt, hvad der vil ske,« siger Rasmus Boserup.

Også Hisham Kassems vurdering er åben: »For kort tid siden kunne du have spurgt 100 eksperter, om en mand, der satte ild til sig selv, ville have væltet styret i Tunis, og alle ville have svaret nej. Det er en ekstrem eksplosiv situation. Alt kan ske; du kan få et åbent oprør, eller Mubarak kan blive på posten i fem år endnu.«

Svaret findes måske hos de aktivister, hvis telefoner i går svarede »Telefonen er enten slukket eller udenfor rækkevidde«.

Det bliver de næppe ved med.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

You're the voice, try and understand it
Make the noise and make it clear
We're not gonna sit in silence
We're not gonna live with fear

Nu har Egyptens folk fundet ud af at de kan gøre en forskel. Lad os håbe det går dem godt.