Læsetid: 3 min.

Blair indrømmer at han ignorerede juridisk råd

Rigsadvokatens juridiske vurdering var foreløbig, sagde Tony Blair i går om årsagen til, at han ignorerede hans råd
22. januar 2011

LONDON Storbritanniens forhenværende premierminister Tony Blair indrømmede i sin anden optræden for Irak-høringen i går, at der var »uoverensstemmelser« mellem hans udtalelser op til invasionen af Irak i 2003 og den vejledning, han modtog fra sin rigsadvokat, lord Goldsmith.

Goldsmith afslørede tidligere på ugen i et brev til høringen, at han havde advaret den tidligere premierminister mod at love præsident George W. Bush, at Storbritannien ville deltage i en invasion af Irak, fordi det ifølge hans vurdering ville kræve en ny FN-resolution.

Lord Goldsmith indrømmede, at han følte sig »ilde til mode« over Blairs udtalelser i januar 2003, dagen efter at have modtaget hans juridiske vurdering. Men Blair sagde i går, at han stod fast på, at en ny resolution ikke var nødvendig, fordi Goldsmiths fortolkning på dette tidspunkt endnu var »foreløbig«. I et skriftligt vidneudsagn, offentliggjort inden afhøringen, skriver Blair, at han følte sig sikker på, at Goldsmith ville ændre mening om behovet for endnu en resolution, når han lærte forhandlingshistorien at kende hvilket skete.

»Jeg var selvfølgelig klar over og bekymret over på dette tidspunkt, at Peter Goldsmith, rigsadvokaten, ikke følte, at 1441 gik langt nok. Men jeg var også klar over, på en måde, som han ikke var, forhandlingshistorien og USAs klare position igennem forløbet; som var at sige til alle andre medlemmer af FNs Sikkerhedsråd, at på denne basis anså USA ikke endnu en resolution for nødvendig. De var ikke i tvivl om dette,« skriver Blair og tilføjede:

»Jeg var sikker på, at han når han var ajour med den britiske, men mest den amerikanske forhandlingshistorie ville konkludere, at 1441 mente, hvad den sagde: Saddam havde en sidste chance for at efterleve FN-resolutionerne om afvæbning.«

Hvis Saddam ikke greb den chance, ville det være et brud på FN-resolutionen, som ville genoplive de tidligere resolutioner, der autoriserede magtanvendelse, tilføjede han. Blair, der var oplagt og engageret i samtlige knap fem timers afhøring, forsvarede sine offentlige udtalelser og løfter til George W. Bush om britisk støtte på trods af rigsadvokatens tvivl om lovligheden af invasionen. Han sagde, at hvis han havde afsløret Goldsmiths tvivl, ville det have øget risikoen for, at kritiske nationer som Frankrig og Rusland ville have nedlagt veto.

Tro mod USA og Bush

»Jeg var ikke kommet dertil, hvor jeg havde anmodet om formel rådgivning, og ej heller havde han formelt givet den. Så jeg fortsatte med at holde fast i, at endnu en resolution ikke var nødvendig,« sagde Blair.

»Jeg ville ikke ende i en position, hvor jeg trak mig tilbage, indtil jeg blev nødt til det, fordi jeg mente, at hvis jeg begyndte med at artikulere dette ved at sige jeg kan ikke være sikker, så ville effekten på USA, på koalitionen og, vigtigst af alt, på Saddam have været dramatisk,« sagde han.

Andre dokumenter afklassificeret og frigivet i går viser, hvordan Blair forud for det meget omtalte møde med præsident Bush på dennes ranch i Crawford i april 2002, skrev til en af sine rådgivere, Jonathan Powell, at han var bekymret over, hvor kritisk hans eget parti og regeringen var over for at fjerne Saddam Hussein. Han efterlyser i brevet en slagplan for, hvordan de kan overbevise partiet og offentligheden om behovet for at fjerne ham.

»I virkeligheden burde en politisk filosofi, som bekymrer sig om andre nationer som Kosovo, Afghanistan, Sierra Leone og er stolt af at udskifte regimer efter fortjeneste, være krigsliderlig efter Saddam. Så hvorfor er den ikke? Fordi folk tror, at vi kun gør det for at støtte USA, og at de kun gør det for at gøre et gammelt regnskab op. Og de umiddelbare problemer med masseødelæggelsesvåben synes ikke åbenlyst være end for tre år siden. Så vi må reorganisere vores historie og kommunikation. Jeg føler mere og mere, at det bør handle om regimets natur,« skrev Blair. Hans regering er gentagne gange blevet beskyldt for at have overdrevet efterretningsmateriale i et forsøg på at finde argumenter for at gå i krig noget Blair og hans rådgivere har afvist.Han erkendte i går, at et regimeskifte i Irak havde været på dagsordenen allerede under besøget i Crawford i 2002: »Det ville tydeligvis være på dagsordenen. Jeg ville altid have gjort det klart, og jeg gjorde det klart, at vi ville stå skulder ved skulder med Amerika.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu