Læsetid: 3 min.

Blair modsagde rigsadvokats råd

Britisk premierminister ignorerede sin rigsadvokats råd op til krigen mod Irak i 2003, fremgår det af kritisk brev til Irak-høring
Britisk premierminister ignorerede sin rigsadvokats råd op til  krigen mod Irak i 2003, fremgår det af kritisk brev til Irak-høring
19. januar 2011

LONDON - Tidligere premierminister Tony Blair er blevet beskyldt for at have misinformeret det britiske parlament, efter at nye informationer er kommet for en dag i den britiske Irak-høring.

I et kritisk brev, hvor den daværende britiske rigsadvokat Lord Goldsmith uddyber sit tidligere mundtlige vidneudsagn, fremgår det, at Tony Blair i januar 2003 bad ham vurdere, om FN-resolution 1441 ville kunne autorisere militær indgriben i tilfælde af, at et urimeligt veto blev nedlagt af eksempelvis Frankrig eller Rusland. Lord Goldsmith svarede både mundtligt og skriftligt den 14. januar, at han »ikke vurderede«, at »en betingelse om rimelighed kunne forudsættes«. Han tilføjede, at hvis en af de fem permanente sikkerhedsrådsmedlemmer nedlagde veto »ville sikkerhedsrådet ikke have autoriseret militær indgriben«.

På spørgsmålet om, hvorvidt rigsadvokaten mener, at Tony Blairs tale i parlamentet dagen derpå var forenelig med det råd, skriver Goldsmith nej. Han tilføjer, at Tony Blairs indlæg havde gjort ham »ilde til mode«.

Tony Blair sagde i parlamentet d. 15. januar 2003, at »der er situationer, hvor en FN-resolution ikke er nødvendig, fordi det er nødvendigt at sige, at under omstændigheder, hvor et urimeligt veto bliver nedlagt, vil vi stadigvæk handle.«

Ny afhøringsrunde

De nye oplysninger er kommet frem i forbindelse med Irak-høringens genoptagelse af de mundtlige vidneafhøringer i denne uge. Tony Blair er blevet genindkaldt til at afgive vidneudsagn på fredag, hvor han sandsynligvis også vil blive udspurgt om, hvorfor han ikke inddragede sin rigsadvokat i forløbet op til formuleringen af den afgørende FN-resolution 1441. Ifølge Goldsmiths brev var det almindelig praksis i 1998, da tidligere FN-resolutioner blev formuleret, at udenrigsministeriets jurister havde omfattende og regelmæssige diskussioner med rigsadvokaten om udkastene til disse resolutioner.

»Det var ikke min oplevelse, at processen omhandlende forhandlingerne om resolution 1441,« skriver han og forklarer, hvordan hans rådgivning ikke blev søgt i forhandlingernes afgørende fase, hvor vigtige ændringer blev tilføjet.

Det fremgår af brevet, at disse ændringer påførte statsadvokaten mange vanskeligheder, da han senere blev bedt om at vurdere, om 1441 var nok til at give grønt lys for militær indgriben.

»Jeg blev ikke tilstrækkeligt involveret i møderne og diskussionerne om resolutionen og den bagvedliggende politik, som fandt sted på ministerielt niveau. Det pointerede jeg adskillige gange () På mit møde med premierministeren d. 22. oktober 2002 sagde jeg, at det ville være vigtigt for mig at blive holdt grundigt informeret om udviklingen, og jeg gjorde det klart, at jeg stod til rådighed for endnu et møde med ham når som helst. I virkeligheden var der ikke flere møder mellem mig og udenrigsministeriets ministre eller embedsmænd om dette emne forud for vedtagelsen af resolutionen,« forklarer han.

Tidligere støtte

Lord Goldsmiths kritik er bemærkelsesværdig, fordi han indtil nu har været en loyal støtte af den tidligere premierminister. Spekulationer om, at han følte sig mobbet og holdt udenfor i forbindelse med opløbet til Irakkrigen, blev pure afvist, da han afgav vidneudsagn i januar sidste år og i detaljer forklarede, hvordan han skiftede holdning til krigens legalitet. Først i d. 7. marts 2003, mindre end to uger før krigens start, gav han grønt lys for militær indgriben med henvisning til, at der kunne føres en rimelig sag for lovligheden, hvis man tog resolutionens forhandlingshistorie med i vurderingen.

I det seneste brev holder han fast i den vurdering, men afslører også, hvordan Tony Blairs indercirkel lagde pres på ham for bl.a. ikke at nedfælde sin tvivl ned på papir.

»Jack Straw overtalte mig til ikke at formulere en note med mine råd, hvor jeg gav udtrykt for mine bekymringer, før jeg havde mødt premierministeren,« skriver han.

Samtalen med Jack Straw fandt sted d. 18. oktober 2002, efter at rigsadvokaten havde fundet ud af, at premierministeren havde indikeret over for præsident Bush, at han ville handle sammen med USA uden endnu en sikkerhedsrådsresolution, hvis Irak ikke levede op til kravene i et tidligere udkast af resolution 1441.

»Jeg vurderede, at sådan en handling () ville være ulovlig, og jeg følte stærkt, at regeringen burde anerkende de begrænsninger, som vi handler under, og at vi ikke burde foranledige USA til at tro, at vi ville handle på en måde, som efter min mening ville være ulovlig,« skriver Goldsmith.

En talsmand for Tony Blair siger, at den tidligere premierminister vil svare på de opståede spørgsmål i sit vidneudsagn på fredag.

»Sagen om det såkaldte urimelige veto var ikke det grundlag, hvorpå Storbritannien deltog i den militære indgriben. Det grundlag var det, der blev givet i statsadvokaten råd, som han har bekræftet i sin udtalelse,« sagde talsmanden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu